Finansministeren lover tæt kontakt til syv mandatpartier under EU’s milliardforhandlinger

Af Claus Djørup
Fungerende finansminister, skatteminister Morten Bødskov (S), fik på den store Brexitdag bredt flertal i europaudvalget til forhandlingerne om EU’s syvårige budget 2021-2027, der indledes med det første budgetår uden britisk bidrag.

”Storbritanniens udtræden af EU efterlader et betydeligt hul i EU’s budget, der skal håndteres. EU-budgettet skal tilpasses til den nye økonomiske virkelighed i et EU bestående af 27 lande,” lyder optakten til finansministerens offentlige del af udredningen om de danske positioner i politikernotatet.

Syv partier – V, R, SF, K, NB, LA samt S – bakkede op om mandatet ved forelæggelsen fredag 31. januar.

-Den brede opbakning sender et stærkt signal til vores forhandlingspartnere om, hvor Danmark står, erklærer Morten Bødskov i Finansministeriets pressemeddelelse. I kort form er budskabet, at hver ekstra krone i EU-bidrag tages fra hjemlige prioriteter.

Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet med tilsammen 34 af de 179 folketingsmedlemmer voterede nej.

Rabat og budgetloft samt tre kategorier
Syvårsbudgettet kræver enstemmighed. Finansminister Nicolai Wammen (S), som vender tilbage fra barselsorlov 4. februar, har to krav, som skal opfyldes for ikke at stemme nej.

Det første er bevarelse af den danske rabat, som regeringen siden tiltrædelsen har vægtet tungest. I slutspurten har et andet krav fået samme vægtning, nemlig et loft på 1,00 % af EU’s bruttonationalindkomst (bni).

Videre vil regeringen bruge forhandlingskraft på flere midler til forskning, klima og migration/Afrika/grænsebeskyttelse, fremgår det af det offentlige politikernotat.

Spar på øst- og sydeuropæiske prioriteter
Notatet siger ikke noget om regeringens konkrete forhandlingsposition til, hvor eller hvordan eller om der skal spares.

Det er dog kraftigt antydet eksempelvis i et svar til Kim Valentin (V), hvor den fungerende finansminister gerne ser ”en betydelig reduktion af udgifterne til f.eks. EU’s landbrugspolitik og strukturfondene til fordel for et stærkere fokus på nye fælles udfordringer som f.eks. klima og migration.”

Det er i modsætning til syd- og østeuropæiske lande, der – som Finansministeriet skriver – traditionelt ønsker at øge landbrugssubsidier og strukturfonde og dermed støtter et højere EU-budget.

Budgettets samlede størrelse
Mandatet er skærpet med bundlinje og indhold, understreger EU-ordfører Jan E. Jørgensen (V).

Den samlede bundlinje er kommet ind i mandatet, så der ikke udelukkende lægges afgørende vægt på rabatten. Videre er forsknings-, klima- og migrationsindsatsen løftet til, at det skal regeringen lægge ”stor vægt” på, fremhæver han.

-Regeringen havde bedt om et mandat, hvor der blev lagt afgørende vægt kun på rabatten. Det kunne vi ikke følge. Vi fik presset regeringen til, at vægten på budgettets samlede størrelse er blevet løftet, så der også er blevet lagt afgørende vægt på 1,00 procent. En rabat er knap så interessant, hvis budgettet bare stiger. Den samlede pris er det vigtige, siger Venstres ordfører.

-Det er også lidt af en begmand til den meget EU-skeptiske linje, som især statsminister Mette Frederiksen (S) har lagt for dagen – at de andre ting betyder mindre, hvis vi bare får vores rabat.

-EU’s indsatser skal mere i fokus. Der er jo ting, som vi ikke kan løfte selv og kun kan løfte i EU – klima og migration og for den sags skyld også forskning er oplagte eksempler.

-Hvis det undervejs i forhandlingsforløbet viser sig, at det samlede, overordnede billede ser skidt ud, så har de (regeringen, red.) givet garanti for, at de vender tilbage til mandatkredsen for at høre, hvor vi står, pointerer Jan E. Jørgensen.

Tæt kontakt med mandatpartier
Det tilsagn fra mindretalsregeringen er også afgørende for Det radikale Venstres mandatgivning.

-Det bygger i virkeligheden på tillid. Derfor er det afgørende for os, at regeringen vender tilbage, hvis noget skrider på klima, forskning og migration. Ministeren gav tilsagn om, at man konsulterer udvalget og løbende holder en tæt dialog med de partier der giver mandat, siger EU-ordfører Jens Rohde (R).

Partiet forsøgte at overbevise regeringen om, at det for dyrt at basere sin forhandlingsposition ensidigt på bevarelse af rabatten.

-Regeringen har trods alt rykket sig. Heller ikke i folketingssalen var det til at høre, at man interesserede sig for indhold. Det ofrede regeringen betydeligt mange ord på, noterer Jens Rohde efter udvalgsmødet.

-Vi er betrygget i, at vi har et konstruktivt forløb og kontrol med, hvad der sker på forskningsmidlerne. Især forskningen tabte sidste gang, slutter Jens Rohde.

Nationalistisk pragmatisme
Den mandatkreds har Nye Borgerlige meldt sig ind i, mens Dansk Folkeparti som forventet voterede nej.

