Viking Links rentabilitet forringes af EU-forslag

De fleste EU-lande er imod EU-kommissionens fjernelse af flaskehalsindtægter fra udveksling af strøm, oplyser den danske energiminister

Fire mandater til eldesignpakken

Af Claus Djørup
Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) har størsteparten af Folketinget bag sig i forsøget på at bevare muligheden for, at flaskehalsindtægter fra internationale el-forbindelser kan bruges til at nedsætte nettariffer, dvs. gøre det billigere at udveksle strøm over landegrænser.

EU-kommissionen lægger op til i eldesignpakkens forslag vedrørende grossistmarkedet, at flaskehalsindtægter øremærkes til udbygning af elforbindelser.

- Der er ikke flertal hertil i ministerrådet, oplyste Lars Chr. Lilleholt i europaudvalget fredag 1. december, da han fik i alt fire forhandlingsmandater til eldesignpakken.

Det 630 km lange, 1400 MW dansk-engelske søkabelprojekt Viking Link til omkring 11 milliarder kroner inkl. landanlæg vil sandsynligvis give underskud, som eldesignpakken er skruet sammen, påpegede energiordfører Søren Egge Rasmussen (EL).

- Det er vores vurdering, at Viking Link er en ganske god forretning for de danske elforbrugere og er med til at sikre forsyningssikkerheden i både Storbritannien og Danmark, replicerede Lilleholt.

Bredt flertal bag mandater
De fire primomandater gælder eldesignspakken: 1) forordning for det indre elmarked (engros), 2) direktivforslag om fælles regler for elmarkedet (detailmarkedet), 3) elforsyningssikkerhed, samt 4) et EU-agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder.

Enhedslisten sagde nej til alle fire med begrundelsen, at EU fokuserer på grænseoverskridende handel frem for selvforsyning.

Alternativet sagde nej til de to første. Med andre ord sagde mindst syv partier inklusive Dansk Folkeparti ja til mandatpakken.

EU- og klimaordfører Rasmus Nordqvist (AL) begrundede sit nej med for meget CO2 i reservekapacitet og usikkerhed om lokal energiproduktion.

Klimaloftet for el fra reservekapacitet sættes til 550 gram CO2 per kWh i EU-kommissionens eldesignpakke. Det udelukker kulfyrede værker, men giver plads til de effektivere gasturbiner.

Alternativet foreslog 400 g CO2/kWh.

- Danmark er modstander af statsstøtte til fossil energi, så her kommer man et stykke hen ad vejen, sagde Lilleholt.

En stærkere kabellægning mellem landene skal medvirke til at undgå behov for at holde kraftværker i beredskab, tilføjede han.

Lokale energifællesskaber
Lilleholt gav Rasmus Nordqvist og EU-ordfører Holger K. Nielsen (SF) tilsagn om at kigge på spørgsmålet om lokale energifællesskaber og små anlæg, som ikke selv har balanceansvar.

- Vores el- og fjernvarmesystem er bygget op omkring lokale energifællesskaber og er med til at skabe accept af den grønne omstilling. Regeringen ønsker ikke at begrænse mulighederne for lokale energifællesskaber i andre lande, bekræftede Lilleholt.

Holger K. Nielsen ønskede at sikre, at lokal elproduktion ikke får ringere betingelser med hensyn til bl.a. rettigheder, gebyrer og lastfordeling. Han kritiserede, at regeringen ikke vil arbejde for en opprioritering af lokal elproduktion.

Silotænkning – energinationalisme
Bør stort set al dansk produceret vindmøllestrøm anvendes i Danmark eller skal den indgå i den europæiske energiudveksling – handel eller selvforsyning?

Energiordfører Søren Egge Rasmussen (EL) tog et energinationalistisk opgør med EU’s indre elmarked, da europaudvalget udstak forhandlinslinjen angående fire forslag i den såkaldte eldesignpakke.

- Dette er en gennemført centralistisk silotænkning omkring elproduktion, erklærede Søren Egge Rasmussen.

Den stigende andel af vedvarende energi i elproduktionen skal modelleres over i fjernvarme og transport, og den nedbrydning af siloer tager EU-forslagene ikke hensyn til, for der er kun fokus på et elmarked hen over grænserne, fortsatte han.

Et fornuftigt energimix ville indeholde 20 procent solcellestrøm frem for flest mulig eksport af vindmøllestrøm, sagde Søren Egge Rasmussen.

- Når EU får en stadig stigende grad vejrafhængig elproduktion, så er vi også afhængige af at være koblet op til hinanden, svarede Lars Chr. Lilleholt.

- På mange måder er dette (eldesignpakken, red.) et europæisk projekt, der er en kopi af den nordiske model for at sikre el flyder på tværs af landegrænser og et stærkt samarbejde, der sikrer forrang til grøn strøm, sagde Lilleholt.

- Er der stadig et rum for national energipolitik? Der vil stadig være overvejelser i Danmark om, hvordan vi får el i endnu flere dele af vort samfund, fortsatte Lilleholt.

Danmark er et transitland og har store indtægter, og der er store værdier forbundet med udvidelse af den nordiske markedsmodel til et europæisk, pointerede Lilleholt.

Distributionsselskaber
Regeringen støtter oprettelsen af en sammenslutning af europæiske distributionsselskaber som led i deres større rolle i energisystemet.

Organisationen får næppe et bestyrelsesmedlem fra hvert medlemsland. I stedet arbejder regeringen på højtryk for små landes repræsentation i form af eksempelvis en særskilt arbejdsgruppe med repræsentantger fra alle medlemslande, oplyste Lilleholt til Kenneth Kristensen Berth (DF).

Adskillelse mellem net- og lagringsselskaber
Lagringsfaciliteter skal kunne sluttes til distributionsnettet og kun i undtagelsestilfælde må ejes af distributionsselskaber.

Markedet skal vidst muligt eje og drive lagringsfaciliteter såsom ladestandere og batterier.

Markedsliberalisering af systemydelser bør også gælde højspændingskabler og transformerstationer, understregede Lilleholt. (Dj/041217)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.