Det Nick Hækkerup mente om EU-domstolen …

* Justitsministeren: EU-domstolen har mindre legitimitet end folkevalgte til at lovgive
* Eva Kjer Hansen: Nick Hækkerup banket på plads af efterfølgeren
* Danmark klar med forslag om dissens i EU-domme
* Samråd 2. juni om konsekvenser for politiets arbejde

MATTIAS TESFAYE: EU-DOMSTOLEN GÅR FOR VIDT

Af Claus Djørup
Nick Hækkerup krydrede sin tid som justitsminister med bramfrie udsagn om EU-domstolens aktivisme. ”Med EU-Domstolen ved man ikke, hvad juraen er, for den finder de på undervejs” eller ”EU-Domstolen skaber ret uden demokratisk legitimitet.”

Folkevalgte politikere har mere legitimitet end EU-domstolen til at lovgive, forklarer justitsminister Mattias Tesfaye (S), når han forsøger at udlægge forgængeren, Nick Hækkerups (S) syn på EU-domstolen.

Fem måneder og et ministerskifte skulle der til, før Justitsministeriet fandt plads i kalenderen til europaudvalgsformand Eva Kjer Hansens (V) samråd om den daværende justitsministers EU-domstolskritiske udtalelser i folketingssalen den 23. november 2021, da et kontroversielt lovforslag om telelogning blev førstebehandlet.

Regeringen går fuldt ind for EU-samarbejdet, overholdelse af EU-retten og EU-domstolen som institution, forsikrede Mattias Tesfaye i europaudvalget onsdag 11. maj, inden han på sin tiende dag som justitsminister kastede sig ud i en balanceakt mellem respekt for EU-domstolen og enighed med forgængeren.

EU-domstolen har tendens til at være mere retsskabende end danske domstolen, og EU-domstolen er gået langt videre end Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, sagde Tesfaye.

-Danske domstole er tilbageholdende med at anlægge dynamiske fortolkninger af danske love og bekendtgørelser. Det er en legitim diskussion, at vi ser EU-domstolen træde et skridt længere frem end vi er vant til i Danmark og også dømme uden direkte afsæt i hverken traktater eller direktiver, men på en måde hvor de forsøger at fortolke lovgivernes hensigter ind i samtiden.

- Det er ikke illegitimt eller antidemokratisk, men det gør bare, at det en mere offensiv domstol end vi er vant til at se fra dansk side, og det er en helt rimelig diskussion, som er blevet rejst af den tidligere justitsminister, sagde efterfølgeren.

Langt fra dansk tradition
Det centrale spørgsmål for Eva Kjer Hansen i samrådet var, om regeringen mener, at EU-dommere ikke skeler til traktater eller sekundære retsakter.

-Det er kernen i vores EU-samarbejde, hvor vi har bygget et system op, hvor vi har en domstol, der afgør retstvister. Bakker regeringen op om domstolen eller mener regeringen, at EU-dommere bare finder på noget jura undervejs? spurgte Eva Kjer Hansen.

Det er legitimt at diskutere EU-domstolens retsskabende virksomhed, der ligger langt fra danske domstoles normale virke, fastholdt den ny justitsminister.

-Jeg er nogle gange uenig i, hvor frit, hvor fleksibelt, hvor offensivt retsskabende de tillader sig at dømme, sagde Mattias Tesfaye om EU-dommerne.

Eksempler: Metock og aldersdiskrimination
Blandt hans eksempler på domme uden afsæt i traktat eller retsakt er Metockdommen fra 25. juli 2008 om opholdsdirektivet, hvor EU-dommerne gav ret til familiesammenføring til tredjelandsborgere.

Den dom fik i øvrigt daværende justitsminister Lene Espersen (K), som kort tid efter blev partiformand og økonomi- og erhvervsminister, til at kritisere EU-domstolen for at politisere ved at vende 180 grader i forhold til en tidligere afgørelse.

Et andet eksempel på domstolens aktivististiske fortolkningsstil er fra 2005 i Mangold-sagen, hvor EU-domstolen fastslog et EU-retligt princip om forbud mod aldersdiskrimination, og det tog ”hverken afsæt i traktater eller sekundære retsakter”. Det forbud gik den danske højesteret imod i 2016.

Mattias Tesfayes ministerium vil i øvrigt udarbejde en liste tilsvarende eksempler på aktivistiske og fortolkningsudvidende EU-domme.

EVA KJER HANSEN: LOVGIVERNE SKAL VÆRE MERE PRÆCISE
-Jeg glæder mig over, at den ny minister på området har banket sin forgænger godt og grundigt på plads ved i dag at fastslå, at selvfølgelig har dommerne ved EU-domstolen en demokratisk legitimitet, opsummerede Eva Kjer Hansen efter samrådet.

Fagpressebureauet: Strækker EU-domstolen sig for vidt og fortolker for bredt?

-Det kan man altid få en interessant drøftelse af, men domstolens mulighed for at fortolke afhænger af, at lovgiverne giver et råderum i lovgivningen til at man kan fortolke, svarer Eva Kjer Hansen.

Lovgiverne må man gribe i egen barm som politiker og blive mere stringent i forhold til lovgivningens udformning og fjerner mulighed for tvivl om, hvad lovgiver har ment.

Hun efterlyser konkrete forslag fra justitsministeren til opstramning ud over forslaget om dissens i EU-domstolens afgørelser.

