Syv partier bag Barniers brexitstrategi

Michel Barnier: Briterne skal betale medlemsregningen. Foto: Fagpressen.eu


Nej-partier advarer mod forhandlingsstrategi

Af Claus Djørup
Den fælles overskrift for Dansk Folkeparti og Enhedslistens nej til regeringens brexitmandat er ”forkert rækkefølge”.

De to EU-negative partier mener, at regningen til briterne ikke skal være EU’s første forhandlingspunkt. De finansielle udeståender skal klares sidst eller samtidig, mens det fortrolige regeringsmandat følger EU-linjen, hvor det fremtidige forhold forhandles efter afklaring om regningen.

Optakten til europaudvalgets mandatgivning bag lukkede døre fredag 21. april udspillede sig i folketingssalen dagen før i forespørgselsdebatten om den danske forhandlingsposition i Storbritanniens udmeldelsesforhandlinger.

Her skitserede udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) overordnet de danske positioner, hvorefter regeringen og fire partier konkluderede debatten med en fælles vedtagelse (V84). De syv partier er V, LA, K, S, AL, R og SF.

Den rigtige rækkefølge er økonomien/”regningen”/bodelingsprincipper og borgernes rettigheder først, mener mandatflertallet i overensstemmelse med den kurs, som brexitchefforhandler Michel Barnier formentlig får fuldmagt til på EU27-topmødet 29. april.

Briterne ønsker derimod parallelle forhandlinger om bodelingsspørgsmål og den fremtidige relation, oplyser udenrigsministeren om den britiske strategi.

- Det er væsentligt, for at det hele ikke skal gå op i hat briller til sidst, at man for styr på økonomien (regningen, red.) og borgernes rettigheder hurtigt, så vi har en afklaring af de elementer. Jeg tror ikke, at det går i hårdknude. Ingen skal have illusioner om, at det ikke bliver hårde forhandlinger, men alle har en interesse i, at tingene skal lande, siger Anders Samuelsen.

EU’s regning til det store nettobidragsland Storbritannien vurderes almindeligvis i EU til omkring 60 milliarder kroner (453,6 mia. kr.) frem til 2023.

EU går ud fra igangværende medlemsforpligtelser, programdeltagelser og finansiering af ekstraudgifter. Eksempelvis kræver EU, at briterne betaler for, at to EU-agenturer flyttes fra London til kontinentet.

Forhandlingerne om UK’s udtræden skal være færdige ultimo marts 2019, så man kan gætte, at briterne afviser den opstilling for efterregningen.

Michel Barnier

EU’s brexitchefforhandler Michel Barnier sagde fire ting om de 60 milliarder euro under sit besøg i København fredag 21. april:
1) – Vi ønsker ikke at bede briterne om at betale én euro mere end de har forpligtet sig til som medlemsstat.
2) – Jeg bruger aldrig beløb.
3) – Jeg kender ikke det konkrete tal.
4) Rådet (EU-topmødet) beslutter forhandlingskravet angående Storbritanniens juridiske forpligtelser.

Herefter sagde Danmarks og EU’s chefforhandler farvel til pressen efter tre et halvt minut: ”I don’t want to speak”!

Denne misforståelige sætning på ”Allo Allo”-fransk betød formentlig, at han blot ikke ønskede at udtale sig om regningens størrelse, som er omtalt i et lækket ‘nonpaper’ fra EU-kommissionen

Opbygning af britisk-europæisk forhold
Samme dag holdt de tre mest sårbare landes regeringschefer, irske Enda Kenny, hollandske Mark Rutte og danske Lars Løkke Rasmussen, minitopmøde i Den Haag.

- Vi skal mindske skaderne ved brexit mest muligt og opbygge en ny samarbejdsrelation, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Den officielle britiske retorik forsøger også at være forsonende og lægge op til et ”særligt forhold” (‘special relationship’), som er vendingen om det britisk-amerikanske forhold.

- Vi forlader EU. Vi forlader ikke Europa, sagde den britiske ambassadør, Dominic Schroeder, ved brexitfølgegruppens minikonference i Landstingssalen torsdag 20. april.

Mandat om danske interesser, sikring af miljøregler og meget mere
- Det er bag lukkede døre, fordi vi går ind i en forhandling. Man ikke skal spille med alle kort åbne, siger Anders Samuelsen efter den formelle sikring af mandatet i europaudvalget fredag 21. april.

- Der er lagt op til en god forhandlingsstrategi, og det er mit indtryk, at der også bliver lyttet til de særlige interesser, som Danmark har i forhold til fiskeri og på fødevareområdet. Jeg er pænt fortrøstningsfuld, selv om det bliver svære forhandlinger, fortsætter Anders Samuelsen.

Andre lige så vigtige emner er bl.a. fordeling af de ventende regninger, sikkerhedspolitik og samarbejde med UK i fremtiden samt og ikke mindst handel i det hele taget.

Danmark ønsker at sikre, at EU’s miljøregler ikke undermineres af, at briterne står med andre regler, tilføjer Anders Samuelsen

Fagpressebureauet ramlede ind i fortroligheds- eller detaljegrænsen med et spørgsmål om energisamarbejdet i Nordsøen.

- Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt gå ned i detaljer. Vi har en lang række ting, som er væsentlige at få drøftet, og jeg ser frem til de forhandlinger, der nu går i gang, svarer Anders Samuelsen.

To modsatrettede bud på god stemning fra begyndelsen
-En afklaring på de centrale bodelingsemner kunne skabe et godt forhandlingsklima, så man relativt hurtigt kan brede forhandlingerne ud til at omfatte det fremtidige forhold, herunder arkitekturen for en handelsaftale, mener Anders Samuelsen.

