Overraskende nej til decharge

Danmark stemmer nej til godkendelse af 2021-regnskabet

Af Claus Djørup
Det gav et mentalt spjæt hos EU-ordførerne Søren Bo Søndergaard (EL) og Alex Ahrendtsen (DF), da finansminister Nicolai Wammen (S) fredag 10. februar brød mange års tålmodighed med fejlbetalinger i EU: Danmark stemmer imod, som det ligger nu!

Et ja udelukkes ikke, men det kræver en anderledes skarp beslutning om EU-revisionens (Revisionsretten) årsberetning om 2021-budgetgennemførelsen, når de 27 finansministre mødes den 14. marts.

Nicolai Wammen lægger afgørende vægt på en sproglig afspejling af den danske holdning i rådshenstillingen. Udtrykket ”afgørende vægt” er christiansborgsk for, at regeringen er klar til at stemme nej, og det har han enstemmig opbakning til i folketinget.

I sidste ende er det EU-parlamentet, som træffer afgørelse om decharge på baggrund af ministerrådets henstilling.

Vupti – endelig anderledes
– Jeg blev simpelt hen så træt, da jeg hørte ministeren. Jeg skrev på mit papir: Hvad er anderledes end sidste år? Så overraskede ministeren, jeg vågnede op, vups – afgørende vægt på, sagde en glædelig overrasket Søren Bo Søndergaard,

– Hvis det ender med et stærkere sprogbrug, og der alligevel ikke sker noget næste år, så må det i sagens natur have en konsekvens, forudskikkede Søren Bo Søndergaard, som for en gangs skyld kunne votere ja til et sådant mandat efter mange års vedholdende kritik af EU-regnskabsgodkendelser.

Det er det værste i fem år, og i 28 år har Revisionsretten ikke kunnet godkende indholdet, understregede Enhedslistens ordfører.

– Finansministeren overrasker os alle. Det skal regeringen have ros for. Vi kan støtte mandatet og håber, at der kommer noget ud af det, istemte Alex Ahrendtsen.

Deles ikke op i lande
Revisionsretten estimerer ikke fejlforekomster for de enkelte medlemslande. Med afsæt i uklarheder og vage definitioner i genopretningsplanen for Danmark spurgte EU-ordfører Theresa Scavenius (AL) ellers, hvor god Danmark selv er til at undgå fejl.

– Det fritager ikke os for at gøre alt hvad vi kan for at udbetalinger, der sker på vores ansvar, sker så korrekt som overhovedet muligt, forsikrede finansministeren.

Refusioners fejlrate er 4,7 %
Revisionsretten vurderer for 15. år i træk, at – som finansministeren udtrykker det – ”regnskabet i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU’s indtægter samt finansielle stilling.”

Bemærk udeladelsen af ”udgifter”. EU-revisoratet kommer frem til i undersøgelsen af transaktioner, at den mest sandsynlige fejlprocent er 3,0 procent, mens den var 2,7 % i 2020.

Udgifter med høj risiko, særligt refusionsbaserede udgifter, udgør størstedelen af fejlraten med en anslået fejlforekomst på 4,7 pct. (4,0 pct. i 2020), fremgår det af politikernotatet.

Denne gruppe af udgifter udgør samtidig en større del af de samlede udgifter i 2021 (63 %) end i 2020 (59 %).

Kritikken går på fejl og handler ikke om svindel. ”Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er en måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af midlerne der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overensstemmelse med de gældende regler og bestemmelser,” forklarer Finansministeriet.

Godt 31 mia. kr.
Beløbsmæssigt er 4,2 mia. euro ud af 142,8 mia. euro (31,3 mia. kr. ud af 1.063,9 mia. kr.) omfattet af fejl i 2021.

Revisionsretten afgiver derfor for tredje år i træk en afkræftende (gentager: afkræftende) erklæring om udgifternes rigtighed og lovlighed.

– Der er tale om en forværring af situationen trods klare henstillinger fra rådet (ministerrådet, red.) om at nedbringe fejlraten, konstaterede Nicolai Wammen.

EU-kommissionen pynter på udgifter til klima
Revisionsretten peger i en særskilt rapport på behov for bedre måling af de resultater, der opnås ved EU-budgettet.

EU-kommissionens opgørelse af bidrag til klima er overestimeret med 72 mia. euro (536,4 mia. kr.) i budgetrammeperioden 2014-2020.

Overvurderingen gælder også andre tværgående prioriteter såsom kønsligestilling og biodiversitet.

Wammen: Bedre styr på pengesagerne
Decharge er ansvarsfritagelse for de forhold, som fremlægges i regnskabet, dvs. en godkendelse.

