3F: EU-mindsteløn fører til gule veste

Mistro til EU-domstolen blokerer dansk accept af EU-mindsteløn

Af Claus Djørup
-Der, hvor man har en mindsteløn f.eks. i Frankrig, ser man demonstrationer og gule veste..

Sagt af 3F Transports formand, Jan Villadsen, ved optakten til overenskomstforhandlingerne med Dansk Industri.

DI’s adm. dir. Lars Sandahl Sørensen, stod ved siden af og konstaterede med et kig rundt i Europa, at det ikke sætter gode standarder for medarbejderne eller skaffer virksomhederne fleksibilitet, at parlamenter beslutter mindsteløn.

Med enkelte undtagelser er politikere og arbejdsmarkedsorganisationer enige om, at mindsteløn vil underminere det danske arbejdsmarkedssystem. Mindsteløn bliver hurtigt til maksimumløn, påpeger mange. Det er vejen til gule veste.

Et par dage efter EU-kommissionens fremsættelse af en høringsskitse var den danske EU-kommissær i Danmark med en betryggelse om, at der lægges stor omhu i ikke at genere den danske model:

Margrethe Vestager beroliger
- Det er beskyttet i traktaten, at man har forskellige måder at indrette sit arbejdsmarkedssystem på. Derfor er der ingen intention om at gøre noget, der kan genere den danske model for at fastsætte lønninger. Målet er at sørge for, at dem på det absolutte lavtlønsområde får lidt mere at gøre med, erklærede EU-kommissær Margrethe Vestager.

- Spørgsmålet om mindsteløn er ikke far fetch (langt ude, red.), kan man se i den danske diskussion, hvor man lige har lavet en bred politisk aftale om at fastsætte mindsteløn på transportområdet. Så det er ikke nogen fremmed overvejelse at sørge for en dækning, som alle er omfattet af, fortsatte kommissæren, forsatte topkommissæren.

Margrethe Vestager opfattelse af aftalen, der er en opfølgning af DA og FH’s fælles anbefalinger om indsats mod social dumping, deles ikke af parterne. De betragter det ikke som en mindsteløn i EU-kommissionens forstand, at udenlandske chauffører, der kører cabotage og kombikørsel (indenrigsfragt) i Danmark, skal have en indkomst svarende til overenskomstniveauet hertillands.

Sætter medlemskab på spil
Det etablerede Danmarks modstand mod forslaget er så stærk, at tanken om dansk udmeldelse ad åre melder sig, hvis det går som frygtet, nemlig at EU-domstolen trods EU-kommissærers forsikringer afsiger en dom, der fejer alle garantier og politiske intentioner til side.

Det handler nemlig ikke bare om arbejdsmarkedsmodellen, men den danske samfundsmodel, siger EU-parlamentsmedlem Marianne Vind (S), som har en fortid som næstformand i HK/Privat.

Det vil stille spørgsmål ved det danske EU-medlemskab, hvis et mindstelønsdirektiv vedtages som skitseret, advarer Marianne Vind. Det vil ikke ske fra dag til dag, men diskussionen tilspidses, hvis der indbringes en konkret sag for EU-domstolen.

Der vil sikkert blive vedtaget en tekst, hvor det ser ud som Danmark og andre lande er undtaget. Efter nogle år rejses der så en sag, hvor EU-domstolen underkender undtagelsen og pålægger Danmark at fastsætte en mindstelønssats, frygter Marianne Vind.

Der er også områder i den sociale søjle, hvor lovgivning kunne have samme effekt. Det er såmænd allerede sket i forbindelse med den obligatoriske barselsorlov for fædre, som betragtes som en sag for overenskomstparterne hertillands (modstanden var dog ikke entydig, fordi det forbedrede ligestillingen).

Individrettighed
Kernen er individuelle rettigheder. Hvis EU-domstolen kan finde en individrettighed i et direktiv, så kan domstolen vurdere niveauet for en rimelig løn.

Det skete med den danske ferielov, eksemplificerer Marianne Vind. ”Enhver EU-borger har ret til fire ugers ferie med løn” har EU-domstolen tolket sådan, at man har ret til erstatningsferie, hvis man bliver syg i ferien. Det var også en klage fra en nyuddannet, der førte til en gennemgribende ændring af den danske ferielov.

Dansk aftale er forskellig fra norsk lovløsning
Den danske chaufførløsning er ikke en norsk ”allmenngjøring”, hvor en overenskomst lovmæssigt udstrækkes til hele branchen, så alle skal følge overenskomsten, forklarer Marianne Vind.

Den politiske aftale indebærer, at et udenlandsk vognmandsfirma skal tilmelde sig et register og følge en af de førende overenskomster i Danmark, hvis det vil operere i Danmark. Det skal hindre, at udenlandske vognmænd underbyder.

- Det gælder kun på lønområdet og ikke på alle de andre vilkår f.eks. uddannelsesrettigheder og barselsorlov, understreger Marianne Vind.

Det gælder ikke for et dansk vognmandsfirma, der har danske chauffører, men ikke har overenskomst. Så kører de stadig videre uden overenskomst og løftes ikke op af en mindsteløn.

Rådsanbefaling mulig udvej
Hun vil nødig vælge mellem pest eller kolera – mindsteløn eller udmeldelse. Hun arbejder for, at direktivforslaget omformes til en rådsanbefaling med henstillinger. Her vil man ikke finde en individret med risiko for en EU-dom, der torpederer det danske arbejdsmarkedssystem.

