To anslag mod arbejdsmarkedsmodel og uddannelser
Den 14. januar 2025 giver generaladvokat et oplæg til dom om mindstelønsdirektivet

Af Claus Djørup
EU-traktatens artikel 153 om arbejdsvilkår er ved at udvikle sig til bagdør for indskrænkninger i den danske arbejdsmarkedsmodel. Den er ophæng for mindstelønsdirektivet, hvor en EU-dommen ventes inden medio 2025, og den er også anvendt som hjemmel i forslaget til praktikdirektiv, der ramler lige ind i den danske arbejdsmarkedsmodel (parternes selvstyre baseret på kollektive overenskomster).

Forslaget til et praktikdirektiv er et af den slags forslag, som den danske regering inderst inde betragter som overflødigt, selv om man i samarbejdets ånd støtter formålet. Forhandlingsmandatet indeholder da også noget så sjældent som to forudsætninger, der skal opfyldes for at undgå et dansk nej.

De to punkter med afgørende vægt handler om beskyttelse af den danske arbejdsmarkedsmodel og uddannelsessystemet.

Det er nej-trusler for en sikkerheds skyld. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) venter nemlig ikke, at forhandlingerne tager en kurs i den retning, da de i øjeblikket bevæger sig i så at sige dansk retning.

SVM-regeringen ved beskæftigelsesministeren fik opbakning i europaudvalget fredag 20. september til sit forhandlingsmandat med støtte fra SF, Det konservative Folkeparti, Det radikale Venstre og Alternativet.

Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Enhedslisten, Dansk Folkeparti samt løsgænger Theresa Scavenius voterede imod, da den ny europaudvalgsformand, Brigitte Klintskov Jerkel (K), debuterede som mødeleder for en mandatforhandling.

På grænsen af nærheds- og proportionalitetsprincipper
Christian Friis Bach (V), som har overtaget Venstres EU-ordførerskab efter Kim Valentin (V), indrammede det danske problem i spørgsmålsform om EU-kommissionens hjemmel og nærhedsprincippet.

Forslaget bruger traktatartikel 153 om arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet, men det kunne lige så godt være art. 165 og 166 om uddannelsesspørgsmål.

-Det ville få afgørende indflydelse på nærhedsprincippet og hvorvidt det er en EU-kompetence. Vil regeringen udfordre lovhjemlen? spurgte Christian Friis Bach.

-Spørgsmålet afspejler kampen for at få afgrænset det, så vi kan fortsætte med have f.eks. et vekseluddannelsessystem på de faglige områder, replicerede Ane Halsboe-Jørgensen. Hun vil åbenlys ikke bruge forhandlingskraft på at få udskiftet hjemlen, selv om ”det kommer lidt tæt på”.

Lærlingeuddannelser
Praktik som led i formel uddannelse – eksempelvis tømmerlærlinge og pædagogstuderende – skal ikke omfattes af direktivet, hvis det står til den danske regering.

Der er ifølge Ane Halsboe-Jørgensen ikke behov for at regulere grupper, der allerede er del af et velreguleret uddannelsessystem, hvor lønnen er aftalt i kollektive overenskomster. Et flertal af medlemslandene har samme holdning, oplyste hun.

Dernæst skal de nuværende aktive arbejdsmarkeds- og erhvervsordninger med løntilskud eller jobopklaringsforløb i en virksomhed – kunne videreføres uændret.

For det tredje skal tilsyn med praktikanters løn og arbejdsvilkår kunne varetages af arbejdsmarkedets parter, hvilket er indarbejdet i det ungarske EU-formandskabs kompromisforslag.

For det fjerde er det en administrativ byrde, som skal høvles ned. EU-kommissionen foreslår, at virksomheder indberetter en masse data. Ane Halsboe-Jørgensen vil nøjes med, at oplysningsforpligtelsen kun gælder, når virksomheden spørges.

Nej-begrundelser
Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) voterede nej, eftersom forslaget ikke lever op til nærheds- og proprotionalitetsprincipperne. – Det burde EU ikke blande sig i!

Regeringens usikkerhed om, hvad man egentlig siger ja til, forplanter sig til Enhedslisten. EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) tilbød forgæves at votere ja mod et løfte om, at regeringen vender tilbage til europaudvalget, når usikkerhederne er afklaret.

Han voterede også nej, fordi regeringens mandat kun har en almindelig og ikke en stor eller afgørende vægt på formået om beskyttelse af praktikanter og bekæmpelse af social dumping, når underbetaling camoufleres som praktikophold.

Der er ikke grund til større vægt, når det er hele formålet med forslaget, forklarede Ane Halsboe-Jørgensen.

