Dansk EU-politiker med øje for polske dilemmaer

Europa brænder. Kloden koger. Europæisk holdkørsel.

BOGOMTALE

Af Claus Djørup
Når man fløjter i Bredgade, så lyder det som et symfoniorkester på Christiansborg, sagde Jytte Hilden engang på sit ministerkontor.

Den har Morten Helveg Petersen vendt på hovedet med titlen på sin bog ”I Bruxelles kan ingen høre dig skrige”.

Morten Helveg Petersen er et af de 14 danske EU-parlamentsmedlemmer, og han indtager en dansk nøglerolle i den europæiske energipolitik sammen med Pernille Weiss (K) og Niels Fuglsang (S) i kraft af ordførerskaber og udvalgsmedlemskab.

Deres arbejde hører man ikke meget om hjemme, men hans skæbne deles med EU-parlamentskolleger og de fleste danske politikere, hvis målestokken er fremtræden i tv-nyhedsudsendelser eller store interviews i hovedstadspressen.

Hvad er det så, den radikale politiker skriger om i sin bog, der er en tour de force gennem europæisk og især tysk, fransk og polsk energipolitik?

Acceptér brugen af atomkraft i EU som en del af EU’s grønne omstilling!

Bekæmpelse af den globale opvarmning må have førsteprioritet. Vi kan ikke tillade os at fravælge den CO2-fri atomkraft. Det Radikale Venstres principprogram fra 1997 er ligefrem ude af trit med virkeligheden ved at insistere på atomkraftens afskaffelse i EU og verden.

Atomkraft er dog ikke aktuelt for Danmark, og det må blive for atomkraftlandenes egen regning uden støtte fra EU til nye kernekraftværker, der i øvrigt ville være en dårlig forretning for EU, pointerer den radikale MEP.

Østangsten for Putin
- Når man går rundt i dette hus (EU-parlamentet), får man en fornemmelse af, hvor bange østeuropæerne er for Putin, lyder Morten Helveg Petersens ouverture til besøgende i Bryssel, når han kaster sig ud i energikrisens mange aspekter med energifattigdom, forsyningssikkerhed, gasafhængighed, ”Fit for 55”-pakken og – for at citere ordret – ”og så videre, og så videre”.

Tyskland er smertensbarnet, som skal indse, at landet bliver et knudepunkt – strømfordeler – i det europæiske energisystem.

Han lader en tysk grøn politiker kritisere konkurrencekommissær Margrethe Vestager tilbageholdende politik hvad angår anmodninger om statsstøtte, der skal hjælpe den grønne omstilling på vej.

-Så længe tyskerne ikke har styr på den indre kapacitet, så eksporterer de dybest set problemerne ud til grænserne – og Tyskland har mange grænser, siger Morten Helveg Petersen.

- Den fremtid, vi kigger ind i, skulle gerne værre sådan, at vi producerer alt det vedvarende energi, som vi kan – sol i Spanien og vind i Nordsøen – og udveksler det eller omdanner det til grøn energi. Der er vi ikke endnu, for at sige det mildt. Jeg tror og håber på en utrolig trist baggrund af, hvad der sker i Ukraine, at vi kommer hastigt ud ad tangenten, fortsætter han.

Beklageligvis findes der endnu ikke et reelt indre marked for energi, hvor energien produceres dér, hvor det er mest optimalt og ellers flyder frit over grænserne. Chancen byder sig nu i de næste års forhandlinger om EU’s grønne pagt i form af 3800 sider lovstof

Gas nødvendig mellemstation
Morten Helveg Petersen adopterer synspunktet, at gas er en nødvendig mellemstation i omstillingen fra kul og olie til grøn energi. Han tilskriver gas det halve af kuls CO2-indhold, men det er snarere 60 pct.

Han søger opbakning en direktør fra Électrifité de France (EDF) om, at den absolutte klimatopprioritet er udfasning af kul især i Tyskland og Polen og ikke udfasning af atomenergi.

Tyskerne får naturgas med i taksonomien, der er en kategorisering af bæredygtige investeringer, og franskmændenes atomkraft lades i fred. Denne ”tuskhandel af værste skuffe” bekommer polakkerne godt, for de satser på begge dele.

Sødepiller
- Jeg oplever en større sensitivitet hos kolleger i andre lande om import og forsyningssikkerhed. Den del fylder væsentligt mere, siger Morten Helveg Petersen

I den europæiske forsyningssikkerheds navn skulle kigge på de danske nordsøfelter for at sikre gas- og olie.

Han har også den den modsatte holdning af den traditionelle danske modstand af cigarkassesystemer. Øremærkning af indtægter fra kvotesystemet til klimaformål er i hans optik en af de sødepiller, som skal tages i brug for at ¨Fit for 55-pakken igennem både EP og ministerrådet.

Den sociale klimafond er blandt de sødepiller, som skal få central- og østeuropæiske lande med på transitionen ud af kul.

- Man kommer ikke igennem, hvis man ikke har instrumenter af den slags som klimafonden til rådighed, siger Morten Helveg Petersen. Det gælder såmænd også på den hjemlige bane.

- Vi skal ind i en fremtid, hvor vi på Nordsøen ikke bare producerer nok til os selv i Danmark, men faktisk udnytter de ressourcer på en måde, der gør, at du kan forbruge langt mindre fossilt eller andre energikilder lave den brint som tyskerne ser som svaret på alting. Det forudsætter sindssygt meget grøn strøm. For ligesom at vise den vej tror jeg på, at man også er nødt til at have sødepiller, selv om det er nordsølande.