Konsekvensen for arbejdstagerne vil kunne mærkes, for mindsteløn håndteres nærmest som mesteløn de steder, hvor den er indført.

- Man stirrer sig blind på, at løsningen på working poor i Europa er, at alle garanteres en vis lønindkomst. Det er genialt tænkt, at man skal sikre alle. Problemet er, at hvis man har nul-timerskontrakt eller arbejder ud fra en platform, er man ikke garanteret en vis antal timer, og så kan man ikke bruge mindstelønnen til noget.

Daglejerbegrebet vokser frem igen, og den gruppe hjælpes ikke af en mindsteløn. I stedet skulle man satse på bl.a. efteruddannelse.

20 procent af Europas handicappede er på arbejdsmarkedet. Mindsteløn vil da ikke skaffe de resterende 80 procent i job. Løsningen er at arbejde med virksomhederne om et rummeligt arbejdsmarked, påpeger hun.

Mindsteløn fastfryser lønstruktur
- Det er en misforståelse, at mindsteløn løser fattigdomsproblemer. Det løser ikke platformsarbejdernes problemer, dem med nul-timerskontrakter, falske selvstændige (arme og ben-firmaer). Alle i Europa er enige, om, at overenskomstforhandlingerne mellem parterne virker godt, siger Marianne Vind.

En mindsteløn ville udskyde det politiske arbejde med working poor og de moderne daglejere i 10-15 år.

Noget af det første, man kunne gøre, er at ophæve trojkaens begrænsninger på det område. Både Grækenland og Portugal har stadig væk områder, hvor de ikke må have overenskomstforhandlinger for EU, indskyder hun.

Lønningerne er gået ned i de 22 lande med nationalt fastsat mindsteløn, understreger Marianne Vind.

Tysk mindsteløn under 70 kr.
I Tyskland er mindstelønnen 9,19 euro (68,47 kr. ) i timen, og man skal have 12 euro (89,40 kr.) for at kunne spare op til en anstændig alderdom, der beløbsmæssigt ligger over grænsen for at kunne få supplerende socialhjælp (Grundsicherung) som pensionist. Det er 20 procent af pensionisterne afhængig af, og andelen er stigende.

Italien, Østrig, Cypern, Finland, Finland, Sverige og Danmark er de seks EU-lande, som ikke har en eller anden form for politisk fastsat mindsteløn.

Den luxembourgske arbejdsmarkedskommissær og socialdemokrat, Nicolas Schmit, stiller tre spørgsmål i den første høring:
1) Er man enig i analysen, at det er gået tilbage for lavtlønnede?
2) Hvis man er enig, hvad skal man gøre for at få flere dækket?
3) Skal man indlede en social dialog jævnfør artikel 155?

- I dag arbejder én ud af seks i Europa er i det absolutte lavtlønsområde – der hvor man tjener under 2/3 af medianlønnen. Andelen er stigende. Det vækker selvfølgelig bekymring. Derfor denne ambition om at sørge for, at der er så at sige en bund under hvor lav løn man få, siger Margrethe Vestager.

Den første høring, som netop er iværksat og varer otte uger, beskriver udfordringerne. Den følges op af høring nummer to med løsningsforslag. Herefter vil kommissionen fremlægge et egentligt forslag inden årets udgang.

Opstramning af skriftlig garanti
I høringsdokumentet skriver kommissionen, at man hverken vil sætte lønniveauet eller harmonisere. Her forsøger kommissionen at sikre en undtagelse for lande med et udbredt kollektivt overenskomstsystem, fremhæver Caroline de la Porte.

På engelsk lyder garantien: ”(…) an EU action would not seek the introduction of a statutory minimum wage in countries with high coverage of collective bargaining and where wage setting is exclusively organised through it.”

(Egen oversættelse: ”(…) en EU-beslutning vil ikke omfatte indførelse af obligatorisk minimumsløn i lande med en høj grad af kollektiv forhandling og hvor lønfastsættelse sker udelukkende herigennem.”)

Caroline de la Porte foreslår, at denne centrale sætning for de danske arbejdsmarkedsparter kan strammes ved blot at fastslå, at ”an EU action would not seek the introduction of a statutory minimum wage in countries where wage setting is exclusively organised through it.”

(Egen oversættelse: ”(…) en EU-beslutning vil ikke omfatte indførelse af obligatorisk minimumsløn i lande, hvor lønfastsættelse sker udelukkende ved kollektive overenskomstforhandlinger.”)

Fokusér på højere produktivitet
Fagforeninger undtagen i Sverige og Danmark bakker op om mindstelønsforslaget, vurderer Caroline de la Porte.

EU-kommissionens hensigt ved at lægge op til anvendelse af EU-traktatens social dialog-artikel skyldes, at en aftale mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan kunne konverteres til et direktiv.

- Hensigten med en aftale eller direktiv ville være at sætte fokus på de lavtlønnede, specielt i de fattige EU-lande. Det er dog ikke sikkert, at det er en rigtige instrument, da disse lande allerede har en minimumsløn. Man burde tænke på andre faktorer som uddannelse, innovation, og andre tiltag, som kan styrke disse landes konkurrencedygtighed, slutter Caroline de la Porte. (Dj/250120)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.