Naturminister Christian Rabjerg Madsens ministerdebut i europaudvalget med to mandater:
Miljøvurderinger skifter optik fra individ til bestand
Landbruget betaler selv for EU’s hjælp til gødskning

Af Claus Djørup
Det bliver ikke længere en stopklods for vindmølleprojekter, at en enkelt havlit, gråstrubet lappedykker eller edderfugl generes. Miljøvurderinger skal se på hele bestanden.

Det er en af konsekvenserne af EU-kommissionens forslag til en miljøomnibus for miljøvurderinger, dvs. forenklinger og fremskyndelse af godkendelsesprocesser.

-Det er en præcisering af, hvordan reglerne er tænkt. Der er ikke ændringer i miljøbeskyttelsen, men processerne kan gå hurtigere, sagde naturminister Christian Rabjerg Madsen (S) ved forelæggelsen af forhandlingsmandatet i europaudvalget fredag 19. juni.

-Der lægges op til, at lejlighedsvis drab eller forstyrrelse af beskyttede arter i forhold til fugle- og habitatdirektivernes artsbeskyttelsesbestemmelser, ikke betragtes som forsætlig, hvis der er truffet passende afværgeforanstaltninger og der ikke sker betydelig skade på bestanden, forklarede han.

Et mindretal bestående af Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Dansk Folkeparti voterede imod.

Naturministeren afviste ønsket fra udvalgsformand Malte Boehm Larsen (DF) om at udskyde mandatgivningen, da forhandlingerne foregår i Bryssel få dage senere, og “Danmark har behov for at stille med en position”.

Stiltiende accept
EU-ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) greb fat i stiltiende godkendelser, som var oppe at vende ugen før, da energiminister Samira Nawa (R) den 10. juni fik mandat vedrørende et andet miljøomnibusforslag om hurtigere miljøtilladelser for energiinfrastruktur og VE-projekter.

– De stiltiende processer gælder ikke, hvis der kører en miljøvurdering, forsikrede Christian Rabjerg Madsen. Man vil ikke kunne sætte VE op udenom de de allerede kendte processer.

Den administrative effektivitet skal op, men Christian Rabjerg Madsen afviste Jens Henrik Thulesen Dahls frygt for, at et vindmølle- eller solcelleprojekt kan gennemføres, fordi nogle frister overskrides, kunne man forstå på naturministeren.

Naturdirektiver intakte
Det vil heller ikke være regeringens position, når det skal omplantes til dansk lov, lovede han.

– Vi overholder naturdirektiverne. Det er processen, som strammes op. Det er ikke miljøbeskyttelsen, som undermineres. Hvis det var tilfældet, ville regeringens tilgang være en anden, lød hans svar til EU-ordfører Birgitte Bergman (K).

Det er en udfordring for vores konkurrenceevne, at strategiske virksomheder kan etableres langt hurtigere i USA og Kina end i Europa, tilføjede han.

Afventer svar
Mette Thiesen (DF) er durk imod stiltiende accept og afventer svar fra energiminister Samira Nawa og nu også naturminister Christian Rabjerg Madsen, om det allerede eksisterer i dansk lovgivning gennem implementering af EU-lovgivning.

Christian Rabjerg Madsen er positiv over for tidsfrister for enkelttrin og ikke den samlede proces. Han advarer også mod, at myndigheder – selvfølgelig ikke i Danmark – reagerer på rigide lave tidsfrister med bare at afvise projekter.

Den troede EU-ordfører Jacob Jensen ikke på: – Det er nyt for mig, hvis myndigheder på baggrund af manglende tid og ikke et legitimt hensyn til det indholdsmæssige i den konkrete indhold i den konkrete ansøgning kan afvise en ansøgning. Gælder det også for virksomheder, som får en henvendelse fra myndigheder …

Christian Rabjerg replicerede, at det var en generel bekymring, og der er ingen grund til at tro, at danske myndigheder gør det, altså afviser projekter for at slippe for sagsbehandlingen.

Kommuner kompenseres
Sophie Hæstorp Andersen (S), som i en sidebemærkning er udvalgets næstformand, fik sikret et ministerløfte om, at kommuner og regioner får udgifter til digitalisering og til at leve op til istrammere tidsfrister, da de i høj grad laver miljøkonsekvensvurderinger, VVM-redegørelser osv.

-Det ligger fast, at de myndigheder vil skulle duttes for pengene i det omfang, det øger de administrative omkostninger, bekræftede naturministeren, dvs. de kompenseres via det kommunale udligningssystem og økonomiaftaler (DUT er forkortelse for Det Udvidede Totalbalanceprincip).

Der ligger dog ikke meget skærpede krav til digitalsering af godkendelser, som allerede er langt fremme, beroligede Christian Rabjerg Madsen: – Kommuner og regioner kan ånde lettet op.

