Robert Habeck studerer norsk og dansk CO2-lagring

Af Claus Djørup
Kulstoffangst og -deponering bliver stort, erklærede DTU-klimaprofessor Kirsten Halsnæs ved præsentationen af IPCC’s synteserapport den 20. marts.

Det er i hvert fald ved at blive realiseret i Danmark og det øvrige Skandinavien. Den første kuldioxid er pumpet ned i Nordsøen, GEUS undersøger undergrundens egnethed til CO2-lager i Gassum, dansk lovgivning indrettes til CCS (Carbon Capture and Storage), 16 milliarder kroner er øremærket til CCS-projekter, og danske politikere diskuterer, hvorvidt CO2-fangst og -lagring kan nå at blive et virkemiddel i 2030-målet.

I energiudvalgets samråd den 30. marts om Klimarådets status fastslog Marianne Bigum (SF), at hun ikke har noget imod CCS, men satser ikke på det i nær fremtid: – Klimarådet siger, at det er usikkert at nå inden for målsætningerne, så der skal noget andet til.

– Opgaven er at reducere usikkerheden, så CO2-fangst og -lagring kan levere 3,2 mio. ton i 2030. Vi kommer ikke i mål uden CCS, en teknologi som FN’s klimapanel betragter som afgørende, svarede klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

Habeck: Kigger på norske og danske erfaringer
I dag er CCS en grøn teknologi, når den monteres på bio- og affaldsfyrede værker. For en snes år siden handlede CCS om at gøre kulkraftværker klimavenlige, dengang det første pilotprojekt ”Castor” blev etableret i Esbjerg. Den diskussion er tyskerne langsomt ved at bevæge sig væk fra.

Den tyske klima- og økonomiminister, Robert Habeck (Bündnis90/Die GRÜNEN), konstaterede under sit brintbesøg i København den 24. marts, at den restriktive tyske regulering af CCS gennem de seneste 10-15 år ikke har ført til mindsket CO2-udledning, og at frygten har været en ‘in-lock’ effekt ved at investere i CCS på kulkraftværker.

– Det ville være fornuftigt at gøre nytte af de erfaringer og udvikling af CCS, som Norge og nu også Danmark er ved at gøre, erklærede han i et svar til Fagpressebureauet.

Han lader altså sindet til skifte fra austieg til aufstieg – fra forbud til tilladelse, fra sort til grøn teknologi, så CCS ikke længere er forbudt ligesom atomkraft fra 15. april 2023 og kulkraft i 2038, men kan anvendes som led i målet om klimaneutralitet i 2045.

Koalitionsaftalen mellem SPD, Grünen og FDP har et lille afsnit om en strategi for negativ udledning (CO2-fangst), der skal omfatte omkring fem procent af CO2-mankoen.

CDU/CSU: Investerings-sikkerhed for nabolade
Få dage efter Robert Habecks besøg i København diskuterede Forbundsdagen den 30. marts et lovforslag fra CDU/CSU om CO2-lagring til havs, og her var FDP ikke uventet det mest positive af de tre regeringspartier. Parentetisk bemærket deltog ingen minister i debatten.

– Vi har brug for CO2-lagring, og vi har brug for det hurtigst muligt, erklærede forslagsstillernes ordfører, Oliver Grundmann (CDU/CSU).

– Jeg tror virkelig, at der nu er et bredt flertal for CCS. Der er nu ingen tvivl om, at vi vil tillade, at CO2 eksporteres til udlandet. Robert Habeck har sammen med mange andre opgivet modstanden, og en bred opbakning er ved at opstå, fortsatte den konservative ordfører.

Han lagde vægt på at give nabolandene (herunder Norge og Danmark), som vil modtage tysk CO2, sikkerhed i planlægning og udforskning af ​​sikre depoter.

Oliver Grundmanns to centrale spørgsmål er: Hvor meget CO2 skal lagres permanent, og hvor skal det ske.

Indfangning af biogen CO2 (fra biomasse- og affaldsfyrede kraftvarmeværker) giver tilmed negativ udledning, påpegede han.

