Nationalbanken har midlertidigt til huse yderst ude på Langeliniekajen.
Nationalbanken omlægger beholdning af erhvervspapirer til Paris-kriterier
Artiklens hovedafsnit:
Første klimatest går den rigtige vej
Omstillingsrisici mindskes i porteføljeændringer
Regionalbanker overser risiko for oversvømmelser
Klimachef: Risikoen begynder at sive ind
Grønne statsobligationer giver staten en rentegevinst
SF-forslag om udlånsforbud
Storbank vil halvere CO2-kobling
+ materialesamling
Af Claus Djørup
Danmarks Nationalbanks årsregnskab og økonomiske prognose er udvidet med en klimavurdering af en lille del af valutareserven, og den første rapportering viser en faldende CO2e-udledning.
– Tallet er faldet i forhold til perioden før, så udviklingen går den rigtige retning, sagde den ny nationalbankdirektør, Christian Kettel Thomsen, den 15. marts på pressemødet om årsrapporten.
Faldet skyldes reduceret klimatryk fra aktier og virksomhedsobligationer, efter at Nationalbanken sidste år omlagde den portefølje til børsnoterede investeringsfonde (exchange-traded funds, ETF’er), der følger EU’s krav for benchmarks, som overholder Parisaftalen (EU’s Paris Aligned Benchmark, PAB).
Den aktuelle rapportering af valutakassens klimaaftryk er den første overhovedet herhjemme, og den kan ikke bruges i den daglige likviditetsstyring, hvor målet er fastholdelse af kronens værdi over for euro.
Analysemetode i sin vorden
– Baggrunden er, at alle centralbanker i EU begynder at publicere denne type tal for deres beholdninger. Det vil vi også gøre for transparensens skyld, så man kan sammenligne. Vi har ikke data nok til at læse meget ind i disse tal. Det er starten på, at vi skal begynde at rapportere disse ting, så vi over tid kan få noget at sammenligne med, siger direktør Signe Krogstrup, Nationalbanken.
Klimavurderingen omfatter ca. 10 procent af valutabeholdningen svarende til 50 mia. kr., som er investeret i statslige og regionale myndigheders obligationer samt børsnoterede investeringsfonde (ETF’erne).
Tre målemetoder
Nationalbanken anvender tre metoder, og de resulterer alle i fald om end af forskellig størrelse.
Eksempelvis er den vægtede gennemsnitlig udledningsintensitet for aktier og virksomhedsobligationer faldet fra 106 ton CO2e pr. million euro i omsætning i 2021 til 56 ton i 2022.
CO2e-aftryk for stats- og regionale obligationer er faldet fra 248 ton til 175 ton CO2e pr. million euro investeret
Den tredje metode er absolutte finansierede udledninger, og her ses de største fald i begge grupper.
Afspejler finansielle klimarisici
Rapporteringen er bagudrettet, i og med at den er baseret på landes og virksomheders aktuelle CO2e-udledninger, understreger Nationalbanken.
Det er en svaghed, at der ikke tages højde for landes og virksomheders planer om at reducere udledninger såsom EU’s mål om klimaneutralitet i 2050.
”På trods af at bagudrettede metoder ikke tager højde for planer om grøn omstilling, kan metoderne alligevel delvis måle finansielle risici forbundet med klimaregulering og krav om omstilling.
Et lands eller en virksomheds aktuelle udledninger vil således afspejle fremtidige risici ved krav om omstilling, så længe lande og virksomheder med store CO2e-udledninger alt andet lige har sværere ved at omstille sig end lande og virksomheder med mindre udledninger,” hedder det.
Omstillingsrisici mindskes i porteføljeændringer
Forsikrings- og pensionsselskaber og investeringsfonde er blevet mindre eksponeret mod aktier i udledningsintensive virksomheder siden 2018, vurderer Nationalbanken i et opfølgende notat den 31. marts.
Det bidrager til at reducere risikoen for, at investeringernes værdi formindskes af klimaregulering, hvad enten det er CO2-afgifter eller andre krav i forbindelse med den grønne omstilling.
