Mette Gjerskov: Kommissionen er urimelig stejl over for Færøerne

Fødevareminister Mette Gjerskov kritiserer EU-kommissionens hastværk med sanktioner over for Færøerne i sildestriden, skønt forhandlingsmulighederne er langtfra udtømte. Eksempelvis er FN’s havretskonventions mæglingsinstrument ikke taget i anvendelse.

Af Claus Djørup
- Konflikten er under et halvt år gammel. Der har ikke været reelle forhandlingsmøder siden forhandlingerne brød sammen. Der har ikke været det langstrakte forløb, som gør at man kan sige, at forhandlingsmulighederne er udtømte, siger fødevareminister Mette Gjerskov (S) efter fødevareudvalgets lukkede samråd onsdag 12. juni om den nordatlantiske sildekonflikt

- EU er meget stejle. Det er urimeligt hurtigt at bruge sanktionsinstrumentet på nuværende tidspunkt, hvor konflikten ikke har varet lang tid, hvor der ikke har været ret mange møder og hvor der burde være meget arbejde at gøre på de diplomatiske linier. Det viser, at mange EU-lande og EU-kommissionen tager denne sag meget alvorligt, fortsætter Mette Gjerskov.

- Vi arbejder på alle kanaler i forhold til EU, Færøerne og de andre kyststater, som er med i forhandlingerne. Vi gør alt hvad vi overhovedet kan for at bringe parterne til bordet, forsikrer Mette Gjerskov.

NEM OMVEJ TIL MAKRELSANKTIONER
Den danske regering er måske den part, som er mest i klemme i striden mellem EU og Færøerne. Danmark skal balancere mellem EU, danske havfiskerinteresser og holde sammen på rigsfællesskabet. Det er en svær opgave, konstaterer Færøernes borgerlige folketingsmedlem, Edmund Joensen (Sambandspartiet), om Danmarks tre roller.

Fiskerikommissær Maria Damanakis varsling midt i maj af sanktioner over for Færøerne i striden om sildekvoter er i virkeligheden en belejlig måde at gennemføre de makrelsanktioner, som EU-kommissionen viger tilbage for på grund af EU og Norges eget overfiskeri af makrel. Man kan nemlig ikke undgå at fiske makrel, når man fisker sild og vice versa.

- Det lykkedes ikke at ramme Færøerne (og Island, red.) på makrelfiskeriet på grund af EU’s eget overfiskeri. Med denne sanktion om sild kan man også ramme makrel. På denne måde lykkes det at sanktionere Færøerne for makrelfiskeriet, som man oprindeligt var ude efter. Det var ikke sket så hurtigt, hvis det ikke var for makrellen, siger den færøske socialdemokrat Sjúrður Skaale(Javnaðarflokkurin).

Det er en vurdering af forløbet, som Mette Gjerskov deler: – EU er meget meget stor, og dem man kunne tænke at bruge sanktionsinstrumentet imod – Færøerne – er meget meget små.

AFVENTER MARIA DAMANAKIS LISTE
Maria Danamaki oplister mulige sanktioner fra importbegrænsninger af færøsk fangede sild over forbud mod anløb af færøske kuttere i Hanstholm og andre EU-havne til handelsboykot omfattende alt fra fisk over fiskegarn og værftsreparationer til leasing eller køb og slag af fiskeskibe. Restriktionerne kan omfatte bifangst, dvs. makrel.

- Det lyder voldsomt, hvis alle muligheder for sanktioner i anvendelse på én gang, siger Mette Gjerskov.

I givet fald skal sanktionerne være proportionale, understreger hun. Det kan ikke bedømmes før man ser kommissionens liste: – Vi ved kun, at kommissionen har varslet, at den vil komme med noget.

Fristen for Færøernes til at svare på notifikationen udløber her midt i juni. Derefter forelægger Maria Danamaki sanktionerne i en EU-komité. Her vil den danske diplomat nok føle sig ensom, kan man forstå på Mette Gjerskov: – Det er mit indtryk, at EU-landene med stort flertal vil kunne beslutte en sanktion.