– Vi får et mere smidigt klagesystem, som der er brug for, supplerede EU-ordfører Kasper Roug (S).

Dansk Erhverv foreslår i sit høringssvar, at den klagebegrænsning, der gælder for energi- og CCS-projekter, udvides til at omfatte projekter af betydning for grøn omstilling og resiliens. Det ville indebære, at klagenævnene kun må behandle de forhold, der klages over.

Mandat med flere strategiske sektorer
Mandatet, der overordnet støtter forslaget om forenklede miljøvurderinger, lægger stor vægt på, at
1a) forslaget samlet set bidrager til reel byrdereduktion og hurtigere processer for miljøvurderinger,
1b) at eventuelle tidsfrister bidrager reelt til hurtigerte sagsbehandling og fastsættes med tilstrækkelig fleksibilitet til,
1c) at medlemsstaterne kan tiklpasse fristerne til national, administrativ kontekst og kapacitet
1d) frivilligt for medlemslandene at implementere ét kontaktpunkt

2) forenkling af miljøvurderingsprocessen herunder præciseringer, der forenkler fravigelser fra regler om artsbeskyttelses m.v. uden at kompromittere miljøbeskytttelsen

Videre lægges vægt på
3) krav om tidsfrister og kontaktpunkter samtænkes på tværs af retsakter i relevant omfang uden at reducere ambitionsniveauet i andre både eksisterende og kommende retsakter

4) mulighed for yderligere at fremme hastigheden ved godkendelse af projekter inden for strategiske sektorer bl.a. ved brug af fravigelsesmuligheder og kompenserende foranstaltninger

5) at forsvars- og beredksabsprojekter samt life science (bioteknologi) også anses for en strategisk sektor

(Dj/240626)

MINISTER ÅBEN FOR GØDNINGSORDNING

Landbruget betaler selv for EU’s hjælp til gødskning

Af Claus Djørup
Dansk planteavlere vil muligvis få tilskud til gødning, som bliver mulig med et forslag, der hastebehandles i EU-systemet. I givet fald skal gødningsstøtten finansieres med midler fra andre dele af landbrugsbudgettet.

Finansieringen sker inden for det eksisterende landbrugsbudget. Det er op til landene selv, om de vil flytte rundt på støtteelementer.

– Regeringen er åben over for at give muligheder for at bruge eksisterende midler til at imødegå konsekvenserne af stigende gødningspriser for europæisk landbrug, givet situationen i Mellemøsten, erklærer natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen (S).

Det skal ske på en måde, der fastholder grøn omstilling og lige konkurrencevilkår. Det betyder, at reglen om grøn øremærkning fortsat gælder, understreger Christian Rabjerg Madsen. Det betyder, at medlemslandene skal bruge 25 % af midlerne i søjle I (bioordninger) og 35 % i søjle II (landdistriktsordninger) på grøn omstilling.

Besluttet i ministerrådet
Christian Rabjerg Madsen annoncerede sin imødekommenhed i europaudvalget, da han fredag 19. juni forelagde et hastemandat.

To dage før – onsdag 17. juni – vedtog landbrugsministerrådet EU-kommissionens forslag om at dæmpe gødningsprisen under Hormuzkrisen. Det skete med kvalificeret flertal, så det rører ikke ved beslutningen, at Danmark og to andre lande har parlamentarisk undersøgelsesforbehold.

EU-parlamentet ventes at vedtage forslaget uændret i en hasteprocedure i begyndelsen af juli, oplyser den danske minister. Det er forberedt til at træde i kraft dagen efter.

Mandat på efterbevilling
Christian Rabjerg Madsen støtter som sagt forslaget om, at der i den ekstraordinære situation gives mulighed for at omprioritere eksisterende midler under den fælles landbrugspolitik.

Mandatet indeholder én sætning, hvor regeringen lægger vægt på, at “nye tiltag under den fælles landbrugspoltiik bør være langsigtet, sikre lige konkurrencevilkår og grøn omstilling af landbrugssektoren i EU.”

Alene Enhedslisten voterede imod.

Haster med dansk holdning

Naturministeren afviste ønsket fra udvalgsformand Malte Boehm Larsen (DF) om at udskyde mandatgivningen, da forhandlingerne foregår i Bryssel få dage senere, og “Danmark har behov for at stille med en position”.

Den gennemgående diskussion på det bemeldte europaudvalgsmøde var notaterne, som natur- og miljøministrene sendte over i sidste øjdeblik.

Christian Rabjeg Madsen og miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) beklagede og beklagede og brugte regeringsdannelsen som forklaring.

Udvalgsformand Malte B. Larsen satte torsdag 25. juni som afleveringsfrist for redegørelse om, hvornår han vidste, at ministerrådet ville træffe en beslutning om gødningsstøtte.

