S, V og K vil omdanne politisk veto til juridisk betingelse om folkeafstemning
Af Claus Djørup
Radikale og SF er lunkne over for en juridisk cementering af den politiske garanti om evigt retsforbehold for asyl- og udlændingepolitikken.
Efter halvanden times møde fredag 9. oktober med ja-partierne havde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kun opbakning fra Socialdemokrater og Konservative til sit initiativ, som han lancerede i åbningstalen tirsdag 6. oktober.
“Vi hæver ikke vores veto uden at spørge danskerne ved en ny folkeafstemning. Det vil jeg gerne garantere her i dag,” erklærede Lars Løkke Rasmussen i det afsnit, som ikke var med i det forhåndsudleverede eksemplar.
Forsøger at tage luften ud af asylmyte
De fem partier bag Europol-aftalen har udstyret hinanden med veto angående tilvalg på asyl- og udlændingområdet. Det skulle være garanti nok for mange års fortsættelse af den resterende del af retsforbeholdet.
Imidlertid slår nej-siden på mistillid til den vetogaranti, og det forsøger Lars Løkke Rasmussen at mane i jorden ved sit initiativ om en i og for sig overflødig juridisk forankring. Det har an umiddelbart kun støtte til hos Socialdemokratiet og Det konservative Folkeparti.
R og SF uinteresserede i yderligere garanti
– Tre partier siger, at deres eventuelle ændring af deres veto i forhold til asylpolitikken kræver en folkeafstemning. Det har vi
drøftet, og mere er der ikke at sige om det i dag, sagde partileder Morten Østergaard (R) efter mødet i Statsministeriet.
– Tre partier synes, det er meget vigtigt, at der kommer en folkeafstemning ud over at der er veto. Det er vi så nødt til at finde en model på, fordi definitionen af veto er op til hver enkelt parti, sagde partiformand Pia Olsen Dyhr (SF).
S og K støtter ekstra garanti
Mette Frederiksen (S) og Søren Pape Poulsen (K) er sammen med Lars Løkke Rasmussen de tre partiledere, som gerne vil lægge en betingelse oven på deres vetoret.
– Nogle af os ønsker at sætte en fed streg under det veto med en folkeafstemning, sagde Mette Frederiksen og bekræftede, at det kunne gøres som en tilføjelse til lovforslaget.
– Der er opstået en situation, hvor der i den offentlige debat er store misforståelser om, at dette handler om at man ad bagvejen vil have asyl- og flygtningepolitikken ind, siger Søren Pape Poulsen.
Han tvivler stærkt på, at de tre partier kunne lave en erklæring sammen med bl.a. Dansk Folkeparti for at få skubbet spørgsmålet helt ud af afstemningsdebatten.
– Når Dansk Folkeparti anbefaler et nej, så er deres interesse nok ikke stor. Der er mange myter om denne afstemning, der slet ikke handler om asyl- og udlændingepolitik. For at slå de myter ned har nu tre partiledere sagt, at vi garanterer en folkeafstemning, slutter Søren Pape Poulsen.
Ubetrædelig rød løber
Juridisk set giver lovforslaget grønt lys for at overdrage al kompetence på rets-, asyl- og udlændingeområdet til EU, dvs. et almindeligt folketingsflertal kan til hver en tid tilvælge yderligere forslag og områder inden for Lissabontraktatens tredje del, afsnit V, artiklerne 67-89.
– Det er at overlade suverænitet på forskud. Det besluttede folketinget, at man ikke kunne i 1992 efter kritik fra nu afdøde professor og senere højesteretsdommer Henrik Zahle, bemærker tidligere EU-parlamentsmedlem Jens-Peter Bonde.
Folketinget førstebehandler lovforslaget om tilvalgsordningen tirsdag 20. oktober kl. 12. (Dj/151015)
LÆS OGSÅ: Peter Skaarup: Ja-partier i asylpanik
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.