Østarbejdere bliver dyrere med nyt direktiv

Dansk tilfredshed med justeret forslag om udstationerede

Af Claus Djørup
Hele vejen rundt i europaudvalget roser ordførerne – også Dansk Folkeparti og Enhedslisten – det maltesiske EU-formandskabs kompromisforslag til et nyt direktiv for udstationerede arbejdstagere såsom polske byggearbejdere i Danmark og danske kølemontører i Frankrig.

- De afgørende danske prioriteter er imødekommet i formandskabets kompromisforslag, opsummerede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i europaudvalget fredag 9. juni forud for arbejdsmarkedsministerrådsmødet i Luxembourg 15. juni.

- Det fremgår eksplicit, at der er national kompetence vedrørende lønfastsættelse og fastsættelsen af vilkår for udstationerede vikarer, fortsatte han.

- Man har imødekommet vore synspunkter ganske meget i kompromisforslaget, medgav Holger K. Nielsen (SF) ved mandatgivningen.

Peter Hummelgaard Thomsen (S) fremhævede, at dels kan man stadig lave arbejdsklausuler m.v., dels består underkontraheringsbestemmelsen.

Mindsteløn udskiftes med aflønning
Med danske øjne er det største fremskridt, at mindsteløn udskiftes med det bredere aflønning, om end det møder stor modstand hos nogle lande.

- Aflønning omfatter alle løndele, som er gjort obligatoriske i medlemsstaterne enten ved lov, administrative bestemmelser, alment gyldige overenskomster eller som fremgår af en overenskomst, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter og gælder på hele det nationale område, forklarede Troels Lund Poulsen.

Aflønning er national kompetence
Videre fastslås, at det henhører under medlemsstatens kompetence at fastsætte bestemmelser om aflønning i overensstemmelse med national lovgivning og praksis. Dette er imødekommet med kompromisforslaget og har også opbakning fra EU-kommissionen og de øvrige lande, understregede han.

- Det er afgørende, at løn er en national kompetence, erklærede Troels Lund Poulsen. Landene definerer selv aflønning, og i Danmark er det lig arbejdsmarkedets parter.

Det er muligt for de enkelte lande at indføre arbejdsklausuler i offentlige kontrakter og kædeansvar, bekræftede beskæftigelsesministeren over for Peter Hummelgaard Thomsen (S) og Rasmus Nordqvist (AL).

Kædeansvar er dog ikke noget, som regeringen er tilhænger af.

Vikarer ligestilles
På dansk foranledning fastslår det maltesiske kompromisforslag, at udstationerede vikarer skal behandles ligesom de indenlandske. Dermed er det overladt til arbejdsmarkedets parter at regulere lønvilkår via kollektiv overenskomst også for udstationerede lønmodtagere, fremgår det af politikernotatet.

Der er stor modstand i ministerrådet mod en obligatorisk bestemmelse vedrørende underleverandører.

Vaxholm og andre domme
Kenneth Kristensen Berth (DF) og Søren Bo Søndergaard (EL) ville trods forhandlingsmandatets fortrinligheder (de sondrer mellem forslag og mandat) ikke indskibe sig i beskæftigelsesministerens forhandlingsposition.

Det skyldes EU-domstolens tidligere indgreb i arbejdsretlig praksis ved at fortolke og omtolke på tværs af politikernes intentioner, som det skete i Lavaldommen om udstationerede bygningsarbejdere i den svenske by Vaxholm.

EF-domstolen greb ind i konflikt- og blokaderetten med de såkaldte Viking Line- og Laval-domme fra henholdsvis 11. og 18. december 2007. To andre lignede domme faldt i 2008 i Rüffert- og Luxembourgsagerne, der tillader lavere løn til ansatte fra andre EU-lande.

Dommene gør det lettere at slippe af sted med social dumping, da konfliktretten stækkes til fordel for det indre markeds fri bevægelighed for arbejdskraft og tjenesteydelser.

Daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) reddede den danske model og imødegik Lavaldommen med et lovforslag i efteråret 2008, der sikrer formelle krav til EU-domstolens accept af arbejdskonflikter.

EU-domstolen er en joker
EU-ordførerne Søren Bo Søndergaard og Kenneth Kristensen Berth betvivler, at det nye udstationeringsdirektiv hindrer en aktivistisk EU-domstol at afsige nye Laval-lignende afgørelser.

Søren Bo Søndergaard blev henvist til at spørge skriftligt, om de omstridte domme ville være faldet anderledes ud med det nye udstationeringsdirektiv.

- Vi har problemet igen, hvis der er bare den mindste risiko for, at EU-domstolen kan komme ind over, sagde Søren Bo Søndergaard. Han ønsker, at det nye direktiv kan afstedkomme, at loven fra 2008 bliver overflødig.

Kenneth Kristensen Berth supplerede med ønske om klarere tekst vedrørende underkontrahenter (underleverandører).

DA ser nye barrierer
Dansk Arbejdsgiverforening advarer mod kompromisforslaget, fordi det vil ”opstille yderligere barrierer for udstationeringer både med hensyn til krav om løn og betingelser for entrepriseforhold”.

DA er også betænkelig ved, at der indføres restriktioner for underleverandørers fri bevægelighed.

Det vil kunne undergrave den danske arbejdsmarkedsmodel, hvis ansættelsesvilkår udbredes igennem en leverandørkæde ved lov i stedet for ved frivillig overenskomstdækning, advarer DA.

Hovedorganisationer ser mindre social dumping

LO, FTF og Akademikerne er derimod positive over for kompromisforslaget bl.a. vedrørende underleverandører, der kan bidrage til at bekæmpe social dumping.

De tre lønmodtagerorganisationer ønsker indføjet, at der er tale om et minimumsdirektiv og ikke et maksimumsdirektiv, som det ellers blev udlagt i Lavaldommen.

Videre foreslår de tre organisationer, at EU-kommissionens forslag om 24 måneders overgrænse for udstationering reduceres til seks måneder, hvilket harmonerer med, at en udstationeret lønmodtager bliver skattepligtig i værtslandet efter et halvt år.

It-arbejdere
Endelig foreslår de, at it-projekter sidestilles med bygge- og anlægsprojekter, så udstationerede it-medarbejdere sikres mindsteløn og ferie på værtslandets vilkår, selv om de er i landet i højest otte dage.

Med andre ord ønsker lønmodtagerorganisationerne, at montørreglen sættes ud af kraft i endnu en branche, så det bliver mindre attraktivt at hente udlændinge ind.

Tre øvrige mandater

Transport- og bygningsminister Ole Birk Olesen (LA) fik nej fra fire partier til mandatet angående forslaget til tilgængelighedsdirektiv – byggetekniske hensyn til handicappede.

Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og SF sagde nej til forhandlingspositionen – ikke til forslaget – med begrundelserne, at mandatet trækker i den forkerte retning og/eller forkert hjemmel.

Direktivforslaget bruger artikel 114 om det indre marked som hjemmel. Søren Bo Søndergaard kunne ikke på stedet få svar på, om Danmark kan stille højere krav end direktivet.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ja fra alle til en ændringer af ROHS-direktivet – farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) fik bag lukkede døre enstemmig opbakning til sit mandat angående flytning af lægemiddelagenturet EMA, som brexileres til kontinentet. København er blandt de 20 byer, som konkurrerer om at huse agenturet. (Dj/110617)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.