10 mandater og en ekstra MEP

De 10 mandater:
* Asylforvaltning og migrationsstyring (Nej: DF, DD, K, EL)
* Nyt mandat til arbejdet i WTO (Nej: EL)
* Kritiske råstoffer (Nej: EL, DF, SF)
* Design-reform og liberalisering for bilreservedele (ja fra alle)
* Nødinstrument for det indre marked (Nej: DF og EL)
* Forsyning og tilgængelighed af kriserelevante varer på det indre marked ((Nej; DF)
* Delegerede retsakter om standarder for virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) (Nej: DF og EL)
* Miljødata fra industrianlæg og oprettelse af en portal for industrielle emissioner (Nej: DD og DF)
* Beskyttelse af arbejdstagere mod bly og diisocyanater (ja fra alle)
* Bindende standarder for ligestillingsorganer (Nej: DD og DF)

Af Claus Djørup
Det er den store papirnusserdag, udbrød Dansk Folkepartis EU-ordfører, da han endnu engang ud i syv ud af 10 mulige sagde nej til et mandat i europaudvalget onsdag 17. maj.

Enhedslisten voterede nej fem gange, Danmarks demokraterne fire gange, Konservative og SF hver en enkelt gang i et møde, hvor tre ph.d.er udfoldede sig fagligt.

Truslen om et dansk nej – ”afgørende vægt” – er lagt ind i to mandater om nødlageropbygning og ligestillingsorganer.

Udsigt til 15 danske medlemmer af EU-parlamentet
De 14 danske europaparlamentsmedlemmer udvides måske til 15.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) forelægger et forhandlingsmandat den 26. maj om fordeling af sæder i EU-parlamentet, som nyvælges den 6.-9. juni 2024.

– EU-parlamentets forslag forventes at fordele et begrænset antal ekstra sæder for at afspejle den seneste befolkningsudvikling i EU-lande, herunder et ekstra sæde til Danmark, oplyste Lars Løkke Rasmussen i europaudvalget 17. maj, inden europaudvalget tog fat på en halv snes forhandlingsmandater.

Det danske antal blev øget fra 13 til 14, da Storbritannien forlod EU.

DANMARK FORBLIVER I REVIDERET DUBLIN-SYSTEM
Den største modstand i europaudvalget onsdag 17. maj mødte integrationsminister Kaare Dybvad (S), som fik nej fra Danmarksdemokraterne, Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, da han forelagde mandatet vedrørende EU-kommissionens forslag til forordning om asylforvaltning og migrationsstyring.

Det handler om omfordeling af asylansøgere i en solidaritetsmekanisme, som Danmark står udenfor i kraft af retsforbeholdet, og ændringer af Dublin-reglerne, hvor Danmark har en parallelaftale (tilslutning via en mellemstatslig aftale).

– Det er vigtigt, at vi har et velfungerende Dublin-system, der bekæmper de sekundære bevægelser inden for EU, erklærede Kaare Dybvad.

Han understregede, at der ikke er tale om at tiltræde solidaritetsmekanismen. EU-kommissionen mener heller ikke, at mekanismen er en videreudvikling af Dublin-samarbejdet (vidererejste asylanter returneres til ankomstlandet).

Danmark tilslutter sig Dublin-revision
Han vil meddele de øvrige EU-lande, at Danmark tilslutter sig de dele af forordningen, der medfører ændringer af Dublin-forvaltningen i dansk ret. Alternativet er udtræden af Dublin-samarbejdet, hvilket kunne medføre en strøm af migranter til Danmark.

EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF) ønsker at holde fast i den eksisterende Dublin-aftale.

– Vi kan være glade for vores retsforbehold. Det sikrer os mod de der solidaritetsregler. På den anden side kan jeg forstå på ministeren, at vi får flere indvandrere ligegyldigt hvad vi gør. Det vil jeg gerne udfordre. Dette betyder flere indvandrere og flygtninge. Vi kan bare beskytte vores grænse, og de, der kommer ind, sender vi til Grønland, sagde Alex Ahrendtsen.

