Af Claus Djørup
CO2e-afgiften på produktionsdyr indføres i 2030 med gennemsnitlig 120 kr. per ton, og den øges jævnt til 750 kr. i 2035, fremgår det af trepartsaftalen på 43 sider om klima- og naturregulering af bedrifter og arealer.

Disse satser i 2022-priser bygger på en bruttoafgift på 300 kr. per ton stigende til 750 kr. per ton, hvorfra trækkes et et bundfradrag på 60 pct. af den gennemsnitlige udledning fra den givne husdyrtype.

Bundfradragets størrelse er et incitament for mest klimaeffektive landbrugere til at reducere CO2e-udledningen, anføres det i aftalen. (Det lille ‘e’” er forkortelse for ækvivalent, dvs. lattergas, metan og andre drivhusgasser er med i beregningen)

– Landbruget får tid til at omstille sig til at bruge nye virkemidler, som ikke er fuldstændig klar i dag, siger fødevareminister Jacob Jensen (V) til Fagpressebureauet.

Ved at varsle en CO2-afgift med fem år før har landmænd en rum tid til at tilpasse sig de nye muligheder og måske komme ud af CO2-afgiften

– Det er sådan set, det drejer sig om: Landmændene handler på det og undgår afgiften. Der er ingen afgrænsning for, hvad man må bruge og ikke bruge af virkemidler. Det handler om at bruge de virkemidler, der giver bedst mening på den bedrift, men er på, siger Jacob Jensen.

Bedriftsnære data
Arbejdet med CO2-afgiften på landbruget handler ifølge aftalen ikke mindst om at tilvejebringe bedriftsnære data som grundlag for afgiften, og disse data skal om muligt indgå i et bedriftsregnskabsværktøj som ESGreen Tool.

Afgiften indrettes med dels en bagatelgrænse, dels hensyn til investeringer i klimavenlig teknologi, hvis det ellers er muligt for EU’s statsstøtteregler.

Aftalen giver en reduktion på 1,8 mio. ton CO2e i 2030, og dertil lægges en buffer, så man kommer op på 2,2 mio. ton. Afgiftsprovenuet er ca. 750 mio. kr. i 2031-32, som føres tilbage til landbrugserhvervet, oplyser skatteminister Jeppe Bruus (S).

– Opgaven er blevet mindre, værktøjet er det samme, og derfor lægger vi en buffer ind, så vi er sikre på at nå målet, svarer han på spørgsmålet om energiministeriets genberegninger under forhandlingerne.

Der tyvstartes dog med en klimaafgift i 2028 på udledninger fra kulstofrige lavbundsjorde på 40 kr. per ton CO2 og på kalkning på 750 kr. per ton CO2. Den sidste indfases over tre år.

Omvendt Dalgas
– Det er en ret stor, god aftale. Vi kommer til at forandre Danmark, og der skal stadig væk produceres fødevarer, pointerer trepartsmødernes formand, tidligere fødevareminister og folketingsformand Henrik Dam Kristensen (S) efter fem måneder, der kulminerede med en uges døgnlange forhandlinger om klima, biomangfoldighed og vandmiljø/kvælstof.

Deltagerne i trepartsmøderne viger ellers ikke tilbage for at kalde aftalen historisk, og det følges med et cadeau fra erfarne parlamentarikere til Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening, der skaber noget sammen i modsætning til polariseringen mange andre steder.

Enrico Mylius Dalgas er personificeringen af hedens tilplantning efter nederlaget i 1864 – “Hvad udad tabes, skal indad vindes“. Nu skal det vundne så at sige gives tilbage.

– Det er i virkeligheden en omvendt Dalgas. Vi laver forandringer i vores landskab, der rækker mange, mange år frem, erklærede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), da han mandag aften (24. juni) som vikar for den sygemeldte klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) præsenterede ”Aftale om et Grønt Danmark” sammen med ministerkolleger og parterne fra Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.

Arealfond
Den omvendte Dalgas etablerer en arealfond med knap 40 mia. kr. til en kvart million hektar ny skov frem mod 2045 herunder 100.000 ha til urørt skov, udtagning af 140.000 ha kulstofrige lavbundsjorde inkl. randarealer i de næste fem år, støtte til øvrig arealomlægning såsom vådområder og ekstensivering.

”Danmarks Grønne Arealfond” skal ikke blot opkøbe jord, men kan også opkøbe bygninger og hvad der kaldes anden produktionskapacitet hos landbrug, som amputeres af den ny regulering.

Ekspropriation af genstridige lodsejere
Regeringen forbereder et forslag om anvendelse af ekspropriation af klimahensyn i tilfælde, hvor en enkelt lodsejer blokerer for et større udtagningsprojekt.

Der skal plantes 31 Rold Skov’er, skalerer miljøminister Magnus Heunicke (S). Støtten til skovrejsning sættes til 75.500 kr. per ha. Det er mindre end i Michael Svarer-rapporten, men til gengæld får lodsejere fortsat hektarstøtte.

