Fem mandater til klimateknologier, strategiske industrier, maritim sikkerhed, Ukraine og rensning for medicin og kosmetik i spildevand

Europaudvalget udstak fem mandater fredag 22. september angående:
1) Nettonulindustri (nej: SF, EL, DF)
2) STEP – platform for strategiske teknologier
3) Maritim sikkerhedspakke (nej: DF)
4) Militær bistand til Ukraine
5) Rensning af spildevand (nej: EL)

Af Claus Djørup
Den polske miljøstyrelse har udstedt tilladelse til landets første kernekraftværk, der bygges af Westinghouse Electric Co. og Bechtel og idriftsættes i 2033 oplyste klima- og miljøminister Anna Moskwa (PiS) fredag 22. september ifølge Polskie Radio.

Samtidig sad erhvervsminister Morten Bødskov (S) i europaudvalget og fik mandat til stride imod, at kernekraft skal nyde samme fordele med hurtigere sagsbehandling og adgang til en ekstra energipulje på 10 mia. euro (74,5 mia. kr.) i tillæg til 450 mia. euro (3.353 mia. kr.) i uforbrugte midler på det grønne område.

– I forhandlingerne om de strategiske teknologier ønsker flere lande at inkludere atomkraft. Det ønsker regeringen ikke. Det skyldes bl.a. at atomkraft ikke kan opskaleres frem mod 2030, erklærede Morten Bødskov.

– Vi synes ikke, at atomkraft skal have lige adgang til finansiering på lige fod med eksempelvis vedvarende energi, fortsatte han.

Venstre støtter a-kraft i det øvrige EU
Venstres EU-ordfører intervenerede med en erklæring, der støtter dansk industris interesser i forslaget om nettonulteknologier (Net Zero), men ikke afskriver EU-finansiering af atomkraft i andre dele af EU’s syvårige budgetramme (MFF).

– Venstre mener, at kernekraft er en vigtig del af den europæiske energisikkerhed og energiforsyning, pointerede Kim Valentin (V).

– Kernekraft er i konstant udvikling, og nye, mere sikre anlæg er under udvikling og allerede i funktion. Danmark skal satse på de grønne teknologier sol, vind, m.v., og vi skal sikre disse industrier størst mulig andel i finansieringen fra EU. Vi skal samtidig give EU og andre lande mulighed for at investere i kernekraft. Vi skal generelt ikke arbejde mod dette. Hvis penge til denne udvikling ikke skal komme fra Net Zero, så bør den sikres fra andre dele af MFF’en, præciserede Kim Valentin.

4G reaktorer
Alex Ahrendtsen (DF) plæderede for støtte til de små modulære reaktorer (MSR, 4. generations atomkraft), der er noget helt andet end de store, kendte atomkraftværker.

– Atomkraft er en grøn teknologi, istemte Alexander Ryle (LA). Han ønsker den inkluderet i forslaget.

Christian Friis Bach (R) opfordrede i givet fald regeringen til at kæmpe for, at atomkraft betinges af stærke krav til sikkerhed, affaldssortering og ressourceudvinding, for det er ikke en nulteknologi, selv om den kan bidrage at mindske CO2-udledningen

NZIA og STEP
Spørgsmålet om atomkraft vedrører EU-kommissionens forslag til en forordning om nettonulteknologier – ”Net Zero Industry Act”.

EU skal i 2030 selv producere 40 pct. af de otte grønne teknologier, som er påkrævet for at nå 2030-klimamål – sol, vind, batterier, varmepumper, elektrolyseanlæg, bæredygtig biogas/biometan, fangst- og lagring af CO2 samt forsyningsteknologier.

Erhvervsminister Morten Bødskov fik mandat ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 22. marts. SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti voterede imod.

SF voterede imod i ærgrelse over manglende bæredygtighed i udbudskrav.

Enhedslisten er imod bl.a. på grund af svækkede krav til fossilindustri.

Delegerede retsakter blokerede for DF’s tilslutning.

Til gengæld bakkede alle partier op om et søsterforslag om en forordning for en platform for strategiske teknologier, som på eurospeak kaldes STEP – Strategic Technologies for Europe Platform.

