Snævert fiskerimandat om Østersøen – blå partier imod. Torsk reduceres med 92 pct. i den vestlige Østersø, og lystfiskere må højst fange én torsk om dagen
Af Claus Djørup
Fødevareminister Rasmus Prehn holder fat i den fiskeridiplomatiske fredspibe og afstår fra en konfrontation med Norge, for nordmænd lander fisk i danske havne til fordel for 3F-job med forarbejdning. Han håber, at forhandlingerne med Norge om fiskeriet i 2022 denne gang afsluttes inden årsskifte.
– EU’s forhandlinger med Norge om fiskekvoter er blevet vanskeligere efter Brexit, for nu skal en række fiskerimuligheder i Nordsøen fastsættes mellem tre parter, nemlig EU, Norge og Storbritannien.
– Forhandlingsklimaet med Norge påvirkes også af fiskerimulighederne efter makrel samt om adgang til fiskeri ved Svalbard. Jeg håber, at vi kan finde forhandlingsløsninger på begge problemer. Vi har ikke interesse i en konflikt, erklærede Rasmus Prehn
EU-ordfører Kim Valentin (V) kritiserede regeringen for hverken at kæmpe effektivt for danske fiskeriinteresser over for Norge eller tage socioøkonomiske hensyn.
– Det virker ikke rimeligt, at Norge kan forhale forhandlinger uden konsekvenser eksempelvis for adgangen til EU-markeder og samtidig have en økonomisk fordel ud af det, sagde Kim Valentin.
Snævert mandat
Fødevareminister Rasmus Prehn har alene støttepartiernes og Kristendemokraternes støtte til forhandlingerne på fiskeriministerrådsmødet i Luxembourg den 11. og 12. oktober, hvor EU-kommissionen lægger op til stærkt beskårne kvoter for fiskeri i Østersøen i 2022.
Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Nye Borgerlige voterede nej mod den drastiske beskæring, da Rasmus Prehn forelagde sit forhandlingsmandat i europaudvalget torsdag 7. oktober. Liberal Alliance og Nye Borgerlige er ikke repræsenteret i udvalget.
– Der lægges op til meget store reduktioner på især torsk i den vestlige Østersø, men også sild, og laks må som noget nyt kun fanges som bifangst i 2022. Det siger sig selv, at det vil have store erhvervsøkonomiske konsekvenser for de fiskere, der bliver ramt af kvotereduktioner, sagde Rasmus Prehn ved forelæggelsen
– Der er en kras biologisk vurdering. Det er nærmest en alarm i forhold til bestandene navnlig på torsk og sild, men vi kan ikke gøre andet. Vi er simpelt hen bange for at gå på kompromis med bestandsvurderingen, fortsatte han.
Hans førsteprioriteter er en samlet løsning for torsk, der tillader fortsat fiskeri på andre bestande, og supplerende initiativer, der er afbalancerede og tager højde for bestandssituationen.
Videre skal fiskeriministrene fastsætte kvoter for sperling i Nordøsen og eventuelt lodde ved Grønland.
Plan for fiskeri og ophugning kort efter EU-beslutningen
EU-kommissionen lægger op til halvering af sildekvoter, en reduktion af torskekvoten i på 92 pct. i den vestlige Østersø, og loftet for laks er 94.496 styk, fremgår det af politikernotatet.
– Alle skal indrette sig på at få meget lidt torsk, fastslog Rasmus Prehn.
Han er på vej med en længe ventet plan for bæredygtigt fiskeri i Østersøen, som bl.a. vil pege på sortmundet kutling og hundestejler som nye fiskerimuligheder, støtte til selektive redskaber samt indeholde en ophugningsordning.
Fiskeriordfører Søren Egge Rasmussen (EL) signalerede, at Enhedslistens tilgang ikke er størst mulig ophugningsstøtte til fiskerne, som har fået foræret fiskekvoter og har tjent på dem.
– Meningen er ikke, at ophugning er den eneste mulighed. Ophugning er med, fordi Danmarks Fiskeriforening sammen med en masse fiskere siger, at strukturtilpasning er et vigtigt skridt. Det ser desværre ud til, at det er langvarige bestandskriser. Derfor giver det mening at få en mindre fiskerflåde, replicerede Rasmus Prehn.
Én torsk per lystfisker om dagen
Rasmus Prehn op til en ordning for turbåde, som forventes at miste kunder, når der kun må fiskes én torsk per lystfisker.
-Det kan lyde pjattet, men 30 pct. af torskefangsten i Østersøen kommer fra det rekreative fiskeri,. Det er ikke ligegyldigt om man fanger en eller to torsk. Det betyder faktisk ret meget pointerede Rasmus Prehn.
Det er ikke alene fiskernes skyld. Rasmus Prehn nævnte temperaturstigninger, saltindhold og kvælstof. Han bekræftede, at skarv og sæler også også vil blive nævnt i EU, men det ellers miljøminister Lea Wermelins (S) ressort.
– Der er en voldsom stigning i sælbestanden. Mit ræsonnement er, at så er det ikke længere så vigtigt at passe på den bestand som at passe på fiskene. Man må beskytte de udsatte arter og ikke dem, der vokser, anførte fiskeriministeren. (Dj/101021)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.