Tre partier giver spænding om Løkke-garantiens skæbne


Udlændinge splitter retstilvalgspartier før folkeafstemningen

Af Claus Djørup
Venstreregeringen samt Socialdemokratiet og Konservative med tilsammen 87 mandater har ikke sikret sig flertal for den udvidede garanti om folkeafstemning, hvis de fem aftalepartier er enige om at ophæve deres veto på konkrete EU-forslag.

Det fremgår af europaudvalgets udvalgsbetænkning forud for andenbehandlingen tirsdag 10. november af lovforslaget om retstilvalgsordningen.

Det radikale Venstre og SF ikke er med på vognen. Imidlertid må man vente til andenbehandlingen for at se, om de to partier fuldbyrder splittelsen hos ja-siden ved at stemme nej til de tre andre aftalerpartiers ændringsforslag, som formelt er fremsat af udenrigsminister Kristian Jensen (V).

De to partier vil først ved andenbehandlingen forklare deres stilling, dvs. om de stemmer ja, blank eller nej. Ændringsforslaget vedtages, hvis de stemmer blank.

Enhedslisten venter også til tirsdag med at meddele sin stilling. Det levner mulighed for, at Løkke-garantien stadig kan cementeres af et flertal på godt 100 folketingsmedlemmer.

Alternativet vil også afskaffe asylforbehold
Det sjette ja-parti – Alternativet – er imod ligesom de tre nej-partier.

Partiet har fremsat et beslutningsforslag om en folkeafstemning vedrørende dansk deltagelse i EU-samarbejdet om asyl og indvandring. Det forslag andenbehandles også 10. november. Alle andre partier stemmer nej undtagen Enhedslisten, der stemmer blank.

Asyl- og indvandrerpolitisk garanti
De fem aftalepartiers (V, S, R, SF, K) vetomekanisme sigter på udlændingepolitisk lovgivning, der ved et ja ved folkeafstemningen 3. december i princippet kan gennemføres ved simpelt flertal.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og partiformændene Mette Frederiksen (S) og Søren Pape Poulsen (K) står bag den såkaldte Løkke-garanti om folkeafstemning(er), der så at sige løfter proceduren tilbage til grundlovens § 20 om fem sjettedeles flertal ved suverænitetsoverdragelse:

“Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti har tilkendegivet, at det er en forudsætning for ophævelse af deres veto, jf. den politiske aftales punkt 5, at der afholdes folkeafstemning forud for sådan en beslutning. Konsekvensen heraf er, at ophævelsen af vetoet kræver en forudgående folkeafstemning, hvis udfald vil blive respekteret.”

Enhedslisten adopterer Løkke-garanti
Enhedslistens har en tilsvarende procedure i sit ændringsforslag nr. 2, som alle seks ja-partier afviser.

- Partierne, som stemmer for dette ændringsforslag, forpligter sig til at etablere en procedure for fremtidige tilvalg af retsakter på RIA-området, som betyder, at alle retsakter, der ved et tilvalg ville indebære afgivelse af suverænitet, vurderes og behandles efter princippet om, at tilvalget af retsakten enten skal bakkes op af fem sjettedele flertal i Folketinget eller sendes til folkeafstemning, foreslår Enhedslisten.

Smilfremkaldende titelforslag
Enhedslistens første ændringsforslag er i gadedrengekategorien.

Partiet ønsker den nuværende “forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning” udskiftet med “Forslag til lov om afskaffelse af befolkningens undtagelse fra EU’s overnationale retspolitik og indførelse af en uigennemskuelig tilvalgsordning for det til enhver tid siddende politiske flertal i Folketinget”.

Kalender
Lovforslaget om retstilvalgsordningen (L29) andenbehandles som sagt 10. november ligesom Alternativets beslutningsforslag (B3).

Tredjebehandlingen og vedtagelsen af lovforslaget foretages to dage senere torsdag 12. november. Folkeafstemningen er tre uger senere torsdag 3. december.

Dansk Folkepartis beslutningsforslag om en parallelaftale om Europol (B17) blev førstebehandlet 3. november. (Dj/071115)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.