Johannes Hahn: Intet budgetkompromis, ingen rabat

Budgetkommissær appellerer om mindre dansk stejlhed

Af Claus Djørup
Rabatten forsvinder og nye klimainitiativer forsinkes, hvis de 27 EU-lande ikke bliver enige om syvårsbudgettet for 2021-2027 inden årsskiftet. Der vil ikke være bevillinger til nye programmer og investeringer.

Det er budgetkommissær Johannes Hahns opridsning af konsekvenserne, hvis Danmark eller andre lande nedlægger veto mod syvårsbudgettet.

- Rabatten er bundet til Storbritannien, som er ude. Hvis der fortsat skal være en korrektionsmekanisme, skal det besluttes i år, siger Johannes Hahn. Kommissionen foreslår i øvrigt, at rabatterne til Holland, Østrig, Tyskland, Sverige og Danmark udfases over fem år.

EU-topmødeformand Charles Michel har kaldt stats- og regeringscheferne til budgettopmøde den 20. februar i Bryssel. Det bliver næppe det sidste, medgiver Johannes Hahn ud fra tidligere erfaringer.

Den østrigske EU-kommissær rejste til København mandag 3. februar og mødtes med statsminister Mette Frederiksen og fungerende finansminister, skatteminister Morten Bødskov (S). Tirsdag 4. februar mødes han med Folketingets europaudvalg.

- Jeg kender den danske position. Jeg ønsker blot at forklare andre landes positioner, siger Johannes Hahn.

Den danske regering har et budgetrestriktivt mandat, der lægger afgørende vægt (dvs. trussel om at stemme nej) på den danske rabat og et udgiftsloft på 1,00 % af bruttonationalindkomsten (bni). Danmark udgør sammen Holland, Østrig og Sverige ”the frugal four” – de fire nøjsomme.

- EU’s flertal har et meget forskelligt syn på EU’s budget. Derfor prøver jeg finde ud af, hvor kompromismulighederne ligger, fortsætter Johannes Hahn.

Lille Europa
EU’s bruttonationalindkomst skrumpede med 15 procent og 65 millioner borgere ved Storbritanniens udtræden den 1. februar.

Med andre ord bliver det sværere at få enderne til mødes, når EU skal være en stærk, international aktør.

- EU kritiseres med rette for at være en ‘global player, but not a global player’ (global betaler, men ikke en global spiller). Paul-Henri Spaak sagde, at ”alle europæiske lande er små, men nogle af dem ved det bare ikke.” Det gælder i dag mere end nogensinde, erklærer den østrigske kommissær.

Kun 6,7 % af EU’s udgifter bruges til at holde EU’s institutioner kørende, herunder kommissionen, domstolen, ministerrådet, parlamentet og agenturerne, fremhæver han. De resterende 93,3 % går til politikker og programmer.

Grønnere landbrugs- og regionalstøtte
- Bidrag til det europæiske budget skal ses som investering, hvilket betyder, at man får noget tilbage. En krone investeret i det indre marked giver et afkast på syv kroner. Et højere bidrag måtte endda være til fordel for Danmark, siger han med henvisning til den danske energiindustris konkurrencefordel i den grønne omstilling rundt i Europa.

Den største udfordring er klima, som ifølge Johannes Hahn kun kan håndteres på europæisk niveau, hvilket igen kræver økonomiske muskler. Europas konkurrencekraft er på højkant, så der skal fokuseres på grønne teknologier.

Hvad med beskæring af landbrugs- og regionalstøtten?

- Realiteten er, at kommer ikke af med den fælles landbrugs- og regional politik. I stedet skal vi tilpasse disse politikområder til nye udfordringer og behov. F.eks. foreslår kommissionen, at mindst 40 procent af landbrugsudgifterne og mindst 30 procent af samhørighedspolitikken øremærkes klimainitiativer.

Veto forsinker påtrængende initiativer
EU vil ikke gå i stå den 1. januar 2021, hvis der forinden ikke vedtages en syvårsbudgetramme for 2021-2027 og dermed heller ikke årsbudget for 2021. Løn udbetales og eksisterende programmer vil fortsætte på basis af 2020.

Jo senere budgetkompromis, desto senere kan forhandlinger om lovgivningen på 46 områder afsluttes og føres ud i livet. Det plejer at vare 6-12 måneder at forhandle med de enkelte lande om gennemførelse af programmer herunder klimaindhold, oplyser Johannes Hahn.

Østrig i bevægelse
Budgetkommissæren bemærker som noget positivt, at hans budgetrestriktive landsmand og partifælle, Østrigs kansler Sebastian Kurz, forleden udtalte, at han er imod kommissionens forslag om 1,11 % af bni.

- Han talte ikke om 1,00 %. Alle, der er realistiske, bevæger sig. Jeg er overtydet om, at Danmark, det danske samfund, det danske klima og det danske erhvervsliv vil nyde fordel af et budget med de nødvendige midler, slutter Johannes Hahn.

Forhandlingerne bevæger sig omkring 1,08 % af bni, skriver den østrigske avis Kurier i forbindelse med Sebastian Kurz’ besøg mandag hos forbundskansler Angela Merkel. (Dj/040220)

www Folketingsnotat om EU-kommissionens arbejdsprogram

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.