Kenneth Kristensen Berth (DF) mener derimod, at den største chance for at skabe en god stemning opnås ved at begynde med at blive enige om den fremtidige relation mellem UK og EU, dvs. en frihandelsaftale.

Den fremtidige relation med Storbritannien og ikke regningen er udgangspunktet for Dansk Folkeparti.

Det er ulige nemmere at lave en frihandelsaftale med briterne end så mange andre, da man lovgivningsmæssigt er tæt på hinanden, anfører DF’s EU-ordfører.

- EU står fast på, at man skal svare hver en øre fra britisk side. Det forstår man godt, for det er en stor regning, der bliver efterladt, men den fokus på regningen for den britiske udmeldelse kommer til at stå i vejen for en god aftale. Modstanden fra briterne kan gøre, at vi ikke kommer ud af stedet, slutter Kenneth Kristensen Berth.

Aleuropæisk samarbejde

Enhedslisten er ikke alene mod rækkefølgen, men i modsætning til Dansk Folkeparti er det et aleuropæisk samarbejde og ikke frihandelsforhandlinger, som er vigtigst.

-Man gør afklaring af de finansielle udeståender til et afgørende punkt for at komme videre i forhandlingerne, men det er jo ikke noget videnskabeligt, hvad man skylder hinanden, dvs. det bliver nødt til at indgå i en samlet politisk forhandling, siger Søren Bo Søndergaard (EL) om sit nej til brexitmandatet.

Det er opskriften på langtrukne forhandlinger, hvis man først skal have fastlagt principperne for en bodeling mellem EU og Storbritannien. EU udskyder forhandlingerne med Storbritannien om fremtiden, fordi EU ikke har en plan for et samarbejde for hele Europa, mener han.

- EU har ikke en holdning til, hvordan man skal skabe det aleuropæiske samarbejde. Det bliver mere og mere påtrængende – Ukraine, Rusland, Tyrkiet …

- Det er en dårlig model for Europa, at enten er man helt og fuldt med i EU’s indre marked eller man er udenfor. EU burde benytte dette til at lave en model for europæisk samarbejde, der omfatter alle i Europa og ikke kun få og stadig færre lande, hvor EU er stjernen med satellitter rundt om, siger Søren Bo Søndergaard.

- Der er en voksende modstand i Norge mod EØS-aftalen, fordi man føler, at EU bare dikterer tingene ned over hovedet, uden at man har reel indflydelse på det, tilføjer han.

- Der er også overvejelse blandt danske politikere om, at det ikke kun handler om en god aftale for os og Storbritannien, men at det også handler om et signal i forhold til andre lande, der kunne få samme idé som Storbritannien, slutter Søren Bo Søndergaard.

Margrethe Vestager: Først udmeldelse, så fremtid
EU-kommissionen skal forhandle med UK om brexit på grundlag af et forhandlingsdirektiv, som udenrigsministrene diskuterer den 27. april og som godkendes på EU27-topmødet 29. april.

- Vi lægger op til, at det bliver en sekvens. Først forhandler man udmeldelsen. Når man har fundet ud af på hvilke vilkår man (UK, red.) melder sig ud, forhandler vi det fremtidige forhold, sagde konkurrencekommissær Margrethe Vestager på et pressemøde fredag 7. april i København

Hun regnede med, at forhandlingerne kunne gå i gang i slutningen af maj, men det var inden premierminister Theresa Mays udskrivelse af underhusvalg 8. juni.

- Der er én forhandler. De 27 forhandler sammen. Nok ser Michel Bernier sig selv som unionens forhandler, men han ser sig også som forhandler på vegne af de særinteresser, som landene måtte have, sagde Margrethe Vestager.

Medlemsfordele forbeholdt medlemmer
- Det helt åbenlyse er, at man som ikke-medlem af fællesskabet ikke kan have noget, der er bedre end hvis man er medlem af fællesskabet. Det giver sig selv, at der er medlemsfordele. Hvis man ikke er medlem, har man ikke medlemsfordele.

- Jeg ved godt, at det er at fastslå noget, som er næsten utilgiveligt banalt og kunne stå på flappen af en gajolæske. Ikke desto mindre virker det som om nogle godt kunne komme i tvivl engang imellem, om man kunne få flere fordele ved at være ikke-medlem end ved at være medlem.

- Hensynet til borgerne er vigtigt for os, både de europæiske borgere i England og de britiske borgere, som lever i europæiske lande. Mange familier ved ikke, hvad de skal. Kan vi blive ved med at sende børnene i skole, hvad med vores sundhedsforsikring, hvordan skal det gå for os? Det er vigtigt for os at gøre hvad vi kan for at deres arbejdsforhold bliver afklaret, understregede Margrethe Vestager.

Brexit begynder med to agenturer
Lægemiddel- og bankagenturererne skal ligge i EU27′s område, og beslutningen om flytning træffes alene af de 27 resterende medlemslande, fastslås det i Berlaymont.

- Beslutningen er ikke en del af brexitforhandlingerne, men en konsekvens af brexit, siger en talsmand i et kort videoklip fra kommissionen.

Man kan vel formode, at premierminister Theresa May som minimum afviser at betale for flytningen ud af London, når hun modtager EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker og EU-chefforhandler Michel Barnier i 10 Downing Street onsdag 26. april. (Dj/230417)

www Forespørgselsdebatten 20. april om den danske forhandlingsposition i forhold til den forestående britiske udmeldelse af EU

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.