Mandater til politisk reklame, kredit, AI og Schengen

Artiklen indeholder:
1) Mandat til politisk reklame
2) Mandat til forbrugerkreditaftaler
3) Mandat til kunstig intelligens
4) Mandat til Schengengrænsekodeks
5) Ekstra krisestøtte til landmænd
6) Sundhedsministeren i skudlinjen for fravær

POLITISK REKLAME FRA BETALENDE AFSENDERE

Af Claus Djørup
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fik det mindst brede mandat af de fire i europaudvalget fredag 3. juni.

Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige voterede nej. Så kan det modsætningsvis udledes, at S, V, SF, R og KD nikkede ja til mandatet angående forordningsforslagene om politisk reklame, finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde.

Endnu engang er den største knast for den danske regering en grundlovsmæssig formalitet. Kulturministeren lægger afgørende vægt på, at Danmark ikke forpligtes til at indføre administrative bøder. Hun forventer en løsning, hvor hun undgår at stemme nej alene på grund af det element.

- Techgiganterne har længe haft frit spil og er blevet så store og spiller en så stor rolle i vores liv og demokratiske samtale, at de er blevet decideret demokratisk infrastruktur. Derfor er vi nødt til at have demokratisk kontrol med, hvad der foregår på platformene. Forslaget om politisk reklame handler om politisk reklame på tværs af medier og platforme både offline og online. Det er også et led i en større kontrol med digitale platforme, erklærede Ane Halsboe-Jørgensen.

Hun er positiv over for en definition af politisk reklame, der omfatter reklamer fra ikke-politiske aktører, som alligevel må forventes at påvirke demokratiske processer, men samtidig bør redaktionelt indhold undtages, medmindre der sker betaling.

-Sådan en definition vil bidrage til, at eksempelvis andre statslige aktører ikke kan skjule deres involvering i demokratiske procesesser gennem tredjeparter. Det er også vigtigt, at forslaget indeholder klare afgrænsninger, så vi ikke risikerer, at alle budskaber af mere eller mindre politisk karakter omfattes, sagde Ane Halsboe-Jørgensen.

EU-ordfører Kim Valentin (V) bragte Danske Mediers bekymringer ind i debatten, bl.a. hvis redaktionelt indhold, der allerede reguleres af medieansvarsloven, underlægges definitionen af politisk reklame. Videre bør politiske synspunkter i trykte og digitale medier holdes ude af forslaget.

- Det lyder ikke positivt, at vi skal have et indre marked for politisk reklame. Der tales om totalharmoniseringer, delegerede retsakter og masser af magt til EU-domstolen – alt det vi ikke kan lide, lød det fra EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL).

Med reference til bl.a. TV2′s høringssvar frygter han, at de upræcise formuleringer giver EU-domstolen et stort spillerum.

- Det går alt for vidt – det er en alt for bred definition og vil have negativ virkning på flere områder. Den kan ramme skævt for nogle af dem, som har politiske budskaber, sagde EU-ordfører Katarina Ammitzbøll (K) . Hun anbefaler, at man nøjes med at regulere via andre initiativer såsom Digital Services Act (DSA).

- Det vil gøre det nemmere at have europæiske politiske partier, hvilket er en trussel mod national politisk egenart, begrundede Alex Ahrendtsen (DF) sin afvisning.

- Det er et spørgsmål om, at man som borger skal kunne se, når man er udsat for politisk reklame. Det bidrager positivt til, at man kan gennemskue, hvad man navigerer i som borger, når man gør sin stilling op, replicerede Ane Halsboe-Jørgensen.

Hun er enig i, at reglerne skal være mere konkrete og mindre overordnede, så man ikke kender den reelle retstilstand, før det kommer for EU-domstolen.

-Der er brug for en separat regulering, fordi politisk reklame er noget andet end kommerciel reklame, fortsatte Ane Halsboe-Jørgensen. Der er stigende grad grænseoverskridende påvirkning af valg via platforme og online, og derfor giver det mening at regulere på EU-niveau.

96 % partistøtte
Den 17. marts gav hele europaudvalget bortset fra Nye Borgelige mandat til udenrigsminister Jeppe Kofod (S), som dermed fuldmagt til at stemme nej til EU-finansiering af folkeafstemninger og øget partistøtte.