Industripolitik med grøn statsstøtte
Diskussionen om statsstøtte i EU bevæger sig fra forbud til et præcisionsredskab i den grønne omstillings nøgleteknologier. EU’s industripolitik har ifølge Morten Bødskov tre hovedelementer:

1) Lempede statsstøtteregler, som gør det muligt at yde statsstøtte til skalering af virksomheders produktion af grønne teknologier.
2) Regulering og forsyningskæder.
3) Målrette EU-midler mod strategisk vigtige teknologier

– Den grønne og digitale omstilling er nødvendig og skal udgøre en konkurrencefordel både for danske og europæiske virksomheder. Derfor skal virksomhederne ikke drukne i administrative byrder fra bl.a. krav om nye afrapporteringskrav (konkurrencetjek). Kommissionen har fremsat en målsætnng om at reducere disse rapporteringsforpligtelser fra EU-lovgivningen med 25 pct., og det skal vi selvfølgelig holde dem op på, sagde Morten Bødskov.

Der bliver én myndighedsadgang for virksomheder, så de hurtigere kan få tilladelser til produktion af nulteknologier. Sagsbehandlingen varer højst 9-18 måneder afhængig af det konkrete projekt.

Den 9. nulteknologi
– Biosolutions bør omfattes af innovative teknologier, f.eks. at enzymer erstatter kemikalier og andre energiintensive industrielle processer, fastslog Morten Bødskov.

En række medlemslande er positive over for at inddrage biotek, oplyste han.

Biogas er ikke en del af biosolutioins, svarede han adspurgt.

Erhvervsministeriets netside forklarer, at ”danske biosolutionsvirksomheder udnytter enzymer, mikroorganismer, bakteriekulturer og feromoners unikke egenskaber til at udvikle bæredygtige produkter og løsninger, som kan udgøre alternativer til traditionelle, fossile produktionsmetoder og produkter.”

”Det omfatter f.eks. udvikling og produktion af biologiske alternativer til pesticider og kunstgødning, nye proteinkilder til fødevare- og foderproduktion, biobaseret plast og tekstiler og enzymer til CO2 fangst, CO2-anvendelse og biobrændstoffer.”

Mandatet til NZIA
Morten Bødskov er uenig i, at olie- og gasvirksomheder forpligtes til at indfri målet om at lagre 50 mio. ton CO2 i 2030. Udviklingen bør ske på fair markedsvilkår, understreger han.

Mandatet til nettoteknologi lægger stor vægt på 7 punkter:
1) Krav til offentlige udbud inden for gældende WTO-rammer bidrager til fremme miljømæssigt bæredygtige og mindske EU’s strategiske afhængighed af kritiske grønne teknologier uden unødigt at forstyrre eller forsinke udbygningen af VE og EU’s klimamål.
2) Nye krav til offentlige udbud er transparente, implémenterbare, harmoniseret på tværs af EU’s grænser og sikrer nødvendig fleksibilitet for ordregivere med afsæt i en model med minimumskrav som mulig løsning.
3) Højt europæisk ambitionsniveau for CO2-fangst, transport og lagring gennem en åben og incitamentbaseret tilgang uafhængig af branchetilhørsforhold.
4) Mål om CO2-injektionskapacitet ikke pålægges medlemsstater i form af nationalt bindende mål.
5) Styrke fokus på innovation gennem bredt anvendelsesområde for de regulatoriske sandkasser, hvor myndigheder kan vælge at oprette disse inden for klima- og energiteknologiske løsninger med innovativt potentiale.
6) Forslagets tiltag til at styrke grønne erhvervskompetencer samtidig tydeligt understreger og anerkender nationale kompetencer på uddannelsesområdet.
7) Forslaget bidrager til forenklet myndighedsbehandling.

Videre lægges vægt på:
8) Forslagets forskellige krav og bestemmelser for virksomheder og myndigheder minimeres, så de står mål med behovet pg ikke blive unødigt byrdefulde.
9) Biosolutions inkluderes under definitionen af netzeroteknologier.
10) Fastholde de i forslagets udpegede strategiske netzeroteknologier, så de ikke udvides til at omfatte atomkraft

Mandatet til strategisk industripolitik
STEP vedrører støtte til virksomhederne inden for tre områder
1) Dybe digitale teknologier f.eks. kvanteteknologi
2) Cleantech f.eks. varmepumper og CO2-lagring
3) Bioteknologi

Der lægges op til at tilføre yderligere 10 mia. euro til eksisterende EU-programmer. Videre foreslår EU-kommissionen et suverænitetsmærke, en slags kvalitetsmarkør.