L&F: støt præcisionsgødskning
Landbrug & Fødevarer ønsker 1) en ordning, der kompenserer for forventede øgede indberetningskrav under kvælstofreguleringen, 2) en ordning med tilskud til nedsat kvælstofforbrug udbudt til alle eller 3) at udvide ordningen med investeringsstøtte til miljø- og klimateknologi, så den indeholder præcisionsteknologi til gødskning.

Videre anfører Axelborg, at fleksibiliteten i forskudsbetalinger ikke må ske på bekostning af senere udbetaling af tilskud. Det gælder særligt i forhold til udbetalingen af grundbetalingen og bioordninger.

“Det er vigtigt, at så tæt på 100 procent af alle ansøgninger til disse ordninger som muligt udbetales i indeværende år,” understreger Landbrug & Fødevarer i høringssvaret.

MINISTERIETS BESKRIVELSE AF GØDNINGSSTØTTEN
Forslaget giver medlemsstaterne mulighed for at yde støtte under den fælles landbrugspolitik for at af bøde effekterne af høje gødnings- og energipriser som følge af situationen i Mellemøsten.

De højere priser kan medføre likviditetsudfordringer for landbrugerne, hvilket kan påvirke landbrugsproduktionen i EU negativt, hedder det i naturministeriets politikernotat.

50 % af prisstigningen
Medlemsstaterne kan etablere en støtteordning, der dækker op til 50 procent af de yderligere udgifter fra de stigende gødningspriser for landbrugerne.

Støtteintensiteten kan hæves til 80 pct., hvis landbrugerne bidrager til at mindske brugen af gødning.

Det holdes inden for de eksisterende bud getlofter for landbrugsstøtte. Der er krav om minimum 35 pct. national medfinansiering, som begrænses til maksimalt 200 procent .

25 % af krisestøtten
Medlemsstaterne vil kunne anvende 25 pct. af EU-udgiftsloftet for krisestøtte til støtteordningen.

Medlemsstaterne får også mulighed for i kalenderåret 2027 for at flytte midler til og fra den direkte støtte, svarende til op til 25 pct. af midlerne mellem de to søjler i den fælles landbrugspolitik.

Betalingerne for kalenderåret sker under det følgende finansår.

EU-frist ultimo august
Beslutning om overførsel skal meddeles EU-kommissionen senest den 31. august 2026.

Medlemsstaterne får desuden mulighed for tidligere og højere forskudsudbetaling af landbrugsstøtten for 2026.

Fremrykket forudbetaling
De nuværende regler giver mulighed for forskudsudbetaling på op til 70 pct. fra 16. oktober. Dette justeres, så midlerne kan forudbetales inden 16. oktober, og beløbet hæves til 75 pct. for den direkte støtte, oplyser naturministeriet, der består af det tidligere trepartsministerium og dele af det nedlagte fødevareministerium. (Dj/240626)

OMLÆGNING FRA KORN TIL SOMMERFUGLE
Dansk kamp mod traditionel produktionsstøtte

Af Claus Djørup
EU’s landbrugsministre er i gang med en langvarig holmgang om rammen for landbrugsordningerne i 2028-2034.

– Vi ønsker en landbrugspolitik, som i højere grad baseres på betalinger for bidrag til styrket natur og biodiversitet, CO2-reduktioner, mindre kvælstof, bedre dyrevelfærd og renere drikkevand frem for direkte betalinger som hektarstøtte og anden koblet støtte, siger Christian Rabjerg Madsen som optakt. Citatet er hentet i regeringsgrundlaget side 12.

Det eksisterende krav om en andel til grønne formål er imidlertid udeladt i EU-kommissionens udspil til landbrugspolitikken for den næste syvårige budgetperiode.

– Dermed risikerer grøn omstilling af landbruget ikke at blive prioriteret i alle medlemslande, pointerer Christian Rabjerg Madsen.

EU-støtte til trepartsprojekter
Finansiering af den grønne trepart er på spil i disse forhandlinger.

– Midler fra landbrugsstøtte ind i treparten er meget, meget vigtig for Danmark, Det er en drøftelse, vi kommer til at påbegynde nu i EU, siger Christian Rabjerg Madsen forud for landbrugsministerrådsmødet.

– Det er i disse år, at den grønne trepart kulminerer. Det er nu, at vi tager projekterne fra skrivebordsskitser, hvor de er gode og ambitiøse, men de gør først en forskel, når de etableres ude i virkeligheden. Det er både lavbundsjorde, skovprojekter, natur og vådområder. Det er i disse år, det arbejde kulminerer.

Det tegner til at blive en europæisk hovedopgave for den ny minister.

– Jeg forudser, at det er en drøftelse, der kommer til at vare ved på fremtidige rådsmøder, slutter Christian Rabjerg Madsen. (Dj/240626)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.