Folketingsdebat 29. januar om højere nettobetaling til EU

Af Claus Djørup
Folketingets hastedebat om EU’s næste syvårige budget og regeringens forhandlingspositioner finder sted onsdag 29. januar kl. 13-15. Den dansker rabat er forespørgslens omdrejningspunkt. Den skader mere end gavner, mener et flertal uden om regeringen.

”Hvad kan regeringen oplyse om EU’s kommende 7-årsbudget (EU’s flerårige finansielle ramme 2021-2027), forhandlingerne herom og regeringens prioriteter samt vægte af disse?” lyder forespørgslen.

Debatten er anmodet af det samlede europaudvalg, hvor Eva Kjer Hansen (V) er formand.

De tre centrale spørgsmål for fungerende finansminister, skatteminister Morten Bødskov (S) er: Hvor stort skal EU’s budget være, hvordan skal pengene bruges, og skal vi overhovedet have en danskerdebat i EU’s 7-årsbudget 2021-2027?

Første EU-mandat i folketingssalen
Det er første gang, at et forhandlingsmandat sendes i folketingssalen. Det kan sammenlignes med bevillingsansøgninger (aktstykker), der lejlighedsvis sendes i folketingssalen for at få en offentlig debat inden finansudvalgets godkendelse.

Det har trukket ud med forelæggelse af et mandat til forhandlingerne. Den bebudede mandatgivning i europaudvalget fredag 24. januar blev aflyst dagen før. Den vil nu ske i et lukket møde fredag 31. januar to dage efter folketingsdebatten og knap tre uger før det ekstraordinære EU-topmøde den 20. februar om 7-årsbudgettet.

Stemningen er forsuret af finansminister Nicolai Wammens (S) nej til 2020-budgettet, som skete på et område, hvor der ikke var lagt ”afgørende vægt”. Finansministeren mener, at han holdt sig inden for mandatet ved en helhedsbetragtning.

Så er der spørgsmålet om Danmarks budgetrestriktive linje, hvor målet er 1,00 procent af BNI (bruttonationalindkomsten). De nærmeste allierede er Sverige, Holland og Østrig og til dels Tyskland.

Endelig er der rabatten på i oprundet tal én milliard kroner årligt, som i bund og grund er rabat på andre landes rabat, som begyndte med den britiske premierminister Margaret Thatchers rabat.

Det største oppositionsparti og regeringens støttepartier betvivler klogskaben i en forhandlingsposition, der er bundet op på bevarelse af den danske rabat.

Det er en dyr rabat, siger Jens Rohde (R). Han mener, at den er symbolsk og kostede os endnu mere i landbrugs- og strukturfondsmidler. Rabatten har en pris.

Rabat finansierer skattereform
S-regeringen vil bevare rabatten. Den blev i sin tid opfundet af daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), og Helle Thorning-Schmidts (S) regering fik den i hus i 2013, fremhævede Morten Bødskov i europaudvalget fredag 24. januar

Fjernelse af Danmarks rabat vil fjerne finansieringen af den skattereform, der er under indfasning, påpeger Morten Bødskov. Med andre ord skal pengene findes på ny på finansloven hvert år til og med 2027, hvis rabatten opgives,.

Mindst 3 mia. kr. mere
Et udgiftsniveau på 1,00 % vil øge det danske bidrag med 17 % eller 3 mia. kr. i forhold til den nuværende budgetperiode på grund af den økonomiske vækst.

Det seneste kompromisforslag om 1,07 % – forhandlingsboksen – svarer til 5 mia. kr. (+27 %) mere i årligt dansk bidrag. Det er to milliarder mere end det danske udspil

EU-kommissionens forslag på 1,14% i årligt gennemsnit 2021-2027 vil i sig selv øge det danske EU-bidrag med seks milliarder kroner om året (en stigning på 31 %) i forhold til den indeværende periode 2014-2020. Det er tre milliarder mere end den danske position om 1,00 %.

EU-parlamentet, Grækenland og Portugals forslag om et udgiftsniveau på 1,34 % af bni alt in kluderet svarende til, at Danmark skal betale 11 milliarder kroner mere om året.

Danmark var den største bidragyder per indbygger og i forhold til bni i 2018 med godt 1500 kroner per indbygger – 400 kroner mere end svenskerne. EU-kommissionens forslag indebærer 900 kroner mere per dansker, mens det finske kompromisforslag betyder en forøgelse på cirka 600 kroner, oplistede Morten Bødskov.

