Fire mandater klaret ved skriftlig forelæggelse

Artikler omhandler:
1. Mandat til F-gasforordning
2. Mandat vedr. ozonlagsnedbrydende stoffer
3. Mandat til bygningsenergi
4. Mandat til fiskekvoter for Østersøen – én fisk per lystfisker
5. Internationale forhandlinger om plastforurening
6. Mandatoplæg vedr. grønne virksomhedsregnskaber og -adfærd

Af Claus Djørup
Miljøminister Lea Wermelin har fuld opbakning fra hele europaudvalget til to forhandlingsmandater, der har tråde tilbage til to konservative koryfæer – Per Stig Møller og Connie Hedegaard.

Det handler om nye forordninger for henholdsvis F-gasser og ozonlagsnedbrydende stoffer. Forelæggelsen er sket skriftligt på grund af valgkampen.

Lea Wermelin eller chefen for den danske repræsentation vil stemme nej, hvis det mod forventning ikke lykkes at undtage Danmark fra forpligtelsen til at udstede administrative bøder. Det er det eneste, som der lægges ”afgørende vægt” på i begge forslag. Det skyldes, at administrative bøder er på kanten af den danske grundlov.

EU-kommissionens forslag vil ellers bringe EU-reguleringen nærmere hvis ikke op på Danmarks niveau.

Mandat 1) OZONLAGET
Ozonmandatet bringer en konservativ minister i hu, nemlig daværende miljøminister Per Stig Møllers arbejde for Montreal-protokollen, som kulminerede på en konference i Bella Center i 1992

Det aktuelle forslags centrale element er udvidelse af kravene om genanvendelse eller sikker destruktion af ozonlagsnedbrydende stoffer til visse typer isolationsmateriale i bygninger.

Endvidere forenkles og effektiviseres licenssystemet vedrørende import og eksport af stofferne eller udstyr med indhold af ozonlagsnedbrydende stoffer.

”Regeringen lægger vægt på, at de foreslåede muligheder for dispensation til fortsat anvendelse af halon i tilfælde, hvor der ikke findes anvendelige alternativer, fastholdes,” hedder det i politikernotatet.

Mandat 2) CONNIE HEDEGAARD BRUGTE MILJØGARANTIEN
Connie Hedegaard sikrede i sin tid som konservativ miljøminister, at Danmark i henhold til miljøgarantien kunne bevare en strammere regulering af HFC-gasser.

Danmarks og Østrigs strammere reguleringer af flourholdige drivhusgasser blev efter flere års strid reddet den sidste dag i januar i 2006 på et forligsmøde mellem EU-institutionerne. Dermed sikrede daværende miljøminister Connie Hedegaard og energi- og trafikminister Flemming Hansen (K) en reduktion på 700.000 ton CO2-ækvivalenter eller cirka én procent af den danske udledning i basisåret 1990.

Forslagets hovedformål er hurtigere nedtrapning af mængden af HFC-gasser, der lovligt kan markedsføres.

EU-kommissionens foreslår et gebyr på ca. 22 kr. per ton CO2e i forbindelse med producenter og importørers ansøgninger om kvoter for HFC-gasser.

Forslaget indfører tillige yderligere markedsføringsforbud mod og grænser for den maksimale klimapåvirkning af den fluorholdige drivhusgas indeholdt i forskellige typer af udstyr, oplyser Miljøministeriet i politikernotat.

I det aktuelle forslag lægger regeringen vægt på, at
* gældende danske regler på området kan opretholdes
* krav om opbevaring af dokumentation i forbindelse med salg af udstyr med HFC-gasser
* kvotepriserne bør afspejle deres markedsværdi
* eventuelt provenu fra kvoteordningen tilgår medlemsstaterne eller EU’s budget, såfremt det sker transparent og følger reglerne herfor

Mandat 3) BYGNINGSENERGI UDEN BASTANT RENOVERING
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har enstemmig opbakning i den skriftlige forelæggelse til EU-kommissionens forslag, der handler om ændringer i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, der er på energiministrenes rådsmøde mandag 24. oktober.

Bygningsenergidirektivforslaget (KOM2021)0802) hedder på engelsk hedder Energy Performance of Buildings Directive (EPBD).

Klimarådsmedlem, bygningsprofessor Per Heiselberg anbefalede tidligere i år at fokusere mere på byggematerialers CO2-indhold – især beton – og genanvendelse samt godskriv byggetræ som CO2-lager.

Det er i hvert fald delvis imødekommet i regeringens positive holdning til EU-kommissionens fokus på livscyklusudledninger, som betragter bygningsmassen og byggeriet som ”materialebanker”, der indeholder værdifulde materialer til brug i fremtiden.

Dan Jørgensen foreslår en grænseværdi for bygningens CO2e-udledning over hele bygningens levetid. Det skal højne ambitionen i EU-kommissionens forslag om et deklarationskrav til nye bygningers klimapåvirkning for hele bygningens livscyklus, dvs. fra ”vugge til grav”.