EU-kommissionen vil nedsætte kravet til medfinansiering fra 10 til 5 procent og sågar nul hvert femte år, når der er valg til EU-parlamentet (dvs. forøgelse af EU-finansiering fra 90 til 95 og 100 procent, i gennemsnit 96 pct. partistøtte).

Det vil medføre fare for, at de europæiske partier lukker om sig selv, anførte Jeppe Kofod. Han støtter resten af forslaget om gennemsigtighed, kontrol og mere graduerede sanktioner.

- -
MERE FORSTÅELIGE FORBRUGERLÅN MED UDGIFTSLOFT

Af Claus Djørup
Lån til en rejse eller vaskemaskine får et loft på 25 pct. i ÅOP (årlige omkostninger i procent) som en følge af det nye direktiv om forbrugerkredit, der er på vej gennem ministerrådet og EU-parlamentet.

Det er vigtigt for regeringen, at høje omkostninger på forbrugerkreditter begrænses, fremhævede justitsminister Mattias Tesfaye (S) ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 3. juni. Alene Enhedslisten og Dansk Folkeparti voterede nej (LA, AL og FG er ikke repræsenteret i udvalget).

25 % i ÅOP er pebret, vedgik Mattias Tesfaye, underforstået at det dog er en forbedring.

Desuden skal låntageren oplyses klart om de vigtigste informationer i aftalen. Den prækontraktuelle information skal være let at overskue.

- På visse områder havde vi gerne set et mere ambitiøst forslag bl.a. om reglerne for markedsføring, erklærede Mattias Tesfaye.

Han vil gerne vil undgå, at man bliver overdænget med overflødige informationer, men at kreditvirksomheden forpligtes til at præsentere essensen på en forståelig måde: – Man har ikke sin ryg fri, hvis man har ‘overloaded’ en kunde med informationer.

EU-ordfører Kim Valentin (V) største bekymring er ligeledes informationsmængden.

Søren Bo Søndergaard (EL) ville gerne have sagt ja til forslaget, men voterede imod, fordi nye områder for totalharmonisering inddrages.

Anvendelsesområdet udvides bl.a. til 1) ”buy now – pay later” i et byggemarked, 2) kredit under 200 euro (1490 kr.), som skal betales tilbage på anfordring eller inden for tre måneder, og 3) nye digitale lånetyper.

- Forbrugerbeskyttelse må ikke oversættes til forbud, sagde EU-ordfører Katarina Ammitzbøll (K), som er ret skeptisk over for forslaget. Hun endte med et ja, da Mattias Tesfaye bekræftede, at det handler om at skabe lige vilkår i det indre marked, som ikke er lykkedes helt med det eksisterende direktiv.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) forhandler om forbrugerkreditter på erhvervsministerrådsmødet den 9.-10. juni, men hovedparten af indholdet ligger hos Justitsministeriet.

Det fremgår af politikernotatet, at regeringen støtter, at leasingaftaler uden forpligtelse til at købe aftalegenstanden undtages fra anvendelsesområdet, eftersom .sådanne aftaler minder mere om en lejeaftale, og derfor ikke bør reguleres i forbrugerkreditdirektivet.

Videre støtter den danske regering, at der indføres en undtagelse om udskudt betaling af fakturaer,


KUNSTIG INTELLIGENS – GERNE UDEN INNOVATIONSBREMSE

Af Claus Djørup
- En blomstrende industri inden for kunstig intelligens – det ville være fantastisk!

EU-ordfører Alex Ahrendtsen udtalte den varmeste støtte til forhandlingssmandatet om kunstig intelligens, da erhvervsminister Simon Kollerup (S) fik mandat i europaudvalget fredag 3. juni til ambitionen om et velfungerende indre marked for etisk og ansvarlig kunstig intelligens.

Alene Enhedslisten og Nye Borgerlige voterede nej til mandatet.

Opdyrkning af nyt indre marked
- Dansk Folkeparti er en stærk tilhænger af det indre marked, og denne forordning handler om et nyt hjørne af det indre marked, som ikke findes i dag, men som er afgørende for, at der kan udvikle sig en europæisk industri, der udvikler produkter inden for kunstig intelligens, sagde Alex Ahrendtsen.

