Folketingets web-tv 15. januar 2025: Førstebehandling af B70 om demokratisering af olie- og gassektoren

Årtiers koks med håndteringen af EU-lovgivning rammer gamle tilladelse. Konsekvensen må være, at Energistyrelsens beslutninger flyttes til Folketinget, foreslår løsgænger Theresa Scavenius. Det synspunkt er hun ene om på Christiansborg. Hun opfordrer også til at undersøge loven om selskabsgørelse af affaldsforbrændingsanlæg for lignende fejl

Af Claus Djørup
Frem til midten af næste år skal olie- og gasindustrien leve med usikkerhed om, hvorvidt deres tilladelser er i orden – om forvaltningsfejl får konsekvenser og hvordan lovliggørelsen skal foregå.

Energistyrelsen forbereder udbud af en ekstern konsulentopgave, der skal kigge på, om den historisk manglende overholdelse af reglerne for Nordsølicenser har konsekvenser, oplyste klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i energiudvalget tirsdag 14. januar. Han forventer, at undersøgelsen er færdig medio 2026.

Baggrunden er to rapporter fra kammeradvokaten i 2023 og 2024 om Energistyrelsens VMM-praksis på olie- og gasområdet og forvaltning af EU’s miljø- og naturregler, som var foranlediget af styrelsens egen mistanke om fejl. Der er rettet op på fejlene, men det efterlader usikkerhed om mere end 30 års ukorrekt administration frem til 2022.

– En relativ ny undersøgelse fra kammeradvokaten påviser, at vores olie- og gasproduktion ikke blev miljøkonsekvensvurderet korrekt i over 30 år. Hvad gør vi med de felter, der ud over Hejre ikke er lovliggjort? spurgte løsgænger Theresa Scavenius i sin optakt til et samråd, som Lars Aagaard betragtede som en forfatningsretlig diskussion om arbejdsfordelingen mellem folketing og ministerier.

Den ulovlige praksis gjaldt bl.a. de såkaldte rammevurderinger i perioden 1999-2017, hvilket er i strid med VVM-direktivet, konstaterede Theresa Scavenius.

– Det er en kæmpe skandale, siger Theresa Scavenius. Hun er bekymret for, at genopretningen kun omfatter et hjørne af habitat- og VVM-direktiverne og ikke en større miljøkonsekvensvurdering.

For mange bemyndigelser
Theresa Scavenius sætter spørgsmålstegn ved de mange bemyndigelser til minister og videre til embedsmænd, mens folketinget burde træffe beslutningerne.

Lars Aagaard riposterede, at Theresa Scavenius sætter spørgsmålstegn ved magtens tredeling og særligt ministerialstyret, der følger af grundloven, dvs. Folketinget skulle træffe afgørelser på sagsniveau.

– Jeg er forundret over det grundsynspunkt, som spørgeren indtager, sagde Lars Aagaard, da han kastede sig ud i basal lektion i magtdelingslæren. Han lignede hendes underliggende mistillid til embedsværket med det tyske ‘berufsverbot’ i 1970’erne.

Hjemtag sagsbehandling
– Det virker søgt at forestille sig, at det skulle give god mening med at henlægge opgaver med at sagsbehandle ansøgninger om olie- og gasaktiviteter til Folketinget frem for Energistyrelsen.

– Hensynet bag delegationen af forvaltningsretlige afgørelser til et fagspecialiseret embedsværk er at sikre en ensartet, objektiv og faglig kompetent sagsbehandling på baggrund af de saglige hensyn, der findes i lovgivningen og dermed at undgå holdningsbaserede afgørelser, understregede Lars Aagaard.

Det kogte han ned til: Skulle Folketinget træffe afgørelser om ændringer i bore- og brøndarbejder i stedet for Energistyrelsen?

– Folketinget er kompetent til at træffe komplekse beslutninger. Det sker f.eks. i forbindelse med motorvejsprojekter eller indfødsretsafgørelser, lød Theresa Scavenius duplik.

Det er da godt at gøre sig løbende overvejelser om bemyndigelser, medgav Lars Aagaard over for energiordfører Dina Raabjerg (K).