DANMARK FORPLIGTES TIL BOYKOT
- Vi er forpligtede af EU-retten til at gennemføre sanktioner, der nu engang måtte være. Ingen inden for rigsfællesskabet synes, at dette er en ideel situation, siger Mette Gjerskov.

- Nu synes jeg vi først skal forholde til at undgå at sanktionsinstrumentet kommer i brug overhovedet. Vi må have parterne tilbage til forhandlingsbordet. Det er den måde man løser konflikter i moderne tid blandt gode venner, slutter Mette Gjerskov.

HELLE THORNING-SCHMIDT TIL FÆRØERNE
Dagen før samrådet mødtes Sjúrður Skaale med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), som rejser til Færøerne tirsdag 18. juni. Inden selve samrådet mødtes han med fødevareministeren.

- Jeg mener, at Danmark gør hvad der er muligt. Vi får se om det er nok. Situationen er meget alvorlig. Alt yder på, at hammeren falder i juli, hvis det ikke lykkes på den ene eller anden måde at få denne sag forhalet. Det kommer meget an på, hvordan Færøernes svar til kommissionen bliver. Det bliver første gang, at Færøerne rigtig kommer på banen, siger Sjúrður Skaale, som er i opposition til det færøske landsstyre.

- Der er en chance for, at det bliver udsat, hvis det lykkes den danske regering at få rejst sagen i WTO- og FN-regi, siger han.

- Færøerne har været med i flere aftaler om forvaltning af nordatlantiske fiskearter end noget andet land. Det er første gang, at vi står udenfor, og så falder hammeren straks. Det er ekstremt. Det er meget på kanten af folkeretten at sanktionere et land for hvad det gør inden for sine grænser især når den atlantoskandiske sild ikke findes i EU-farvand. EU har byttet sig til at fiske denne bestand i norsk farvand, men den findes ikke i EU-farvande, siger Sjúrður Skaale.

ULYKKELIG SITUATION
- Det er ikke godt på nogen måde. Det er en ulykkelig situation, hvis sanktionerne sættes i værk, så den ene del af kongeriget sanktionerer den anden del. Det er positivt, at regeringen prioriterer det på højeste plan, at man vil have parterne til forhandlingsbordet igen for at få en civiliseret forhandlingsløsning, siger Edmund Joensen.

- Man kan klandre regeringen for, at den har brugt al for lang tid til at komme hertil, men bedre sent end aldrig. Nu må man holde på, at regeringen presser på, så man får nye forhandlinger og forsoning, fortsætter han.

FÆRINGER ANERKENDER IKKE EU SOM SILDEKYSTSTAT
De danske havfiskere står ifølge Sjúrður Skaale for godt 30 procent af det pågældende sildefiskeri i Danmarks Pelagiske Producentorganisation, som støtter EU-kommissionen politik versus Færøerne.

En del af det fiskeri er på højkant, når begge færøske folketingsmedlemmer peger på, at et færøsk modtræk kan være at betvivle EU’s ret til at blive betragtet som kyststat angående sild, så EU må nøjes med historiske fangstrettigheder.

- Fordelingsnøglen skal ændres, fordi fiskebestanden har flyttet sig, fastslår Edmund Joensen.

- EU’s rolle som kyststat er ikke så stærk som tidligere. I dag er biologerne mere sikre på, at den atlantoskandiske sild ikke befinder sig i EU-farvande, men i norsk, færøsk, islandsk og internationalt russisk farvand. Derfor burde EU egentlig ikke have kyststatusstatus, og det går mere ud over Danmark end andre lande, hvis EU mister sin kyststatsstatus, fordi Danmark fisker en så stor del af kvoten deroppe, siger Edmund Joensen.

- Jeg bringer det på banen, fordi det er en del af diskussionen i vores del af verden – Færøerne og Island, at EU ikke burde have været kyststat i sin tid. (Dj/160613)

Comments are closed.