Storbritanniens udtræden efterlader et hul i EU’s budget på 75-110 milliarder kroner årligt. Det skal imødegås ved at reducere udgifterne tilsvarende i EU27, mener regeringen og såmænd også folketingsflertallet.

Venstre advarer mod gak gak retorik
Venstre, Det radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet er skeptisk eller imod, at regeringen lægger stor vægt på rabatten.

EU-ordfører Jan E. Jørgensen (V) understregede sin pointe i europaudvalgsmødet med en munter bemærkning: – – Der findes ikke en Venstremand, som ikke er glad for at få rabat. Kun to ting slår rabat, og det er ‘gratis’ og ‘ad libitum’, men vi er også så snu, at vi godt kan regne ud, at det er vigtigste er beløbet på bundlinjen.

– Vi har en statsminister, der taler om gak gak budget. Vi skal passe meget på at bilde danskerne ind, at det at være medlem af EU koster vildt meget, for det er billigt. Pas på med den retorik. Vi bliver bekymrede, når regeringen siger, at rabatten er vigtigere end alt andet. Klima og ydre grænser er vigtigere end at Danmark kan få rabat. Det er den samlede pris, der er det vigtige og ikke hvor mange procent, man har fået i rabat, sagde Jan E .Jørgensen.

Radikale: Mandat uden rabat
– Det er sørgeligt at høre en socialdemokratisk finansminister, der lyder som en lommeregnerliberalist, sagde Jens Rohde i europaudvalgets næsten to en halv time lange budgetdebat fredag 24. januar.

– Det kan blive meget vanskeligt for os at give mandat til regeringens forhandlinger, erklærede Det radikale Venstres EU-ordfører.

SF: Drop ultimativ tilgang til rabatten
EU-ordfører Halime Oguz (SF) tilslutter sig en budgetrestriktiv linje, men hun er bekymret for, at den ultimative tilgang til rabatten kan overskygge den danske forhandlingsposition.

Hun så gerne klimaindsatsen og migration kom op på 30 %, altså fem procentpoint mere end regeringens udspil.

Enhedslisten: Kontingent efter velstand
– Vi går ind for en solidarisk finansiering. De rigeste lande skal bidrager mest, og en måling på det er bni, lød beskeden fra EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL ).

EU-ordfører Rasmus Nordqvist (AL) beskyldte regeringen for at se EU kun som en udgift: – Vi kan risikere at stemme nej til en klima mainstreaming (hovedretning, red.), som er langt større end den danske ambition, hvis vi ikke får rabatten

– Udgifterne bliver ikke lavere at, at vi slækker på vores rabat, replicerede Morten Bødskov.

– Budgettet er en rådsbeslutning, og det har regeringen ingen intention om at ændre på, forsikrede ministeren over for Morten Messerschmidt (DF), dvs. EU-parlamentet skal ikke have yderligere beføjelser end fastlagt i EU-traktaten.

Rabatsystemet
Rabatsystemets sokkel er Storbritannien, som er på vej ud EU. Finansministeriet forklarer rabatsystemets elementer:

* En tidsubegrænset rabat til Storbritannien.
* Tyskland, Østrig, Sverige og Hollands varige rabat på betalingen til Storbritanniens rabat.
* Tyskland, Østrig, Sverige og Hollands rabat på deres momsbidrag til EU’s budget i perioden 2014-2020.
* Et fast rabatbeløb til Holland, Sverige og Danmark i perioden 2014-2020 og til Østrig i perioden 2014-2016.

Grønlandsbevilling risikerer beskæring
Grønlandsordfører Christoffer Aagaard Melson (V) slog et slag for tæt koordinering med naalakkersuisut (Grønlands selvstyreregering) om grønlandsinstrumentet.

EU-kommissionen lægger op til en besparelse på 150 millioner kroner og sammenlægning med oversøiske lande og territorier, men til gengæld får Grønland adgang til puljer, så støtten til Grønland måske holdes uændret.

Regeringen arbejder for fastholdelse af bevillingen til grønlandsinstrumentet, hedder det i politikernotatet.

R kræver debat med statsministeren
Jens Rohde ønsker, at statsminister Mette Frederiksen deltager i folketingsdebatten 29. januar og ikke blot den fungerende finansminister.

– Det er stats- og regeringscheferne, der kommer til at forhandle MMF (euroslang for syvårsbudgettet, red.). Derfor vil vi anmode om, at statsministeren også er repræsenteret i debatten i salen, for hun har gjort meget ud af at fortælle, hvor gakket EU’s budget er, siger Jens Rohde. (Dj/270120)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.