Færre CO2-kvoter slettes – ubegejstret dansk opbakning
Stort løfte til erhvervslivet om papirløst Europa – næsten for løfterigt til at være sandt

De to sidste sager, inden europaudvalget kuverterede brevet til EU-kommissionen om manglende konsekvensanalyser, manglende netop … konsekvensvurderinger.

Det var mandaterne til en klimapolitisk svækkelse og digitalisering af dokumenter i virksomheders kommunikation med det offentlige. To sager med mange milliarder både kroner og euro på spil.

MANDAT #1

MANDAT UDVIDET I EUROPAUDVALGSMØDE
CO2-lempelse skal være kortvarig

Af Claus Djørup
Det er med stor modvilje, at fungerende klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) stemmer for EU-forslaget om, at CO2-kvoter bevares i reservelageret i stedet for at blive automatisk slettet.

Danmark støtter kun forslaget for at undgå eventuelle forslag af mere vidtrækkende konsekvenser for ETS, erklærede Lars Aagaard, da han forelagde forhandlingsmandatet for europaudvalget fredag 8. maj. (ETS er ret beset her ETS1, som er det gamle EU Emissions Trading System for kraftværker og tung industri. ETS2 er ved at blive kørt ind som kvotebørs for bygninger og vejtransport som omtalt nederst).

– Ministeren stiller sig skeptisk, dvs. det er nok et for mildt sprogbrug. Det er et meget, meget kritisabelt forslag, kommenterede EU-ordfører Steffen Helledie (R).

Han udvirkede i en kort forhandling for åben skærm en sjældent set ændring i mandatet, der handler om genoptagelse af kvotesletninger i form af en solnedgangsklausul.

Ingen udsigt til blokerende mindretal
Det huede heller ikke den konservative klima-, energi- og forsyningsordfører, at markedssignalet svækkes.

– Vi var meget i tvivl om, hvorvidt vi skulle lægge ‘afgørende vægt’ på, at dette ikke udvander kvotesystemet, sagde Anders Storgaard (K). Han voterede imidlertid ja, da Danmark ville stå ret alene ved at stemme nej.

Dertil kommer, at forslaget er bestilt af stats- og regeringscheferne. Der er langtfra udsigt til at kunne danne et blokerende mindretal, da de store lande støtter forslaget.

EU-ordfører Mette Thiesen (DF) voterede ja til ”et fornuftigt forhandlingsoplæg” og med en relativ kærlighedserklæring til kvoteordningen.

Kvotesystemet skal bevares som et vigtigt instrument, fastslog EU-ordfører Thorbjørn Jacobsen (LA). Industri og erhvervsliv skal have forudsigelige og stabile vilkår herunder energipriser. Markedsstabiliseringsmekanismen er fornuftig.

Nej fra EL og AL
– Det er et forfærdeligt forslag, der vil underminere den grønne omstilling, begrundede EU-ordfører Eva Flyvholm (EL) sit nej-votum. Hun kvitterede dog med tak for tilføjelsen om en solnedgangsklausul.

Alternativet voterede nej per forhåndsbesked.

Mandat med fokus på intakt kvotebørs
Mandatet lægger stor vægt på:
1) ETS-sektorernes respektive bidrag til EU’s klimamål i videst muligt omfang fastholdes, og
2) EU’s kvotehandelssystem fortsætter med at være det centrale element i EU’s klimapolitik, og forslaget dermed ikke påvirker den overordnede udformning af markedsstabiliseringsreserven.

Videre lægges vægt på, at
3) ændringen i ETS ledsages af uddybende konsekvensanalyse og
4) en solnedgangsklausul indføjes i forslaget

Punkt 3 om manglende konsekvensanalyse har ikke stor vægt som i et andet forslag samme dag om virksomhedstegnebogen, men vægtninger vælges formentlig også i forhold til hvad der er mest påtrængende.

Det sidste punkt om midlertidighed blev som sagt indføjet i selve mødet som et signal om at gå i den rigtige retning i reduktionen af drivhusgasser.

Lars Aagaard vil afsøge muligheden for at få støtte hos andre lande til en solnedgangsklausul, men den reelle effekt vil sandsynligvis være være lille, fordi overskuddet af kvoter slutter i en kort årrække.

