Social klimafond er for meget EU selv for EU-positive partier

De fire mandater 19. maj 2022
* Social klimafond (Konservative, DF og Nye Borgerlige voterede nej)
* EU-tilsynsmyndighed til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering (DF voterede nej)
* Solvens II (Enhedslisten og Dansk Folkeparti voterede nej)
* Alternative skibsbrændstoffer ”FuelEU Maritime” (EL og NB voterede nej)

DANMARK TRÆKKES MODVILLIG IND I OMFORDELING
Harsk mandat til social klimafond

Klimafondens påtænkte fordeling af udgifter og indtægter for hvert af de 27 EU-lande. Kilde: Bilag II i KOM (2021) 568/Finansministeriet

Af Claus Djørup
Regeringen stiller sig stærkt kritisk over for etableringen af en social klimafond på 471 milliarder kroner, lyder beskeden fra den danske regering til til de øvrige EU-lande, hvoraf nogle har samme budgetrestriktive holdning.

Dertil lægger Danmark stor vægt på, at socioøkonomiske konsekvenser af et nyt CO2-kvotehandelssystem for vejtransport og opvarmning håndteres gennem de eksisterende instrumenter uden udvidelse af den flerårige EU-budgetramme.

Fonden kan yde støtte til indkomststøtte til udsatte husholdninger og transportbrugere, finansiere tiltag og investeringer med henblik at øge bygningers energieffektivitet, udføre bygningsrenovering, dekarbonisere opvarmning og nedkøling af bygninger samt forbedre adgang til nul- og lavemissionsmobilitet og transport, fremgår det af politikernotatet.

Danmark er blandt de lande, der dels er skeptisk over for genåbning af det syvårige budget, dels beløbets størrelse, da der allerede er afsat 600 mia. euro til den grønne omstilling i EU-budgettet og genopretningsfonden.

En uændret vedtagelse af klimafonden ville medføre, at det danske EU-kontingent risikerer at vokse med 1,4 mia. kr. årligt, oplyste erhvervsminister Simon Kollerup (S), da han på vegne af finansminister Nicolai Wammen (S) hentede europaudvalgets opbakning torsdag 19. maj til det kritiske tidligmandat.

Socialpolitik er en national opgave
-Socialpolitik er grundlæggende ikke en EU-opgave. Regeringen lægger derfor stor vægt på, at EU-finansiering af direkte indkomststøtte i videst muligt omfang begrænses, da fordelingspolitik er nationale regeringers opgave, erklærede Simon Kollerup

Tre partier voterede nej, nemlig Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Liberal Alliance, Alternativet, Moderaterne og Frie Grønne er ikke repræsenteret i europaudvalget.

-Regeringens forhandlingsoplæg er ikke skarpt nok. Man kunne have valgt ”afgørende vægt” i sin kritik, forklarede EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF), dvs. regeringen skulle true med at stemme nej.

Venstre: Målrettet investeringsstøtte
EU-ordfører Kim Valentin (V) støttede det hårde mandat og understregede, at klimaindsatsen bedst sker via målrettet investeringsstøtte, der sikrer reelle klimagevinster, frem for indkomststøtte og social omfordeling.

Endelig ønsker Venstre at gøre klimafonden afhængig af, at CO2-kvotehandel udvides til flere sektorer (ETS II).

SF: Nødvendigt at kompensere de fattigste lande
SF lægger størst vægt på, at ”Fit for 55” (EU-kommissionens forslag til at nå 55 % CO2-reduktion i 2030) og revisionen af CO2-kvotesystemet går igennem.

-Det kræver alt andet lige noget kompensation til de fattigste lande, som er bagud på den grønne omstilling. Det kommer vi ikke udenom. Hvis denne medicin skal glide ned, så bliver vi nødt til at skulle til lommerne, sagde EU-ordfører Anne V. Berthelsen (SF) .

-Selvfølgelig skal der være en hjælp, der får det til at glide igennem. Der er bare afsat store midler allerede til det formål. Hjælpen skal målrettes til de rigtige indsatser, der også giver en grøn omstilling, replicerede Simon Kollerup og påpegede, at der allerede er afsat 600 mia. euro til grøn omstilling og koronagenopretning.

