Fire mandater om økonomisk genopretning efter koronaviruskrisen

Af Claus Djørup
Nye Borgerlige var eneste parti imod samtlige fire mandater i europaudvalget fredag 12. juni. Dansk Folkeparti voterede nej til to, mens Enhedslisten sagde nej til et enkelt mandat.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fik opbakning til sine to forhandlingsmandater vedrørende tilpasning af samhørighedspolitikken, dvs. overførsler og lån målrettes lande, der er hårdt ramt af koronaviruskrisen.

De to forslag kendes som REACT-EU og CPR-forordningen.
Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti voterede nej til begge, mens Enhedslisten sagde ja til CPR-mandatet og nej til REACT-mandatet. (REACT er formentlig en sammentrækning af ‘Renewable Action‘)

– Nu skal der igen sendes penge sydpå. Vi kan naturligvis ikke støtte, at Danmark skal sende flere penge, sagde Peter Seier Christensen (NB) om sine nej’er.

Strukturfonde ombygges til kriseredskab
REACT-forslaget indebærer, at økonomisk genopretning efter Covid-19-pandemien tilføjes som en ny målsætning i samhørighedspolitikken, der dermed gøres mere brugbar som økonomiske kriseredskab. Det drejer sig om 55 milliarder euro (410 mia. kr.) frem til og med 2022.

Midlerne i strukturfondene skal dels frigives hurtigere, dels undgå opbremsning af aktiviteterne ved overgangen fra en syvårsbudgetperiode til den næste i 2021. Videre bortfalder krav om national medfinansiering, og i år kan man få udbetalt halvdelen i år for at løbe programmerne hurtigere i gang.

Det gælder dog stadig i disse tider, hvor statsstøttegodkendelser fyger ud af Berlaymont, at disse programmer skal overholde EU’s statsstøtte- og konkurrenceregler.

EU-støtte til flytning af egnsudviklingskonkurrence
Det andet forslag er en ny rammeforordning for en række fonde, der skal gælde i den næste periode 2021-2027. (Det oplyses ikke, hvad CPR er forkortelse for i denne sammenhæng, men det er ikke byggevareforordningen, som har samme akronym i sit navn.)

Søren Bo Søndergaard (EL) sagde ja til CPR-mandatet, fordi regeringen trods alt ”lægger vægt på”, at ministerrådet og ikke kommissionen afgør, om undtagelsesbestemmelser skal aktiveres.

Jeppe Kofod bekræftede over for Enhedslistens EU-ordfører, at han afviser kommissionens forslag om midlertidig svækkelse af forbuddet mod støtte til udflytning af virksomheder. Midler fra fondene og for den sags skyld national støtte ikke må kunne anvendes til flytning af virksomheder rundt i EU.

I øvrigt forhandler den danske regering under forudsætning af, at det ikke foregriber budgetforhandlingerne om selve budgettet, dvs. Danmark binder sig ikke på forhånd til de 55 mia. euro.

Jeppe Kofod advarer mod ny rolle til EP i hasteprocedure
– Uden at have et budget, uden at have pengene at gøre med, kommer man og beder om mandat til at bruge pengene, sagde Jens Rohde (R) og skosede Socialdemokratiet og Venstre for at overbyde hinanden i at være budgetrestriktive.

De radikales EU-ordfører ryster på hovedet af, at Danmark satser på ministerrådet, som er den mest tilknappede EU-institution. Han ønsker, at EU-parlamentet medinddrages i en hasteprocedure i fordelingen af kriseeuro.

– Jeg kan godt blive overrasket over, at Jens Rohde er overrasket over, at Venstre gerne vil have pengene, før de bruges, stak Kim Valentin (V) tilbage.

– Hvis vi ikke får kriterierne på plads, så vil det trække yderligere ud, før pengene kan komme ud og arbejde. (…) Det kan trække ud i lang tid, hvis vi skal have nye procedurer, f.eks. at EU-parlamentet skal have særlig rolle, svarede Jeppe Kofod.

EIB får kapitaludvidelse til klima og digitalisering
Kapitaludvidelse for 100 mia. Euro (745 mia. kr.) i den europæiske investeringsbank EIB og en lånefacilitet i EIB for myndigheder er to forslag, der indgår i EU-topmødet den 18. juni.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) fik bred opbakning til de to forhandlingsmandater. Her voterede alene Nye Borgerlige nej.

‘Life Science’, CO2-fangst og -lagring, kunstig intelligens og sikker 5G er blandt de industrielle økosystemer, som Simon Kollerup fremhæver som afgørende for dels EU’s modstandsdygtighed mod kriser, dels den grønne og digitale omstilling, men samtidig skal statsstøtte minimeres i EU-kommissionens genopretningplan.

Statsstøtte med måde
– Kontrol med statsstøtte er et centralt princip i det indre marked, som vi ikke bør gå på kompromis med, siger den danske erhvervsminister med adresse til sine EU-kolleger.

– Regeringen arbejder fortsat for at begrænse brugen af statsstøtte, og at der er faste rammer, når en sådan støtte alligevel skal bringes i spil eksempelvis ved styrkelse af økosystemer, hvor statsstøtte bør begrænses til at udbedre markedsfejl eller overkomme store samfundsmæssige udfordringer såsom den grønne omstilling, fortsætter Simon Kollerup.

EIB’s kapitaludvidelse deles i 10 mia. euro i indbetaling og 90 mia. euro i øgede garantier. De skal mobilisere op til 500 mia. euro til investeringer i klima og digitalisering.

Danmarks ejerandel er 2,64 %, dvs. knap to milliarder kroner af de 10 mia. euro samt øgede garantier for knap 18 mia. kr.

Lånefacilitetens formål er støtte af offentlige investeringer skal støtte investeringer i bl.a. energi- og transportinfrastruktur, fjernvarmenet og isolering af bygninger i de regioner, som er mest berørt af omstillingen til en klimaneutral økonomi.

Det er et af elementerne i mekanisme for retfærdig omstilling og handler især om polske kulminearbejdere.

Kim Valentin (V) opfordrede til at være opmærksom på, at EIB’s långivninger ikke fokuserer på fastholdelse af arbejdspladser frem for skabelse af nye grønne og digitale arbejdspladser.

Nye Borgerlige vil ikke betale for omstilling to gange
Peter Seier Christensen vil ikke kaste penge i klimaindsatsen.

– Herhjemme taler vi om klimaindsatsen som noget, der ikke vil koste noget, men alligevel vil man rejse 3800 mia. kr. (500 mia. euro) til klimaindsats og digitalisering, sagde Peter Seier Christensen om sit tredje nej den dag.

– Det andet forslag handler om, at Danmark skal være med til at støtte omlægning i lande, der er meget afhængig af fossile brændsler. Fordi Danmark er gået foran og har omstillet tidligt, skal vi nu også betale for lande, der ikke har gjort det. Det giver ikke mening, sluttede NB’s EU-ordfører om partiets fjerde nej. (Dj/140620)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.