Mandat til bøvlet forslag om passagerrettigheder for længere kombirejser
Af Claus Djørup
Rejsende mellem Rønne og København via Ystad får EU-retlig grund til kompensation eller refusion, kompensation eller omlægning af rejsen, hvis toget eller færgen forsinkes og man står og glaner i Ystad.
Passagerrettigheder, som man kender fra pakkerejser og individuelle rejser, udvides til kombinerede transportformer – multimodale rejser – i en forslag til EU-forordning, som det belgiske EU-formandskab forsøger at få færdigbehandlet i ministerrådet den 18. juni.
Det handler om 7 promille af alle rejser i EU, som ventes at stige til 8 promille i 2050, og undtagelserne gør, at ikke mange kan gøre krav på refusion, kompensation eller omlægning af rejsen i tilfælde af aflysning eller forsinkelse.
Busruter under 250 km, S-tog, letbaner og metro undtages.
En multimodal rejse er hertillands mestendels en fjernbus (over 250 km) + færge, en flyrejse + IC-tog, eller en færgerejse + IC-tog, oplyser Transportministeriet i politikernotatet.
– Regeringen støtter intentionen i forslaget, men vi har en stor opmærksomhed på bureaukratiet og de omkostninger. Der er i forhold til …(lille suk) … ja, hvor stor en forskel det reelt nok kommer til at gøre, sagde transportminister Thomas Danielsen (V) ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 12. april.
Den danske regering vurderer, at den ekstra byrde er større end EU-kommissionens skøn.
En af grundene er, at de nationale håndhævelsesorganer (som ikke ligger helt fast hvordan vil blive) skal samarbejde med formidlere, som eksempelvis kunne være Momondo eller Travellink.
Mandat ved fokus på bøvl
Thomas Danielsen mandat lægger ”stor vægt” på, at transportører og formidlerne undtages for krav om kompensation for alle multimodale billetter ved ekstraordinære omstændigheder, herunder ved interne som eksterne strejker.
Videre lægges stor vægt på, at EU-kommissionen ikke tildeles bemyndigelse i større omfang end nødvendigt, herunder i forhold til kommissionens mulighed for at pålægge medlemsstaterne at undersøge konkrete virksomheder, hvor der er mistanke om, at virksomhederne ikke lever op til de forpligtelser, der følger af forordningen.
Endelig lægges vægt på, at forslagets administrative byrder nedbringes.
Et mindretal bestående af Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og løsgænger Theresa Scavenius voterede nej.
Risko for at gøre det for besværligt
Med udgangspunkt i Forbrugerrådet Tænks høringssvar kritiserede EU-ordfører Søren B. Søndergaard (EL), at mandatet udvander et godt forslag, om end kommissionen ikke er ambitiøs nok.
Theresa Scavenius begrundede sit nej med manglende sikring af passagerrettigheder.
EU-ordfører Christian Friis Bach (R) viderebragte dels Forbrugerrådets opfordring til opstramninger i forslaget, dels Dansk Erhvervs opfordring til en gennemgribende revision af de respektive forordninger for passagerrettigheder, der kunne skabe et ensartet beskyttelsesniveau uanset transportform.
– Jeg ser en risiko for, at vi kvæler multimodale rejser, svarede Thomas Danielsen. Han er bekymret for, at formidlere ophører med at tilbyde de i forvejen ikke særlig udbredte multimodale rejser, hvis det bliver for bureaukratisk tungt.
Mange ting er på nuværende upræcise, fordi de skal forhandles på plads, medgav Thomas Danielsen over for kritikere, der refererede til Forbrugerrådet.
Som i dag
En ting står dog klart, nemlig at man selv skal søge kompensation ligesom i dag, hvis rejsen rammes af en strejke.
Det ville ellers være en ekstra muskel til de strejkende over for arbejdsgiveren, når passagerrettigheder pålægger selskabet en ekstra økonomisk byrde, anførte Thomas Danielsen i et svar til Marianne Bigum (SF).
Dansk Erhverv og Danmarks Rejsebureau Forening
EU-kommissionen vil se nærmere på konkursbeskyttelse for passagerer via forordning 1008/2008. En sådan beskyttelse bør gennemføres snarest. Centrale rettigheder for luftpassagerer blev hverken oplyst eller beskyttet under covid-19. Flere passagerer modtog heller ikke deres refusion og var i en længere periode uden beskyttelse mod luftfartsselskabers eventuelle konkurs eller insolvens.