Danmark får en sjettedel retur
Danmarks andel øges med 11,6 mia. kr. i 2025-32 eller årligt halvanden mia. kr. Danmark står til at modtage ca. 2,4 mia. kr., og hertil kommer udgifter til national 50 % medfinansiering på 2,4 mia. kr. over hele perioden.

I runde, skønnede tal er det 14 mia. kr. i perioden, hvor 2,4 mia. returneres til danske projekter.

Danmarks bidrag reduceres i det omfang, der kommer fra indtægter fra det udvidede ETS, som forslås for transport og bygninger. Derfor er ETS II (EU Emissions Trading System) vigtig for Danmark og statskassen.

Ifølge et folketingsnotat om ”Fit for 55” fra medio juli 2021 skal den sociale klimafond finansieres over EU-budgettet med 25 procent af de ventede indtægter fra ETS II.

Kommissionen lægger op til et samlet udgiftsniveau på ca. 72,2 mia. euro (538 mia. kr.) i løbende priser i perioden 2025-32.

I 2022-priser angives beløbet til 63,2 mia. euro (471 mia. kr.)

Dem danske andel udgør af den returnerede støtte ca. 2,7 mia. kr. i løbende priser og 2,4 mia. kr. i faste 2022-priser), svarende til 0,5 pct. af den samlede støtte.

Polen står til at modtage mest – mere end hver sjette af klimafondens euro.

Stort udvalgsflertal i EP
Tidligmandatets forelæggelse skyldes udsigten til, at klimafonden og det udvidede CO2-kvotehandelssystem (ETS) kommer på på EU-topmødet den 30.-31. maj for at skabe momentum i klimaforhandlingerne, oplyste Simon Kollerup.

De klimafondsivrige EU-parlamentarikere har allerede sendt et tydeligt signal til stats- og regeringscheferne. Det skete onsdag 18. maj, da EU-parlamentets miljøudvalg (ENVI) og arbejdsmarkedsudvalg (EMPL) godkendte en betænkning om klimafonden åbenbart i et samlet møde.

107 stemte ja, 16 nej og 15 undlod, oplyser EP’s pressetjeneste. Dermed er forslaget klar til EU-parlamentets plenum i juni.

NY EU-MYNDIGHED TIL BEKÆMPELSE AF HVIDVASK
Mandat til strammere tilsyn med sorte pengeoverførsler

Af Claus Djørup
For meget EU i forslaget om hvidvask, mener Dansk Folkeparti.

Spørgsmålet er, om vi er gode nok til at stoppe den internationale hvidvask, svarer erhvervsministeren.

Alex Ahrendtsen (DF) var alene om at votere nej, da erhvervsminister Simon Kollerup (S) på vegne af finansminister Nicolai Wammen (S) fik europaudvalgets opbakning torsdag 19. maj til mandatet, der vedrører forhandlingerne om EU-kommissionens forslag om en EU-tilsynsmyndighed til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Det lykkedes europaudvalget at diskutere forslaget uden at nævne konkrete banker eller sager.

Den ny myndigheds engelske navn er ”Anti-Money Laundering Authority” (AMLA).

Det er på finansministerrådsmødet (økofin) den 24. maj og ventes vedtaget i juni. Myndigheden finder lokaler og personale i 2023 og er klar til opgaven i 2026.

Mange huller mellem nationale tilsyn
-For meget risikerer at falde ned gennem to stole, karakteriserede erhvervsminister Simon Kollerup den nuværende struktur med hvidvasktilsyn i en banks hjemland og myndighederne i et datterselskabsland.

-Det er et voldsomt indgreb i den nationale, finansielle suverænitet, erklærede EU-ordfører Alex Ahrendtsen. Han er bekymret for de redskaber, som den overnationale tilsynsmyndighed tildeles.

-Jeg er ikke bekymret for afgivelse af suverænitet inden for det finansielle område, men jeg er da bekymret over, om vi er gode nok til at få stoppet den hvidvask, der går på tværs af grænser i meget store koncerner, hvor overblikket måske går tabt eller de stedlige tilsynsmyndigheder ikke har et tilstrækkeligt stærkt samarbejde, replicerede Simon Kollerup.

Kompromisforslaget indeholder et geografisk princip, hvor virksomhederne udvælges på basis af risiko for hvidvask fra 2026, og fra 2029 vil mindst en finansiel virksomhed i hvert EU-land blive omfattet af det direkte tilsyn.

