Simplificering er det nye slagord i kampen mod bøvl. Det er forenkling og ikke deregulering, erklærer danske ministre og EU-kommissær

Af Claus Djørup
En omnibus kører på tværs gennem byen. Et kig ud af vinduet i Berlaymont-bygningen har sikkert inspireret til EU-kommissionens navn for en bunke forslag til forenklinger. Dårlig og hæmmende regulering skal luges ud, så god og innovationsskabende regulering kan få lys og luft.

Foreløbig har EU-kommissionen fremlagt seks omnibusser, der vedrører landbrugsvirksomheder, forsvar, virksomhedsadfærd (CSDDD), bæredygtighedsrapportering (CSRD), taksonomi for grønne investeringer samt kemikaliesektoren.

Fire yderligere er på vej inden jul om digitalisering, miljø samt en plante- og pesticidomnibuspakke (fødevarer).

-Der er bare et problem. Der kommer milliardstore store nye byrder med den lovgivning, der er på vej, og i mange tilfælde har vi ikke overblik over konsekvenserne af den ny lovgivning for virksomhederne, erklærede erhvervsminister Morten Bødskov (S) i europaudvalget fredag 19. september.

Den ny EU-lovgivning på bedding vil betyde næsten halvt så mange nye byrder, som ommibusserne afskaffer.

Det budskab blev gentaget af økonomiminister Stephanie Lose (V) dagen efter ved afslutningen af det uformelle økonomi- og finansministermøde i København. Den kritik kan virke som medvind for EU-kommissær Valdis Dombrovskis, som bekræfter, at EU-kommissionen hanker op i konsekvensanalyserne.

Forslag ændres og vedtages i blinde
Erhvervsministerrådsmødets første punkt den 29. september i Bryssel er en politisk drøftelse af byrdereduktion og forenkling, som er en erhvervspolitisk topprioritet for det danske EU-formandskab. Derfor blev emnet endevendt i europaudvalget. Mandatgivningen vil foregå senere.

I stigende grad efterlyses en konsekvensvurdering, når et EU-forslag behandles i Folketingets europaudvalg. Flere og bedre konsekvensvurderinger er centralt, for at citere Morten Bødskov.

– Desværre er det langtfra alle forslag fra EU-kommissionen, som er konsekvensvurderet. CSRD (bæredygtighedsrapportering, red.) er et godt eksempel. Der blev godt nok lavet en konsekvensvurdering, men den var helt skæv, siger han.

Triosamarbejdet mellem det forrige, nuværende og næste formandsland (Polen, Danmark og Cypern) har taget fat på, hvordan man kan få skabt et fundament for bedre lovgivning.

– Vi taler om simplificering. Det er ikke deregulering. Store grønne virksomheder melder ind, at de rapporterer ind til ingenting til ingen verdens nytte. Det har skabt en jobfest i revisorbranchen, men ikke mange grønne job, siger Morten Bødskov.

Arbejdsgrupper komplicerer lovgivning
– Noget af problemet er, at der omkring de enkelte forslag bliver lavet arbejdsgrupper i et omgang, man nærmest tror er løgn. Vi taler om dusinvis af arbejdsgrupper, hvor erhvervsorganisationer og andre gode folk sidder og kæmper for deres naturlige interesser, påpeger han.

– Det hele er ikke væltet ud af EU-kommissionen. Det er også formet i dialog. Der er masser af dialog. Problemet er nogle gange, at man ikke har det med i konsekvensvurderingen, fortsætter Bødskov. Han mistænker de mange arbejdsgrupper for at udvirke, at CSRD (bæredygtigheddirektiv) endte med over 1000 målepunkter.

Nødvendige byrder
EU-ordfører Claus Jørgensen (SF) frygter, at simplificering alligevel ender i deregulering, når nogle af forslagene sænker miljøbeskyttelsen ikke mindst i kemikalielovgivningen REACH, hvor der så at sige er behov for flere byrder.

At reducere unødvendige byrder og lave bedre lovgivning fra starten kan man ikke være uenig i, men nogle byrder er nødvendige, som EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) anfører.

Han ønsker konsekvensanalyser, der er bredere end erhvervsøkonomi.

– Det er ikke godt, at folk bliver slået ihjel på en arbejdsplads, så derfor pålægges arbejdsgiverne at afskærme maskiner. Det er en byrde for arbejdsgiveren, men den er nødvendig. Derfor er det afgørende, at afskaffelsen af unødvendige byrder ikke fører til afskaffelse af nødvendige byrder, som svækker sociale rettigheder, lønmodtagerrettigheder, klima, miljø osv., understreger Søren Bo Søndergaard.

