Mandater til gaskoordinering, VE-acceleration og pligt til solceller på tag

Dan Jørgensen: Prisloft kan øge gasforbrug og forringe forsyningssikkerhed

Af Claus Djørup
Fungerende klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har brede flertal bag sine forhandlingspositioner på det ekstraordinære energiministerråd i Bryssel torsdag 24. november med pressemøde omkring kl. 15.45.

Her er det mest kontroversielle punkt et prisloft på gas. EU-kommissionen fremlagde et forslag herom lige efter, at Dan Jørgensen havde gennemgået rådsmødets ufuldstændige dagsorden i europaudvalget tirsdag 22. november. (EU-forslaget er omtalt nederst i artiklen)

Alle partier bortset fra Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige bakker op om mandatet vedrørende fælles indkøb og udveksling af gas, som EU-kommissionen fremsatte den 18. oktober med prisloftmekanismen som udestående.

Danmark lægger vægt på frivillighed, så kommercielle gasaktører fortsat har mulighed for at forhandle sig frem til gode prisvilkår. Videre må indkøbsmekanisme ikke sætte markedskræfterne ud af spil.

Dan Jørgensen er åben over et særskilt prisindeks for LNG (flydende gas).

Inden den officielle fremlæggelse af prisloftet lagde Dan Jørgensen stor vægt på, at prisstopmekanismen hverken må skade EU’s forsyningssikkerhed, øge gasforbruget eller hindre transport af gas (‘gas flows’) mellem EU-lande.

Videre kræver han grundige analyser af mekanismen og klare regler for dens ophør.

15 lande ønsker prisloft
Det første spørgsmål kom da også fra den EU-energikyndige Linea Søgaard-Lidell (V): Hvordan vil regeringen sikre, at et hasteindgreb i gasmarkedet ikke har utilsigtede konsekvenser som øget efterspørgsel på gas eller højere elpriser?

Hun fik ikke et direkte svar, men Dan Jørgensens mandat sigter på netop at undgå øget gasefterspørgsel.

– 15 lande ønsker en helt anden form for prisloft, end noget parti i det danske folketing ville ønske sig – et prisloft hvor den reelle konsekvens vil være, at man – i Bruxelles eller Frankfurt eller hvor man kommer til at gøre det – skal fordele gas i Europa, opridsede Dan Jørgensen den politiske sammenhæng forud for rådsmødet.

– Min kollega, den tyske vicekansler (Robert) Habeck sagde, at hvis vi gør det, så vil det være farvel til EU. (…) En østeuropæisk kollega, som ikke går ind for det, sagde, at ”vi har ligesom prøvet det før med at fordele centralt – det fungerede ikke rigtig godt” fortsatte Dan Jørgensen.

Der bliver dog ikke tale om et sovjetlignende gasfordeling, kan man udlede af Dan Jørgensens gennemgang af forslaget.

Nødacceleration af VE
Energistyrelsens embedsmænd får det lettere over for kollegerne i Miljøstyrelsen.

Det andet mandat til rådsmødet gælder EU-kommissionens forslag om et etårigt nødindgreb, om hurtigere processer for godkendelse af solceller- og varmepumpeprojekter samt opgradering (‘repowering’) af VE-anlæg.

Det indebærer indførelse af en planjuridisk formodning om, at VE-projekter inklusive deres tilslutning til nettet, tilknyttede netinfrastruktur og lagringsaktiver er af tungtvejende offentlig interesse og tjener den offentlige sundhed og sikkerhed. Det gør det lettere at fravige forsinkende processer.

Her bakker ni partier op. Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige voterede nej.

Forslaget om hurtigere og smidigere godkendelser drejer sig om mindre VE-anlæg på land. Den fungerende regering ønsker at udstrække dette til store projekter såsom havvindmølleparker og store solcelleparker.

Her bekymrede Linea Søgaard-Lidell sig om udbygning af infrastruktur, der kan koble VE-produktionsanlæg til de områder, hvor energien forbruges, om infrastrukturens kapacitet indtænkes i den accelererede VE-udbygning, samt om natur- og artsbeskyttelse og nabohensyn i forhold til nye VE-projekter.

