Dansk minister: De få lande med budzoner får ekstra regning i EU-forslag
Sverige dropper udlandskabler
Danmark investerer i kabler
DF-nej til energicentralisering
Konservativ bekymring for flaskehalspenge og svenskerstop
Energiø Bornholm står højt på EU’s projektliste
Danske flaskehalsindtægter rækker ikke til investeringsbehov
24 lande er ikke inddelt i budzoner
7-tallet (brint) fastholdes
Nedre støttegrænse for elektrolyse forhøjes mindre end foreslået
Tyskland lægger knap 10 mia. brintkroner i Danmark
Biometan holdes ude
Mandat med stor vægt på Energinets behov
FACILITATOR LUGES UD I FORSLAG OM VE- OG KABELTURBO
Nabokompensation
Atomkraftneutral
Hævd på godkendelse – ‘stiltiende accept’ sætter frister for myndigheder
Mandat med større vægt på energiudbygning
Energiministermøde 26. juni

Af Claus Djørup
Sveriges energipatriotiske energi- og erhvervsminister Ebba Busch (KD) har en dansk allieret i kampen mod EU-kommissionens og energikommissær Dan Jørgensens forslag om fælles anvendelse af flaskehals- eller overbelastningsindtægter, som stammer fra udveksling mellem el-områder.

– EU ska inte få svenskarnas elpengar, siger Ebba Busch med fynd og éclat.

– Regeringen deler de svenske bekymringer. Øremærkning af flaskehalsindtægterne kan have utilsigtede effekter for lande, der har en høj forbundethed, og det gælder både Sverige og Danmark, siger Samira Nawa mere diplomatisk.

Forskellen ligger i, at det danske behov for investeringer i elnettet er større ind flaskehalsindtægter, mens svenskerne dels værner om en opsparet formue på 85 milliarder svenske kronor, dels skal finde penge til et atomkraftprogram med et statsligt budget op til 400 mia. skr.

Svenskerne dropper udlandskabler
Derfor fokuserer Ebba Busch ikke kun på transmissionsnet, men vil have lov at bruge flaskehalsindtægter til ny produktion, sydsvensk fjernvarme eller prisstøtte til elkunder i en forlænget Homuz-krise. Hun holder dog døren åben for tværnationale projekter under forudsætning af, at det gavner Sverige.

Svenskerne har stoppet udbygning af kabler til Europa for at holde billig strøm indenhus.

Konkret stoppes reinvesteringer i Kontiscan, der forbinder Gøteborg via Læsø med Vester Hassing øst for Nørre Sundby, og for to år siden skrinlage Ebba Busch det planlagte jævnstrømskabel mellem Skåne og Nordtyskland, som kald(t)es Hansa Power Bridge. Der er også tvivl om svenskernes interesse for Bornholmskablet, der har mindre end 10 års teknisk restlevetid.

Danmark investerer i kabler
Klima-, energi- og forsyningsminister Samera Nawa (R) er dog ikke med hele den svenske vej. Nok vil hun ikke hælde særlig mange danske flaskehalsindtægter i andre landes højspændingsnet, men hun kræver ikke lov til at at anvende disse midler til energiproduktion frem for distribution.

Modsat hinsidan fastslår Samira Nawa, at med Danmarks høje grad af VE-produktion og VE-afhængighed har Danmark en stor interesse i et velforbundet europæisk energisystem. Kritikken af fordeling af flaskehalsindtægterne er altså kun et aber dabei.

Der tegner sig en god løsning, som imødekommer Danmarks ønske om undtagelser, der muliggør undtagelser for højt forbundne lande, oplyste energiministeren (se mandatpind 2).

DF-nej til energicentralisering
Den danske forhandlingsposition blev indhegnet, da den nytiltrådte energiminister hentede sit første mandat til EU-kommissionens forslag om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (TEN-E), angående projekter af fælles eller gensidig interesse (PCI og PMI, Projects of Common og Projects of Mutual Interest). Begge forslag er sat til vedtagelse i EU’s energiministerråd den 26. juni i Bryssel.

