Mandater til flere EU-dommere, konsulathjælp og trafikudbud

Af Claus Djørup
Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) plæderer for en mere åben og mindre fransk EU-domstol.

– EU-domstolens autoritet og respekt ville øges, hvis den som andre europæiske og internationale domstole gav mulighed for dissenser (mindretalsudtalelser, red.) og hvis den som andre EU-institutioner havde mere end et arbejdssprog, erklærede Martin Lidegaard i europaudvalget mandag 9. marts.

– Den debat ser jeg frem til at tage – også med EU-domstolen, tilføjede han.

– Jeg tror ikke, at man kommer af sted med at erstatte fransk med et andet sprog, men man kunne supplere med f.eks. engelsk, som trods alt forholdsvis flere mennesker taler, sagde Martin Lidegaard.

Anledningen var mandatgivningen til slutforhandlingerne om udvidelse af EU-domstolen i Luxembourg.

Udvidelse med netto 19 dommere
Den danske indsats sigter på lavere sagsbehandlingstider og omkostningseffektivitet ved bl.a. at begrænse de enkelte dommeres kabinetter.

Der bliver tale om en fordobling til 56 dommere, så hvert medlemsland er repræsenteret ved to dommere. De syv dommere hentes dog ved nedlæggelse af den særlige domstolsafdeling for personalesager. En af disse er i øvrigt dansker.

Det oprindelige forslag lød på en udvidelse med 12 og ikke med 28 dommere, men det er åbenbart svært at forlade princippet om lige mange dommere fra hvert medlemsland.

Venstre: Store lande må godt få flere dommere end små lande
– Dette lighedsmageri … undskyld mig, men hvorfor skal et lille land som Danmark have lige så mange dommere som et stort land som Tyskland? Det er jo ikke en lige fordeling, sagde EU-ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V).

Han støtter muligheden for dissens og supplerende arbejdssprog.

Dansk Folkeparti var ene om at sige nej ud fra et grundlæggende synspunkt om, at EU-systemet blandet sig i for mange sager.

Enhedslisten: Problemet er traktaten og ikke domstolen
Finn Sørensen (EL) modstod fristelsen til at besværliggøre EU-domstolens arbejde. Han afgav et pragmatisk votum.

– Hovedproblemet er den bagvedliggende traktat og ikke domstolen. Traktaten og kommissionens evindelige indblanding i landenes lovgivning afføder mange sager. Når nu domstolen er der, er det en fordel at få behandlet sagerne i rimeligt tempo, sagde Finn Sørensen.

Desuden støtter han det et ens antal dommere fra hvert land, når det nu ikke står i Enhedslistens magt at afskaffe domstolen.

Konsulær bistand uden for EU
Dansk Folkeparti og Enhedslisten sagde nej til mandatet om formalisering af konsulathjælp til andre EU-landes statsborgere i lande uden for EU. De øvrige seks partier sagde ja eller indforskrives med et ja.

– Man vil lave et direktiv og tilsvarende lovgivning for noget, som man klarer i dag uden særlig EU-lovgivning, sagde Mikkel Dencker (DF). Han ønsker at fortsætte med bilaterale aftaler landene imellem.

Det er regeringen og de øvrige partier såmænd ikke uenige i. Martin Lidegaard noterede, at det er lykkedes sammen med briterne at fjerne en række uhensigtsmæssige elementer i forslaget, så der stadig er stor fleksibilitet.

– Hvorfor denne bureaukratisering? Jeg tror, at målet har været at synliggøre for alle EU-borgere, at man har denne mulighed for at få hjælp, og at det er en af fordelene ved at være bosat i EU, svarede Martin Lidegaard.

Udbudsforslag splitter EU-partier
Transportminister Magnus Heunicke (S) fik tirsdag (10. marts) flertal i europaudvalget med Enhedslistens hjælp for sit forhandlingsmandat vedr. EU-kommissionens forslag om åbning af de nationale markeder for personbefordring med jernbane.

Venstre sagde nej tillige med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Magnus Heunicke stemmer nej i ministerrådet, hvis Danmark ikke får en overgangsordning til slutningen af 2020’erne, oplyser trafikordfører Henning Hyllested.

Samme eftermiddag konfirmerede Magnus Heunicke en snæver aftale med SF og Enhedslisten om DSB-kontrakten de næste 10 år, hvor der iværksættes udarbejdelse af en udbudsstrategi, dvs. DSB omstilles til at være klar til udbud af samtlige strækninger efter 2024. (Dj/140315)
—
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.