Bárður á Steig Nielsen: Rigsfællesskab yder sikkerhed og lav rente
Færinger risikerer fordobling af renten
Michael Zilmer-Johns: Statsforbund og tilvalg
Karsten Hønge: Tynd relation mellem Færøerne og Grønland
Rasmus Jarlov: Der skal også være fordele for Danmark
Færøske partier forhandler om ny ordning

Af Claus Djørup
Færøerne skal en nedskrevet, juridisk ret til at melde sig ud af rigsfællesskabet ligesom Grønland – for at gøre det nemmere at blive i rigsfællesskabet, foreslår Sambandspartiet.

Meningen er at styrke sammenholdet i de tre lande, når man kan sige, at man forbliver frivilligt i rigsfællesskabet. Diskussionen vil så dreje sig om mere jordnære ting af betydning for færingers dagligliv, kan man forstå Sambandspartiets formand og tidligere lagmand, Bárður á Steig Nielsen.

– Hvis der er et flertal for løsrivelse på Færøerne, så er det en beslutning på Færøerne og ingen andre steder, fastslår Bárður á Steig Nielsen.

Han præsenterede Sambandspartiets udspil ”Nyt Samband – et selvstyrende land land i riget” ved en konference den 6. februar i Landstingssalen. Det handler ikke om løsrivelse, men om mere selvstyre og kunne agere mere selvstændigt internationalt ikke mindst ved indgåelse af fiskeri- og frihandelsaftaler.

– Sambandspartiet arbejder for at styrke rigsfællesskabet. Vi mener, at det kan lade sig gøre inden for de nuværende rammer og grundloven, at vi får et større albuerum på den udenrigspolitiske område, siger Bárður á Steig Nielsen.

Hjemmestyreloven er fra 1948
Sambandspartiet ønsker den 77 år gamle hjemmestyrelov afløst af en selvstyrelov, der indeholder dels tydeligere rammer for udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, dels en uigenkaldelig bestemmelsesret over overdragne områder, dels stadfæstelse af retten til at erklære uafhængighed.

– Jeg plejer at sige, at i dette rigsfællesskab er vi borgere helt oppe fra Arktis og ned til Middelhavet. Vi kan flytte mellem landene og har fulde rettigheder til alting, og i Danmark er man inde i EU, også erhvervslivet, siger Bárður á Steig Nielsen om færingers rettigheder og uddannelses- og arbejdsmuligheder som danske statsborgere.

Økonomisk sikkerhed
Han afviser en formel opløsning af rigsfællesskabet, der i selvsamme nanosekund afløses af en ny konstruktion mellem Danmark, Grønland og Færøerne, der også kunne medføre en varig ændring af færingers muligheder i EU og usikkerhed i banksektoren.

– Hvis vi tager os ud af rigsfællesskabet, så mister vi også rettigheder og økonomisk rygdækning – jeg taler ikke om bloktilskud – i form af kreditvurdering fra Moody’s osv. De ved, at Danmark står som rygdækning over vores økonomiske situation.

– Derfor har vi en høj ‘rating’ i dag, næsten lige så høj som i Danmark. Mister vi den, så betyder det noget for hver enkelt borger på Færøerne, for så bliver huslån meget dyrere.

Han kigger til Island med en huslånsrente på mod mod 10 procent, mens færinger slipper med under 5 % på Færøerne. Det islandske låneniveau ville koste 9.000 kr. mere om måneden for et lfærøsk ån på 2 mio. kr.

-Det betyder noget for folk, siger Bárður á Steig Nielsen.

Fæxit indskrænker muligheder
Det skal stå helt klart, hvad det betyder for den enkelte færing både økonomisk og rettighedsmæssigt, hvis man forlader rigsfællesskabet for at melde sig ind i en anden sammenslutning eller struktur.

-Det skal analyseres langt nærmere, og den beslutning kan slet ikke tages på det nuværende grundlag, understreger Bárður á Steig Nielsen

Med udgifter til politi, retsvæsen, søværn og andet yder den danske statskasse ca. en milliard kroner årligt til Færøerne, hvoraf 600 millioner er bloktilskud.

– En milliard svarer til, at vores indkomstskat eller momssats skulle forhøjes med næsten 50 %. Det betyder stadig noget økonomisk, men det er ikke det, som skal definere os som en del af rigsfællesskabet. Det, der skal definere os, er alle de muligheder og rettigheder, som vi får som folk og land og samfund ude i verden, erklærer han.