Tyvstart for ETS2
Som sagt er lillebroderen til ETS1, nemlig ETS2
, ved at blive kørt ind som kvotebørs for bygninger, vejtransport og mindre industri.

Frem til 8. juni er en delegeret retsakt (bekendtgørelse fra EU-kommissionen) i høring om fremrykning af kvoteauktioner og udvidelse af antal kvoter i ETS2, som Danmark bakker op om.

Salget/købet af CO2-kvoter i ETS2 tyvstarter et år tidligere i 2027. Det skulle mindske usikkerhed om prisen for kvoter, når kvotesystemet træder i kraft i 2028.

I sit høringssvar taler Velux om, at det giver en mere stabil, forudsigelig og administrativt robust opstart af systemet.

Vognmandsorganisationen ITD istemmer med støtte til en stabil og velfungerende opstart af systemet samt forenklinger, der kan mind ske unødigt bureaukrati.

Flere kvoter
Samtidig øges ETS2-kvoter med 100 millioner kvoter til 450 millioner. Formålet er at skaffe penge til Social Klimafond, fremgår det af energiministeriets notat.

Den aktuelle markedspris for CO2-kvoter i ETS1 er ifølge Bloomberg 75,55 euro (562,85 kr.) for retten til at udlede ét ton CO2 i ét år. (Dj/180526)

EP-debat
Den konservative EU-skeptiske ECR-gruppe, som er Danmarksdemokraternes Kristoffer Storms gruppe, har rejst en EP-debat af om revision af CO2-kvotesystemet ETS. Den afvikles onsdag 20. maj. kl. 13. (Dj/180526)

MANDAT #2

MYNDIGHEDER TVINGES TIL IT-UDVIKLING
Venstre-MEP: Virksomhedstegnebogen bliver en revolution i forenkling

Af Claus Djørup
Den elektroniske tegnebog eller snarere e-dokumentmappe for virksomheder er et af EU’s signaturprojekter, hvor nytten skal kunne mærkes og prissættes direkte af brugerne.

Besparelsen på administration rundt på kontorer fra Palermo til Umeå estimeres til op mod 134 mia. euro (998,3 mia. kr.) årligt eller godt 2.200 kr. per indbygger.

EU-parlamentsmedlem Morten Løkkegaard (V/Renew) er oppe at ringe i begejstring over afbureaukratiseringen med European Business Wallets (EBW), som han er med til at forhandle i Bryssel. Han taler om en revolution i forenkling.

– Det geniale ved Business Wallet er, at man på én gang får en koronapasagtig ting, hvor virksomheder får ordnet det basale papirarbejde med hinanden. Allerede Margrethe Vestager, da hun var digitaliseringskommissær, var inde på, at det er svaret på mange af udfordringerne.

– Hold nu fast – alene første del af Business Wallet vil implementeret spare 140 mia. euro (over 1.000 mia. dkr., red.). Det er imponerende, at man med ét slag med et lille digitalt værktøj kan ordne det meste af virksomhedernes generelle problem i Europa. Det kommer til at betyde mere for europæiske virksomheder end alt det andet, vi beskæftiger os med, siger Morten Løkkegaard om omnibusser (forenklingspakker).

Frivillighed og hensyn til eksisterende it-løsninger
Formålet er digitaliseret identifikation, autentifikation, kommunikation og dokumentudveksling mellem virksomheder indbyrdes og mellem virksomheder og myndigheder på tværs af EU eksempelvis ved udbud.

Virksomhedstegnebogen bliver frivillig. Myndigheder pålægges dog at kunne modtage og anvende virksomhedstegnebøger, og – fristes man til at tro – at udskrive indholdet på papir.

Dette element med myndigheders forpligtelse til digital håndtering er ikke alle lande med på, og det skyldes konsekvenser for landenes egne digitale løsninger. Her er den danske holdning, at der skal tages højde for eksisterende, velfungerende digital infrastruktur.

Videre opstilles et værn mod, at udbydere af tekniske løsninger ikke kontrolleres eller overtages af tredjelande.