Midler bør gå til de programmer med størst mulighed for at aktivere private investeringer, og de nye midler bør findes ved omprioritering og ikke ved nye bidrag fra medlemslandene, understreger regeringen.

Den danske regering er imod at øremærke midler til bestemte lande. Det vil risikere at gode projekter ikke opnår støtte, fordi de er placeret i det forkerte land. Der skal være krav om national medfinansiering.

Mandatet til STEP med stor vægt eller bare vægt i syv punkter:
1) Forslaget som helhed udformes på en måde, der muliggør størst mulig dansk hjemtag og kan bidrage målrettet til at adressere EU’s vigtigste, strategiske udfordringer omkring strategiske teknologier.
2) Danske virksomheder har muligheder for at søge de midler, der tilføres EU’s innovationsfond.
3) Krav om en vis andel af medfinansiering fra national side
4) Målrettet særlige strategiske teknologier ud fra klare definitioner af disse områder
5) EU-kommissionen skal inddrage medlemsstater i udarbejdelsen af nærmere retningslinjer for hvad der konkret er indeholdt i de strategisk vigtige teknologier, som vil kunne opnå støtte
6) Opgaver og byrder for den myndighed, der udpeges som nationalt kontaktpunkt for suverænitetsportalen er begrænset og proportionale.
7) Suverænitetsmærket er udformet så byrder for virksomheder og myndigheder står mål med gevinster, og at dets formål er klart defineret.

Hold øje med strømmen af udbud
Kim Valentin tilføjede, at der kommer en del erhvervslovgivning det kommende år under paraplyen ”åben strategisk autonomi” (mere selvstændigt uden at være protektionistisk), og dermed kommer der også en masse penge, som også gerne skulle ud til danske virksomheder.

– Jeg er glad for, at ministeren fokuserede på at sikre, at danske virksomheder får adgang til flest mulige midler i det system. Net Zero er en ret voldsom pakke, der påvirker mange dele af den danske industri, sagde Venstres EU-ordfører med specielt øje på udbudsreglerne.

10 mia. euro til STEP er for lidt – nærmest ingenting – set op imod amerikanernes Inflation Reduction Act (IRA) , påpegede Kim Valentin. Samtidig ønsker han, at midlerne indgår i den budgetmæssige retsstatsmekanisme, så penge ikke udbetales, hvis der er problemer andre steder – noget for noget.

I øjeblikket tilbageholdes udbetalinger til Polen og Ungarn på den konto.

NEKST
– Jeg forventer, at mange virksomheder vil lægge en ansøgning ind, som de gerne vil have behandlet inden for disse tidsrammer. Vi mangler både penge og hænder i den offentlige administration. Hvordan forventer regeringen at håndtere stigningen i behovet for yderligere administration og de bindende frister for afklaring? spurgte Marianne Bigum.

Morten Bødskovs svar om hjemlig accelereret sagsbehandling var en henvisning til NEKST – den nationale energikrisestab for ‘mere sol og vind på land’ og ‘farvel til gas i danske hjem’, som klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) lancerede den 29. marts. NEKST skulle arbejde hurtigt med bureaukratiske blokeringer for den grønne omstilling.

– Hvis vi ikke får de penge (450 mia. euro, red.) ud at arbejde hurtigere, hvis vi ikke får sagsbehandlingstiderne ned og kigget procedurerne efter, så risikerer 1) vi og Europa at miste førerpositionen på grønne teknologier, og 2) vi ikke når vore egne klimamål, fastslog Morten Bødskov.

Miljø er ikke med i ‘one shop’ godkendelser, og automatiske godkendelser (ved fristoverskridelse) bliver fjernet i ministerrådets fælles holdning, tilføjede han.

Krig, klima, konkurrencekraft
Alexander Ryle frygter et statsstøttekapløb med USA og Kina og ønsker i stedet handelsaftaler, der kan sikre forsyningskæder og strategisk autonomi.

– Krig i Europa og geopolitik har åbnet diskussionen om statsstøtte i et omfang, som ikke er set i mange år, bemærkede Morten Bødskov i en duplik til Liberal Alliances EU-ordfører.

