Mandater til to nøgleforslag om sikkerhed og klima

Af Claus Djørup
Klima,- energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) afveg fra det embedsmandsskrevne manuskript og intonerede politiske skæbneslag, da han fredag 12. september forelagde regeringens holdning til henholdsvis udfasning af fossil energi fra Rusland og klimamål i 2040.

– Begge forslag har begge karakter af sager, som kommer til at forme fremtiden for det kontinent, vi er en del af, erklærede Lars Aagaard.

– Det er to uhyre vigtige sager, vi skal vende i dag, nemlig hvordan vi kommer ud af vores import af russisk energi, og dernæst sætte et klimamål, der gør, at vi kommer ind på en bevægelse, der gør at Europa ikke bare lever op til sine klimamål, men også producere den energi, vi har behov for, fortsatte han.
—
Mandat 1: SLUT FOR RUSSISK GAS I 2028

Energiministermøde den 20. oktober om annullering af eksisterende gaskontrakter med Rusland. Ungarn, Slovakiet og andre tilbydes hjælp til merudgift

EU-kommissionen foreslår totalt ophør af import af russisk gas og olie inden udgangen 2027, altså om to et kvart år. Det betyder indgreb i eksisterende kontrakter, og det skal være slut med at indgå nye korttidskontrakter fra 17. juni 2026 (etårsdagen for forslagets fremsættelse), og nye langtidskontrakter forbydes fra 2028.

Repower EU-forslaget er på energiministernes rådsmøde den 20. oktober.

I mandatet lægges stor vægt på, at:
1) EU målrettet udfaser import af al russisk gas og olie,
2) importforbud senest 1. januar 2028,
3) både kort- og langsigtede kontrakter ophæves hurtigst muligt på en juridisk solid og holdbar måde, der kan udløse force majeure, der kan beskytte virksomheder mod erstatningskrav og
4) gassens oprindelse overvåges systematisk.

Videre lægges vægt på, at:
5) medlemslandene udarbejder nationale udfasningsplaner for udfasning af russisk gas og olie, dog med respekt for de administrative byrder.

Bedre sent end aldrig
Importen af russisk gas steg faktisk sidste år. Import af flydende gas fra Rusland er øget mere end faldet i rørført gas, oplyste energiministeren.

Vi sender penge til Rusland end til Ukraine på grund af køb af gas, lød EU-ordfører Claus Jørgensens (SF) opbakning. EU-ordfører Alexander Ryle (LA) istemte, at det giver ikke mening at sende flere penge til Rusland end til Ukraine. Det er ikke regeringens skyld, men bedre sent end aldrig, lød det fra EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL).

Løsgænger Theresa Scavenius opfordrede til at lægge afgørende vægt i mandatet på, at den russiske energi erstattes af noget grønt frem for flydende gas (LNG) fra USA. Hun henviste til forslagets artikel 11.2.b om alternativer til import af naturgas ved hjælp af elektrificering, energieffektivitetsforanstaltninger, fremme af produktionen af biogas, biometan og ren brint, udbredelse af vedvarende energi eller frivillige foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen.

Som den eneste voterede hun imod mandatet.

Europa vil i endnu mange år være afhængig af import af fossil energi, og det er en økonomisk og sikkerhedsmæssig udfordring, svarede Lars Aagaard.

Miks af VE og a-kraft
Han medgav, at amerikansk LNG nok vil erstatte en stor del af den bortfaldne import fra USA tillige med Mellemøsten, mens Norge og det danske Tyra-felt kun vil spille en marginal rolle. Derfor indgår diversificering i mange lovinitiativer som en understrøm for ikke at blive afhængig af en enkelt leverandør.

Hjemmedyrket energi vil i høj grad være et miks af vedvarende energi og atomkraft, som skal levere erstatning for lukket energiimport, påpegede han: – Man kan nok betragte det som slutning af russisk gas, men det er ikke slutningen for kampen for en grøn energiforsyning.

Der ville ikke kunne vedtages et forslag om, at den udfasede russergas ikke må erstattes af noget andet, påpegede energiministeren.