Dette kan være med til at afspejle den danske indsats på området, hedder det i politikernotatet.

Undgår huslejestigninger
”Det er vigtigt, at bygninger med mest behov for renoveringer bliver prioriteret. Omkostningerne forbundet med forslaget skal således stå mål med gevinsterne, så borgere, stat eller erhvervsliv mv. ikke pålægges økonomiske eller administrative byrder, som vurderes uproportionelle i forhold til det mål, som ønskes opnået.”

Det omstridte punkt om, at 15 pct. af de dårligste bygninger i hvert land (energimærkningens kategori G) skal energirenoveres, er dog fjernet til Dan Jørgensens tilfredshed.

Det indebar en risiko for, at skulle bygge nye bygninger som erstatning for gamle, der ikke kunne renoveres op til forslagets krav, hvilket ville være økonomisk urentabelt, fremgår det af forelæggelsesnotatet.

Det vil kunne føre til store huslejestigninger i Danmark, påpegede Dan Jørgensen i europaudvalget den 25. maj.

Ladestandere med måde
Videre trækker regeringen i tøjlerne hvad angår ladestandere ved nye bygninger. Antallet må ikke overstige behovet.

Endelig lægger regeringen vægt på, at det resterende energiforbrug i nulemissionsbygninger kan komme fra VE via det kollektive net (fjernvarme) frem for udelukkende on-site produktion eller VE-fællesskaber.

Mandat 4) ØSTERSØEN NÆSTEN FISKETOMT
Fødevareminister Rasmus Prehn (S) havde bred opbakning til de afsluttende forhandlinger den 17. oktober om fiskekvoter i Østersøen. Her voterede Enhedslisten imod (Liberal Alliance, Alternativet, Frie Grønne og Moderaterne er ikke repræsenteret i udvalget).

– Kvoterne blev igen i år fastsat på et lavt niveau i tråd med den biologiske rådgivning og forvaltningsplanen for Østersøen, erklærede Rasmus Prehn i en pressemeddelelse efter sit ministerrådsmøde i Luxembourg.

Også lystfiskere rammes fortsat af de restriktive kvoter.

Lyst- og fritidsfiskere kun må tage et styk torsk med i land pr. dag, idet der dog er totalforbud mod rekreativt fiskeri efter torsk fra 15. januar til 31. marts 2023.

Rekreativt fiskeri efter torsk i den østlige Østersø (underområde 25 og 26) er fortsat forbudt hele året.

Endelig må der kun må hjemtages en fedtfinneklippet laks pr. dag pr. person.

Mandatet indeholder en passus om, at der skal fastsættes en EU-TAC (total allowable catch, maksimal tilladt fangstmængde) for lodde, når et eventuelt tilbud fra Grønland foreligger.

Forelæggelse: TRAKTATFORHANDLINGER OM PLASTIC
Miljøminister Lea Wermelin støtter en fuldmagt til EU-kommissionen om en international aftale om plasticforurening.

Forelæggelsen er alene til europaudvalgsmedlemmernes orientering og ikke et mandatoplæg.

Miljøministeren ønsker, at forhandlingerne munder ud i en juridisk bindende aftale.

– Regeringen arbejder for, at aftalen tager udgangspunkt i grundprincipperne i både dansk, europæisk og international miljøret såsom forureneren betaler-princippet og forsigtighedsprincippet, samt at EU’s affaldshierarki og definition af plastic kommer til at ligge til grund for aftalens bestemmelser, hedder det i politikernotatet.

– I de senere år er der kommet fokus på mikroplast som et potentielt miljø- og sundhedsproblem, men viden om mikroplast er fortsat begrænset. Regeringen er dog af den opfattelse, at den globale plastikaftale bør følge forsigtighedsprincippet i sin tilgang til mikroplast.

Næste mandat: VIRKSOMHEDSADFÆRD (‘due diligence’)
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) søger opbakning fredag 28. oktober til sin forhandlingsposition til virksomhedsadfærd og regnskaber for bæredygtighed.

Det handler om direktivforslaget om bæredygtig selskabsledelse og undersøgelse af virksomheder (‘due diligence’), der indeholder forpligtelser og sanktioner og ikke blot retningslinjer. Det gælder hele værdikæden, herunder datterselskaber.

På engelsk hedder det ”The Corporate Sustainability Reporting Directive” (CSRD).

De skærpede EU-regler for virksomhedsadfærd vedtages endeligt næste år, forventer erhvervsminister Simon Kollerup.

Det tjekkiske EU-formandskab sigter på vedtagelse i ministerrådet til december, og EU-parlamentet følger trop til foråret, oplyser erhvervsminister i et opfølgende svar efter samrådet den 21. september, der drejede sig om Mærsk/APM Terminals aktiviteter i Liberias hovedstad Monrovia. (Dj/231022)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.