R: Hold sammen på familier
EU-ordfører Christian Friis Bach (R) deler ikke regeringens bekymring for den solidariske fordelingsmekanisme, som skal sikre, at asylansøgere kommer til et land, som de har tilknytning til.

– Det gælder om at holde familier sammen – retten til familieliv, den uddannelsesmæssige tilknytning, ikke at sanktionere bevægelser inden for EU – det skal håndteres frem for at blive sanktioneret, barnets tarv skal være et bærende hensyn i fordelingsmekanismen, og alle asylansøgere skal have en fair behandling i proceduren og mulighed for at klage, sagde Christian Friis Bach.

-Den radikale (Radikale Venstre, red.) holdning understreger min bekymring. Hvis man begynder at snakke solidaritetsmekanismer, så står vi bare til at få flere til at strømme hertil, sagde EU-ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).

WTO-MANDAT FRA 1999 UDSKIFTET MED 10 PRIORITER
Et af de ældste forhandlingsmandater er ændret efter 24 år.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har udskiftet det oprindelige mandat angående WTO fra 1999 og efterfølgende, supplerende mandater med en opdatering, der indeholder kodificering af 10 danske positioner i arbejdet med reform af verdenshandelsorganisationen.

Alene Enhedslisten voterede nej ved forelæggelsen i europaudvalget onsdag 17. maj

Nye emner som digital handel, klima og miljø presser sig på, mens andre emner i Doha-runden er lagt i skuffen.

– Det bliver med det nuværende forhandlingsklima svært at opnår resultater. Det kan ikke udelukkes, at resultaterne bliver få og skuffende på de kommende ministerkonferencer, så forventningerne må ikke skrues for højt op, erklærede Lars Løkke Rasmussen.

De 10 prioriteter er 1) tvistbilæggelsesreform, 2) EU’s deltagelse, 3) yderligere liberalisering på landbrugsområdet, 4) tjenesteydelser og nethandel, 5) subsidier og anden statslig støtte, 6) fiskeri, 7) bæredygtighedshensyn som miljø og klima – en grøn handelsliberalisering, 8) intellektuelle ejendomsrettigheder, TRIPS og sundhed, 9) udviklingslande og differentieret behandling samt 10)større markedsadgang i form af toldreduktioner, afvikling af handelsbarrierer og justerede regler om offentlige indkøb.

– Vi får ikke fremdrift, hvis vi parkerer landbrugsområdet udenfor. Så står kredsen af udviklingslande af, lyder udenrigsministerens svar til Dansk Industri, som netop foreslår at lade landbrugsemnerne udgå, da det ifølge DI ikke er realistisk, at man kan opnå enighed herom i det handlingslammede WTO.

EU-ordfører Kim Valentin (V) ser Indien som en stor sten i skoen på landbrugsområdet.

EU-ordfører Marianne Bigum (SF) ønsker skarpere sikring mod EU’s landbrugseksportsubsidier, som skader u-lande.

Radikal kærlighedserklæring til WTO
– En fremadskridende proces mod frihandel er drivkraften i hele det internationale samarbejde, sagde EU-ordfører Christian Friis Bach (R), som er phd i international økonomi.

– Der er den politiske effekt af frihandel, det er WTO og den tiltagende frihandel, som har drevet fremskridt i stort set alle internationale aftaler. Når man ikke kan stoppe et problem langs en landegrænse med en tilfældig toldbarriere, så bliver man nødt til at samarbejde.

– Det er det globale EU, og derfor er WTO den absolut vigtigste internationale organisation, som vi deltager i. Når det gælder visionen, som desværre har lidt skibbrud på det seneste, om, at man gennem samhandel kan skabe fred og fremgang, er WTO en unik konstruktion med bindende regler, tvistbilæggelse og automatisk udmåling af sanktioner, fortsatte Christian Friis Bach i et indlæg, som kunne måle sig med udenrigsministerens i omfang.

Han opfordrede specielt til en fleksibel linje på intellektuelle ejedomsrettigheder versus udviklingslandene angående grønne teknologier (teknologioverførsel), da klima er den største krise.