Theresa Scavenius voterede nej, fordi mandatet skærer ned på oplysningspligten: – Der er mange udenlandske praktikanter, som ikke kender deres rettigheder.

Ane Halsboe-Jørgensen er ikke sindet til at lade arbejdsgiverne registrere i et voldsomt omfang. Til hendes tilfredshed tegner sig en løsning, hvor en virksomhed på anmodning skal afgive oplysninger, når der er problemer, så hele erhvervslivet ikke pålægges væsentlige byrder.

Christian Friis Bach luftede tillige Venstres ønske om, at der blev lagt ‘stor vægt’ og ikke blot ‘vægt’ i mandatets afsnit om unødige byrder for erhvervslivet.

DOKUMENTATION Forhandlingsmandatets fire punkter
Beskæftigelsesministerens mandat, hvor hun sætter et par hegnspæle op i punkt 2 og 3 om den danske arbejdsmarkedsmodel og erhvervs- og professionsuddannelser med indlagt praktik:

”Regeringen lægger vægt på, at praktikanter skal have et reelt udbytte af deres praktik, og falske praktikanter ikke må misbruges som arbejdskraft til at konkurrere på løn og dårlige arbejdsvilkår inden for EU.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at direktivet ikke underminerer den danske arbejdsmarkedsmodel herunder for så vidt angår håndhævelse og løndannelse.

Regeringen lægger afgørende vægt, at danske praktikordninger som led i formel uddannelse, herunder erhvervsuddannelse, ikke omfattes af direktivets anvendelsesområde, samt at gældende aktive arbejdsmarkeds- og erhvervsordninger kan videreføres uændret.

Regeringen lægger vægt på, at direktivet ikke bliver unødigt byrdefuldt for erhvervslivet, så det fortsat er attraktivt for virksomhederne at ansætte praktikanter,” hedder det.

Ane Halsboe-Jørgensen vurderer, at det endelige forslag med nogle præciseringer vil leve op til forhandlingsmandatet. Forhandlingerne bevæger sig i dansk retning, så det gælder om at hindre, at det rulles tilbage. Ministerrådet ventes at vedtage sin indstilling med kvalificeret flertal den 2. december. (Dj/220924)


14. JANUAR KOMMER GENERALADVOKATS OPLÆG TIL EU-DOM I SAGEN OM MINDSTELØNSDIREKTIVET

Danmark: Organisations- og forhandlingsret omfatter kollektive forhandlinger

Af Claus Djørup
Næste termin i Danmarks sagsanlæg mod EU-kommissionen om mindstelønsdirektivet er den 14. januar 2025, når en generaladvokat ved EU-domstolen forelægger sit forslag til afgørelse.

Ved den mundtlige forhandling i Luxembourg tirsdag 17. september https://www.eu.dk/samling/20231/kommissionsforslag/c(2023)0019/bilag/4/index.htm blev Danmark alene støttet af Sverige, mens fem lande og EU-kommissionen bakkede op om ministerrådet og EU-parlamentet, oplyste beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i europaudvalget fredag 20. september.

-Nu har vi gjort alt hvad vi ku’, og så afventer vi EU-domstolens dom, sagde Ane Halsboe-Jørgensen. Hun forventer, at dommen i sagen C-19/23 afsiges inden midten af 2025.

Art. 153
EU-kommissionen anvender art. 153 som hjemmel i forslaget til et praktikdirektiv, som europaudvalget gav mandat til selvsamme fredag 20. september. Art. 153 bruges også som løftestang for mindstelønsdirektivet.

”Med vedtagelsen af mindstelønsdirektivet har de sagsøgte overskredet princippet om kompetencetildeling og bevæget sig ind på et område, som er forbeholdt medlemsstaterne,” fastslog Danmarks repræsentant.

Med andre ord er subsidiaritetsprincippet overtrådt, og følgelig EU-domstolen annullere minimumsløndirektivet, mener den danske stat.

Organisations- og forhandlingsret hænger sammen
Statens advokat fremhævede i retsmødet den 17. september, er de sagsøgtes klare adskillelse af organisationsret og forhandlingsret ikke holder.

Grænsen mellem organisationsretten og forhandlingsretten er mindre klar, end hvad de sagsøgte påstår, argumenterede staten med henvisning til en tidligere domstolsafgørelse i en sag, som EU-kommissionen havde anlagt mod Ungarn

Retten til at oprette eller opløse en forening omfatter også foreningens mulighed for at fortsætte sine aktiviteter og fungere uden uberettiget statslig indgriben.

”Fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer skal derfor kunne udøve deres aktiviteter – særligt gennemføre kollektive forhandlinger – uden uberettiget statslig indgriben,” erklærede Danmark. (Dj/220924)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.