FDP: Intet klimanul uden eksport af CO2
– Vi har brug for et retssikkert og samtidig økologisk krævende regelsæt for eksport af CO2. Hvis vi vil i netto nul, skal vi finde en løsning på uundgåelige restemissioner og så regulere dem i lovgivningen. Brugen af ​​state-of-the-art teknologier vil være en afgørende byggesten for at nå klimamålene, erklærede Olaf in der Beek (FDP).

– Parisaftalen kan ikke opfyldes uden CCS- og CCU-teknologier (CCSU er Carbon Capture Storage and Utilization – fangst, lagring og anvendelse af CO2) , og forbundsregeringen håndterer det som en del af sin CO2-styringsstrategi gennem økonomi- og klimaministeriet, fastslog FDP’s ordfører.

Han håber, at ratifikationen af artikel 6 i London-protokollen vil ske hurtigt: – Tyskland bør være en pionér her og bruge mulighederne for teknisk klimabeskyttelse.

SPD: Hellere lagre CO2 i bæredygtige produkter
Kanslerpartiets Helmut Kleebank (SPD) opstillede et grundprincip om CO2-undgåelse før CO2-opsamling.

Udfordringen er først og fremmest lagre CO2 i bæredygtige, holdbare produkter og dermed binde det permanent uden at tage den usikre lagringsvej.

– Vi må ikke give det mindste indtryk af, at kulkraften vil fortsætte, selv om vi har brug for den i øjeblikket, og vi må under ingen omstændigheder give indtryk af, at det kunne betale sig at investere i f.eks. CO2-rørledninger og CO2-genanvendelse i stor industriel skala understregede han og krævede uændret satsning på VE og forskning i CO2-reduktion.

Grønne: Ingen hast
Robert Habecks partifælle, Armin Grau (Bündnis 90/Die Grünen), illustrerer de indre spændinger i partiet.

Den grønne ordfører afviser at haste en ratifikation igennem af ændrignen vedrørende eksport og geologisk lagring af CO2 i havbunden i London-protokollen fra 2009, som CDU/CSU foreslår.

– Vi afviser fuldstændig Deres anbefaling, hr. Grundmann, om en fossil lock-in med indsprøjtning af CO2 fra kulfyrede kraftværker. Det er helt den forkerte vej, sagde Armin Grau.

Her protesterede CDU/CSU: – Vi ønsker ikke at afslutte udfasningen af ​​kul. Vi ønsker heller ikke længere at bruge kulbaseret energi.

– Vi fokuserer på accelereret udbygning af VE og på energieffektivitet, fortsatte Die Grünens ordfører.

– Ved negative emissioner er der fokus på naturlige dræn. Genvædning af ​​moser (lavbundsjorde, red.) alene har potentiale på størrelse med forventede restemissioner, betonede han.

Med henvisning til koalitionsaftalen lovede Armin Grau, at regeringen vil komme med en stgrategi for CCU (CO2-anvendelse) og måske også CCS (CO2-fangst), der formentlig vil omfatte 3 procent og højest 5 procent af CO2-udledningen.

AfD: Tvivlsom og farlig
Tysklands to yderpartier i Forbundsdagen i Berlin er forenet i total afvisning af CO2-lagring.

-CCS var, er og forbliver videnskabeligt kontroversielt. CCS er ineffektivt, dyrt og farligt., sagde Andreas Bleck (AfD).

Opsamling og lagring af CO2 koster meget energi og bruger mange ressourcer. Tysk industri vil ikke være konkurrencedygtig med CCS sammenlignet med udenlandsk industri uden CCS, anførte han.

– Der er bedre alternativer. Tyskland har brug for modstandsdygtige (resiliente/klimarobuste, red.) have og skove, der også kan fungere som CO2-dræn. Tyskland har brug for atomkraftværker og syntetiske brændstoffer, og Tyskland skal tilpasse sig klimaforandringerne. Tyskland har derimod ikke brug for CCS eller vindmøller til havs eller i skovene, sagde Andreas Bleck.

Linke: Ingen garanti for forsegling
Ralph Lenkert (Die Linke) slog på sin profession som maskintekniker (teknikumingeniør) med oplysningen om, at udskillelsen af ​​CO2 i et kraftværk reducerer dets effektivitet med over 10 procent.