-Det med dissens er et udmærket initiativ, og det bakker Venstre op om, men når man kommer med en så stærk kritik af EU-domstolens gøren og laden, så mangler regeringen at følger op på EU-plan.

Det er vigtigt for mig at slå fast, at sagen i dag handlede om hvorvidt den danske justitsminister ikke mente, at havde noget legitimitet, og at dommerne ved EU-domstolen bare kunne stikke en finger op i luften og så afhængig af hvilken vej blæser kunne dømme. Det glæder jeg mig over, at den nye minister tog afstand til i dag.

Fagpressebureauet: Skulle lovgiverne her på Christiansborg også interessere sig for kommaerne i forordnings- og direktivforslag?

-Det skulle vi absolut, men det kræver, at vi får kendskab til, hvad der er på vej i EU-systemet på et langt tidligere tidspunkt end vi gør i dag, svarer Eva Kjer Hansen.

- Det siger det sig selv, at vi ikke overhovedet ikke kan rykke et komma, når 25 procent af mandaterne forelægges europaudvalget i samme uge, som trilogdrøftelserne går i gang. Det er et voldsomt problem for nationale parlamenters muligheder for at øve indflydelse på EU-lovgivningen.

-Det kræver, at den danske minister tager ansvar på sig og er grundig i forhold den danske linje og de danske bidrag. Det er helt afgørende, at man har dyb respekt for, at når der opstår tvister, så er det rigtig rigtig vigtig, at vi i et samarbejde som EU har en domstol, som kan afgøre hvad man strides om.

- Vi fik fastslået, at regeringen dog mener, at EU-domstolen har legitimitet, slutter Eva Kjer Hansen.

HVILENDE FORSLAG OM DISSENS
Udenrigsministeriet følger som regeringens EU-koordinator sagerne ved EU-domstolen tæt og afgiver indlæg som tredjepart – intervenerer – i 40-60 sager om året for at påvirke eller inddæmme retsudviklingen.

Videre afventer Udenrigsministeriet en passende lejlighed til at fremsætte et forslag om dissens – mindretalsudtalelser – i EU-domme. I dag fremgår dommernes uenighed ikke af afgørelserne fra domstolen i Luxembourg.

Forslaget om indførelse af dissens ved EU-domstolen blev forberedt allerede forud for åbningen af ”Konferencen om Europas fremtid” og koordineret mellem ministerierne på embedsmandsplan, så det kunne indgå som dansk indspil under konferencen.

Lejligheden har endnu ikke budt sig, fordi fremtidskonferencen fokuserede borgernes idéer og forslag.

”I takt med at Konferencens rammer udviklede sig, blev det stadigt klarere, at formålet ikke var, at regeringerne og EU’s institutioner selv skulle fremsætte forslag,” konstaterer Udenrigsministeriet i ren kommunikation med Fagpressebureauet.

I stedet prioriterede man fra dansk side at støtte de forslag og ønsker på plenarforsamlingerne, der handlede om øget åbenhed og demokratiske værdier.

”Det har på den baggrund været vurderingen, at der ikke var en egnet anledning til at spille det forberedte indlæg ind i konferencen,” slutter Udenrigsministeriet.

SAMRÅD 2. JUNI OM KONSEKVENSER FOR POLITIETS OPKLARINGSARBEJDE
Substansen i telelogning endevendes i retsudvalget torsdag 2. juni (dagen efter folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet) i et åbent samråd med justitsministeren, som er indkaldt af retsordførerne Peter Skaarup (DF), Preben Bang Henriksen (V) og Britt Bager (K).

Mattias Tesfaye skal redegøre for, om politiet fortsat – efter EU-dommen afsagt den 5. april 2022 i sag om generel og udifferentieret logning – anvender muligheden for at tilgå loggede oplysninger. I benægtende fald vil de gerne høre, hvad det betyder for politiets efterforskning af alvorlige forbrydelser.

Dette offentlige møde i retsudvalget vil være en fortsættelse af europaudvalgsmødet den 11. maj om Nick Hækkerups kritik af af EU-domstolen i telelogningssagen.

EU-domstolen besværliggør politiets opklaring
-Jeg er enig med den tidligere justitsminister i, at EU-domstolen i sin praksis har gjort det sværere for politiet at opklare grov kriminalitet, og at EU-domstolen bør kritiseres for sin fortolkning af EU-retten på logningsområdet, erklærede justitsminister Mattias Tesfaye i europaudvalget.

-Det skyldes navnlig, at EU-lovgiver med databeskyttelsesdirektivet udtrykkeligt har bestemt, at kommunikationshemmeligheden kan fraviges, hvis det er nødvendigt for at opklare og retsforfølge straffesager. Der er ingen kvalifikation i direktivet af, hvilke typer straffesager der er tale om.

Lovgivning indeholder generel logning
-EU-lovgiver har altså ikke begrænset muligheden for at pålægge en teleudbyder en generel og udifferentieret logning til kun at gælde sager om national sikkerhed som f.eks. terrorsager, konkluderede Mattias Tesfaye.

Dette har mange andre lande givet udtryk for under de mange logningssager, der har været indbragt for EU-domstolen, fordi der er tale om et effektivt efterforskningsværktøj i sager om bl.a. drab, voldtægt og røveri, understregede han. (Dj/190522)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.