Polen
Morten Helveg Petersen er måske Polens bedste ven i Danmark hvad angår energipolitik Den højt respekterede tidligere premierminister Jerzy Buzek med rod i Solidarność og siden PO (Borgerforum) samt kulregionen Øvre Schlesien citeres flittigt, og det er der en god grund til. Uden polske minearbejderes accept bliver der ingen grøn omstilling i EU.

”Forsyningssikkerhed er vigtigere for Polen og de andre øst- og centraleuropæiske lande end for Vesteuropa,” fastslår Jerzy Buzek.

Morten Helveg Petersen går helhjertet ind for en klimafond i modsætning til europaudvalgets skeptiske mandat. Forståelsen for den polske situation afstedkommer et nødråb til finansminister Nicolai Wammen og det store flertal i europaudvalget om at ændre kurs. Den sociale klimafond er nemlig mange EU-landes forudsætning for reform af kvotehandelssystemet ETS og andre initiativer i ”Fit for 55”-pakken.

Uden Baltic Pipe ville EU gå i sort
Polens kulsorte CO2-statistik vidner om, at der er store og omkostningseffektive CO2-besparelser at hente i landet. Den pointe savner Morten Helveg Petersen i den hjemlige klimadebat. Polen får mere end de fleste andre medlemslande brug for EU-samarbejdet til at trække CO2-ækvivalenter ud af klimaregnskabet. Der er ikke brug for at udskamme og belære polakkerne.

”Polen er ikke imod det grønne. De har bare deres virkelighed at tage højde for, og den er en anden end Danmark,” skriver Morten Helveg Petersen.

Derfor er han lettet over, at det ikke lykkedes Enhedslisten at forhindre Polen i at få norsk gas via Baltic Pipe (der åbner gradvis i slutningen af året), for det ville altovervejende sandsynligt have fået Polen til at stikke en kæp i hjulet på den grønne pagt og skrue ned for sine grønne ambitioner.

EU-tilsyn med EE
Vejen til bekæmpelse af klimaforandringerne er brolagt med energieffektivisering (EE), men dette redskab er energipolitikkens forsømte stedbarn, selv om det blive sikkerhedspolitisk afgørende.

Her slår hans dybe forståelse for polsk energipolitik over i hovedrysten over sine central- og østeuropæiske kolleger, som ikke vægter området højere, når det nemmeste våben mod Putins sabelraslen og prisstigninger er at spare på energien.

Han er nu heller imponeret over den danske regerings ambitioner inden for energieffektivisering trods perlerækken af virksomheder inden for området.

Morten Helveg Petersen har ikke stor tiltro til kommissionens oplæg en national handleplan for energieffektivisering, så investeringerne går til de grønne renoveringer, der gavner klimaet mest. Han ønsker et EU-tilsyn, der kan holde øje med, at landenes planer gennemføres.

Klimaregister for bygninger
Samtidig efterlyser han et klimaregister herhjemme, som kan give overblik over behov og muligheder for økonomiske og klimalogiske bygningsrenoveringer.

Han foreslår tillige en udbygnings af klimalovens årshjul med en nationalstrategi for at Danmark som grønt pilotland, der skal diskuteres en gang årligt i folketinget.

Margrethe Vestagers partifælle drømmer også om grøn, dansk kommissær, der skulle stå i spidsen for Europas grønne omstilling i den næste kommission, der tiltræder i efteråret 2024. Den rolle indtager hollænderen Frans Timmermans i dag.

Dynamisk naturbeskyttelse
Efter Ruslands invasion af Ukraine er det pludseligt blevet muligt at åbne art. 15 og 16 i VE-direktivet om tidsfrister for tilladelser i beskyttede zoner, fremhæver han.

Vindmølleprojektet Omø Syd er blevet billede på sammenstødet mellem klima og natur. Der er anderledes hurtigere sagsbehandling på vej, men vægten mellem klima- og naturinteresser rykkes ikke, selv om kystmøllerne vil skabe mere føde til de beskyttede fugle, som ellers vil miste deres habitat ved temperaturstigninger.

Tilladelser til udbygning af havvind må have forrang frem for fiskere, skibsfart og fugle. Det bør gælde i Danmark og i Europa, erklærer Morten Helveg Petersen.

Derfor er han enig i, at man skal fokusere på de dynamiske effekter af havvindmøller. Han lægger også op til at kigge forsigtighedsprincippet efter i sømmene og gøre det dynamisk.

Dansk formandskab om tre år
Det danske arbejde med påvirkning i EU er for slapt, kan man forstå.

- I perioder har jeg i nogle forhandlingsforløb mere kontakt med andre landes repræsentationer end den danske. Jeg oplever kolleger fra andre lande, hvor samspillet mellem myndigheder, huset her, kommissionen og virksomheder er langt mere strategisk end i Danmark, siger han.

Han kunne håbe, at der hankes op hjemme og opmandes i repræsentationen på Rue d’Arlon/Straat Aarlen før Danmark overtager EU-formandskabet fra Polen den 1. juli 2025.
Morten Helveg Petersen byder ind med ”Ambition 2025”, som er 25 initiativer. De begynder med stop for import af fossile brændsler fra Rusland gennem en plan for udfasning af gas.

Sidste punkt kan nok få nogle partifæller til at høre et tordenskrald: Adgang til kritiske mineraler og råstoffer bør være en integreret del af dansk ulandsbistand. (Dj/130622)

Certificering: Artiklen er blevet til på baggrund af en rejse med energi- og journalistforeningen FEM-2004 i samarbejde med og medfinansieret af EU-institutioner.

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.