KRITISKE RÅSTOFFER
Et mindretal bestående af SF, Enhedslisten og DF voterede nej, da erhvervsminister Morten Bødskov (S) fik europaudvalgets opbakning onsdag 17. maj til forhandlingsmandatet angående EU-kommissionens forslag til forordning om 30 af de 34 kritiske råstoffer.

Forslaget gør det hurtigere at få tilladelse til mineprojekter, øger genanvendelse og opfordrer til partnerskaber med venligtsindede lande. Formålet er mindre afhængighed af – med Morten Bødskovs ord – specielt en stormagt, hvilken er Kina.

– Europa har sovet i timen, mens Kina har opbygget sine strategiske reserver i et langsigtet projekt. Det socialistiske diktatur har tænkt sig godt om, sagde Alex Ahrendtsen (DF). Han støttede i og for sig forslaget, men sagde nej til mandatet på grund af beføjelserne til EU-kommissionen.

Søren Bo Søndergaard (EL) ønskede, at der blev lagt afgørende vægt på arbejdstagerrettigheder og respekt for menneskerettigheder.

Genbrug formindsker udvinding
Marianne Bigum (SF), som er ph.d. i miljøteknologi, i stod af, fordi der mangler bevarelse af produkter ved genbrug, levetidsforlængelse og reparation, som erstatter en del af udvindingen af nye råstoffer. Behold mobiltelefonen længere, gentog hun.

Den bemærkning støttede EU-ordfører Karin Liltorp (M), som har en ph.d. i kemisk ligevægt.

Det tages der hånd om i anden lovgivning, replicerede Morten Bødskov. [EU-kommissionsudspil fra 22. marts 2023: forbrugerret til nemme og attraktive reparationer]. Det indgår i øvrigt i mandatet, at ”regeringen lægger stor vægt på, at forslaget indeholder ambitiøse krav, der fremmer af cirkulær økonomi og sikrer højere bæredygtighedsstandarder”.

Marianne Bigum var også imod, at et mineprojekt bare kan gå i gang, hvis myndighederne overskrider fristen. Dette princip fandt Kim Valentin (V) derimod sympatisk.

Venstres EU-ordfører så gerne højere genanvendelse end 15 procent. Han påpegede, at Europa selv har forekomster, der kunne udvindes, hvis man ellers ville acceptere minedrift.

EU’s afhængighed af tredjelande afspejles i forslagets 2030-mål for egen produktion af strategiske råstoffer i forhold til EU’s årlige forbrug:
* Udvindingskapacitet svarende til 10%
* Produktionskapacitet svarende til 40%
* Genanvendelse af 15%

DESIGNREFORM MED LIBERALISERING FOR BILRESERVEDELE
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) opnåede dagens ene af to enstemmige opbakninger ved forelæggelsen af mandatet til en designreform.

Designpakken består af en forordning og et direktiv, der som formål har at sikre, at små og mellemstore virksomheder får mest muligt ud af deres opfindelser og designs. Det bliver billigere og nemmere for SMV’er og individuelle designere at registrere designs os Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO).

Det modsatte formål må siges at gælde automarkedet. Her lægges op til en liberalisering af markedet for reservedele ved at udfase designbeskyttelsen af reservedele til bl.a. biler over en 10-årig periode.

– Det forventes at øge konkurrencen på reservedelsmarkedet til gavn for forbrugerne, der vil kunne se frem til lavere priser, fremhævede Morten Bødskov ved forelæggelsen i europaudvalget onsdag 17. maj.

NØDINSTRUMENT – DANSK NEJ TIL OBLIGATORISK LAGEROPBYGNING
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) flager med et teoretisk dansk nej til EU-kommissionens forordningsforslag til et nødinstrument, der kan holde det indre marked i gang i kriser, og to følgeforordninger om forsyning og tilgængelighed af kriserelevante varer (Single Market Emergency Instrument, SMEI).

Det sker ved at lægge “afgørende vægt” på, at EU-kommissionen ikke gives kompetence til at påtvinge opbygning af strategiske lagre. Den danske indvending er, at sådan opbygning kan være omkostningstung, markedsforstyrrende og risikerer i sidste ende slet ikke blive brugt.

