Betalingsbalancen skal holde sig i ØMU-intervallet mellem -4 % og 6 % af bnp. En grøn markering er udtryk for, at værdien ikke overskrider tærskelværdien. En rød plet indicerer, at værdien overskrider tærskelværdien. Kilde: EU-kommissionen/Eurostat
Kristian Jensen: EU’s underskudslande må lære af Hernings ishockeyhold
Af Claus Djørup
EU-kommissionen får en susende puck retur for den løftede pegefinger over for Danmarks for store overskud på betalingsbalancen.
Finansminister Kristian Jensen (V) er ikke sindet til at svække den danske økonomi og dermed mindske den misundelsesværdige, økonomiske handlefrihed.
– Det ville svare til, at Herning Blue Fox skulle bænke deres bedste ishockeyspillerem, fordi det er synd for Rødovre, at de ikke scorer så mange mål. Det gør man næppe. Man siger til de andre hold, at de skulle tænke over deres taktik, træningslejr, talentudvikling, komme op …
EU-kommissionens årlige vækstundersøgelse vækker moro, fordi den sætter anmærkning ved Danmarks tillige med Tyskland, Holland og Sveriges vedvarende og store overskud på betalingsbalancen. Det er dog en ubalance, som EU-kommissionen ikke vil gribe ind overfor i hvert fald for Danmarks vedkommende.
Anbefaling om lønvækst
– Hvordan ser finansministeren på, at Danmark overstiger tærsklen for betalingsbalanceoverskud og skal derfor fremme lønvækst? Jeg synes ikke, at det ligger i umiddelbar forlængelse af regeringens synspunkt, spurgte EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth (DF) let drillende i europaudvalget fredag 1. december.
– Vi har en positiv betalingsbalance, og det kunne vi gøre noget ved, hvis vi førte en aktiv lønpolitik. Nu fører vi ikke i Danmark en aktiv lønpolitik, svarede Kristian Jensen.
– Personligt ville jeg ønske, at langt flere danskere får mere i løn. Det ville være fremragende med en højere løn i Danmark. Jeg har intet ønske om, at Danmark skal være et lavtlønsområde. Jeg synes, at vi skal være et højtlønsområde, fortsatte han.
– Løn og produktivitet hænger sammen. Værdiskabelsen i vores arbejde er forudsætningen for den løn, som vi kan oppebære. Hvis vi ønsker et højtlønssamfund, bliver vi også nødt til at have et højproduktivitetssamfund. Det er tager vi selv tager stilling til ud fra danske synspunkter, fastslog Kristian Jensen.
De andre må oppe sig
– Det er da et problem i forhold til Europas samlede økonomiske udvikling og vækst, at der er ubalancer. Mange er optaget af underskud på statsbudgettet, men hvis det virker imod at gøre noget ved betalingsbalanceoverskud, så er man fanget i en Catch 22, intervenerede EU-ordfører Holger K. Nielsen (SF).
– Er det et problem, at vi har stærke virksomheder, der sælger til resten af verden, eller at resten af verden ikke kan gennemføre de tiltag, der skal til? replicerede Kristian Jensen og hentede inspiration i ishockeyhallen.
Holger K. Nielsen holdt fast i den europæiske vinkel: – Det holder ikke. Overskud er også et problem i forhold til den samlede vækst. Finanspolitik er ikke udelukkende en national beslutning.
Overenskomster imødekommer EU-kommissionen
De seneste overenskomster giver lønstigninger højere end de foregående 10 år, tilføjede Kristian Jensen.
– Det er ikke bekymrende. Fagbevægelsen og arbejdsgivere har lavet ansvarlige overenskomster, sluttede Kristian Jensen og udstødte et hjertesuk over, at nogle af ØMU’ens grundlæggere ikke selv overholde kriterierne.
Man skal grave en del år tilbage i hukommelsen for at erindre, at nedbringelse af udlandsbalancens underskud var centrum for den økonomiske politik. Det første overskud i de seneste 60 år viste sig i 1990. I dag udgør udlandsformuen cirka 1100 milliarder kroner eller omkring et halvt års bruttonationalprodukt.
Mandater til skattelyliste og kapitalkrav
Finansminister Kristian Jensens hovedærinde i europaudvalget var tre sager på økofin senere i dag (tirsdag 5. december).
Han fik enstemmig opbakning til forhandlingsmandatet vedrørende skattely, som handler om en sortliste og såkaldt defensive både skatte- og ikke-skattemæssige foranstaltninger over for tredjelande.
Alle EU-lande lever op til de krav, der stilles til tredjelande, understregede han.
Dansk Folkeparti og Enhedslisten sagde nej til to bankunionsforslag om henholdsvis kapitalkrav og genopretning/afvikling af kreditinstitutter. Enhedslisten kritiserer, at regeringen ikke står hårdt nok på, at dansk realkredit ikke pålægges nye byrder. (Dj/051217)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.