Fra 2018 til 2022 faldt udledningsintensiteten fra omkring 35 ton CO2e per mio. kr. i omsætning til 20 ton i 2022 i de børsnoterede virksomheder, der indgik i forsikrings- og pensionsselskabers aktiebeholdninger. Det er et fald på ca. 40 pct.
Nationalbanken tilråder dog varsomhed i fortolkningen.
Regionalbanker overser risiko ved havstigning
Til gengæld er boligejere og deres långivere blevet mere eksponeret.
Regionale banker overser risici for oversvømmelser i deres långivning, konstaterede Nationalbanken i en analyse i december 2022, som kun er udgivet på engelsk.
”Manglen på risikostyring i disse banker kan forværre de negative lokale økonomiske konsekvenser af en oversvømmelse. Derfor bør banker indarbejde oversvømmelsesrisiko i deres risikostyring,” konkluderede Nationalbanken i et kort resumé på dansk.
Analysen indledes med tallet for realkredit- og bankhuslån i kystområder, der er udsat for direkte risiko for oversvømmelse, nemlig 0,9 % i dag. Mellem 1,5 og 1,9 % er eksponeret for de indirekte konsekvenser.
I år 2100 kunne op til 1,9 pct. boliglångivningen være direkte eksponeret for oversvømmelse som følge af havstigning, mens 6 % er i risiko for følgekonsekvenser, vurderer Nationalbanken.
Klimarisici stort set ikke prissat på det amerikanske aktiemarked
Tilbage i februar 2021 så Nationalbanken på prissætning af klimarisici på det amerikanske aktiemarked, som var baseret på nyhedsstrømmen.
Kun kortsigtede risici frembragt af den klimapolitiske debat er prissat i markedet. Langsigtede risici frembragt af nyheder om internationale topmøder, global opvarmning og naturkatastrofer er ikke prissat.
”Det betyder, at finansielle investorer kun er opmærksomme på, eller kun bekymrer sig om, meget kortsigtede risici. Derfor er betydelige kilder til mere langsigtede klimarisici muligvis ikke tilstrækkeligt prissat,” konkluderede den danske centralbank.
IPCC-forfatter: Risikoen begynder at vise sig
Ved præsentationen af IPCC’s synteserapport bemærkede en af medforfatterne en stigende fokusering på drivhusgasudledningen i det finansielle system.
– Flere og flere – både økonomer, banker, nationalbanker og finansielle regulatorer – begynder at interessere sig for klimaforandringer. Det er af én grund: Risikoen begynder at vise sig, siger Adrian Lema, som er chef for Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Det er selvfølgelig ikke så rart for husejere på Strandvejen tæt på strandkanten, men det er også skidt for banker og låneinstitutter med pant i boliger.
– Der er gode grunde til at interessere sig for det. Vi ved ikke endnu, hvor store konsekvenser det for for det finansielle system. Personligt tror jeg, at finansmarkederne kan tilpasse sig forandringerne, men der vil få konsekvenser i forsikringsbranchen og reguleringen af det finansielle system, mener Adrian Lema.
Klimakapital bør tilgodeses
Der er nok med kapital og likviditet til at lukke det globale investeringsgab, men der er barrierer for at omdirigere kapital til klimaindsats både i og uden for den globale
finanssektor, hedder det i synteserapportens afsnit C7.3.
Her tænkes særligt på udviklingslandenes sårbarhed og gældsbyrde.
Opskalering af de finansielle strømme til klimaindsats vil kræve medvirken af regeringer og tilpasning af de offentlige finanser til fordel for klimainvesteringers risikoprofil.
Investorer, banker og låneinstitutter, centralbanker og finanstilsyn kunne ændre – som det hedder – ”den systemiske underprissætning af klimarelaterede risici og reducere sektorspecifikke og regionale misforhold mellem tilgængelig kapital og investeringsbehov.” Med andre ord tilgodese klimainvesteringer.
Grønne statsobligationer billigere for staten
Det tog Finansministeriet og Danmarks Nationalbank på sin vis hul på den 19. januar 2022, da de første grønne statsobligationer blev lanceret og afhændet billigere end en tilsvarende almindelig 10-årig statsobligationer.