- Det er afgørende for den vestlige verdens overlevelse, at vi er førende på kunstig intelligens, så vi kan stå op mod og besejre de onde socialistiske regimer, som findes bl.a. i Rusland og Kina. Især Kina har valgt at satse voldsomt og er er førende på det område, og de (kineserne, red.) kommer til at udnytte og misbruge det, hvis vi ikke også er med, sluttede Alex Ahrendtsen.

Netop på grund af dette markeds rivende udvikling er Søren Bo Søndergaard (EL) uenig i tilgangen med totalharmoniseringer.

Giv mere frihed til innovation
En ellers begejstret EU-ordfører Katarina Ammitzbøll (K) foreslog en gradvis tilgang, så reguleringen blev indskrænket til udvalgte områder for at indhøste erfaringer med administrative byrder og højrisikoanvendelse af kunstig intelligens.

Videre ønsker hun mindre fokus på detaljeret regulering og mere fokus på effekt.

Endelig måtte balancen i EU-hvidbogen om IA gerne flyttes, for den lagde meget vægt på beskyttelse af borgere og det etiske, mens den var ret restriktiv med hensyn til anvendelse af data, påpeger Katarina Ammitzbøll.

- Kunstig intelligens er så vigtig for den grønne omstilling, fremtidens velfærd, energibesparelser og også fremtidens våbenindustri. (…) Giv virksomhederne mere frihed til innovation, erklærede den konservative politiker.

GDPR-fejl må ikke gentages
Med afsæt i ”den massive forvirring og over implementering af databeskyttelsesforordningen” GDPR advarede EU-ordfører Kim Valentin (V) på linje med erhvervsministeren mod opbygning af et uoverskueligt, unødvendigt og uproportionalt bureaukrati, der vil gå ud over udviklingen af europæiske virksomheder og konkurrenceevnen.

Kim Valentin lægger stor vægt på, at de økonomiske sanktioner ikke iværksættes, før virksomheder og offentlige institutioner kan få hurtig, konkret og klar vejledning fra de ansvarlige myndigheder.

Fire kategorier for risiko
- Regeringen mener, at retshåndhævende myndigheders brug af biometrisk fjernidentificering i realtid på offentlige steder i visse situationer kan retfærdiggøres, erklærede Simon Kollerup.

EU-kommissionens forslag til en AI-forordning (Artificial Intelligence Act) indeholder fire risikoniveauer.

Højrisiko gælder eksempelvis ved udvælgelse af ansøgere til et job eller tildeling af sociale ydelser, mens optimering af vandforbrug i et gartneri er lavrisiko, oplyste Simon Kollerup om de fire risikogrupper:

1) Uacceptabel risiko: Direkte forbud af visse anvendelser
2) Højrisiko: Specifikke krav forbundet med visse anvendelser og krav om forudgående overensstemmelsesvurderinger samt efterfølgende markedsovervågning
3) Begrænset risiko: Gennemsigtighedsforpligtelser tilknyttet visse anvendelser af teknologien
4) Lav eller minimal risiko: Ikke er specifikke krav, men i stedet er mulighed for frivillige adfærdskodekser til blandt andet at fremme frivillig efterlevelse af kravene under højrisikokategorien.

På teleministerrådsmødet samme dag (3. juni) fremlagde det franske EU-formandskab en fremskridtsrapport om forhandlingerne. Det tjekkiske EU-formandskab, som tiltræder 1. juli, arbejder videre med forslaget.


OPGØR OM ‘PUSHBACKS’

Af Claus Djørup
Danmark vil tilslutte sig en ny forordning om screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser. Forslaget er underlagt retsforbeholdet

- Manglende tilslutning til screeningsproceduren ville betyde, at Danmark i yderste konsekvens må træde ud af Schengen-samarbejdet, erklærede Integrationsminister Kaare Dybvad (S) i europaudvalget 3. juni.

Her fik han opbakning til at kunne meddele sine kolleger i RIA (rets-, indenrigs- og asylministerrådet), at retsakten gennemføres i dansk ret inden seks måneder på mellemstatsligt grundlag.

Fire af de af ni partier, som er repræsenteret i europaudvalget, voterede nej, nemlig Radikale Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

Kaare Dybvad og den danske repræsentation deltager i forhandlingerne, men den danske minister kan ikke deltage i selve vedtagelsen.

- Det er på tide, at Danmark træder ud af træder ud af Schengen-aftalen, for der er ikke andet end bøvl med den aftale, sagde EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF).