Den fælles EU-myndighed består af et råd med en repræsentant fra hvert medlemsland samt en bestyrelse.

Grundlovsmedholdelig administrativ bøde
Forslaget indeholder administrative bøder, som undtagelsesvis ikke er på kant med grundloven.

EU-kommissionen foreslår, at bestyrelsen for beføjelse til at udstede bøder på mindst en halv million euro (godt 3,7 mio. kr.) for overtrædelse af EU-hvidvaskreglerne. EU-formandslandet Frankrigs kompromisforslag reducerer denne grænse til 100.000 euro (745.000 kr.)

EU-ordfører Kim Valentin (V) pegede på det efterhånden tilbagevendende problem med administrative bøder. Her meldte Simon Kollerup dog pas.

-Det er en retslig udfordring for Danmark, når forslag fra EU pålægger danske myndigheder at kunne uddele administrative bøder. Så tager vi altid et bombastisk mandat, og så løser det sig. på mirakuløs vis alligevel, indledte Simon Kollerup

-Det er anderledes her. Der er tale om en EU-myndighed, som tildeler administrative bøder. Derfor er der ikke tale om en bøde, der er pålagt af en dansk myndighed, og derfor er der ikke det samme retslige problem. Det er simpelt hen et spørgsmål om, hvilken myndighed, der har bødeudskrivelsesansvaret og pligten, svarede Simon Kollerup

Bøderne vil i øvrigt tilgå EU-budgettet, bekræftede han over for Katarina Ammitzbøll (K).

FINANSSELSKABER SKAL ANALYSERE DERES KLIMARISICI
Mandat til strammere kapitalkrav for pensionsselskaber

Af Claus Djørup
Graduering af kapitalkrav til grønne og fossile investeringer kan være på vej, men indtil videre skal de risikovurderes ens ved fastsættelsen af kapitalkrav for forsikrings- og pensionsselskaber.

Det sker i sammenhæng med en revision af reglerne i Solvens II-direktivet om kapitalkrav for den del af finanssektoren.

Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA, European Insurance and Occupational Pensions Authority) skal inden årets udgang vurdere, om der fra et risiko- såvel som et naturvidenskabeligt perspektiv er grundlag for at bevilge bæredygtige investeringer et lavere kapitalkrav end sammenlignelige investeringer.

Indtal da vil erhvervsminister Simon Kollerup (S) ikke binde sig til, at grønne investeringer tilgodeses med lavere kapitalkrav eller fossile investeringer udløser højere kapitalkrav, som afdækker risikoen for udbetalinger til pensionssparere.

Simon Kollerup fik på vegne af finansminister Nicolai Wammen (S) europaudvalgets opbakning til mandatet i europaudvalget torsdag 19. maj.

Her voterede Enhedslisten og Dansk Folkeparti imod. Alex Ahrendtsen (DF) betvivler, at forslaget og de medfølgende byrder er godt for danske selskaber.

Solidere grundlag for pensionskontrakter
Selskaberne skal isoleret set hensætte mere kapital til udbetaling af pensioner, og stramningen sker gradvis frem til 2032. Videre skal selskaberne være mere robuste over for renteudsving. Endelig lempes kravene på nogle områder, bl.a. ved kortvarige udsving.

Den danske regering har et særligt øje til at sikre en teknikalitet, der er kommet ind i kompromisforslaget, nemlig at danske selskabers aktiver i euro kan medregnes til at matche forpligtelser i danske kroner. Det er praksis i dag på grund af fastkurspolitikken, anfører Simon Kollerup.

Venstre og Konservative var dog utilfreds over den manglende indsigt i de økonomiske konsekvenser og dermed et dårligt beslutningsgrundlag for mandatet.

EU-ordfører (V) Kim Valentin kritiserede, at der ikke er lavet en reel økonomisk analyse af hverken forslagets konsekvenser eller virkninger for de enkelte medlemslande. EU-kommissionens eneste bud er, at stramninger og lempelser vil omtrent vil opveje hinanden.

Analyse af porteføljens klimarisici
Det indgår i kommissionens forslag, at forsikrings- og pensionsselskaberne laver klimascenarieanalyser af, hvordan deres forretningsmodeller påvirkes af temperaturstigninger på henholdsvis over og under 2 grader celsius.