– For et lille, konkurrecedygtigt land som Danmark handler det om, at statsstøtte er målrettet, afgrænset og går til fremtidens teknologier samt ikke er med til at stække det indre marked.

– IRA er et enormt træk af grønne investeringer til USA, og vi skal gøre hvad vi kan for at styrke vore styrkepositioner – uddannelse, opkvalificering, forskning, innovation, iværksætteri.

– De 450 mia. euro i EU’s grønne system skal ud og sagsbehandlingstiderne ned, opsummerede Morten Bødskov.

Aserbajdstan
For Alex Ahrendtsen handler ikke alene om uafhængig i forhold til Rusland og Kina, men også mindre stater.

– Aserbajdstan udnytter EU’s afhængighed af gasleverancer til at overfalde Armenien og fordrive armenerne fra territorier, hvor de har boet i måske årtusinder. Det er ret usmageligt. Denne forordning (STEP, red.) kan forhåbentlig sikre, at vi får større uafhængighed, sagde Alex Ahrendtsen.

Derimod sagde han nej til nulteknologiforslaget bl.a. på grund af de delegerede retsakter og tvivl om de samfundsøkonomiske konsekvenser.

SF voterede imod i ærgrelse over, at regeringen lægger stor vægt på, at udbudskravene ikke skal dække bæredygtighedskriterierne: – Klima,. Miljø og natur skal gå hånd i hånd selv når det går stærkt.

Enhedslisten kom frem til sit nej-votum, fordi 1) forslaget inkluderer biomasse/biometan og eventuelt CCS som strategisk teknologi, og 2 )regeringen ønsker at slække på kravene til fossilindustrien med henblik på at afdække muligheder for CO2-lagring.

MARITIM SIKKERHED – små fiskekuttere med i ulykkesdirektiv

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) lægger stor vægt på ved revisionen af fire søfartsreguleringer, at medlemslandene bevarer fleksibilitet og mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet med maritim sikkerhed, så sikkerhedsniveau på danskflagede skibe opretholdes.

Den maritime sikkerhedspakke på erhvervsministerens område omfatter flagstats-, havnestats-, ulykkesundersøgelsesdirektiverne samt forordningen om søfartssikkerhedsagenturet EMSA.

Det femte forslag om skibsforurening vil blive forelagt af miljøminister Magnus Heunicke (S).

Fiskeskibe under 15 meter kommer med ulykkesdirektivet.

EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF) kunne såmænd sige ja til det meste i den maritime sikkerhedspakke ved mandatforelæggelsen fredag 22. september, men voterede nej på grund af de delegerede retsakter i havnestatskontroldirektivet.

EU-ordfører Christian Friis Bach (R ) borede i Danske Rederiers indvending mod EU-kommissionens forslag om at inddrage skibets Carbon Intensity Indicator (CII) som en parameter for skibets risikoprofil.

EU-kommissionen mener, at skibe i CII kategori D-E har en højere risiko og derfor skal udtages til hyppigere inspektion. Danske Rederier bemærker, at rederiet er forpligtet til at lave en handlingsplan, der skal godkendes af skibets flagstat, hvis et skib bliver klasset i kategori D (3 år i træk) eller E, så er rederiet forpligtet til at udarbejde en action plan, som herefter kan godkendes af skibets flagstat.

– Vi vil fortsat have tæt dialog med rederierne, svarede søfartsministeren, Morten Bødskov.

EU-FINANSIERING AF UKRAINE – fuld opbakning

Ingen voterede imod, da justitsminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) på vegne af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fik mandat i europaudvalget fredag 22. september til forslaget om en ny militær EU-fond for Ukraine på 20 mia. euro (149 mia. kr.) i perioden 2024-2027.

– Det står klart, at Ukraines behov for fortsat militær støtte ikke mindskes foreløbig. (…) Det handler både om at sende et stærkt signal til Rusland om vor fortsatte og urokkelige støtte til Ukraine, og at alle i EU skal bidrage til denne støtte i fællesskab, erklærede Peter Hummelgaard Thomsen ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 22. september.

Forslaget om bevilling af selve beløbet i EU’s budget er på europaudvalgets dagsorden fredag 29. september.

