Domstolsressourcer og offentlighedslov i retsstatsvurdering af Danmark

Af Claus Djørup
I europaudvalget midt i september spurgte Søren Bo Søndergaard (EL) udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), hvad han ville svare, når ministerkolleger spørger til henstillingerne i retsstatsrapporten angående åbenhed om partistøtte og svingsdørsproblematikken for ministre i Danmark.

– Det kommer de ikke til at spørge om! svarede Lars Løkke Rasmussen med et glimt i øjet.

Søren Bo Søndergaard får vente til den 13. oktober med at spørge til konkrete initiativer, når europaudvalget går i dybden med europaministerrådsmødet (generelle anliggender) den 24. oktober, hvor rapporterne om Danmark, Tyskland, Irland, Estland og Grækenland er på dagsordenen.

I europaudvalgets møde den 13. oktober vil Lars Løkke Rasmussen fremlægge, hvordan han – igen med et glimt i øjet – ”vil håndtere den betydelige udfordring, det vil være at stå på mål for evalueringsrapporten”, som han opfatter som en meget positiv vurdering af Danmark.

Processen med retsstatsvurderinger er indført for at legitimere en ny proces, der sigter på Polen og Ungarn, fordi artikel 7-proceduren er uanvendelig, som Kim Valentin (V) anførte.

– Danmark får en meget positiv vurdering. Det irriterer mig en smule, at man laver det på det enkelte land, dvs. at så skal der være nogle punkter, men vi ved godt, at Polen og Ungarn er elefanten i rummet, som vi gerne vil have til at ændre sig. Derfor vurderer man alle, sagde Kim Valentin.

Han ville ikke bagatellisere punkterne angående Danmark, men i forhold til andre steder i Europa er det relativt små problemer.

Christian Friis Bach (R) opfordrede til at tage anbefalingerne positivt ned og dermed sige til Europa, at Danmark tager denne retsstatsmekanisme alvorligt og vil styrke den.

– Udover svingdøre og donationer er der også offentlighedsloven. Det kunne man godt tage positivt ned og snart fremlægge et initiativ fra regeringen, sagde Christian Friis Bach med henvisning til konkret kritik i rapporten.

Forbillede på, at ingen er perfekt
En uge senere sad EU-retskommissær Didier Reynders på Christiansborg og forklarede, at det er vigtigt i diskussionen med andre medlemslande, hvordan tingene kan være i orden.

– Danmark er et af de mindst korrupte lande, men det er ikke ensbetydende med, at man ikke behøver lovgivning om lobbyregistrering, svingsdørsproblematikken for ministre (karantæne efter fratræden) og oplysninger om formue og aktiver

For det første er intet land er perfekt, og de formelle mekanismer skal være på plads til at opfange eventuel korruption. For det andet er det er vigtigt med positive eksempler, anfører Belgiens EU-kommissær.

En af henstillingerne går på mere konkrete begrundelser for afslag på aktindsigt.

Koranlov
Didier Reynders greb til forklaring af processer og jura, da han blev spurgt, om lovforslaget om utilbørlig omgang med religiøse artefakter bryder mod EU’s grundlæggende charter.

Det er først og fremmest national kompetence, svarede Didier Reyners. Dernæst skal det kunne bevises, at en overtrædelse af charteret skal et link til det indre marked. I øjeblikket nøjes han med at følge udviklingen i Danmark omkring koranafbrændinger og lovforslaget.

EU-kommissionen kan klare egen medicin
Hvordan ville en retsstatsrapport se ud, hvis EU-kommissionen blev udsat for den samme evaluering f.eks. med hensyn til aktindsigt og svingdøre (jobkarantæne efter endt embedsperiode)?

– Først og fremmest er det vanskeligt at undersøge os selv, men kommissionen har strikse regler for lobbyisme, svingdøre og mange andre forhold. Det skyldes måske skandaler i tidligere kommissioner. Vi er nået langt i kommissionen, og jeg vil ikke afvise, at der kunne gøres mere. Nu er en skandale ved at udvikle sig i parlamentet. Det må være medlemslandene, som diskuterer, hvem der skulle forestå en sådan undersøgelse.

– Som jeg har sagt i mange parlamenter, er det ikke nødvendigt med en skandale for at bringe huset i orden, sluttede Didier Reynders.

DOKUMENTATION: Henstillinger til Danmark om flere dommere og mere aktindsigt

Den fjerde årlige retsstatsrapport undersøger fire områder: retssystemet, antikorruption, mediepluralisme og andre institutionelle spørgsmål.

Som noget nyt indeholder rapporten EU-kommissionens vurdering af, om medlemslandene har gjort fremskridt i forhold til sidste års anbefalinger.

Rapporten vedrørende Danmark indeholder følgende opsummering af henstillinger og anbefalinger:

”Overordnet set har Danmark hvad angår henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen 2022:

• gjort visse fremskridt med hensyn til at sikre tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til retssystemet i den næste flerårige ramme

• gjort visse fremskridt med hensyn til at vedtage ny lovgivning om finansiering af politiske partier med henblik på at håndtere spørgsmålet vedrørende flere og anonyme donationer og indføre sanktioner for overtrædelse af reglerne om rammerne for politiske partier

• ikke gjort fremskridt med hensyn til at indføre regler om “svingdørssituationer” for ministre og om lobbyvirksomhed og sikre tilstrækkelig kontrol med indberetninger af aktiver, der indgives af personer i ledelsesfunktioner

• ikke gjort yderligere fremskridt med hensyn til processen med at reformere loven om offentlighed i forvaltningen med henblik på at styrke retten til aktindsigt, navnlig ved at begrænse begrundelserne for afslag på anmodninger om aktindsigt, under hensyntagen til europæiske standarder om adgang til officielle dokumenter.

På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt sted i referenceperioden, henstilles det til Danmark:

• at sikre tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer til retssystemet i den næste flerårige budgetramme med udgangspunkt i stigningerne i 2023 og under hensyntagen til europæiske standarder om ressourcer til retssystemet

• at indføre regler om “svingdørssituationer” for ministre og om lobbyvirksomhed og sikre tilstrækkelig kontrol med indberetninger af aktiver, der indgives af personer i ledelsesfunktioner

• at sikre indsamling af data om efterforskning og retsforfølgning af korruptionsrelaterede lovovertrædelser på nationalt og lokalt plan

• at videreføre processen med at reformere loven om offentlighed i forvaltningen med henblik på at styrke retten til aktindsigt, navnlig ved at begrænse begrundelserne for afslag på anmodninger om aktindsigt, under hensyntagen til europæiske standarder om adgang til officielle dokumenter.”

(Dj/280923)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.