Morten Bødskov kalder det et relativt hårdt og klart mandat, og det var det eneste tilfælde blandt de 10 mandater onsdag 17. maj, at regeringen var oppe i den vægtkategori.

Dansk Folkeparti voterede nej til de to mandater vedr. nødinstrumentet for det indre marked (SMEI og tilknyttet følgeforslag med henvisning til de delegerede retsaktier og bekymring for det vidtgående indgreb over for virksomheder.

Enhedslisten voterede imod hovedforslaget.

STORE KRAV TIL BÆREDYGTIGHEDSRAPPORTERING
Erhvervsminister Morgen Bødskov (S) har et utraditionelt mandat vedrørende forslag, der endnu ikke er fremsat og dermed heller ikke kendes.

Han og de danske diplomater i Bryssel vil forsøge at påvirke EU-kommissionen, inden den fremsætter delegerede retsakter – EU-kommissionens bekendtgørelser – om standarder for virksomheders bæredygtighedsrapportering.

Det gælder om at undgå unødige byrder og få standarder, der kan bruges i praksis af virksomhederne, mener den danske konkurrenceevneminister. Byrderne ved dette hjørne af den grønne omstilling skal stå mål med gevinsterne. Oplysningsstandarderne skal være eksekvérbare og så vidt muligt automatisérbare.

– Vi er meget opmærksomme på, at det ikke bare ender med noget, man ikke kan bruge. (…) Der er i alt godt 1100 datapunkter, som virksomhederne vil skulle indrapportere. Det er en stor mundfuld, og det skal vi holde rigtigt på sporet, sagde Morten Bødskov. Han antyder, at nogle af de 1100 datapunkter kunne sløjfes.

CSRD – due diligence
Direktivet, der blev vedtaget i december, kaldes CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) eller ‘due diligence’.

– Det er vigtigt, at vi fra dansk side forsøger at gøre vores indflydelse gældende, da de nye krav til bæredygtighedsrapporteringer vil kræve meget stor transformation for de omfattede virksomheder. Det skyldes, at mange af de virksomheder ikke i forvejen besidder de krævede data, sagde Morten Bødskov.

– Kravene vil også ramme SMV’er hårdt, selv om de ikke er direkte omfattet, når de skal efterkomme efterspørgslen på data fra de store virksomheder, som SMV’er har som kunder og samarbejdspartnere, fortsatte erhvervsministeren.

Den danske regering har anmodet om at få sagen på erhvervsministerrådsmødet den 22. maj for at sætte fokus på det.

Papirnusseri
Et mindretal bestående af Enhedslisten og Dansk Folkeparti voterede nej.

– Der er godt nok meget papirnusseri forbundet med dette. Det er ret bekymrende for virksomhederne. Vejen til helvede er brolagt med gode hensigter, så det er et stort bekymret nej, sagde Alex Ahrendtsen (DF).

Søren Bo Søndergaard (EL) begrundede sit nej med, at sort energi og atomkraft indgår i taksonomien, der definerer eller kategoriserer bæredygtighed.

Det nagede Christian Friis Bach (R), at regeringen gik så meget op i administrative byrder, at det kunne bidrage til at udvande bæredygtighedsrapportering. Han trøstede sig dog med, at regeringen finder, at det er et vigtigt område at styrke.

Bæredygtighedsrapporterne skal føre til ændringer og ikke blot rapportering for rapporteringens skyld, indskærpede Karin Liltorp (M).

Regeringen har fundet en god linje, kommenterede Marianne Bigum (SF).

R: Overimplementér
Standarderne er rettet mod virksomheder og ikke offentlige indkøb, oplyste erhvervsministeren i et svar til Christian Friis Bach. Sidstnævnte foreslog at overimplementere på dette punkt

– Man kunne i den danske implementering overveje at tage offentlige indkøb med. Jeg vil i øvrigt opfordre til at se meget bredt på implementeringen i Danmark og inddrage flest mulige aktører – ikke bare revisorer og konsulenter, men også det bredere civilsamfund. Det kunne give en god og spændende dynamik, sagde Christian Friis Bach.

Her henviste Morten Bødskov til regeringsstrategien for grønne offentlige indkøb.