DF: Omkostningstungt og bøvlet
Forslaget vil føre til, at administrative processer strømlines i de 27 EU-lande, hvilket vil være et vigtigt skridt mod at realisere det indre markeds fulde potentiale, som fungerende energiminister Lars Aagaard (M) anførte, da han som vikar for fungerende it-minister Caroline Stage Olsen (M) forelagde mandatet i europaudvalget fredag 8. maj.

Alene Dansk Folkeparti voterede nej. Partiet mener, at regeringen skulle signalere villighed til at stemme nej i ministerrådet ved at lægge ‘afgørende vægt’ på, at de økonomiske konsekvenser for det offentlige nedbringes og fristen for gennemførelse bliver realistisk.

– Det fremgår tydeligt af sagsfremstillingen, at dette vil være meget omkostningstungt, bureaukratisk og bøvlet særligt for danske virksomheder. Danmark er langt fremme på digitaliseringsområdet, og dette stiller ikke danske virksomheder bedre. Det kan potentielt være ret ødelæggende for danske virksomheder, fremførte EU-ordfører Mette Thiesen (DF).

Konsekvensanalyse mangler også her
Videre fordrede hun, at der også blev lagt afgørende vægt på frembringelsen af en konsekvensanalyse og ikke blot usikre estimater på ukendte antagelser. Med andre ord skulle Danmark stemme imod hele forslaget, hvis analysen ikke udarbejdes.

– Det er en uskik, at man generelt fra EU’s side ikke laver en konsekvensanalyse. Det er besynderligt. Det er som at lovgive i blinde, sagde Mette Thiesen få minutter før, at europaudvalget finpudsede et brev til EU-økonomikommissær Valdis Dombrovskis om manglende konsekvensanalyser.

– Jeg tror, at jeg kan tale for alle ministre i regeringen om irritationen over forslag fra EU-kommissionen uden konsekvensvurderinger. Jeg påpegede stærkt under det danske formandskab, at kommissionen skal stramme op på det – og effekten af det er ikke trådt helt igennem, replicerede Lars Aagaard

Den ‘store vægt’ i forhandlingsmandatet tjener til at fastholde presset på EU-kommissionen.

Stor gevinst trods udgifter
Forslaget vil ikke have betydning for kommunikationen mellem danske myndigheder og danske virksomheder, bekræftede Lars Aagaard, men det vil give danske virksomheder en administrativ lettelse i deres aktiviteter med andre EU-lande ved udbud på opgaver og dialog med ikke-danske myndigheder.

It-ministeriet skønner gevinster op mod 11 mia. kr., mens udgifterne på det nuværende stade af forhandlingerne vurderes at ligge i intervallet ½-2½ mia. kr. for erhvervslivet.

Med den gevinstmargin in mente afviser regeringen at stemme nej, selv om der ikke frembringes en konsekvensanalyse.

Mandatet i kort form
Danmark ser et stort potentiale i forslaget, hedder det i politikernotatet. Forhandlingsmandatet indrammer de kritiske og ømme punkter, hvor de danske EU-diplomater i Bryssel skal sikre en endelig udformning efter dansk smag.

Mandatet lægger stor vægt på
1) attraktive og effektive løsninger,
2) statsfinansielle konsekvenser nedbringes,
3) udarbejdelse af en anvendelig konsekvensanalyse, samt
4) forhandlingerne om langtidsbudgettet ikke foregribes

Videre lægges vægt på
5) fortsat brug eksisterende, velfungerende og sikre løsninger, og
6) markedsdrevet tilgang i udviklingen af virksomhedstegnebøger

Klimagevinst
Energinet peger på en klimagevinst ved digital identifikation, når elbiler leverer strøm til elnettet.

”Behovet for interoperabel digital identifikation ses blandt andet i forbindelse med teknologier som Vehicle-to-Grid, hvor manglende fælles digitale standarder i dag begrænser potentialet,” skriver det danske systemansvarselskab i sit høringssvar.

Det cypriotiske formandskab sigter på enighed mellem de 27 regeringer på teleministerrådsmødet den 9. juni. En trilogaftale kan være i hus inden årsskiftet, og med to års implementering hvis ikke længere er man fremme ved 2029. IT-Branchen tvivler på en tidsplan, hvor myndigheder i hele Europa er klar til at håndtere digitale dokumenter med 24 måneders varsel. (Dj/180526)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.