Morten Bødskov bekræftede i europaudvalget, at der ikke gås på kompromis lønmodtageres rettigheder og den danske model. Den nærmere håndtering af såkaldt sociale konditionaliteter – herunder overholdelse af overenskomster – vil fremgå ved en senere fremlæggelse af mandatet til byrdefordeling og forenkling.

Konsekvensanalyse af ændringsforslag
EU-kommissionens mål er reduktion af virksomhedernes administrative byrder med 25 %, og det sættes højere til 35 % for små og mellemstore virksomheder.

EU-økonomikommissær Valdis Dombrovskis, som har ansvar for økonomi og produktivitet,
gennemførelse og forenkling, er bannerfører for simplificering.

Hvordan vil han dels sikre konsekvensanalyser, dels undgå at simplificering bliver til deregulering?

– Vi arbejder i EU-kommissionen med at styrke arbejdet med konsekvensvurderinger (impact assessments). Det er absolut på dagsordenen, svarede Valdis Dombrovskis på pressemødet i Forum efter det uformelle økofin den 20. september. Det gælder eksempelvis i konkurrencelovgivningen.

-Vi har rejst over for medlovgiverne – ministerrådet og EU-parlamentet – at der er behov for at konsekvensvurdere væsentlige ændringsforslag, som vedtages i processen. Det er det (endelige resultat), som får betydning for virksomheder og borgere, fastslog EU-kommissæren.

Sociale og miljøstandarder uantastes
-Vi stræber efter forenkling. Vi stræber ikke efter deregulering, så vi bevæger os ikke bort fra vores sociale og miljømæssige standarder. Vi forsøger at nå vores ambitiøse mål på en mere effektiv og mindre omkostningstung måde, erklærede Valdis Dombrovskis.

Økonomiminister Stephanie Lose fulgte op med en formaning om, at strømmen af ny lovgivning skal balancere byrder, omkostninger og fordele.

-Det er vitalt med konsekvensanalyser ikke blot af EU-kommissionens forslag, men også af store ændringsforslag. Det er også vitalt med et overblik over, hvad der kommer af ny lovgivning. Vi ser frem til at samarbejde med EU-kommissionen om det, sagde Stephanie Lose.

Finanssektoren
Regelforenkling i finanssektoren kunne give mindelser om bankkriser gennem tiderne senest med subprime- og finanskrisen i 2008, men det skal man ikke frygte, forsikrer Stephanie Lose.

– Når vi taler om forenkling af finansregulering, er det ikke et andet ord for at slække den finansielle stabilitet. Målet er ikke at forenkle forbrugerbeskyttelse, kapitalkrav og andre ting, som er kernen i finansreguleringen. Forenkling kunne være at kigge på forskellige niveauer såom krav til regnskaber, sagde Stephanie Lose.

Forenklingen vil ske uden at underminere regulering og tilsyn i finanssektoren, istemte Valdis Dombrovskis

– Der er bred enighed om, at regelværket og tilsyn skabt efter den globale finanskrise tjener os godt og giver en robust og stabil finanssektor, som selvfølgleig skal bevares, sagde han. Imidlertid rummer det voluminøse regelværk overlap og indre modsætninger.

EU-kommissionen forbereder en meddelelse om EU’s banksektors internationale konkurrencekraft. Den europæiske centralbank ECB er tillige på vej med en rapport om regelforenkling, der ventes i december.

Bevar grundforskning
Erhvervsminisrene diskuterer også EU-kommissionens forslag om en konkurrencefond på omkring 1.750 milliarder kroner i 2028-2034 (ca. 250.000 millioner kr. årligt – en kvart billion), der samler 14 eksisterende fonde og programmer.

Formålet at gøre det lettere for virksomhederne at finde pengene i en overskuelig proces med høj hastighed. Også her er Morten Bødskovs mantra tempo, klarhed og enkle regler.

Løsgænger Theresa Scavenius appellerede om at skøtte grundforskning og den grundforskningsbaserede innovation i Horizon-programmet, så midler tiltænkt grundforskning ikke flyttes til erhvervsprojekter.

Konkurrencefonden og EU-finansieret forskning ligger ressortmæssigt både hos erhvervsministeren og forskningsminister Christina Egelund (M). Forslaget er struktureret om fire policy-vinduer, fremgår det af politikernotatet: https://www.eu.dk/samling/20241/raadsmoede/587639/bilag/1/3065637.pdf
1. Grøn omstilling og industriel dekarbonisering
2. Sundhed, bioteknologi, landbrug og bioøkonomi
3. Digitalt lederskab
4. Modstandsdygtighed og sikkerhed, forsvarsindustri og rum
(Dj/210925)

www
Strengthening EU Competitiveness: An Interparliamentary Dialogue on Better Frameworks for Innovation and Growth (19 IX 2025)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.