Toldsystemet kastes ud på farefuld it-færd

Danske toldagenter tror på gnidningsløs overgang til nyt EU-kodeks

Af Claus Djørup /Transportmagasinet
EU-kommissionen har fået grønt lys til at gennemføre det nye toldkodeksder, der kan give mangen en dansker nervøse trækninger. Det kræver nemlig et it-system til mellem én og halvanden milliard kroner. Tallet er Skatteministeriets eget slag på tasken.

Danmark og 18 andre EU-landes stemte ja, mens fem stemte imod og fire afstod. Indfasningen af de nye toldprocedurer begynder 1. maj næste år, men så hurtigt skal it-systemet dog ikke være klart.

De enkelte medlemslande har en overgangsperiode til at omstille sig. EU-toldkodeksen kræver, at der etableres digitale løsninger til håndtering af de nye procedurer.

Herhjemme er der endnu ikke udarbejdet specifikationer til systemet, det er ikke sendt i udbud endnu, og der er heller ikke søgt om penge hos Folketingets finansudvalg.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) kæmper for en EU-toldkodeks, der ikke medfører alt for store udgifter og byrder.

- Det er en stor, dyr og omfattende opgave at omlægge it-systemer og toldprocesser. Der skal til stadighed arbejdes på, at implikationerne for medlemsstaternes – og EU´s – budgetter holdes på et så lavt niveau som muligt, lyder den danske regerings budskab i Bryssel.

Tiltro til SKATs styring
- Det må bare ikke gå galt, formaner erhvervslivet.

- Det kan have ret alvorlige konsekvenser for virksomhederne, hvis det ikke fungerer. Så kan man ikke eksportere og importere, siger chefkonsulent Peter Bay Kirkegaard, DI.

- Den fare er Skatteministeriet fuldt opmærksom på. Vores opfattelse er, at det har højeste prioritet og årvågenhed hos SKAT og Skatteministeriets departement, fortsætter Peter Bay Kirkegaard efter sidste uges møde hos SKAT og departementet om det nye toldkodeks.

- Vi var urolige inden mødet, men vi gik derfra beroliget af forsikringer fra SKAT og departementet om, at de gør alt hvad der skal til for at sikre, at implementeringen af det nye toldkodeks ikke medfører gener for virksomhederne, siger Peter Bay Kirkegaard.

- Reglerne træder først i kraft, når it-systemet er klart, så vi er håbefulde, slutter han.

Beroliget
En tilsvarende positiv melding kommer fra Danske Speditører efter SKAT og skattedepartementets møde med erhvervsorganisationer, der repræsenterer toldagenter.

- Toppen er taget af vores bekymringer om indførelsen af EU’s nye toldkodeks. Det er gjort på en kompetent og overbevisende måde, siger politik- og kommunikationschef Henrik Beck fra Danske Speditører.

På mødet præsenterede embedsmændene fra SKAT og Skatteministeriets departement en plan for det næste kritiske halve år.

- Med de planlagte møder over de næste seks-syv måneder håber vi at få mulighed for at diskutere og afklare alle de mange tvivlsspørgsmål, siger Henrik Beck.

Ministerens fulde bevågenhed
- Jeg er bestyrket i, at det har skatteministerens fulde opmærksomhed. SKAT sagde, at skatteministeren i den grad er klar over, at det it-mæssige ikke må være skyld i, at noget går galt undervejs, oplyser Henrik Beck.

- Det kan påvirke udenrigshandlen negativt, hvis noget i toldsystemerne ikke fungerer. Det har vi tidligere set eksempler på med it-svigt på tre-fire-fem timer, som har kostet vore medlemmer mange penge i form af overtidsbetaling og booking af alternative forbindelser.

- Danske Speditører har stor interesse i, at det nødvendige it-system kommer i drift så tidligt som muligt i den langvarige proces med de fem etaper af det europæiske toldkodeks, tilføjer Henrik Beck.

Importordning fortsætter
Den særlige danske ordning for sikkerhedsstillelse, hvor der indbetales 2,5 promille af toldbeløbet ved importen, fortsætter under EU’s nye toldsystem, oplyser skatteministeren i en orientering til Folketinget.

Ni afsnit
EU-kommissionen skal udstede en masse detaljerede retsakter hen ad vejen i EU-toldkodekspakkens forskellige etaper frem til slutningen af 2020 .

Toldkodeksen er opbygget omkring ni hovedafsnit:
1) Almindelige bestemmelser indeholder bl.a. krav til de såkaldte AEO’er (Authorised Economic Operators).
2) Dokumentation for oprindelsesland og toldværdi.
3) Toldskyld og sikkerhedsstillelse.
4) Sikkerhedskontrol og risikokontrol samt kommunikation mellem toldmyndigheder om midlertidig opbevaring.
5) Toldmæssig status, valg af toldprocedure såsom toldoplag samt egenberegning af told.
6) Varers overgang til fri omsætning efter betaling af told og afgifter samt fritagelse for importafgifter bl.a. for returvarer.
7) Særlige procedurer såsom TIR og behandling af mellemprodukter.
8) Formaliter ved transport ud af EU’s toldområde, herunder summarisk udpassageangivelse og reeksportmeddelelse.
9)Procedure ved fornyet vurdering af eksisterende bevillinger og overgangsbestemmelser.

(Dj/261115)

Artiklen er en bearbejdning af artikel i Transportmagasinet

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.