Nicolai Wammen: Følg alle EU-revisorernes anbefalinger!
Blot én fejl angår Danmark, og det er en skrivebordsfejl hos EU-kommissionen

Af Claus Djørup
For tredje år i træk stemmer den danske regering nej til at give EU-kommissionen decharge for EU’s regnskab. Fejlraten i betalingerne – ikke at forveksle med svig – er tilmed øget til 5,6 procent – det højeste i 16 år. Den var 3,0 % i 2021 og 4,2 % i 2022.

Finansminister Nicolai Wammen (S) fik opbakning til sit forhandlingsmandat i europaudvalget fredag 17. januar. Et mindretal bestående af Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og løsgænger Theresa Scavenius voterede imod.

I mandatet lægges ‘afgørende vægt’ (mulighed for at stemme nej) på, at ”danske interesser sammen med vore kerneallieredes er tilstrækkeligt afspejlet i henstillingen”. De fire andre kritiske lande er Holland, Østrig, Sverige og Finland, og Nicolai Wammen fornemmer en hårdere tone hos Frankrig, Tyskland og Irland.

– Det samlede indhold i henstillingen skal afspejle alvoren af endnu en markant stigning i fejlraten, den femte negative erklæring om betalingerne i træk samt fokus på effektmåling og opfølgning fremstår som centrale prioriteter, sluttede Nicolai Wammen oplæsningen af mandatet.

Der er mindre opstramninger i mandatet i forhold til de forrige år, men det er svært at skrue meget mere op, når man stemmer imod, tilføjede han.

Følg anbefalingerne
Varslingen af det tredje danske nej i træk indeholder et skyldigvis forbehold for, hvad ministerrådets henstilling indeholder. Den kendes ikke endnu, men Nicolai Wammen sprudler ikke af optimisme med hensyn til, at danske prioriteter kommer til at præge henstillingen.

Der tales om henstilling, eftersom den er et indspark til EU-parlamentet, som foretager den endelige godkendelse.

Bag mandatets budgettekniske formuleringer ligger det, som finansministeren kalder et enkelt budskab: Følg revisionsrettens anbefalinger en-til-en!

Det handler bl.a. om enklere regler, der vil lette administrationen for myndigheder og støttemodtagere, fokus på særligt fejlbehæftede udgiftsområder såsom samhørighedsområder (regionale og lokale projekter), effektmåling og reel merværdi.

Negativ revisorpåtegning
Revisionsretten er EU’s egne revisorer, som for 30. år i træk nægter at afgive en ren revisionserklæring, og for femte år i træk afgiver en decideret negativ – afkræftende – erklæring om udgifternes lovlighed og rigtighed.

Særligt afgives en erklæring med forbehold for EU’s genopretningsfacilitet, der udmønter de fælles koronalån.

Samtidig afgives for 17. år i træk en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed, dvs. 2023-regnskabet giver et retvisende billede af EU’s finansielle stilling og resultater.

Tastefejl i Bryssel
Theresa Scavenius – eneste nej-voterende, som deltog i debatten – fremdrog, at EU-revisoratet kritiserer, at både de nationale kontrolmyndigheder og EU-kommissionen ikke er gode nok.

– Man kunne stramme op selv herhjemme. Det er lidt som at skyde aben rundt i Europa og sige, at andre er problemet, men revisionsretten viser, at problemet er alle steder. Har vi rettet ind efter kritikken de forrige år? spurgte hun.

Revisionsretten har identificeret ét revisionsresultat vedrørende genopretningsfaciliteten for Danmark, oplyste Nicolai Wammen. Det er en indtastningsfejl hos EU-kommissionen, som han kaldte en skrivebordsfejl. Der er ikke fundet fejludbetalinger angående Danmark.

-Kritikken er meget større end den enkelte post, lød Theresa Scavenius duplik. Vi har ikke milepæle og frister, og derudover kigges ikke på, om pengene bruges dobbelt

Det faldt i øjnene hos EU-ordfører Claus Jørgensen (SF), at EU-revisorerne ikke kan beregne en fejlrate på udgiftsområderne 4 (migration og grænseforvaltning), 5 (sikkerhed og forsvar), 6 (naboområder og verden) og 7 (europæisk offentlig forvaltning). Revisorerne kun går i dybden med et udgiftsområde årligt.

-Jeg forstår, at det er et spørgsmål om ressourcer hos revisionsretten, hvor meget man graver sig ned i de forskellige områder, bemærkede Claus Jørgensen som en opfordring til en øget indsats på risikoområder.

Han og Søren Bo Søndergaard (EL) luftede tanken om, at fejlraten kom op på statsministerniveau, dvs. emne på et EU-topmøde, eller man udnyttede vetoretten i forhandlingerne om den næste syvårige EU-budgetramme for 2028-2034.

Polen, Spanien og Italien
– Vi har brug for simplere regler, så fejlraten igen kommer ned, og vi har brug for mere kontrol med lande som Polen, Spanien og Italien, som baseret på denne stikprøve ikke har haft styr på udbetalingerne, sagde EU-ordfører Alexander Ryle (LA) i sin støtte til regeringens mandat.

I lyset af problemerne med regnskabskontrol opfordrede han regeringen til at genoverveje sin politik, der indebærer højere EU-udgifter og fælles gældsstiftelse: – Det betyder et større EU-budget, det betyder et større beløb, der ikke er styr på, og dermed højere risiko.

Bekymringen bliver ikke mindre, hvis man skal forvalte flere midler, forsikrede finansministeren.

Ros fra Enhedslisten
– Tendensen går i den forkerte retning. Det er EU-kommissionen og EU-parlamentet nødt til at tage alvorligt. Danmark ligger på ‘hardliner’-synspunktet. Jeg kunne ønske, at det gjorde sig gældende for alle EU-lande. Der bliver ikke mindre brug for en kritisk dansk stemme, erklærede Nicolai Wammen.

-Finansministeren har de seneste år tilført en kritik og alvor, som vi manglede i mange år, især i den periode, hvor fejlraten faldt en smule. Der er kommet en klarere holdning, roste Enhedslistens EU-ordfører, Søren Bo Søndergaard.

20 sager er videregivet til den europæiske anklagemyndighed (EPPO) eller det europæiske kontor for bekæmpelse af svig (OLAF). (Dj/200125)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.