Radikale slår USA i hartkorn med Iran
Zenia Stampe (R) slog fire lande i hartkorn, da hun fulgte op på Theresa Scavenius’ krav om grøn erstatning for russergas: Skal vi efterspørge gas hos Trumps USA, Iran, Saudi-Arabien eller Israel? Det vigtigste må være at udfase efterspørgslen efter gas, for man har på ingen måde lyst til at understøtte de lande.

– EU-landene er fortsat afhængige af adgang til gas. Det er et nøglebrændsel i boligopvarmningen, elforsyningssikkerheden og for nogle industriers konkurrencekraft. Der er ingen snuptagsløsning, riposterede Lars Aagaard.

Kvalificeret flertal
I modsætning til sanktioner, som kræver enstemmighed, kan importstoppet vedtages med kvalificeret flertal, læs: Ungarn og Slovakiet kan ikke nedlægge veto.

Claus Jørgensen opfordrede EU til at assistere Ungarn og Slovakiet med afkobling fra russisk gas, uanset hvad man mener om disse landes ageren i forhold til det europæiske fællesskab. Den opfordring indgår i energirådsformandens forhandlinger.

– Der er lande, der på forskellig vis bliver mere eller mindre påvirket af dette forslag, svarede Lars Aagaard, der rutinemæssigt ikke ville omtale specifikke lande i et åbent møde, men lande med problemer kan ikke reduceres til to.

Nogle kan blive påvirket ved, at de har mange virksomheder, der har kontrakter, der nu skal termineres, andre kan have bekymringer angående økonomi og forsyningssikkerhed, fordi det enten kan være svært at få erstatningsgas gennem det europæiske gasnet eller fordi russisk gas fylder meget i forbruget.

Hjælp til ny gas
I forhandlingerne kigger man på omkostningerne ved at få energi ad andre kanaler, om man kan hjælpe med at tage toppen af effekterne ved udfasningen i de lande, oplyste Lars Aagaard med reference til EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens kommunikation med et af de russergasafhængige lande.

Som dansk minister er Lars Aagaard imødekommende indtil det punkt, hvor man vil forlænge samhandlen med russerne.

Slovakiet, Ungarn og formentlig også andre lande vil blive tilbudt finansiel dækning af merprisen, når de udfaser gas fra Rusland.

– Vi snakker med alle medlemslande, der har bekymringer. Som altid, når man laver europæisk lovgivning, rammer det enkeltlande forskellig, forsikrer Lars Aagaard.

Der kan være lande, som har industrier med mange kontrakter, og det vil typisk være lande, hvor de store energiterminaler ligger, siger Lars Aagaard.

Grøn biogas i 2032
Det grønne gaskryds – 100 % biogas – forventes i 2032, oplyste Lars Aagaard i et svar til Zenia Stampe om gasfyr. Herefter er der ingen klimaeffekt ved udfasning af gasforbruget, for det ville i givet fald være biogas.

Biogassen drøftes næste år med aftalepartier. Den aktuelle forventning er ca. tilbageværende 120.000 gasfyr i 2035.
—

Mandat 2: HELLERE DÅRLIG AFTALE OM KLIMAMÅL END INGEN AFTALE

”Deal or no deal” – ekstraordinært møde for klimaministrene den 18. september om forslaget til EU-klimalov.

Det er ikke et spørgsmål om en god eller dårlig aftale, men om der overhovedet indgås en aftale om EU-kommissionens forslag til klimalov. Det ligger i den danske klimaministers vurdering forud for det ekstraordinære klimaministermøde i Bryssel den 18. september.

– EU’s klimapolitik står et meget kritisk sted. Derfor skal alle tænke over, at der er en konsekvens af no deal, som skal vejes op mod den deal, man kan få. Ultimative synspunkter i en situation, hvor alle ved, at den danske position i klimakampen er ikke en position, som flere tilslutter sig, men der er en generel tendens til, at flere går væk fra, åbnede klimaminister Lars Aagaard (M) svarrunden i europaudvalget fredag 12. september om EU’s interne klimaforhandlinger.