Det skal bl.a. gøre det klarere for bl.a. skadesforsikringsselskaber, om de er rustet til at håndtere tab på grund af oversvømmelser, ekstremt vejr osv., fremgår det politikernotatet.

EIOPA får som sagt mandat til at vurdere, om der fra et risiko- såvel som et naturvidenskabeligt perspektiv er grundlag for at:
1a) bevilge bæredygtige investeringer et lavere kapitalkrav end sammenlignelige investeringer, og
1b) pålægge ikke-bæredygtige investeringer øgede kapitalkrav,
2) regelmæssigt revidere den del af kapitalkravet, der tager højde for det forventede større antal naturkatastrofer, samt
3) vurdere om selskaberne i dag inddrager risici for biomangfoldighed i deres risikovurderinger.

Farve- og klimabind risikovurdering
Finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen borede i værdiansættelse af aktiver i lyset af klimarisici.

Simon Kollerup henviste til, at selskaberne skal analysere, hvordan klimarelaterede risici kan få konsekvenser for deres forretningsmodeler. Der skal tillige laves en vurdering af, om miljømæssigt bæredygtige investeringer skal have lavere kapitalkrav og vice versa.

Erhvervsministeren er trods erklæret veneration tøvende over for at lavere kapitalkrav til grønne investeringer per automatik.

-Selv om noget er grønt, så skal kapitalkrav i det her vel altid sikre, at der er pensionsudbetalinger i fremtiden og den finansielle stabilitet er solid og intakt. Det må være risikobestemt, hvordan vi udløser kapitalkrav, sagde Simon Kollerup.

SF: Fossile investeringer øger finansiel risiko
Det er Lisbeth Bech-Nielsen såmænd ikke uenig i, men det giver ikke mening for hende, at sorte investeringer kan nøjes med præcis samme kapitalkrav som alle andre investeringer lyset af Parisaftalens og Danmarks egne klimamål., når fossile investeringer bidrager til stormflodsskader, migration, konflikter og ressourcemangel.

-Vi gør meget for at kanalisere investeringer i den grønne retning, svarede Simon Kollerup og opremsede investeringer fra konvertering af gasfyr og eksportkredit inden for energi.

Afventer EIOPA
-Der skal også tages højde for klimarisici, men det skal opklares i hvilket omfang, og derfor er den analyse, som der er lagt op til (i forslaget, red.) et udmærket skridt. I hvert fald kan jeg være bekymret for, at for ulige risikovurderinger skaber selskaber, som er usikre og dermed skaber usikkerhed for de forbrugere, der skal have penge, fastholdt Simon Kollerup.

-Fossile investeringer er til skade for den globale opvarmning. Det betyder noget i forhold til den grønne omstilling, hvordan man investerer, pointerede Lisbeth Bech-Nielsen.

-Regeringen ønsker en massiv omstilling af hele vores verden af miljø-, klima-, erhvervsmæssige og sikkerhedspolitiske årsager, men der er også gode grunde til at analysere, om de grønne investeringer i sig selv er mindre risikofyldte eller ej. Det ville være positivt, hvis det endte med, at der faktisk er en mindre risiko forbundet med at investere grønt og derfor at lave et gunstigere kapitalkrav i forsikrings- og pensionsbranchen. Det er for tidligt at lave den konklusion, sluttede Simon Kollerup.


DANSK PRES FOR 100 % GRØN SØFART I 2050
Naturgas godkendes som grønt brændstof i skibsfarten

Af Claus Djørup
EU begynder at indføre krav til grønne brændstoffer i søfarten for skibe over 5000 bruttoton, men det må gerne ske hurtigere eller kraftigere for erhvervsminister Simon Kollerup (S).

EU-kommissionens foreslåede krav omfatter 100 procent af alle sejladser inden for EU og 50 pct. mellem EU og et tredjeland, og forslaget ”Fuel EU Maritime” vil omfatte ca. 90 pct. af den europæiske skibsfarts udledninger af drivhusgasser.

Oplægget til gradvis indførelse begynder med 2 pct. CO2-fortrængning i 2025 og ender på 75 pct. i 2050. Den skarpeste stigning ligger i 2040-2045 fra 26 % til 59 % CO2-reduktion.