Den større EU-finansiering kan betyde medfinansiering af danske donationer til Ukraine, men kan også betyde et øget EU-bidrag.

Økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) kommer i europaudvalget fredag 29. september for at få mandat til en finansiel støttepakke til Ukraine på i alt 50 mia. euro (373 mia. kr.) de næste fire år. Beløbet fordeler sig med 33 mia. euro i lån og 17 mia. euro som gave.

Derefter finansminister Nicolai Wammen (S), som søger mandat til en udvidelse af EU’s flerårige budget med 100 mia. euro (745 mia. kr.), hvoraf halvdelen er de 50 mia. kr. til Ukraine.

MANDAT TIL RENERE BYSPILDEVAND – halvt producentansvar

EU-kommissionens revision af direktivet om rensning af byspildevand modtages begejstret af miljøminister Magnus Heunicke (S). Han fik bred opbakning til et tidligmandat i europaudvalget fredag 22. september. Her voterede alene Enhedslisten nej.

Forhandlingsmandatet er en blanding af ting, som regeringen dels ønsker indføjet yderligere, dels signalerer skal forblive i forslaget.

Mandatet lægger stor vægt på, at der ikke skal være krav til overvågning af sygdomme gennem spildevand, hvis overvågning kan varetages gennem andre metoder. I samme vægtklasse er ønsket om færre administrative byrder og udgifter ved at skære ned på antal prøver.

Videre lægger den danske regering vægt på:
1) mere ambitiøse mål for klima- og energineutralitet,
2) krav om monitorering af overløb, klimagasser og miljøfarlige stoffer,
3) et fjerde rensetrin for medicin- og kosmetikrester i vandområder, hvor det skønnes nødvendigt,
4) national fleksibilitet om finansiering af udgifterne ved udvidet producentansvar eller ved anden finansiering,
5) EU-analyse af lægemiddelvirksomhedernes substituering af mikroforurenende stoffer,
6) yderligere kvalificering af datagrundlaget for at finde frem til særligt skadende mikrostoffer, samt
7) tilstrækkelig tid til gennemførelse i national lovgivning samt 8) tidsfrister afstemmes med vandrammedirektivets seksårsperioder.

EU-kommissionen ignorerer dansk vandsektor
Kim Valentin (V) fremhævede som det fremgår af mandatet, at man skal kunne anvende andre – bedre – metoder til overvågning af sygdomsvira.

Marianne Bigum (SF) ærgrede sig over, at EU-kommissionen ikke har lyttet til Danmark, som har en avanceret vandsektor. Hun gav Magnus Heunicke og Miljøministeriet et cadeau for at arbejde for højere ambitioner på dette felt.

Producentansvar kan blive dyrt for medicinbrugere
Enhedslisten voterede nej uden at være til stede. Partiet mener, at regeringen ønsker at udvande EU-kommissionens forslag om et udvidet producentansvar. Det vil betyde, at det ikke nødvendigvis bliver forurenerne, der skal betale for udledning af spildevand, men forbrugerne.

Magnus Heunicke lægger op til at dele regningen, så patienter undgår en kæmpe ekstra regning for den bedre vandrensning.

Han vil gerne undgå fordyrelse af medicin. Det vil især være gigtmedicin og psykofarmaka, dvs. det ville være mennesker med kroniske eller psykiske sygdomme, som producenterne ville videresende regningen til, hvis renseudgiften blev sendt til medicinalindustrien.

Det fjerde rensetrin vil koste en halv milliard kroner, hvilket for Magnus Heunicke illustrerer, at det drejer sig om kæmpe investeringer rundt i Europa.

Han undlod at slå på, at det kunne kaste eksportordrer af sig til danske miljøteknologiske selskaber, måske fordi noget af regningen for producentansvar risikerer at havne hos danske medicinalfirmaer.

Dansk frontløb med måling af lattergas i 2025
Der er ikke krav til måling af den klimapotente lattergas, beklager miljøministeren. Forslaget lægger dog op til, at lattergas skal opgøres i emissionsregnskabet som et første skridt, hvilket han betegner som et fremskridt.

-Vi planlægger som det første land i verden at indføre regulering af lattergas fra spildevandsanlæg fra om to år, understregede han.

Lattergas eller N2O har en drivhuseffekt ca. 300 gange CO2. (Dj/250923)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.