Konkret handler det først og fremmest om dansk accept af klimakreditter, hvor erfaringen fra CDM-kreditterne under Kyoto-protokollen var varm luft og snyd.

Mandatet
Det eksisterende forhandlingsmandat fra 11. oktober 2024 fik en overbygning i europaudvalget fredag 12. september.

Det hidtidige mandat lægger stor vægt på
1) EU-klimamål på mindst 90 %CO2-reduktion i 2040 i forhold til 1990
2) EU-delmål for 2035
3) ambitiøs og omkostningseffektiv udmøntning gennem et kvotehandelssystem for alle udledninger fra fossilt energiforbrug
4) ambitiøs og moderniseret klima- og energiregulering

De nye elementer lægger stor vægt på
5) anvendelsen af internationale klimakreditter skal ske for at øge ambitionsniveauet i EU’s klimamål for 2040
6) kriterier for klimakreditter, der sikrer miljømæssig integritet

Videre lægges vægt på
7) begrænsning af internationale klimakreditter til indfrielse af klimamål i 2026-2040
8) de enkelte medlemslande og ikkw EU skal selv stå for finansieringen ved klimakreditter

Et mindretal bestående af Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og løsgænger Theresa Scavenius voterede imod mandatet.

Dansk begrænsning af klimakreditter
Historisk er kun 16 % af klimakreditter er blevet til virkelighed, talte klimaordfører Leila Stockmarr (EL) imod klimakreditter. Hendes nej-votum skyldes, at regeringen ikke lægger afgørende eller stor vægt på maksimalt tre procent klimakreditter.

Udledninger kender ikke grænser, og man kunne få mere klima for pengene ved at gøre noget i Indien, Kina, Brasilien eller hvor kunne gøre noget, hvis man sørgede for troværdighed omkring dem, talte Alexander Ryle (LA) for klimakreditter.

Claus Jørgensen (SF) forslog forgæves at stramme mandatet, så der blev lagt stor vægt på markant brug af internationale klimakreditter, eftersom klimakreditter i øjeblikket er en black box.

Gule veste præger klimapolitik
EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF) advarede mod at stramme klimaskruen og gøre hverdagen sværere for almindelige mennesker.

– Der er en kæmpe forskel på en verden, hvor der 1½ eller 3 graders temperaturstigning, så der er kærlighed til mennesker gemt inde i klimamålsætninger, replicerede Lars Aagaard.

På en anden side gik han ind på DF-ordførerens sociale bekymring ved at appellere til, at man tænker over andre landes økonomi, der ikke er i samme gunstige stand som den danske. Det drejer sig om industripolitik. At sætte et klart mål er med til at drive investeringer frem og omkostninger ned.

Invitation til Avedøres CO2-fangstanlæg
Theresa Scavenius store skepsis mod CO2-lagring (CCS) og negative emissioner udløste en invitation fra Lars Aagaard til et besøg på Avedøreværkets og Danmarks første storskalaanlæg til indfangning af ca. 100.000 ton CO2 årligt fra årsskiftet til en begyndelse. Kuldioxiden sejles til Norge.

Ved det uformelle ministerføde for energiministre i København den 5. september fastslog Lars Aagaard, at der er brug for alle dekarboniserende energiformer.

Også her leverede Lars Aagaard budskabet om, at VE er billiger og hurtigere: – Der vil være plads til atomkraft i Europa, også nye typer atomkraft. Imidlertid er omkostningerne ved vedvarende energi (sol vind, red.) så lave og kan etableres så hurtigt, at de vil spille en hovedrolle i vores energimix.

Ministrene diskuterede tillige udfordringer ved at anlægge ny infrastruktur, herunder at omkostninger i bred forstand ikke deles lige mellem to lande. Der er behov for bedre koordinering, at vurdere projekter samlet og ikke enkeltvis samt hurtigere myndighedsgodkendelser.

– Disse spørgsmål er relevante for alle i Europa, men vi diskuterede ikke enkeltprojekter, sluttede Lars Aagaard i Forum. (Dj/150925)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.