Klimarådet anbefaler CO2-diskontering

Klimarådet: Biomasse afføder øget CO2 i mange år

Af Claus Djørup
Den overvurderede klimafordel ved biomasse og biobrændstoffer gennemsyrer Klimarådets kommentarer til Energistyrelsens ”Global Afrapportering 2022” fra 29. april om Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk.

Biomasse anses traditionelt for CO2-neutralt, for kuldioxiden opsuges af nye planter. Det sker imidlertid over en lang periode, så på kort sigt øger træpiller og skovflis den globale opvarmning.

Det er såmænd ikke nyt, men Klimarådet opfodrer regeringen – specifik Energistyrelsen – at sætte tal på den forsinkede/tidsforskudte opsugning af udledt CO2, så man får mere retvisende tal i CO2-regnskabet.

Energistyrelsen kan med fordel arbejde videre med at omregne den tidsafhængige klimapåvirkning til en samlet faktor, der kunne være diskontering af nettooptaget af CO2 efter afbrændingen, lyder opfordringen i vurderingsnotatet.

”Det ville gøre det lettere at integrere klimapåvirkningen fra brug af biomasse i beskrivelsen af Danmarks globale klimaaftryk,” skriver Klimarådet.

Kalkulationsrenten som model
Diskonteringsraten skal afspejle tidspræferencen, og udledningsreduktioner på kort sigt bør have højere værdi end reduktioner på langt sigt.

Klimarådet peger på Finansministeriets samfundsøkonomiske diskonteringsrate (kalkulationsrenten) som en mulig tilgang, for det giver bedst mening ved sammenligning af biomasseafbrænding med andre klimapolitiske initiativer.

I praksis vil det betyde en faktor på omkring en tredjedel af den 2020-udledning, dvs. at afbrænding af 64 Peta Joule biomasse giver en udledning på knap 2,7 mio. ton CO2 det første år.

Biobrændstoffer er stadig CO2-tunge
Hvis man inkluderer alle udledningerne forbundet med produktion af biobrændstoffer, så er de i gennemsnit kun 28-37 pct. bedre for klimaet, konstaterer Klimarådet.

Energistyrelsen får ros for at belyse de indirekte udledninger ved biobrændstoffer, men efterlyser en sammenligning af de indirekte og direkte udledninger fra biobrændstofproduktionen med tilsvarende udledninger fra produktionen og forbrug af fossile brændstoffer.

Det gør klimavagthunden så og finder en forbedring på mere end en fjerdedel på fire år.

For 1.-generationsbiobrændstoffer gælder, at bioethanol, som blandes i benzin, har en relativ høj fortrængning, mens biodiesel og HVO, som kan blandes i diesel, kun er marginalt bedre end fossile brændstoffer.

2G-biobrændstofferne har udledninger, som er 83-93 pct. lavere end fossile brændstoffer.

Soja fra afskovede marker
Energistyrelsen får anerkendelse for at følge Klimarådets forslag angående soja. Klimaeffekten af Danmarks forbrug og import af soja behandles selvstændigt.

Importen af soja vurderes at medføre en drivhusgasudledning på ca. 4 mio. ton CO2e (CO2-ækvivalenter) årligt, hvoraf 65 pct. eksporteres tilbage til udlandet i form af animalske produkter.

Klimarådet anbefaler mere sikre opgørelser på oprindelseslande. En øget sporbarhed er en forudsætning for, at danske aktørers fremtidige bestræbelser for at importere ’afskovningsfri soja’ kunne afspejle sig i fremtidige opgørelser, som også burde omfatte palmeolie, oksekød, kaffe, kakao og eventuelt gummi. (Dj/150622)

www
Energistyrelsens “Global Afrapportering 2022″

Klimarådets vurderingsnotat

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.