– Vi skal forblive medlem af NATO gennem Danmark, og i en urolig tid som nu står vi stærkere sammen i rigsfællesskabet end hver for sig, slutter Bárður á Steig Nielsen.

DIPLOMAT: STATSFORBUND MED DELING AF SUVERÆNITET

Det er ikke blot Danmark, men andre lande og organisationer, som skal anerkende Færøernes og Grønlands selvstændigere status, påpegede fhv. ambassadør Michael Zilmer-Johns, som har sloges i Nordisk Råd mod holdningen, at enten er man en stat eller ej. Af samme årsag boykotter Grønland Nordisk Råd.

Han diagnosticerede, at af historiske grunde havde Færøerne længere tid og styrede i langt højere grad selv udviklingen fra fattigt subsistenssamfund til rig velfærdsstat end den tilsvarende proces i Grønland.

-Derfor ser vi i dag, at spændingerne mellem Danmark og Grønland er meget stærkere end mellem Danmark og Færøerne.

Han foreslår at vende udgangspunktet – enhedsstaten – på hovedet ved at lade tre selvstændige nationer gå ind i et statsforbund, hvor der afgives suverænitet til et fællesskab, der kunne forestå bl.a. militært forsvar i Nordatlanten, retssystemet, pengepolitik, uddannelse og kongehuset.

Tilvalg
Så vil det være et aktivt tilvalg og ikke en historisk arv, man slæber rundt på, mener han. Det vil ikke være en magisk løsning, men det vil give et bedre udgangspunkt for fælles løsninger.

– Når man er en stat, kan man dele suverænitet som vi gør i EU. Jeg forestiller mig, at Færøerne og Grønland selvfølgelig skal være medlemmer af FN, NATO og Nordisk Råd i egen ret og have ambassader ligesom Island, siger Michael Zilmer-Johns.

Endelig skal Danmark være storsindet og fortsætte med at levere et økonomisk sikkerhedsnet lidt à la EU-fondene.

Nordisk blokering
Danmark arbejder for, at Færøerne og Grønland får deres egen stemme i Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd, pointerede Louise Elholm (V), som er tidligere nordensminister.

Grønland bliver formand for Arktisk Råd til maj på vegne af kongeriget, og det vil give erfaringer om udenrigspolitisk autonomi, som også Færøerne kan bruge, anførte selvstændig konsulent Nauja Bianco på høringen.

Tynd relation mellem Færøerne og Grønland
Karsten Hønge (SF) berettede, at forsøg på forskellige former for parlamentariske mødeinitiativer mellem de tre lande ikke er vellykkede. Stemningen kan være giftig, fordi grønlændere synes, at de ikke rigtig har noget at snakke med færinger om angående Arktis, og det er færingerne noget trætte af.

Hans pointe er, at rigsfællesskabet er relation mellem Danmark og henholdsvis Grønland og Færøerne, mens relationen er tynd mellem Grønland og Færøerne.

Danmark forbliver storebror
Rasmus Jarlov (K) efterlyste et mere konkret bud en ny konstruktion med mere selvbestemmelse til Grønland og Færøerne. Ingen kan være imod ligeværdighed – men hvordan?

Han udelukker på forhånd, at det er med en tredjedel stemmer til hver rigsdel. Den union ville blive indholdsløs, for så er Danmark ikke villig at lægge meget op i den. Der skal også være fordele for Danmark, præciserer han med særlig adresse til Grønland.

Sambandspartiets folketingsmedlem, Anna Falkenberg, replicerede, at hun ikke tænker på en sådan model med lige stor vægt til de tre lande. Færøerne ønsker at kunne varetage egne interesser i internationale fora. Det økonomiske sikkerhedsnet – lave renter – skal med ind i den ny konstruktion.

FORHANDLINGER PÅ TINGANES
Lagmanden har indkaldt de færøske partier til forhandlinger om en ny struktur for rigsfællesskabet.MF Anna Falkenberg forventer et resultat inden rigsmødet til sommer. Hendes udgangspunkt er bevarelse af eksisterende rettigheder, en fælles grundlov og et kongehus.

Statens udkigspost i Tórshavn noterer, at den færøske politiske debat ikke er særlig konkret, når det kommer til ønskerne til indholdet i en ny ordning.

