EU-kommissionen trodser landeflertal med straftold på kinesiske solpaneler
Af Claus Djørup
En aftale med Kina om beskyttelse af investeringer er på højkant i den begyndende handelskrig om solceller, som EU-kommissionen har kastet EU ud i trods et markant flertal imod blandt EU-landene.
18 EU-lande er ifølge nyhedsmagasinet Der Spiegel imod EU-kommissionens beslutning om at indføre antidumpingtold på kinesiske solceller. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at udgøre et kvalificeret flertal. Den komitologiske betingelse for at blokere en kommissionsbeslutning er omvendt kvalificeret flertal.
EU-kommissionen forbereder tillige en antisubsidietold for kinesisk telekommunikationsudstyr, som dog kun er nået til en principbeslutning om en undersøgelse.
PIA OLSEN DYHR: INVESTERINGSAFTALE VIGTIG FOR DANSKE VIRKSOMHEDER
– De to sager kan hver for sig medføre en betydelig forværring af de handelspolitiske relationer med Kina, fastslog handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) i europaudvalget fredag 7. juni som optakt til EU-handelsministerrådsmødet den 14. juni.
– Fra dansk side forholder vi os skeptisk til kommissionens tilgang i de to sager og har stemt imod straftolden. Vi opfordrer kommissionen til at genoverveje håndteringen af sagerne af hensyn til europæisk erhvervsliv og vore vigtige økonomiske og handelsmæssige forbindelser til Kina, fortsatte eksportministeren.
– Investeringsaftalen med Kina vil være rigtig vigtig. Over 550 danske virksomheder er til stede i Kina, og de er interesserede i at få beskyttet deres investeringer endnu bedre.
– En investeringsaftale på europæisk plan vil være en løftestang. Vi har en bilateral aftale med Kina, men Tyskland har en bedre aftale. Det vil betyde meget for dansk erhvervsliv bare at komme op på det tyske niveau ikke mindst for de små og mellemstore virksomheder, som oftest kommer i klemme, når det går galt, sagde Pia Olsen Dyhr.
GROTESK BEFØJELSE
– Det er grotesk, at EU-kommissionen kan igangsætte en handelskrig med Kina mod de europæiske landes ønsker, sagde gruppeformand Per Clausen (EL) og tilføjede, at dokumentationen om kinesisk dumping er tvivlsom.
– Ja, det er tankevækkende, at kommissionen kan det, istemte Pia Olsen Dyhr.
– Jævnfør Lissabontraktaten har kommissionen retten til at lave disse undersøgelser og indføre straftold. Jeg sagde klart på rådsmødet i april, at der er mere på spil end handelspolitik og det, som kommissæren har ret til at bestemme over. Det handler om storpolitik og ikke kun om nogle konkrete produkter, sagde Pia Olsen Dyhr.
UNIONENS BEDSTE – BILLIG VE ELLER INDUSTRIBESKYTTELSE EFTER FRANSK MODEL
Pia Olsen Dyhr foreholder kommissionens, at den også skal have unionens bedste for øje, og i dette tilfælde er unionens bedste ikke at hindre solceller, som kan bidrage til vedvarende energi i Europa.
Foranstaltningerne vil som helhed ikke få væsentlige negative virkninger for andre EU-politikker, svarer EU-kommissionen i sin forordning.
Handelskommissær Karel de Gucht og kommissionsformand José Manuel Barroso ræsonnerer med dobbelt negativt angående importen af kinesiske fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere): Der er ikke tvingende grunde til ikke at indføre midlertidige foranstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina.
UDLØBER/FORLÆNGES 6. DECEMBER
EU-kommissionens beslutning gælder en midlertidig straftold, som udløber efter et halvt år den 6. december. Herefter kan EU-landene i ministerrådet beslutte at ophæve eller videreføre foranstaltningen.
De angiveligt 18 lande – bl.a. Danmark, Tyskland, Sverige og østeuropæiske lande – samt Kina kunne læne sig tilbage og vente til december for at få aflivet den begyndende handelskrig. Så simpelt er det imidlertid ikke, for de gældende regler kunne ændres forinden i forbindelse med udformningen af nogle lovtekniske detaljer i gennemførelsen af Lissabon-traktaten.
Parallelt med antidumpingsagen er EU-kommissionen i gang med en antisubsidieundersøgelse om solceller. Den er ikke så langvarig som antidumpingundersøgelsen, så de to foranstaltninger bliver klar samtidig til endelig beslutning op til 6. december, medmindre EU-kommissionen og Kina i stedet indgår en forhandlet løsning.
BANKGARANTI FOR VÆRDITOLD
Den indførte straftold opkræves ikke direkte. Importørerne skal stille bankgaranti for ekstratolden, hvorefter den opkræves ifald foranstaltningen vedtages endeligt før 6. december.
Antidumpingtolden rækker endog tilbage til 6. marts, hvor man begyndte at registrere importen af solceller. Denne bureaukratiske foranstaltning ophørte 6. juni og er afløst af bankgarantimekanisme.
Straftolden er 11,8 procent frem til 6. august. Herefter sættes den op gennemsnitligt 47,6 procent, og intervallet er 37,2-67,9 procent. Samarbejdsvillige kinesiske virksomheder pålægges toldsatser i den lave ende af intervallet, mens genstridige producenter rammes af de højere satser, fremgår det af Karel de Guchts meddelelse.
Kinas første modtræk er en tilsvarende undersøgelse vedrørende den landbrugssubventionerede vin, hvilket først og fremmest Frankrig. (Dj/110613)