Ecolabel – EU-miljødirektoratets netsteds to hovedelementer (Skræmdumpstilisering)
Esben Lunde Larsen forsvarer EU-blomsten over for Timmermans
Af Claus Djørup
EU-kommissionen overvejer at slette EU-blomsten for en del produktgrupper eller helt sløjfe mærket, oplyste miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i europaudvalget fredag 16. december.
Der er dog tale om et forlydende, men for en sikkerheds skyld rejser den danske minister børster før sandhedsværdien er verificeret.
Sagen er på miljøministerrådsmødet mandag 19. december under punktet eventuelt, hvor Esben Lunde Larsen regner med at få afklaret, hvad der er op og ned i rygtet.
– EU-kommissionen er ved at foretage en evaluering af miljømærket kaldet ‘Blomsten’. Der er i den forbindelse forlydende om, at visse dele af kommissionen overvejer at opgive flere produktgrupper eller endda hele miljømærkeordningen, sagde Esben Lunde Larsen til almen overraskelse og forundring i europaudvalget.
Brev til Timmermans
– Jeg har skrevet til førstenæstformand Frans Timmermans og fremført, at det er præmaturt at diskutere mærkets fremtid før den ventede evaluering offentliggøres af miljøkommissæren, fortsatte miljøministeren.
– Jeg understregede, at der i Danmark er stor tilfredshed både blandt producenterne og forbrugerne, pointerede han.
EU-Blomsten er det fælles europæiske miljømærke for ikke-fødevarer (nonfood-produkter). Det blev etableret i 1992. Det tilsvarende nordiske mærke er Svanemærket. De præsenteres på Miljømærkning Danmarks netsted.
Revision for tv-apparater udskudt
I juli stemte EU-landene og vedtog (formentlig) at forlænge EU-miljømærkekriterierne for syv produktgrupper med ét år til udgangen af 2017: tv-apparater, opvaskemidler til maskinopvask, vaskemidler, opvaskemidler til håndopvask, rengøringsmidler samt henholdsvis vaskemidler og maskinopvaskemidler til industri- og institutionsbrug.
Begrundelsen var manglende revision af kriterier (politikernotat).
Den 24. juni blev reviderede kriterier for overnatning, dvs. hotel og camping, (formentlig) vedtaget i forskriftudvalget for Blomsten, som bl.a. indebærer lavere energi- og kemikalieforbrug og mindre affald (politikernotat). (Dj/181216)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.