R, SF og K er S-regeringens kernestøtter i EU

Her er de fem mandater, som Venstre voterer nej til i indenrigspolitisk skattestrid om finansiering af større EU-udgifter

Af Claus Djørup
Venstre voterede sammen med Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige nej til fem centrale mandater til finansminister Nicolai Wammen (S) og statsminister Mette Frederiksens (S) forhandlinger i EU om langtidsbudgettet 2021-2027 og genopretning efter koronaviruskrisen (‘recoveryfond’ på folketingsk).

Venstres nej er en kvittering for, at regeringen ikke besvarer spørgsmålet om den hjemlige finansiering at det større EU-bidrag – eller bare garanterer, at det ikke skal ske ved skatteforhøjelser, som man kunne høre i spørgetimen med statsministeren en time efter europaudvalgsmødet tirsdag 16. juni.

– Det vil være gift for danske virksomheder, hvis skatter og afgifter sættes op og danske arbejdspladser sendes ud af landet. (…) Det vil være helt uansvarligt at udskrive en ny milliardregning uden at anvise den finansiering, som statsministeren efterspurgte i spørgetimen i sidste uge, sagde partiformand Jakob Ellemann-Jensen (V).

– Det er en forunderlig tilgang til de forhandlinger, at Venstre skriver under på en regning, som regeringen gør, hvad vi kan, for at gøre så lille som overhovedet muligt. (…) Venstre er desværre ved at skrive sig ud af et bredt europapolitisk samarbejde, replicerede Mette Frederiksen.

Konservative: Ingen direkte EU-skatter
Søren Pape Poulsen (K) løftede fligen for, hvorfor Det konservative Folkeparti står bag budget- og koronafinansmandaterne: – I det mandat, der er givet, er EU afskåret fra at kunne opkræve nye skatter og afgifter direkte hos borgere og virksomheder.

– Det er vigtigt at få bekræftet, at det ikke handler om noget som helst med finansiering, men at det er regeringen, der har ansvaret, og at dem, der giver mandat, på intet tidspunkt har ansvar for finansieringen af en eventuel ekstraregning, spurgte de konservatives partiformand og i virkeligheden med adresse til sin Venstrekollega.

– Det kan jeg bekræfte, svarede Mette Frederiksen.

Hun afskriver sig muligheden for et veto, fremgik af et svar til Pernille Vermund (NB): – Jeg vil ikke anbefale, at Danmark blokerer for, at Europa kan have et budget. Risikoen for, at Europa ville falde sammen, er ganske enkelt for stor.

De fem fortrolige mandater
Fire mandater vedrører forordningsforslag i forbindelse med Covid-19-genopretning og et det næste syvårsbudget, der blev diskuteret bag lukkede døre morgen og formiddag i europaudvalget tirsdag 16. juni:

1) Genopretningsfacilitet på 603 mia. euro (4492 milliarder kroner eller cirka det dobbelte af det danske bnp) i løbende priser.

2) Oprettelse af InvestEU-programmet med garantier for 1000 mia. euro

3) Oprettelse af et instrument for teknisk støtte til gennemførelse af reformer

4) Ændringer i oprettelsen af et solvensstøtteinstrument under den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) for virksomheder

5) Den syvårige budgetramme 2021-2027

Topmøde
Diskussionen kan fortsætte onsdag (17. juni), når statsminister Mette Frederiksen møder op i udenrigsnævnet kl. 8 og derefter i europaudvalget for at forelægge dagsorden for det virtuelle EU-topmøde fredag 19. juni kl. 10.

Topmødet vil handle om syvårsbudgettet og genopretningsplanen.

Kl. 13 stiller Peter Skaarup (DF) to onsdagsspørgsmål til finansminister Nicolai Wammen om 1) finansiering af øget EU-bidrag via skatteforhøjelser eller besparelser og 2) gaveelementet i EU’s fælleshjælpefond.

To åbne mandater
Venstre voterede ja til to mandater angående ændringer i det indeværende budget, der blev afgjort for åbne døre med bred støtte.

Her sagde DF og NB nej til budgetændringsforslaget om fortsat støtte til humanitær støtte til flygtninge, der opholder sig i EU’s nærområder som følge af krigen i Syrien. Den danske regering lægger vægt på, at merudgifterne finansieres via omprioriteringer på grund af det store udgiftspres både i EU og nationalt som følge af Covid-19.

DF, Enhedslisten og NB sagde nej til andre budgettilpasninger i år, der er affødt af Covid-19-initiativer.

Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige sagde dermed nej til samtlige syv mandater, Enhedslisten til seks og Venstre til fem i tirsdagens europaudvalgsmøde.

Liberal Alliance og Alternativet er ikke repræsenteret i europaudvalget. (Dj/170620)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.