Imidlertid er det eksisterende udgifter og ikke nye klimainvesteringer, som ved en skrivebordsmanøvre kobles til grøn finansiering. Det er ikke (endnu) konkrete projekter, der søges finansiering til.
Om ikke andet sparer obligationsudstedelsen staten for nogle millioner i rente, som letter presset marginalt på finansloven.
Fire femtedele er provenuet er knyttet til transport herunder vedligeholdelse af jernbane og skatteudgiften til lavere afgift af elbiler.
Den sidste femtedel allokeres til vedvarende energi bl.a. tilskud til vindmøllestrøm og fritagelse for solcelleejeres energiafgift.
SF-forslag om udlånsforbud
Folketinget førstebehandler onsdag 19. april SF’s beslutningsforslag om stop for bankers udvidelser af lån til fossile aktiviteter, som Danske Bank er blevet kritiseret for.
“Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2023 at fremsætte et lovforslag, der i overensstemmelse med Parisaftalens mål indfører et forbud mod bankers udlån, herunder nye lån, tegningsgarantier og refinansiering af eksisterende udlån, til selskaber, der ekspanderer deres fossile forretninger,” lyder det konkrete forslag fra klima- og energiordfører Signe Munk (SF) og erhvervs- og finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Forbuddet omfatter ikke investeringer. SF erklærer sig nemlig enig med det internationale energiagentur IEA i, at investeringer i drift af eksisterende felter er nødvendige frem mod 2050.
– Danske Bank har siden Parisaftalens vedtagelse i 2015 investeret 30 mia. kr. i lån og tegningsgarantier til kul-, olie- og gasselskaber, der ekspanderer deres fossile forretninger, anfører Sig Munk og Lisbeth Bech-Nielsen.
Et forbud mod udlån til fossil ekspansion vil styrke den finansielle stabilitet i Danmark, tilføjer de med henvisning til Nationalbanken.
Investeringer i fossile projekter risikere at tabe værdi med strandede aktiver til følge, i takt med den grønne omstilling implementeres i verdens lande, fortsætter de om begrebet “carbon bubble”.
Storbanks mål er halvering i 2025
Danske Bank spiller med på SF’s forslag. I hvert fald vil banken stoppe for ny finansiering til selskaber, som foretager nye udvindinger af olie og gas, hvis projektet ikke har været godkendt før ultimo 2021.
Videre vil banken afvikle alle lån og investeringer til kulbaseret energiproduktion i 2030 i OECD og 2040 i resten af verden.
Danske Banks klimaaftryk udgjorde 41,1 mio. ton CO2e i 2020, oplyser banken i sin klimaplan, som er præsenteret for klima- og energipolitikkerne på Christiansborg.
Det umiddelbare mål er drivhusgasreduktioner på 50-55 % i i 2025 forbindelse med lån og investeringer. Det svarer til klimaaftalepartiernes mellemmål på 50-54 pct.
Mellemfolkeligt Samvirke klagede 10. marts til forbrugerombudsmanden over Danske Banks miljømarkedsføring af 10 investeringsfonde, der tilsammen investerer 331 mio. kr. i gas og olie og 141 mio. kr. i kul. (Dj/110423)
www
Danmarks Nationalbank (15 III 2023): “Rapportering af klimaaftryk fra valutareserven: Baggrund og metode”
Danmarks Nationalbank (11 III 2023): Klimaaftrykket fra danske investorer er faldet
IPCC’s synteserapport (20 III 2023)
Finansministeriet (3 III 2023): Allokerings- og effektrapport for grønne statsobligationer
Nationalt Center for Klimaforskning (28 III 2023): Teknisk gennemgang af FN’s klimapanels synteserapport
Nationalbanken (8 II 2021): Er klimarisici prissat på det amerikanske aktiemarked?
Nationalbankens pengepolitiske anbefalinger til COP26 (3 XI 2021)
Nationalbanken (6 IX 2021): ECB’s ny strategi med klima som element i pengepolitikken
SF’s beslutningsforslag om forbud mod bankers udlån til fossile forretninger
Mellemfolkeligt Samvirkes klage over Danske Bank
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.