Vattenfall banket tilbage til Sverige

Lillgrunden syd for Øresundsbron – Vattenfalls VE-projekter er i smult vande, mens det statsejede selskab foretager en strategisk reorganisering via en tilpasset retræte fra kontinentet. Foto: Fagpressen.eu

Sveriges statslige energiselskab taber 26 milliarder danske kroner på europæisk kul, gas og atomkraft

Af Claus Djørup
- Det er ikke længere relevant med en paneuropæisk strategi for børsnoterede energiselskaber, når energipolitikken bliver stadig mere national, erklærede finansmarkedsminister Peter Norman og statssekreter Erik Thedéen på pressemødet i Stockholm, da de kommenterede det statsejede energiselskabs Vattenfalls nedskrivning på 29,7 milliarder svenske kroner (26 mia. dkr.)

Det kunne være en hilsen til Tysklands atomstop efter Fukishimakatastrofgen. Vattenfalls udgifter til afvikling af sine to tyske atomkraftværker er større end deres bogførte værdi. Nedskrivningsprocenten er 117 procent.

Det svenske statsejede energiselskab Vattenfalls værdiforringelse på 26 milliarder danske kroner skyldes hovedsageligt atom- og kulkraftværker i Tyskland og gas i Holland. Dertil kommer tab på elhandel og nordiske kraftvarmeværker.

Selskabet deles i to enheder
Selskabet opdeles i henholdsvis en nordisk og europæisk-kontinental enhed. Det er overladt til spekulationer, om det skal ses som en kløgtig retræte med afkobling af de europæiske aktiver, eller om Vattenfall vil samle kræfter på den europæiske front.

Centrale kraftværker har på få år udvikler sig fra pengemaskiner til finansielle møllesten. Siden 2008 er de store europæiske energiselskabers aktieværdi mindsket med cirka 50 procent, hvilket modsvarer en total værdiforringelse på cirka 2400 milliarder svenske kroner (2100 mia. dkr.).

VE-investeringer fredes
Vattenfall nedskriver sine nordiske kraftvarmeværker med 2,5 mia. skr.

For otte år siden delte DONG og Vattenfall de danske kraftværker mellem sig. Nu prøver Vattenfall at komme af med sine. Senest er Amagerforbrænding solgt, så Vattenfalls termiske portefølje i Danmark udgøres af Nordjyllandsværket og Fynsværket.

Dertil kommer 400 hav- og landmøller i Danmark, og netop vindkraft indgår åbenbart sammen med vandkraft i selskabets fremtidige strategi. Trods store besparelser og slankere investeringsprogram understreger bestyrelsesformand Lars G. Nordström og adm. dir. Øystein Løseth, at allerede godkendte investeringsprojekter vil blive prioriteret med fortsat fokus på vedvarende energi.

Regeringen fraskriver sig medansvar
Halvdelen af tabet (14,7 mia. skr.) tilskrives Vattenfalls erhvervelse af det hollandske N.V. Nuon Energyi 2009, hvor ejerandelen er øget fra 49 procent til 79 procent, og resten overtages i medio 2015.

Peter Norman brugte en stor del af sit pressemøde på at forklare, at beslutningen om købet af Nuon var Vattenfalls egen beslutning, som ikke var godkendt af regeringen. Daværende erhvervsminister Maud Olofsson blev orienteret og stillede relevante kontrolspørgsmål om bl.a. lønsomheden, som blev besvaret tilfredsstillende.

- Regeringen havde ingen del i beslutningen, sagde Peter Norman på pressemødet 23. juli.

Med de nuværende informationer var prisen for Nuon for høj, men man får vente at se, om det var en god eller dårlig forretning, siger Peter Norman velvidende, at oppositionen nok vil hænge alliansregeringen op på Nuon-sagen og Vattenfalls fejlslagne europæiske strategi. (Dj/240713)

Comments are closed.