Karin Liltorp (M) frygtede et paradoks, nemlig at smidigere tidsfrister betyder et ekstra lag bureaukrati, hvor man laver symptombehandling i stedet for at se på de underliggende problemer bag lang sagsbehandlingstid.

Bygningsenergi og solceller
Det tredje mandat angående om ”fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, om bygningers energimæssige ydeevne og om energieffektivitet” (KOM (2022)0222) slog Dan Jørgensen sammen med nødindgrebsforslaget.

Her voterede Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige nej.

– Vi står både i en biodiversitets- og en klimakrise, og de forstærker gensidigt hinanden, og der er ikke fundet den rigtige balance, sagde EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) om sit nej til mandat 2 og 3.

Der blev ikke talt et ord om bygningsenergi eller energieffektivitet. Energiministeriet henviser til den opdaterede forelæggelse af direktivforslaget om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD, KOM(2021)0802) i begyndelsen af oktober.

Heri stilles krav om, at der opstilles solcelleanlæg på alle nye offentlige bygninger og erhvervsbygninger med et nytteareal over 250 kvadratmeter i 2026, alle eksisterende offentlige bygninger og erhvervsbygninger med tilsvarende nytteareal i 2027 samt alle nye beboelsesejendomme i 2029.

Prismekanismen svær at udløse
EU-kommissionens oplæg til prisloft tager udgangspunkt i priserne i august. Prisloftet udløses på to betingelser og på et niveau, der åbenlys er lidt værre end i august.

Prismekanismens tærskel består i et sikkerhedsloft på 275 euro/MWh for enmånedsderiviater på Hollands toneangivende, virtuelle gasbørs TTF (Title Fransfer Facility). Handelsordrer over denne pris accepteres ikke, når to betingelser om varighed og prisforskel til flydende gas indtræffer:

1) Afregningsprisen for TTF front month-derivater overstiger 275 euro to uger i træk

2) TTF-prisen er 58 euro højere end LNG-referenceprisen i 10 på hinanden følgende handelsdage inden udgangen af tougersperioden.

I slutningen af august steg gasprisen brat fra 220 euro/MWh til næsten 320 euro/MWh, mens de globale holdt sig væsentligt under disse niveauer. Den aktuelle gaspris er 116 euro/MWh, oplyste energikommissær Kadri Simson på pressemødet i Bryssel tirsdag 22. november.

Tænketank: Prisloft højere end hidtidige ekstrempriser
EU-kommissionens forslag til prisloft er så højt, at det ikke ville have været aktiveret under sommerens prisrekorder, konstaterer chefanalytiker Anders Overvad fra Tænketanken Europa i et interview til P1 Orientering.

Forslaget er advokeret af sydeuropæiske lande og Frankrig, mens EU-kommissionen egentlig er imod, oplyser han. Det centrale spørgsmål er, hvad sker hvis EU nægter at betale en pris over prisloftet – vil LNG-skibene sætte kursen mod ikke-europæiske destinationer til skade for forsyningssikkerheden?

Anders Overvad håber, at diskussionen flytter over til hurtigere VE-tilladelser og energibesparelser for at imødegå gasmangel i vinteren 2023/24, men hans vurdering er, at det er de sydeuropæiske lande endnu ikke klar til.

EPP: Stort efterslæb i energiinvesteringer
EU-parlamentets konservativ-kristendemokratiske gruppes energiordfører, tyskeren Christian Ehler (CDU), kritiserer det dramatiske investeringsunderskud i infrastruktur ikke mindst i grænsekrydsende forbindelse.

– Sammenkoblinger ville give mere solidaritet og sikkerhed i Europa. Medlemsstaterne har længe manglet viljen til virkelig at skabe forbindelse til deres naboer og uddybe det indre energimarked, skriver den MEP om det forestående energiministermøde. (Dj/231122)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.