Fagpressebureauet: Hvad sker, hvis der ikke er tilstrækkeligt flertal for dechargen?

– Det ville være en alvorlig situation for EU, hvis man ikke kan få opbakning til decharge. Det ville vel betyde, at rådet (ministerrådet, red.) skal sætte sig sammen og finde en ny tekst, der var så tilstrækkelig skarp, at det ville kunne få flertal bag sig, svarer Nicolai Wammen.

– En række lande er kritiske i lighed med Danmark, men det er ikke min forventning, at der er tilstrækkeligt mange lande, som er lige så kritiske som Danmark og parat til at stemme imod, hvis det skulle vise sig at være nødvendigt.

– Det handler om, at der skal bedre styr på pengesagerne i EU, og der sender Danmark , et meget stærkt signal. Det handler ikke om at vælte hverken den ene eller anden EU-kommissær, slutter Nicolai Wammen.

DOKUMENTATION: Forhandlingsmandatet
Finansministerens mandat, som er afgivet i den mundtlig forelæggelse 10. februar:

”Regeringen finder det utilfredsstilende, at den overordnede fejlrate igen er steget og fortsat er over væsentlighedstærsklen på 2 %.

Det er stærkt utilfredsstillende, at Revisionsretten for tredje år i træk har afgivet en afkræftende erklæring for betalingerne som helhed.

Regeringen vil derfor lægge vægt på, at problemerne med fejlbehæftede betalinger adresseres tilstrækkeligt af kommissionen og medlemslandene, og at henstillingen tager højde for den stigende fejlrate.

Regeringen vil ligeledes lægge vægt på, at kommissionen og medlemslandene får større fokus på de områder, der typisk er fejlbehæftede, i særdeleshed når udgifterne vokser på de områder både i absolut størrelse og som andel af budgettet.

Vi skal også se på årsagerne til, at fejl opstår. Derfor vil regeringen lægge vægt på, at der fokuseres på årsagerne til kompleksiteten i reglerne, og at der arbejdes hen imod enklere regler, som vil lette administrationen for både myndigheder og støttemodtagere.

Regeringen vil ligeledes lægge vægt på, at der træffes nødvendige foranstaltninger for at styrke kontrol og revision af dokumentation i samarbejde med forvaltningsmyndighederne, og at der arbejdes for en balance mellem effektivitet og kontrol.

Sund forvaltning (er vigtig) både i EU’s traditionelle budget og genopretningsfonden, som flere lande nu har fået udbetalt midler fra, og regeringen vil derfor lægge vægt på, at der skabes klarhed over metoden for udbetalinger fra genopretningsfonden, og at der udarbejdes en metode for delvis suspension af midler ved manglende opfyldelse af mål og milepæle*.

Effektmåling er centralt for at sikre, at EU’s budget når de ønskede resultater, og regeringen vil lægge stor vægt på et stærkt fokus på effektmålinger og vurderinger af resultatopnåelse af sine programmer, finansieret igennem EU’s budget.

Regeringen vil ligeledes lægge vægt på, at performancevurdering skal stå mål med den administrative byrde forbundet hermed.

Samtidig lægger regeringen vægt på, at øget fokus på performancevurdering står mål med den administrative byrde forbundet hermed, og performancevurdering behandles som en integreret del af dechargehenstillingen.

Endelig vil regeringen lægge afgørende vægt på, at danske interesser samt vores kerneallieredes interesser er tilstrækkeligt afspejlet i henstillingen. Det betyder bl.a., at det samlede sprog i henstillingen skal afspejle alvorligheden af endnu en stigning i fejlraten, den tredje negative erklæring om betalingerne i træk samt fokus på effektmåling og opfølgning står som en central prioritet.

På nuværende tidspunkt forventer jeg ikke, at danske prioriteter vil blive tilstrækkeligt afspejlet i rådshenstillingen til at vi fra dansk side kan støtte.

I forhandlingsoplægget sidste år gjorde jeg det klart, at der var behov for at se forbedringer i fejlraten. Det var også mit meget klare budskab i Bruxelles, og det var rådets budskab i henstillingen sidste år. Men virkeligheden er, at fejlraten ikke er forbedret, men er steget endnu engang, og Revisionsretten giver for tredje år i træk en negativ erklæring.

I fravær af meget tydelig kritik i henstillingen (udkastet, red.) mener jeg, at det vil være et passende signal at stemme imod Rådets henstilling til europaparlamentet om at give decharge til kommissionen.”

* ”Milepæle” er et budgetredskab over for medlemslande, der bryder retsstatsprincipper såsom Ungarn og Polen. (Dj/110223)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.