-Ingen kender de revner, der er skabt af olie- og gasefterforskning. Der er ingen garanti for, at lagertankene forbliver forseglede for evigt. Hvis CO2’en slipper ud, får vi yderligere klima- og sikkerhedsproblemer.

Ralph Lenkert udråber lagring som en evighedsomkostning, der belaster fremtidige generationer.

– Der skal bruges yderligere ressourcer og energi til at transportere og opbevare CO2. Unionen (CDU/CSU) kræver en klimatologisk tidsindstillet bombe, sagde han.

Havplantelager og mini-CCS i koalitionsaftalen
SPD, Grünen og FDP’s koalitionsaftale har to gange to linjer om CO2-lagring – i tang og alger samt et løfte om en strategi.

”Vi vil forbedre havenes naturlige CO2-lagringskapacitet gennem et målrettet ekspansionsprogram (tangenge, algeskove),” hedder det på side 39 i sektionen om naturlig klimabeskyttelse.

”Vi er forpligtet over for nødvendigheden af tekniske negative emissioner og vil udvikle en langsigtet strategi for at håndtere de cirka 5 procent uundgåelige restemissioner, hedder det på side 65.

Robert Habecks ministerium – Bundesministerium für Wirtschaft und Klimaschutz (BMWK) – er i gang med en interessentdialog om en strategi for håndtering CCS. Mere end et halvt hundrede institutioner og organisationer deltog i et startmøde samme dag, som ministeren var i København og underskrive en aftale om en tysk-dansk brintledning.

45 lande med CCS-projekter
Det internationale energiagentur IEA har for første gang gjort sin CCUS-projektdatabase tilgængelig, skriver nyhedstjenesten Energypost.eu.

Antallet af lande med planer om at udvikle CCUS er oppe på 45, efter at syv lande i Central- og Sydeuropa, Mellemøsten og Sydøstasien kom på listen sidse år.

Databasen dækker CO2-opsamling, transport, lagring og udnyttelsesprojekter over hele verden idriftsat siden 1970’erne, og har en annonceret kapacitet på mere end 100.000 ton/år (eller 1.000 t/år for direkte luftfangstanlæg).

IEA bemærker, at en ny trend er ved at udvikle sig, nemlig opdeling af CCUS-værdikæden, som tillader nye spillere at dukke op. Specialisering kan drive innovation og omkostningsreduktioner i dele af kæden, skriver Energypost.

Dansk pulje på 350 mio. euro
Energistyrelsen er i gang med en såkaldt markedsdialog om puljen på 2,6 mia. kr. for negative emissioner via CCS (NECCS-puljen), dvs. opsamling, transport og permanent lagring af biogent eller atmosfærisk CO2.

Puljen har til formål at realisere 0,5 mio. ton negative CO2-udledninger om året, som er aftalt mellem seks partier i en grøn delaftale fra 4. december 2021 og bekræftet i 9-partiaftlaen om CCS-strategien 10 dage senere.

”Denne anden markedsdialog vil give markedsaktører, herunder potentielle tilbudsgivere, mulighed for at afgive skriftlig feedback, input og anbefalinger til Energistyrelsens foreløbige overvejelser omkring udbuddet af NECCS-puljen,” skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse 31. marts.

De to frister for bidrag er 8. og 17. maj.

Klimaprofessor: Gæld skal suges ud af atmosfæren
CCS bliver stort, mener/håber/forudser Kirsten Halsnæs som sagt. Der er nemlig ikke noget, man kan undlade at bruge i kampen for at holde den globale temperaturstigning nede. Det er ikke nok at stabilisere drivhusgasudledningen – den opsamlede gæld skal fjernes fra atmosfæren. Den mest oplagte metode er kulstoffangst og -deponering.

– Der er ret stor støtte til det i Danmark. Selv NGO’er, der har været imod kulstoffangst, går ind for det, siger hun.

Energiøer og PtX er nødvendige. Behovet for et hurtigt, stort fald i udledningen gør kort sagt, at der ikke er noget, man kan nøjes med: – Vi er nødt til at spille på alle heste. (Dj/070423)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.