– Der er på tværs af alle partier enighed om, at det mest centrale spørgsmål er Færøernes udenrigspolitiske beføjelser, herunder at Færøerne skal have mulighed for at repræsentere sig selv i og være medlem af internationale organisationer, hedder det i den offentlige rigsombudsrapport.

Folkeafstemning er ikke givet
Javnaðarflokkurin (Socialdemokraterne), Tjóðveldi (Republikanerne), Framsókn (neoliberale) og Fólkaflokkurin (konservative) taler om (tre) selvstændige lande i et fællesskab med hinanden.

”Partierne er mindre præcise, når det kommer til både den grundlæggende konstruktion, altså om Færøerne bør træde ud af riget for – som selvstændigt land – at knytte sig til Danmark i et aftalebaseret forhold, og til spørgsmålet om processen herfor.”

Det er ifølge lagmand Aksel V. Johannesen (JF) for tidligt at tilkendegive, om der skal afholdes en folkeafstemning om en ny ordning. Først efter en afklaring på Færøerne og efterfølgende forhandlinger med regeringen vil det stå klart, hvilken ordning der bliver tale om, og om det vil blive nødvendigt med en folkeafstemning.

Fólkaflokkurins tilgang er ”et fællesskab mellem riger” (statsforbund). Partiformand Beinir Johansen udtaler, at det ideelle er at få bloktilskuddet væk og at overtage de resterende sagsområder fra Danmark: – Det afgørende er, at vi bliver en selvstændig nation og selv kan afgøre, hvad vores fremtid indebærer.

Det socialliberale liberale samhørighedsparti Sambandsflokkurin ønsker som sagt en ny selvstyrelov med udvidede udenrigspolitiske handlemuligheder, fuldkommen autonomi for færøske myndigheder på overtagne områder samt cementering af en ensidig ret til at beslutte at træde ud af riget.

De fælles anliggender skal grundlov, valuta, kongehus, retssystem, politi, anklagemyndighed, kriminalforsorg, udenrigs- og sikkerhedspolitik samt delvist forsvarspolitik.

Framsókn lægger vægt på, at al magt forankres på Færøerne, og at selvbestemmelsesretten, herunder retten til fuld selvstændighed, bekræftes formelt.
Partiet fremhæver, at statsminister Mette Frederiksen (S) har inviteret til et ligestillet samarbejde.

Lige så rige som Danmark
”Det er en invitation, som jeg mener, vi bestemt bør tage imod. Så kan det ske under processen, at der er forskellige opfattelser af, hvad der ligger i begrebet ”ligestillet samarbejde”. Vi mener, at det er afgørende, at vi bliver en selvstændig stat. Vi mener, at det også har betydning, at vi bevarer et godt samarbejde med Danmark,” siger partiformand Ruth Vang.

Hun lægger vægt på, at Færøerne skal bære det økonomiske ansvar selv. Partiet ønsker en fortsat reduktion af statens tilskud til Færøerne.

-Vi er et land. Vi er lige så rige pr. indbygger som Danmark. Vi kommer til at tage ansvar for os selv økonomisk – 100 procent, erklærer Ruth Vang.

Øge selvstyret
Det kristelige Miðflokkurin lægger vægt på at få rettigheder som en selvstændig stat, men samtidig bevare den nuværende ordnings fordele og rettigheder.

Partiet har som det eneste italesat muligheden for, at Færøerne udvikler sit selvstyre ved at overtage yderligere sagsområder inden for de gældende rammer, skriver rigsombudet.

Basefaciliteter som NATO-bidrag
”Alle partier er enige om, at Færøerne fortsat skal være medlem af NATO og bidrage til egen og regionens sikkerhed, men finder med forskellige begrundelser ikke, at det vil være rimeligt/muligt, at Færøerne skal betale 2 endsige 5 pct. af BNP til organisationen,” konstateres det.

De tager et argument frem, som Danmark tidligere har anvendt som forsvar for forholdsvis lavt forsvarsbudget, nemlig kvalitet.

”Færøerne som selvstændigt land kan bidrage på andre måder til sikkerheden i Nordatlanten, f.eks. ved som Island at stille land eller havnefaciliteter til rådighed eller bidrage i forbindelse med overvågning af luftrummet over Færøerne, når det er blevet et færøsk anliggende,” slutter rigsombudsrapporten. (Dj/140225)

[Note: Kontrollen med overflyvning af Færøerne er delegeret til lufthavnstårnet i Keflavik]

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.