Regeringen fremlægger i 2026 en plan for genopretning af den danske natur. Denne plan er en opfølgning på EU’s nyligt vedtagne forordning om naturgenopretning.

De 15 besluttede naturnationalparker suppleres med fem yderligere parker, der åbner senest i 2030.

Naturdyrkere
Den omvendte Dalgas giver landmænd en nøglerolle som beskyttere af naturarealer.

Formanden for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, taler begejstret om, at det er tidligere landmænd og ikke biologer, som skal forvalte naturen på deres landbrug ved at indgå en kontrakt om at blive arealforvaltere og være med til at sikre den lysåbne biodiversitet.

Biokul, Bovaer, gebyrlettelse
Foruden de 40 milliarder i arealfonden afsættes i alt godt 10 mia. kr. frem til 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse. Her skal nok tilføjes et foranstillet ”evt.”. Teknologien er ikke rentabel på markedsvilkår, så der er usikkerhed om effekten. Derfor skrues forventningen ned hvad angår den konkrete reduktion.

Der ydes tilskud til metanreducerende fodertilsætningsstoffer – mest kendt som produktet Bovaer – fra 2025, som blev aftalt i en aftale om Grøn Fond den 15. april i år. Det skulle gerne finansieres over EU’s landbrugsstøtte fra 2028.

Slagteriernes byrder skal lettes. Der afsættes 45 mio. kr. årligt til afskaffelse af gebyrerne for eksportcertifikater og kontrol af restkoncentrationer af veterinær medicin

Regeringen forpligter sig på otte timer som maksimal transporttid for slagtedyr.

Ekspertudvalg
To hurtigarbejdende ekspertudvalg nedsættes. Det ene skal inden årets slutning levere anbefalinger til initiativer, der kan indgå i en klimaregulering og opgørelsen af Danmarks emissioner af drivhusgasser.

Det andet skal formulere en dansk vision for udnyttelse af kulstof opsamlet i
landbrugsafgrøder og CO2 fra biogas. Også her leveres anbefalingerne inden årsskiftet.

Videre igangsættes et tværministerielt arbejde om dokumentation af klimateknologier.

Forhandlinger på Christiansborg
Trepartsaftalen forelægges Folketingets partier de kommende dage.

Man skal også drøfte finansiering af de nye udgifter. Kilderne er et sammensurium af det såkaldte råderum, tilbageførsel af afgiftsindtægter, provenu og EU’s landbrugsstøtte, hvis det ellers tillades. Flere initiativer har påklistret et forbehold for EU-kommissionens statsstøttegodkendelse.

Det er ambitionen, at aftalen skal bruges som forbillede for det øvrige EU med ”henblik på at sikre en grønnere, enklere og mere markedsorienteret fælles landbrugspolitik”.

Manko klares af landbruget selv
Aftalen ikke alene lukker klimahullet i 2030, men indeholder en tillige buffer, der betrygger målopfyldelsen.

– Hvis har overset noget eller en forudsætning skrider, så er vi enige om, at det er i landbruget, vi skal finde det manglende. Det er et signal til industrien og transportsektoren og resten af Danmark om, at vi kommer ikke med en klimaregning til dem, understregede Lars Løkke Rasmussen.

– Det har vi det fint med, siger formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard til Fagpressebureauet.

– Vi skal nok nå vores mål i 2030. Udfordringen er, hvordan vi gør det, og nu har vi fået skabt en fantastisk motor med rigtig mange penge i med denne aftale, som gør, at nu kan vi komme fremad. Der er lavet en god model for, hvordan man kan investere i virkemidler ude på gårdene, og så kan man slippe for at betale afgiften, siger Søren Søndergaard.

Landbrugets klimamål er ifølge landbrugsaftalen fra 2021 en reduktion på 55-65 pct. siden 1990.

Værre uden aftale
Forhandlingerne var svære, men undervejs så konsekvenserne endnu værre ud, hvis man ikke blev enige, erklærede landbrugets førstemand på pressemødet.

– I de seneste måneder har landmænd sovet med det ene øje lidt på klem, fordi vores rammevilkår stod over for meget store forandringer. Debatten har været enorm polariseret trods danskernes generelle opbakning og tillid til vort erhverv og vore produkter er ganske stor.

– Nu er ventetiden ovre. Aftalen her, og for Landbrug & Fødevarer har det været afgørende, at vi gerne vil udvikle vores fødevareproduktion i Danmark – både den animalske og den plantebaserede, slutter Søren Søndergaard.

Mejeri- og slagterijob bevares
NNF’s formand, Ole Wehlast, tilbagemelding til sine medlemmer er, at deres job er der også i morgen. Der er fem år til CO2-afgiftens indførelse.

– Landbruget har mulighed for at sikre, at råvaregrundlaget er til stede, så der er både kreaturer til at lave mælk og grise til slagtning, siger Ole Wehlast.

Aftalen er så afbalanceret ned på mindste komma, at vi kun kan opfordre til, at man (Folketinget, red.) behandler den i den ånd og forhåbentlig tager godt imod den, opfordrede DI’s politiske direktør, Morten Høyer. (Dj/250624)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.