EU-ordfører Anne Sophie Callesen (R) fik ikke beroligende svar på sine bekymringer over den ny screeningprocedure og processen med politikernotat, der blev fremsendt blot en dag før.

DF: Giv Frontex ret til pushback
Dansk Folkeparti ønsker, at EU’s grænseagentur Frontex bliver ren grænsevagt, der får lov at skubbe flygtninge og migranter tilbage over EU’s ydre grænser.

- Pushbacks. er jo det eneste, der virker. Det skal Frontex have lov til. Når de endelig gør det, kommer der en eller anden menneskerettighedsfanatiker og slår dem oven oven i hovedet med en humanisthammer. Det kan de ikke leve med. Vi er nødt til at give Frontex redskaber til at være en ordentlig grænsekontrol, dvs., man skubber dem tilbage over grænsen. Punktum!

-Den nuværende politik er menneskefjendsk og skaber alle disse ulyksalige skæbner i Middelhavet. (…) Det eneste menneskevenlige er at skabe muligheder for venligt at sejle dem tilbage, sluttede Alex Ahrendtsen.

R: Pushbacks skal forblive ulovlige
-Det ville være Europas undergang at lovliggøre, at man skubber børn væk fra Europas grænser, når man ikke ved, om de har krav på asyl, replicerede Anne Sophie Callesen.

Det er vigtigt at have styr på de ydre grænser og samtidig overholder de asylretlige reger, forsikrede hun.

Minister: Frontex uden pushbacks
- Det er udgangspunktet for EU’s arbejde med migranter, at vi overholder de grundlæggende rettigheder. Løsningen er ikke at afskaffe Frontex, som er en del af Schengen. Vi mener ikke, at man skal bruge pushbacks, fastslog Kaare Dybvad.

Han advarede om, at Danmark ville stå i en meget prekær situation ved at stå udenfor.

Samtidig er Kaare Dybvad enig i, at det europæiske asylsystem er menneskefjendsk, når tusindvis af mennesker dør og menneskesmuglere får milliarder og destabiliserer landene i Nordafrika.

Chefkrisen i Frontex
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) forsøgte at bore i baggrunden for, at chefen for Frontex, franskmanden Fabrice Leggeri, fratrådte pludseligt den 28. april i forbindelse med en rapport fra EU’s antisvindelenhed OLAF.

Frontex er på RIA’s dagsorden i Luxembourg den 10. juni, og Kaare Dybvad henholdt sig til, at rapporten er så fortrolig, at han kun har fået gengivet, at ”det er alvorlige sager”.


KRISESTØTTE TIL LANDMÆND
Fødevareminister Rasmus Prehn (S) støtter en tilpasning af landdistriktsforeningen som foreslået af EU-kommissionen, der giver mulighed for at anvende uforbrugte midler til krisestøtte i form af engangsbetaling til landmænd, der er presset af stigende priser på energi, foder og gødning.

Det oplyste kulturminister Anne Halsboe-Jørgensen (S) i europaudvalget 3. juni, da hun vikarierede for sin ministerkollega.

Et bump er kravet om, at den grønne andel af støtteordningerne ikke må reduceres.

MINISTER I IKKE-GODKENDT FRAVÆR
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) står til en røffel, fordi han ikke mødte op selv i europaudvalget fredag 3. juni

Ministerkollegaen, integrationsminister Kaare Dybvad (S) vikarierede og gennemgik den korte dagsorden for EU-sundhedsministerrådsmødet den 14. juni, hvor punkterne er forordningsforslaget om sundhed og revision af sundhedsstrategien.

For det første var forklaringen, at Magnus Heunicke var bundet i salen, som for ministre overtrumfer alt andet på Christiansborg.

Imidlertid påpegede udvalgsformand Eva Kjer Hansen (V), at udvalget er fleksibelt i sådanne situationer, og han kunne have været passet ind om morgenen før folketingsmødet.

For det andet – og værre – var, at mødet i folketingssalen sluttede en snes minutter før, så Magnus Heunicke kunne godt have været mødt frem og sendt Kaare Dybvad tilbage.

- Efter min mening er det helt uacceptabelt. Det er første gang, at jeg har oplevet, at en minister på grund af arbejde nede i salen mener sig forhindret. (…) Det er simpelt hen ikke ok, sluttede Eva Kjer Hansen. Hun afventer en forklaring. (Dj/080622)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.