Danske Rederier fortolker forslaget således, at en rejse til søs med privat bil ikke er omfattet af forslaget, men at f.eks. en rejse med Kombardo Expressen og billetsamarbejde med Skånetrafikken/DSB på Øresundslinjen samt billetsamarbejde med DSB på rejser mellem København-Rønne er omfattet. Det er dog noget uklart for de nævnte kontrakttyper, hvilke transporter til søs, som reelt er omfattet.
De økonomiske konsekvenser skibsfarten vil være betydelige, hvis en mistet forbindelse af en færge vil betyde, at færgeselskabet skal stille et af de nævnte krav til alternative rejseruter. Når en færge aflyses på grund af f.eks. dårlige vejrforhold, vil det være svært for et færgeselskab at finde andre alternativer.
DI Transport og Dansk Luftfart
Der tale om et forslag af enormt omfang og meget stor kompleksitet. Forslaget medfører af samme årsag mange definitionsudfordringer og afgrænsningsproblematikker. Dertil kommer, at forslaget reelt set også indeholder en lang række forpligtelser til de erhvervsdrivende, der vil øge den bureaukratiske byrde enormt. Disse problematikker tillagt den enkelte transportørs eller hub managers usikkerhed med at overskue egne risici ved at indgå i multimodale konstruktioner vil reelt betyde, at man undlader at indgå i multimodale konstruktioner. Det tyder foreløbige indikationer fra erhvervet i hvert fald på. Udkommet er i så fald det modsatte af forslagets hensigt.
DSB
Det kan blive ganske svært for kunderne og for operatørerne i den kollektive trafik at navigere i de nye regler, som skal ses i sammenhæng med de eksisterende passagerrettighedsforordninger.
Forbrugerrådet Tænk
Der indføres med forslaget flere vigtige rettigheder, der kan sikre passagerne bedre end i dag, men forslaget er utilstrækkeligt. Det gælder ikke mindst i de tilfælde, hvor rejsen er købt via et online-rejsebureau, der har taget gyldigt formidlerforbehold. Også mere generelt er kravene til omsorg og assistance ved forsinkelser og aflysninger for uklart formuleret.
Rådet for Bæredygtig Trafik
Til udpegningen af knudepunkter, hvor forordningen skal gælde, bør ”København” defineres nærmere ved de stationer, der anvendes til skift mellem internationale forbindelser, dvs. København H, København Syd og Københavns Lufthavn station, CPH. Hertil også den nye fjernbusterminal ved Dybbølsbro Station.
Til knudepunkterne i Danmark bør endvidere tilføjes Fredericia, hvor der også kan skiftes til og fra internationale tog. Desuden bør grænsestationer, hvor der kan eller skal skiftes, også være med som knudepunkter, her således også Padborg. Vi går ud fra, at forordningen også gælder ved skift til og fra færger, hvorfor Frederikshavn, Hirtshals og Helsingør også bør være en del af de danske knudepunkter
Trafikselskaberne i Danmark (TID):
EU-Kommissionen omtaler forslaget som en forenkling. Det er ikke tilfældet. Det er muligvis en forenkling for jurister, i og med forordningen skal erstatte al national lovgivning på området. Men for de trafikvirksomheder og billetudstedere, som skal føre forslaget ud i livet, kan det blive endog meget byrdefuldt.
Troen på, at det teknisk er muligt at få it-systemer på tværs af EU til at spille sammen, så det er muligt at give passagererne løbende og samtidig trafikinformation om forsinkelser, er desværre ikke baseret på virkeligheden.
EU-Kommissionens eget Scrutiny Board stillede berettiget spørgsmålstegn ved omfanget af det problem, forslaget forsøger at løse, ved proportionaliteten af forslagene og ved løsningsforslagene. Hvis der skal arbejdes videre med forslaget opfordrer vi til, at starte forfra og gå i dialog med berørte parter. Den kollektive transport er hårdt økonomisk presset i alle lande i EU. De ekstra omkostninger, som nye lovkrav påfører den, risikerer at føre til højere priser og dårligere service, skriver TID. (Dj/150424)
PS. Over for havnestationen i Ystad ligger en velassorteret bladkiosk, hvis man vil fordrive uplanlagt ophold med læsning af svenske aviser, og der er heller ikke langt op til hovedgaden.
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.