Folketingets transportudvalg besøger Nordtyskland og Berlin for at høre om fremdriften af de tyske projekter i forbindelse med Femertunnellen. Godstog får vente 2033 hvis ikke senere, vurderer Femer-direktør

Af Claus Djørup
Om fem år er Femer Bælt-tunnellen klar til indvielse, nærmere bestemt den 17. september 2029 plus-minus.

Godstog til rangerbanegården i Maschen ved Hamborg må vente mindst fire år yderligere på at benytte det 162 km kortere alternativ til Storebælt.

Udskiftningen af den skrøbelige vej- og banebro over Fehmarnsund med en sænketunnel, der går fire vejbaner og to spor, vil tidligst være klar i 2033 og snarere 2034 eller 2035.

-Det siger mine eksperter. Lad os håbe, at det kan blive før, siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development. Hans eksperter er danske entreprenører, som er vant til at bygge snart sagt over hele verden.

-Det står helt klart, at der ikke kommer til at køre godstog under Femer Bælt, før Femersundtunnellen er færdig, fastslår han.

Tour de Fehmarn
Folketingets transportudvalg tager projektets fremdrift i øjesyn den 23. og 24. september på en tur fra Rødbyhavn via Hamborg til Berlin.

De interessante punkter er ikke selve Femertunnellen, men tyske baglandsprojekter mellem Puttgarden og Lübeck.

Ved Fehmarnsundbroen mødes de danske politikere med repræsentanter fra Deutsche Bahn og DEGES (forkortelse for det tyske vejdirektorat ”Die Deutsche Einheit Fernstraßenplanungs- und -bau GmbH”). Broen skal udskiftes med en sænketunnel.

Dernæst mødes de danske politikere med Slesvig-Holstens trafikminister Claus Ruhe Madsen (CDU) i Kiel.

Her er dagsordenen fremskyndet planlægning og anlæg af de tyske jernbaneanlæg, herunder 1) bevarelse af den eksisterende “Bäderbahn” og betydningen heraf for landanlæggene, 2) delstatsmyndighedernes rolle i særlige problematiske områder som Fehmarn Sund og Bad Schwartau, og 3) delstatsmyndighedernes dialog med Deutsche Bahn og forbundsmyndighederne.

Bad Schwartau
I Lübecks udkant ligger Bad Schwartau, hvor man ikke er begejstret for en idelig strøm af godstog. De deltagende udvalgsmedlemmer mødes med den folkevalgte kommunaldirektør (Bürgermeisterin) Dr. Katrin Engeln og Deutsche Bahn på linjeføringen for den ny, tosporede bane for at høre, hvorfor Bad Schwartau kan vise sig at blive et centralt problem for jernbaneanlæggene.

Det lokale krav er, at jernbanen graves ned i en trugløsning, mens DB arbejder med nogle andre løsninger. Med andre ord er der en betændt strid, som kunne ende i en retssag.

Berlin
Besøget på Deutsche Bahns Femer-projektkontor i Hamborg handler om status for anlæg af de tyske jernbaneanlæg samt prognoser for anlægget.

Derefter hastes til Berlin til mødet i Forbundsdagens transportudvalg for at vedligeholde kontakten med tyske politikerkolleger.

Her kunne temaet være tysk finanspolitik med gældsbremse og nedskæringer. Lyspunktet er en kapitaltilførsel til Deutsche Bahn på 104 milliarder kroner fra salget af DB Schenker. De penge kunne anvendes til infrastruktur i hele Tyskland, som kollapset i Dresden – Carolabroens banehalvdel – tydeligt viser behov for, men også til nyinvesteringer ikke mindst i Østholsten.

Det er altså en rejse, hvor der stilles nærgående spørgsmål til den tyske side.

Midlertidige baneanlæg
Ved Fehmarnsundbroen vil politikere blive orienteret om, at der laves to jernbaneforlægninger fra det fremtidige banetracé over den ensporede bro. Det giver sikkerhed for, at passagertog kan køre uhindret, når Femerbælttunnellen åbner. Samtidig skal broen elektrificeres. Godstog kan ikke køre på sundbroen.

Der skal formentligt laves mange lyskryds i forbindelse med ombygningen af infrastrukturen omkring Fehmarn Sund, der er og forbliver en flaskehals.

-Jeg frygter et trafikalt kaos på den tyske side, men vi ved ikke, hvilke kompenserende planer de har, siger Stig Rømer Winther.

Tysk tunnel
Slesvig-Holstens trafikminister Claus Ruhe Madsen opfordrede tidligere i år Deutsche Bahn til at lade elementerne til sundtunnellen blive produceret på fabrikken i Rødbyhavn.

Stig Rømer Winther venter stadig på en reaktion fra DB.

-Mig bekendt har DB ikke været i kontakt med hverken Sund & Bælt eller Femer-konsortiet.

Det kræver en uddybning på 1,5-2 meter på en kort strækning, hvis elementerne skal sejles på plads. Alternativt skal DB bygge sin egen tunnelbetonanlæg, som også har miljøkonsekvenser.

-Vi kan fra dansk side påpege, at det er mere miljømæssigt fordelagtigt at få tunnelelementerne fra den eksisterende fabrik. Det vil også gøre, at sundtunnellen kan være færdig i 2030, siger Stig Rømer Winther.

Forhåbningen er fuld kapacitet fra starten ned mod Hamborg. Stig Rømer Winther tvivler på, at det kommer til at ske, når han kigger på kalenderen og hvad der er sat i gang og hvad der kunne opstå af indsigelser ved Bad Schwartau.

Claus Ruhe Madsen mindede for nylig om, at DB-koncernens repræsentant ved en Femernsund-konference udtalte, at jernbanen var på rette spor med yderligere planlægning, og at tidsplanen var på plads: “Anlægsbyggeriet  begynder i 2026.”

Imidlertid opererer DB med en lokal tørdok til bygning af tunnelelementer.

Udbudsproces er begyndt
Arbejdet med planlægning og implementering af projektet blev i august sendt i offentligt udbud af DB´s regionale afdeling Nord i DB InfraGO AG. Licitationsmaterialet kan læses på den tyske udbudsportal ”Öffentliche Ausschreibungen Deutschland”.

Tidsplanen er stram. Stig Rømer Winther skønner med sin og andres erfaring, at det vil tage mere end tre år at anlægge den lange bane i Østholsten, som skal føre godstog forbi Bad Schwartau.

-Jeg er usikker på, hvor meget erfaring Deutsche Bahn og DEGES har med store infrastrukturprojekter under vand, lyder det bekymret fra Stig Rømer Winther.

Hvorom alt er, så vil det betyde mindre grøn omstilling af godstransport og mistede indtægter fra baneafgifter, indtil de tyske landanlæg er helt færdige, pointerer han.

Region Sjælland og Slesvig-Holsten underskrev 6. september en handleplan, der bl.a. skal skal fremme togtrafikken på tværs af Femer Bælt. De sætter sig et banebrydende politisk-administrativt mål, der kunne sætte selve den ingeniørmæssige bedrift i skyggen: Et sammenhængende billetsystem, der sikrer, at lokaltog kan køre gennem tunnellen. (Dj/170924)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.