-På et tidspunkt bliver skibene nødt til at vælge det grønneste PtX-brændstof (brændstof fremstillet med vindmølle- eller solcellestrøm) såsom e-metanol eller e-ammoniak, erklærede Simon Kollerup, da han torsdag 19. maj fik europaudvalgets opbakning til sit forhandlingsmandat til EU-kommissionens forslag til forordning om alternative brændstoffer i søfarten inklusive landstrøm for passager- og containerskibe.

Enhedslisten: LNG er fossilt brændstof
Alene Enhedslisten og Nye Borgerlige voterede nej.

Enhedslisten ville ikke levere stemmer til mandatet, fordi flydende naturgas (LNG) anses for at være et alternativt brændstof i den grønne omstilling.

-Det er nok til at få os til at sige nej. Flydende naturgas er et fossilt brændstof, siger transportordfører Henning Hyllested (EL)

Den kritik kommer også fra søfarts- og energiorganisationer.

LNG hæmmer e-brændstoffer (Power-to-X)
Danske Maritime advarer om, at forslaget i sin nuværende form gør fossil LNG og biobrændstoffer fra f.eks. brugt madolie eller landbrugsprodukter) til de mest omkostningseffektive brændsler på kort og mellemlang sigt.

”Fuel EU Maritime” bør fokusere på syntetiske brændsler (dvs. brint og brint-baserede brændsler), mener Brintbranchen. Det kan opnås enten ved at opstille specifikke mål for disse brændstoffer eller ved brug af multiplikatorer, der stiller dem bedre sammenlignet med andre vedvarende og især såkaldte kulstoffattige brændstoffer.

Wind Denmark, som er sammenlagt med Dansk Energi og Solkraft, ønsker så høje krav til miljø- og klimaforbedringer i skibsfarten, at rederierne ikke kan nøjes med at skifte til LNG for at indfri reduktionskravene.

Erhvervsministeriet ræsonnerer dog, at der er fare for udbredt anvendelse af flydende naturgas. Det skyldes, at forslaget om maritime drivmidler ser på flere drivhusgasser og ikke kun CO2. Metan (CH4) og lattergas (N2O) påvirker klimaet henholdsvis 25 og 310 gange mere end CO2 per enhed.

Rederier ønsker 100 % i 2050
Danske Rederier har to pointer, som er med i forhandlingsmandatet.

For det første er forundring over et mål 75 pct. reduktion i 2050, når det generelle mål er klimaneutralitet.

Dernæst skal puljemekanismen bevares, for så kan investeringerne koncentreres om nye skibe på grønne brændstoffer frem for urentable ændringer på eksisterende fartøjer.

Fordel for danske rederier
Dansk Folkepartis EU- og transportordfører voterede ja, fordi forordningen vil skabe konkurrencefordele for danske rederier.

-Mange af dem har en høj standard, så endelig giver investeringer gennem mange år afkast ved hjælp af denne forordning. Den støtter også det indre marked, sagde Alex Ahrendtsen (DF).

Brint – eller snarere mangel på brint – i forslaget er det eneste negative for EU-ordfører Kim Valentin (V).

-Det foregår for langsomt med omstillingen. Hvis det skal lykkes, så skal man virkelig virkelig tage sig sammen som regering og skubbe på præcis brintproduktionen i Danmark, for ellers lykkes det ikke, sagde Kim Valentin.

- Jeg er ikke uenig i, at den grønne produktion af brint og andre brændstoffer skal kunne skubbes i ryggen, og det gør vi også ved forskellige initiativer, svarede Simon Kollerup.

Link til IMO
Erhvervsministeren fremhævede, at ”Fuel EU Maritime” skal kunne tilpasses de globale regler, som måtte vedtages i FN’s søfartsorganisation IMO, da det giver de bedste muligheder for at sikre globale løsninger for det globale erhverv.

- Der kommer vi til at lægge et kæmpe pres. Det er godt på EU-plan og for danske rederier, men bliver rigtig rigtig godt, når kinesiske rederier og andre rederier skal underlægges høje standarder på brændstof og iblanding. Vi på fra dansk side at lave denne tilpasningsmulighed til de globale, som kan komme fra IMO-regler, sagde Simon Kollerup.