-Selv om vi er modstandere af EU, så er vi i EU. Det er et faktum, som vi må forholde os til, og så vælger vi at sige ja til et mandat, der arbejder bedst for vore interesser, nemlig at Danmarks udgifter bliver så lave som muligt, siger Peter Christensen.

Afskaf landbrugs- og strukturstøtte
EU-ordfører Morten Messerschmidt (DF) ønsker en kraftig barbering af EU’s budget, men ikke nødvendigvis af det danske nettobidrag, som kunne holdes på tre-fire milliarder kroner årligt til forskning og andre meningsfulde ting i EU-budgettet samt EU-institutionernes drift.

Landbrugs- og strukturstøtte skal afskaffes og ikke blot reformeres.

-Regeringens tilgang er for EU-venlig. Selv om regeringen udadtil gerne vil fremstå som budgetrestriktiv, så er dens bedste succeskriterium, at Danmark skal betale lige så meget som i dag. Det er for uambitiøst, siger Morten Messerschmidt.

-Vi har ikke været til forhandling om det. Regeringen har valgt en position, hvor de kunne få flertal især fra Venstre, De Radikale og SF.

-Vi har vetoret, så regeringen kan bare sætte sig ned og sige nej ligesom Margaret Thatcher – I want my money back. Det vil regeringen ikke, og så kan Dansk Folkeparti ikke støtte mandatet, slutter Morten Messerschmidt på ‘Brexit Day’.

Rød klimafokus fører til ja og nej
Begge venstrefløjspartier bruger klima som argument for deres votering.

SF glæder sig over, at det har fået en fremtrædende plads i mandatet, mens Enhedslisten advarer mod, at der ikke er bund for, hvor lavt regeringen kan gå.

”Regeringen lægger (…) stor vægt på, at mindst 25 pct. af EU’s udgifter bidrager til klimarettede tiltag samt en styrket opfølgning på klimaindsatsen,” hedder det i politikernotatet.

De 25 procent er EU-kommissionens forslag til den tværgående øremærkning af hele budgettet til klimarelaterede formål.

SF ønsker klima i tungeste klasse
EU-ordfører Halime Oguz (SF) er utilfreds med, at regeringen er forhippet på at lægge afgørende vægt på 1 % og rabatten.

-I sidste ende kan det betyde, at man svækker sin forhandlingsposition, når man holder så meget fast i, at de to ting skal have afgørende vægt.

Det kunne der imidlertid ikke rykkes ved, men hun glæder sig over, at et bestemt område blev opprioriteret: – Vi fik en markant bedre løft i papiret på klimaindsatsen, men jeg så gerne, at der blev lagt afgørende vægt på klimaindsatsen.

Videre fremhæver hun, at Danmark arbejder for retsstatsmekanismen, hvor et land kan trækkes i EU-midler.

Ingen nedre forhandlingsgrænse for klima
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) efterlyser sikkerhed for, at mandatet til et budget, der varer i syv år næsten frem til 2030, indeholder sikkerhed for bidragene til at nå de klimamål.

-Vi er meget betænkelige ved et mandat, hvor der ikke er nogen nedre grænse for, hvor lidt regeringen kan acceptere på klimaområdet, siger Enhedslistens EU-ordfører.

Han betvivler ikke, at regeringen vil kæmpe for klimaområdet, men han ønsker, at regeringen fortæller dens nedre grænser.

-Vi står i en alvorlig klimasituation, hvor tingene skal ske og ske hurtigt. Det er for sent at rette op på det, hvis et syvårigt budget til 2027 ikke fungerer, siger han på den sidste dag i den varmeste januar (5,4 plusgrader), der ifølge DMI er målt siden påbegyndelsen af temperaturmålinger.

Han henviser til Enhedslistens mandat til landbrugspakken for syv år siden, hvor der blevet afgivet grønne løfter, mens landbrugets CO2-udledning tværtom er steget i EU i den forløbne periode.

-Uden at gå i detaljer er klimaet ikke en af de ting, der lægges afgørende vægt på, beklager Søren Bo Søndergaard efter det lukkede mandatmøde

Budgetkommissæren i europaudvalget
EU-budgetkommissær Johannes Hahn, som er østriger, kommer til København 3. februar og mødes med europaudvalget tirsdag 4. februar kl. 7.30.

Budgettopmøde 20. februar
EU-topmødeformand Charles Michel, som er belgier, har indkaldt statsminister Mette Frederiksen og de øvrige stats- og regeringschefer til topmøde, der finder sted i Bryssel torsdag 20. februar.

Målet er enighed om 7-årsbudgetrammen.

Forsinkelse af budgetrammens vedtagelse vil skabe både praktisk og politiske problemer og true såvel fortsættelse af eksisterende som lancering af nye programmer og politikker, skriver Charles Michael i den officielle invitation.

Han mødes med alle deltagerne under fire øjne i de kommende uger. Mette Frederiksen modtages torsdag 6. februar om formiddagen. (Dj/010220)

www Tidligere artikler:
S-regeringen oppe mod flertal om EU-rabat
Danmark ønsker støtte til klimamarknatur
Mistillidsdebat om håndtering af budgetmandat

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.