FLERE MILJØDATA FRA FABRIKKER OG LANDBRUG
Borgere og politikere får endnu grundigere indsigt i fabrikker og husdyrsbrugs miljødata, når EU-institutionerne vedtager EU-kommissionens forslag til forordning om rapportering af miljødata fra industrianlæg og oprettelse af en portal for industrielle emissioner.

Flere virksomheder og landbrug skal indberette flere data bl.a. om vand, energiforbrug, råvarer og antal medarbejdere. De nuværende indberetningspligtige ca. 2.400 virksomheder øges til 6.234, oplyste miljøminister Magnus Heunicke (S) ved forelæggelsen i europaudvalget onsdag 17. maj.

Et mindretal bestående af Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti voterede nej.

“Formålet med forslaget er at fremme offentlighedens adgang til miljøoplysninger om industrielle anlæg og husdyrbrug samt mindske barriererne for deltagelse i beslutningsprocesser på miljøområdet og herved sikre muligheden for offentlighedens bidrag til forebyggelse og reduktion af miljøforurening,” hedder det i Miljøministeriets politikernotat.

“Forslaget komplementerer forslag til direktiv om industrielle emissioner, som gennem monitorering af forurening fra industrielle anlæg understøtter målet fra EU’s Grønne Pagt om et forureningsfrit miljø i 2050,” tilføjer notatet.

Kim Valentin (V) formanede om risiko for overimplementering.

Papirnusseri II
– Det er den store papirnusserdag, og regeringen støtter papirnusserne dernede i Europa. Man kunne godt have lagt afgørende vægt på det. Endnu engang er der alle de delegerede retsakter. Jeg forstår simpelt hen ikke, at erhvervsorganisationerne bliver ved med at finde sig i det. Der bliver lagt byrder oven på byrder oven på byrder oven på erhvervslivet. Hvorfor siger regeringen ikke fra, sagde Alex Ahrendtsen.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) ønskede også, at der blev lagt afgørende vægt på færre administrative byrder.

– Det er vigtigt for regeringen at vide, hvor meget de enkelte virksomheder forurener og hjælper dem med at nedbringe forureningen, men også stiller krav om at nedbringe forureningen. Jeg er sikker på, at det også er godt for danske virksomheder, som er dygtige og foran med forureningsbekæmpelse, svarede Magnus Heunicke.

Han afviste at lægge afgørende vægt (dvs. true med at stemme nej) på spørgsmålet om mindre administrativt bøvl, for forhandlingerne går den rigtige vej, så der er god grund til at blive siddende ved bordet.

BESKYTTELSE MOD BLY OG VINDMØLLEPLAST PÅ JOBBET
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fik det andet af de to enstemmige mandater i europaudvalget onsdag 17. maj, da hun fremlagde mandatet til EU-kommissionens direktivforslag om beskyttelse af arbejdstagere mod bly og di-isocyanater.

Grænseværdien for henholdsvis luftens indhold af bly og uorganiske blyforbindelser i arbejdsmiljøet og i den ansattes blod skærpes, og kravene til helbredskontrol.

I Danmark er blyforbud så omfattende, at kontakt med bly kun sker ved bygningsrenovering og håndtering af farligt affald såsom bilbatterier, oplyste Ane Halsboe-Jørgensen. Hun regner med, at direktivforslaget vil få begrænset betydning herhjemme angående bly.

Diisocyanater, der kan fremkalde hudallergi og allergisk astma, anvendes mange steder i industrien og primært til en særlig type plast, der bl.a. indgår i fremstilling af fjernvarmerør og vindmøllevinger.

Her indføres en otte timers grænseværdi for luftens indhold i arbejdsmiljøet, dog med en overgangsperiode frem til ultimo 2028. Det vil med ministerord “medføre mindre skærpelser af de gældende danske grænseværdier”, selv om man i praksis herhjemme efterlever de kommende, skærpede værdier på det p.t. lavest mulige målelige niveau.

Ane Halsboe-Jørgensens mandat stor vægt på, at EU-kommissionen skærper grænseværdierne yderligere for diisocyanater, når det er teknologisk muligt.