Henning Hyllested mener imidlertid, at linket til IMO er for svagt.

Pulje gamle og nye skibe
En yderligere årsag til Enhedslistens nej er fleksibilitetsordningen, hvor et rederi kan pulje sine skibe, så de mest forurenende skibe kan dækkes ind af bedre skibe.

Derved kan rederiet i gennemsnitligt overholder kravene. Det kan udskyde skrotning af de mest forurenende skibe, anfører Henning Hyllested.

Modsat er puljemekanismen vigtig for Simon Kollerup. Argumentet er, at det giver et incitament til de grønneste løsninger tidligst muligt.

Mandatet
Simon Kollerups mandat i lægger stor vægt på (dvs. bruger forhandlingskraft) på:

1) en hurtigere indfasning af fortrængningskrav for drivhusgasintensiteten i skibenes brændstoffer, hvor målet skal klimaneutralitet i 2050, altså 100 pct. CO2-reduktion,

2) bæredygtighedskriterierne i fortrængningskravene bibeholdes således at 1. generations VE-brændstoffer anses for at have samme emissionseffekt som fossile brændstoffer, og i forlængelse heraf arbejder den danske regering for at bevare den foreslåede vugge-til-grav tilgang for beregning af drivhusgasintensiteten for brændstoffer, således at reelt klimavenlige brændstoffer fremmes frem for eks. LNG,

3) stor vægt på indførelse af fleksibilitetsmekanismer, herunder særlig en puljemekanisme som anført i forslaget

4) gennemskuelig og harmoniseret håndhævelsesproces på tværs af unionen med reelle konsekvenser ved manglende efterlevelse af kravene.

Videre lægger han vægt på (dvs. knap så meget forhandlingskraft er nødvendig):

5) incitamentsværktøjer der kan fremme efterspørgsels efter PtX-brændstoffer, herunder hovedprioriteten et underkrav om anvendelse af PtX-brændstoffer, da sådanne krav vil sikre at skibene også den korte bane begynder at investere i disse brændstoffer, og

6) et eventuelt provenu fra økonomiske sanktioner tilgår medlemsstaterne eller EU’s budget.

Endelig vil han arbejde for, at de enkelte medlemslande selv kan sætte et højere krav om CO2-reduktion på indenrigsfærger.

Administrative bøder
Et punkt er så vigtigt, at Danmark i givet fald stemmer imod. Det er spørgsmålet om administrative bøder uden domstolsprøvelse, som skal fjernes for Danmarks vedkommende, da det er på kant med grundloven. Det plejer det også at blive.

Et andet traditionelt slagsmål gælder cigarkasseprincippet, som den danske regering generelt er imod.

Budgetstrid
EU-kommissionen vil gerne vil gerne øremærke indtægterne til innovationsfonden (dvs. en ny kilde egne indtægter), mens Simon Kollerup mener, at de enten skal ryge ind i EU’s budget eller føres tilbage til medlemslandene.

En medvirkende årsag til Dansk Folkeparti tilslutning til mandatet er netop erhvervsministerens kritik af budgettildelingen.

-Det er utidigt, at kommissionen hele tiden forsøger at skabe indtægter til sig selv, sagde Alex Ahrendtsen (DF) sagde ja, fordi regeringen kritiserer budgettildelingen

Skibsbrændstofforslaget er på transportministrenes rådsmøde i Luxembourg den 2. juni.

Sødygtighed ved havari
Et andet punkt i Luxembourg er lækstabilitet for ro-ro passagerskibe (færger), som opdaterer EU-reglerne til de nyligt skærpede krav på området eller skærper endnu mere for visse skibstyper.

EU-lovgivningen (direktiv 2003/25/EF) er blevet til efter ”MS Estonia”s forlis den 28. september 1994.

Danmark og syv andre europæiske lande iværksatte initiativ, der førte Stockholmaftalen af 28. februar 1996 om større krav til ro-ro-passagerskibes lækstabilitet.

”Hermed blev der taget højde for virkningerne på skibets stabilitet ved akkumulering af vand på ro-ro-dækket under hårdere vejrforhold, end hvad der var påkrævet efter de daværende internationale stabilitetskrav,” hedder det i politikernotatet. (Dj/260522)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.