Folketingsdebat om ophævelse af bemyndigelser
Energiudvalgets offentlige møde om Energistyrelsens juridiske fejl var optakt til Folketingets førstebehandling af Theresa Scavenius’ beslutningsforslag om demokratisering af gas- og oliepolitikken, der fandt sted et godt et døgn senere.

Konkret foreslår hun at ophæve de bemyndigelser, som klima-, energi- og forsyningsministeren har i undergrundsloven til at træffe afgørelser angående efterforskning og indvinding af kulbrinter. I stedet skal Folketinget træffe afgørelserne.

– Det giver ikke mening at save roret af skibet, bare fordi man ikke kan lide kursen, lød afvisningen fra energi- og forsyningsordfører Anne Valentina Berthelsen (SF) i samklang med de øvrige debatdeltagende partier.

Dina Raabjerg var dog positiv over for en generel diskussion om de mange bemyndigelser i almindelig og politikeres føling med, hvad der foregår. I lovforslaget om styrket beredskab i energisektoren optræder ”bemyndigelse” 112 gange.

Enhedslisten, Radikale Venstre og hendes tidligere parti, Alternativet, deltog ikke i folketingsdebatten.

Undersøg affaldsselskabslov
Som udløb af de mangeårige fejl i forhold til EU-miljø- og naturlovgivning betvivler Theresa Scavenius tillige, at loven om selskabsgørelse af affaldsforbrændingsanlæg er korrekt gennemført, da den ikke er miljøkonsekvensvurderet i henhold til et EU-direktiv.

Hun opfordrer regeringen til at lade kammeradvokaten se på, om det lovforberedende arbejde var juridisk korrekt, dvs. om miljøkonsekvenser også skal vurderes på lovgivningsniveau og ikke kun for de enkelte projekter.

Loven skal ikke miljøvurderes, fordi alene den økonomiske regulering ændres og ikke miljøkravene til affaldssektoren, foreholdt Lars Aagaard. Han vil eftersende den juridiske vurdering.

Det er ikke konkurrenceudsættelse i loven om selskabsgørelse af affaldsforbrændingsanlæg, men overgang til en ny, bedre opgørelsesmetode, der er baggrunden for stigningen i affaldsanlæggenes CO2-udledning, pointerede energiministeren.

Forbrændingsanlæg får mere affald
De importerede affaldsmængder kommer til at stige, for nu er det en god forretning at brænde mere af, tilføjer Theresa Scavenius: – Nu ved vi, at de tal, som Folketinget besluttede affaldsloven ud fra. er forkerte.

Energistyrelsens første monitorering af kapaciteten til affaldsforbrænding fra 8. januar ”indikerer, at affaldsforbrændingskapaciteten vil falde fra 2024 til 2035.”

”Den partielle fremskrivning indikerer, at der ikke længere vil blive importeret affald til affaldsforbrændingsanlæg (ekskl. anlæg der primært forbrænder slam og farligt affald). Fremskrivningerne er behæftet med usikkerhed,” hedder det.

Svar til Norfors holdt i tre timer
Det nordsjællandske, fælleskommunale fjernvarmeselskab Norfors har udskudt sit bebudede sagsanlæg mod staten til ”i første halvår af 2025”, oplyser bestyrelsesformanden, Hørsholms borgmester Mogens Slotved (K) til Cleantechwatch.

Den 9. januar forklarede han i en pressemeddelelse, at Norfors efter knap et år stadig ikke har fået svar på den afgørende dispensationsansøgning. Det drejer sig om 750 mio. kr.

”Norfors sender to ansøgninger. Tilbagesvaret på den første ansøgning er så dårligt begrundet og gennemarbejdet, at Norfors i dag (9. januar, red.) har skrevet til Energistyrelsens direktør og bedt om, at sagen genoptages – og hvad endnu værre er, at tilbagesvaret på den anden ansøgning kun holdt i knap tre timer, hvorefter Energistyrelsen selv trak afgørelsen tilbage med den begrundelse, at de overhovedet ikke havde læst ansøgningen,” skriver Morten Slotved.

Energiminister Lars Aagaard har ingen kommentar til Fagpressebureauet angående dispensationsansøgningen med henvisning til, at han ikke foretager sagsbehandlingen. (Dj/160125)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.