Otte ændringsforslag fra Enhedslisten til 3. behandlingen af retstilvalgsordningen

Af Claus Djørup
Enhedslisten fortsætter diskussionen om suverænitetsafgivelse i retstilvalgsordningen med syv ændringsforslag, som nedstemmes af i hvert fald de fem aftaleapartier ved tredjebehandlingen i dag (torsdag 12. november).

Ved andenbehandlingen tirsdag 10. november fik partiet forkastet et ændringsforslag om en generel folkeafstemningsklausul. I stedet udtager partiet syv sagsområder, hvor fremtidige tilvalg indebærer folkeafstemning, hvis der ikke er fem sjettedeles flertal (anvendelse af grundlovens § 20).

Strejkeret, en europæisk anklagemyndighed, børns rettigheder, fem nonheteroseksuelle gruppers rettigheder, domstole, retssikkerhedsgarantier samt skilsmisseligestilling er de områder, der er særlig vigtige for Enhedslisten.

– Man skal spørge befolkningen, hvis der på nogle af de områder ved tilvælgelse af en retsakt sker forringelser i forhold til rettigheder, der er sikret ved nugældende dansk lovgivning, siger EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL).

Bred opbakning til Løkke-garantien
Ved andenbehandlingen fik Venstre, Socialdemokratiet og Konservative et komfortabelt flertal målt i mandater for den såkaldte Løkke-garanti om folkeafstemning på det asyl- og udlændingepolitiske område, der er et supplement til de fem partiers aftalte vetoret.

De to andre aftalepartier stemte ja tillige med Enhedslisten og Liberal Alliance. Kun Dansk Folkeparti og Alternativet stemte nej. De to sidste partier anbefaler i øvrigt henholdsvis nej og ja den 3. december.

Garantien indgår i bemærkningerne til et vedtaget ændringsforslag om ændring af et ord.

Politisk realitet
EU-ordfører Rasmus Helveg Petersen (R) stemte ja for at bevare sammenholdet blandt de fem aftalepartier (V, S, R, SF, K).

– Det er aftale mellem de tre partier (V, S og K, red.), som vi vælger at stemme for for at holde den gode ro og orden. Jeg opfatter løftet som en politisk realitet. Der skal en folkeafstemning til for at flytte flygtningeområdet over. Det er ikke groet i vores have, men vi acce3pterer, at spådan bliver det, siger Rasmus Helveg Petersen.

Medgarant
For Enhedslisten er det afgørende at gennemføre en folkeafstemning, når og hvis der afgives “større suverænitet” på dette område.

– Hvis andre er bundet på samme måde som vi er bundet, så bliver der en folkeafstemning. Ved at stemme for det kan vi med desto større ret angribe de andre, hvis de på et tidspunkt skulle løbe fra det, siger Søren Bo Søndergaard.

Det næstbedste for nej-parti
Liberal Alliance annoncerede oprindeligt et nej til regeringens ændringsforslag, men Christina Egelund (LA) endte med at stemme ja.

– Det var det næstbedste. Ideelt set ville vi hellere have Enhedslistens forslag om at sikre, at fremtidige afgivelser af suverænitet på alle områder og ikke kun asylområdet sker efter principperne i grundlovens § 20. Det var der ikke flertal for, og så stemte vi for det næstbedste, siger Christina Egelund.

De tre nej-partier (DF, EL og LA) samt Alternativet stemte ja til Enhedslistens forslag om en generel folkeafstemningsklausul.

Enhedslistens nyeste titelforslag
Søren Bo Søndergaards ottende ændringsforslag til tredjebehandlingen er et modereret titelforslag, der er mere nøgternt end det, som blev forkastet ved andenbehandlingen.

– Det forslag var sandheden. Nu tilbyder vi et kompromis, hvor der i titlen ikke ligger propaganda for den ene eller anden side. Det er formuleret af Retspolitisk Forening, så alle kan være enige om, hvad vi skal stemme om, siger han.

“Forslag til lov om ophævelse af retsforbeholdet i forbindelse med tilslutning til tilvalgsordningen beskrevet i bilag til protokol nr. 22 til Lissabontraktaten,” foreslår partiet. Det nedstemmes i hvert fald af de fem aftalepartier.

Enhedslistens første titelforslag var at udskifte “forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning” med “Forslag til lov om afskaffelse af befolkningens undtagelse fra EU’s overnationale retspolitik og indførelse af en uigennemsskuelig tilvalgsordning for det til enhver tid siddende politiske flertal i Folketinget”.

Kun Enhedslisten og regeringen har fremsat ændringsforslag i udvalgsbehandlingen.

Udvalgsmøde uden forslagstilleren
Rasmus Helveg Petersen kritiserer Enhedslisten for ikke at være repræsneteret på mødet i europaudvalget, da der skule skrives tillægsbetænkning over netop Enhedslistens otte ændringsforslag umiddelbart efter andenbehandlingen tirsdag 10. november.

– Der var tre møder på samme tid, og forslagene lå der til udvalgsmødet, som er en formel ting, svarer Søren Bo Søndergaard.

– Støttet af Det radikale Venstre har regeringen lavet en uacceptabel stram tidsplan, der bl.a. betyder, at regeringen igen og igen svarer på vores spørgsmål, at det kan de ikke nå inden for tidsplanen, slutter Søren Bo Søndergaard.

– Processen er ekstrem kort med to dage mellem 2. og 3. behandling. Så kan man ikke forvente, at vi kan nå det hele, istemmer Christina Egelund. (Dj/121115)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.