– Jeg noterer, at EU-parlamentet er vores bedste venner i denne sag, bekræftede Ane Halsboe-Jørgensen i et svar til EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL). Han ønskede, at ministeren ikke går imod EU-parlamentets skærpelser.

BINDENDE STANDARDER FOR LIGESTILLINGSORGANER
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) støtter EU-kommissionens to direktivforslag om bindende standarder for ligestillingsorganer, men det vil ikke få stor betydning for Danmark, hvor man har et velfungerende system til at håndhæve EU’s ligebehandlingslovgivning.

Det kan dog medføre lovændringer angående Institut for Menneskerettigheder og Ligestillingsnævnet, oplyser Beskæftigelsesministeriet i politikernotaterne.

Ane Halsboe-Jørgensen vil have øje for, at det arbejdsretlige systems fortrinsret til behandling af diskriminationssager ikke antastes. Således skal Ligestillingsnævnet ikke tildeles ret til at føre sager på vegne af lønmodtagere ved civile domstole om overenskomstfastsatte rettigheder

Videre kæmper hun for en mere fleksibel og mindre detaljeret tekst end EU-kommissionen.

– Heldigvis har mange lande været på linje med Danmark i denne sag, og formandskabet (Sverige, red.) har taget de mange ændringsforslag til efterretning. Det seneste kompromisforslag er væsentlig justeret i forhold til kommissionens udkast, sagde Ane Halsboe-Jørgensen ved forelæggelsen i europaudvalget onsdag 17. maj.

Fagretssystemet undgår konkurrence
– Konkret betyder ministerrådets foreløbige position, at der udvises større respekt for forskellige tvistbilæggelsessystemer, herunder også for arbejdsmarkedets parters rolle, tilføjede hun.

Det er også en dansk sejr, at ligestillingsorganers ret til at undersøge sager og tilgå dokumenter udvides mindre end kommissionens forslag.

– Ændringerne i teksten er væsentlige set med danske briller, særligt fordi det kunne underminere betydningen af at være medlem af en fagforening, hvis ligestillingsorganet kunne undersøge og føre ens sag. Den danske model forudsætter stærke, repræsentative fagforeninger for at kunne fungere, erklærede SVM-regeringens arbejdsmarkedsminister.

Endelig vil et ligestillingsorgan ikke kunne anlægge sag i Danmark i eget navn om strukturel diskrimination, da den danske retspleje kræver en retlig interesse hos sagsøgeren.

Instituttet for menneskerettigheder vil få udvidet sit mandat til religion, tro, handicap og alder, men det vil ikke få kompetence til at træffe afgørelser, som vedbliver med at ligge hos Ligebehandlingsnævnet.

– Vi lægger afgørende vægt på, at direktiverne ikke underminerer den danske arbejdsmarkedsmodel, bekræftede Ane Halsboe-Jørgensen i et svar til EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL).

EU-ordfører Kim Valentin (V) understregede, at de to minimumsdirektiver drejer sig om anvendelse og håndhævelse og ikke om nye rettigheder.

EU-ordfører Christian Friis Bach (R) opfordrede beskæftigelsesministeren til at tage et europæisk perspektiv med i sin kommentar i ministerrådet ved at understrege, at det er vigtigt at hæve ambitionsniveauet og sikre ligestillingsorganer større muskler i hele Europa.

Wokeisme og kønsideologi
Et mindretal bestående af Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne voterede imod.

– Det lyder tilforladeligt, men det er langtfra tilforladeligt. Det er en Thors hammer, man udstyrer nogle mennesker med, som man kan slå sagesløse borgere i Danmark med, sagde EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF).

– Man vil gudhjælpmig også give mulighed for at ansætte endnu flere i menneskerettighedsinstituttet og ligebehandlingsnævnet, så de også kan plage livet af almindelige danskere. Vi lever i en tid med wokeisme og kønsidentitet, og det er sådanne mennesker, der søger derhen og får en juridisk hammer til at plage livet af danskere med deres perfiditeter, så nej, nej og atter nej, fortsatte DF’s passionerede EU-ordfører.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) voterede ligeledes nej på grund af detailreguleringen. (Dj/210523)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.