Tre lande foreslår prisfond, smidigere markedsregler og/eller større udbud af CO2-kvoter
Af Claus Djørup
Den svenske tv-avis bruger sendeminutter på at forklare, hvorfor elprisen er langt højere i Sydsverige end i Nordsverige, men dog lavere end i Danmark og Tyskland, mens nordmændene erfarer, at åbningen af et strømkabel til Storbritannien betyder højere priser i Norge.
De kraftigt stigende energipriser bliver et tema på EU-topmødet om to uger. Det gælder om at forebygge et socialt oprør mod ubetalelige varmepriser – at holde De Gule Veste for døren.
To store lande – Spanien og Polen – samt Grækenland bragte emnet op på miljø- og klima- og miljøministerrådsmødet onsdag 6. oktober med detaljerede erklæringer og forslag til løsninger, der indgår i forberedelserne til EU-topmødet den 21.-22. oktober godt en uge før klimatopmødet COP26 i Glasgow.
Spanien: Større gasreserve
Spanien ønsker nye, smidigere retningslinjer, som tillader medlemslandene at reagere på et dramatisk markedspres som den nuværende situation, så man ikke skal improvisere ad-hoc-foranstaltninger, når markedet fungerer fejlagtigt.
Spanien foreslår tillige en central EU-platform for køb af naturgas og opbygning af en strategisk gasreserve.
-Vi kan ikke tillade nogen producent at misbruge sin dominerende stilling og bruge gas som et værktøj til at udøve politisk pres, lyder det fra Madrid og såmænd mange andre i EU.
Polen: Revision af CO2-kvotesystemet
Polen kræver dels energisikkerhed for sårbare, dels mulighed for indgreb. Det indebærer regulatorisk sikkerhed for investeringer i lavkarbonteknologi baseret på teknologineutralitet.
Polen lægger op til en revision af kvotehandelssystemet. ”Emissionsprismekanismerne, som vi foreslår, skal hjælpe vores energiselskaber i deres grønne omstilling, ikke føre til deres konkurs,” hedder det.
Grækenland: Gasfyrede kraftværker bestemmer prisen på VE
Grækenland foreslår at etablere en sikringsfond på 5-8 mia. euro, der kunne hentes i indtægter fra EU’s kvotehandel (ETS) og eventuelt suppleret med salg af ekstra kvoter (hvilket ville føre til ekstra CO2-udledning).
Selv om naturgas kun leverer omkring en femtedel af Europas elektricitet, lægger højere et uforholdsmæssigt stort opadgående pres på elpriserne, noterer den græske regering i sin erklæring.
Gasfyrede kraftværker er blevet prisfastsættende enheder på grund af større efterspørgsel efter elektricitet, der er udløst af det økonomiske opsving og lavere VE-produktion på grund af varmt vejr og lave vindhastigheder, en global stigning i kulpriserne og den hidtil usete stigning i EU’s CO2-pris.
Tal for energifattigdom
Samtidig er energifattigdom i Europa et stort spørgsmål: andelen afborgere, der ikke har råd til at holde deres hjem tilstrækkeligt varmt, er højt i mange EU -lande, herunder Bulgarien (30,1 %), Litauen (26,7 %), Cypern (21,0 %), Portugal (18,9 %), Grækenland (17,9 %) og Italien (11,1 %).
Den høje stigning i energipriserne vil uundgåeligt have samfundsøkonomisk konsekvenser. Forbrugerne i de 27 EU-lande risikerer ekstra energiudgifter på 100 mia. euro (745 mia. kr.) i den forestående vintersæson, vurderer grækerne.
Gasmarkedsreform og Rusland
Samtidig brugte EU-parlamentet, som er forsamlet i Strasbourg, hele onsdag formiddag (6. oktober) på at diskutere energipriskrisen og energifattigdom.
EU-kommissionen vil inden årets udgang foreslår en reform af gasmarkedet, der skal gøre det mere robust over for prisstigninger, oplyste energikommissær Kadri Simson i EU-parlamentets energiprisdebat.
Landene har allerede muligheder for at komme sårbare husholdninger og virksomheder til undsætning, påpegede hun ifølge EP’s pressetjenestes referat.
Der rejses krav blandt EU-parlamentsmedlemmerne om at undersøge staters og andre aktørers manipulation med markedet, og her tænkes på Rusland.
Der blev også rejst krav om yderligere gaslagre (Danmark fik aldrig et 3. gaslager ved Tønder, red.) og for indførelse af prislofter
Fire danskere: VE og energieffektivisering
Fire danske EU-parlamentsmedlemmer deltog i debatten med nærmest enslydende budskaber om mere VE og energieffektivisering.
En af de mest effektive løsninger er energieffektiviseringer, fastslog Pernille Weiss (K).
De stigende energipriser må ikke blive argument for mere fossil energi, men påmindelse om at investere mere i vind og sol. Det er dag og ikke i morgen, at vi skal udbygge med VE, sagde Linea Søgaard-Lidell (V).
De stigende energipriser kommer på det værste tidspunkt foran klimatopmødet og behandlingen ”Fit for 55”, påpegede Morten Helveg Petersen (R). Vi mangler grøn elektricitet, som er billigere end kul og gas. Det kræver hurtig udbygning med VE og energieffektivisering.
Det er uholdbart at skulle vælge mellem varme i radiatoren eller varm aftensmad, indledte Niels Fuglsang (S). Han opfordrede EU-kommissionen til at tage en seroøs snak med Rusland om faldet i importen af russisk gas. Det må sikres, at gassen ikke bruges politisk.
-Krisen skyldes for lidt grøn omstilling, pointerede han. VE er billigst, og hver gang energieffektiviteten øges med 1 %, falder gasimporten med 2,6 %. (Dj/071021)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.