Et mindretal bestående af Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne voterede nej ved forelæggelsen i europaudvalget onsdag 10. juni (mødet blev fremrykket to døgn af hensyn til folkemødet i Sandvig-Allinge). De to partier voterede også nej til det samhørende mandat vedrørende hurtigere tilladelser.

– Det bliver mere og mere centraliseret og top-down, hvor EU skal stå som koordinator og kontrollør, begrundede EU-ordfører Mette Thiesen (DF) sit nej-votum. Hun ønsker en mere regional tilgang, som Sverige, Finland, Polen, Frankrig og Bulgarien opfordrer til.

Samira Nawa gav DF-ordføreren lidt ret ved at stå på, at landene og de nationale myndigheder inddrages i arbejdet med europæiske netudviklingsplaner, som det fremgår af mandatets vægtning angående det centrale scenario.

Firpartiregeringens kritiske tilgang er ikke udtrykt med ‘afgørende vægt’, men ved ‘stor vægt’ i forhandlingsoplægget, da det giver mulighed for at “forhandle hårdt” og lægge en kritisk linje.

Energiministeren har god forhåbning til, at Danmark bliver imødekommet med undtagelser på grund af uproportionalt store flaskehalsindtægter, der stammer fra strømoverførsler mellem Øst- og Vestdanmark.

Flaskehalspenge og svenskerstop
De Konservative er bekymrede for både flaskehalsindtægterne og svensk lukning af søkabler. EU-ordfører Birgitte Bergman (K) ville gerne have haft lagt afgørende vægt på flaskehalsindtægterne, men det ændrede ikke De Konservatives ja-votum.

– I bund og grund er det en skat på lande, der har budzoner, pointerede klima- og energiordfører Anders Storgaard (K).

Vi risikerer, at flaskehalsindtægter fra handel af strøm mellem Sjælland og Jylland-Fyn ryger ned i EU-systemet, hvis de ikke bliver brugt direkte, og dermed kommer danske elkunder til at betale mere, påpegede Anders Storgaard i samklang med energiministeren.

Energiø Bornholm
Det drejer sig om 25 % af flaskehalsindtægterne netto, og de kunne vende retur til grænsekrydsende projekter i Danmark, først og fremmest Energiø Bornholm, som er et af otte centrale projekter i EU-kommissionens særlige initiativ “Energy Highways”.

Videre agter regeringen af bruge flaskehalsindtægter til reinvestering i forbindelser til Norge og Sverige, som begge er ubegejstrede for at sælge strøm til kontinentets højprismarkeder.

Norge er negativ for en snarlig opdatering af den norsk-danske forbindelse i Skagerrak for at holde forbrugerprisen nede på 40 norske øre/kWh.

500-750 mio. kr. årligt
De 25 % svarer til 500-750 mio. kr. årligt for Danmark, og det ser Samira Nawa i lyset af Energinets udgifter på 30 mia. kr. til de kommende år til udlandsforbindelser med prioriteret status.

Hertil kan føjes, at Energinets flaskehalsindtægter sidste år var brutto 4.350 mio. kr., som skyldes prisforskelle mellem budzoner på engrosmarkedet for elektricitet og begrænset udvekslingskapacitet Danmark til Holland, Norge, Sverige, Storbritannien og Tyskland samt forbindelsen over Storebælt.

Der er altså rigelig brug hertillands for flaskehalsindtægterne til grænsekrydsende kabler.

Øremærkningen kommer faktisk Danmark til gavn, bemærkede Samira Nawa forstående til Anders Storgaards principelle bekymring.

24 lande er ikke inddelt i budzoner
Energiministerens partifælle, EU-ordfører Steffen Helledie (R), så gerne flere lande med budzoner, som kun Sverige, Danmark og Italien har, dels lavere elpriser.

Planen skal sikre lave og stabile energipriser, og det kræver investeringer frem mod 2050 i det europæiske elnet og håndtering af de kritiske flaskehalse for at få forbundethed, bekræftede Samira Niwa i kontrast til Ebba Busch, som kun på meget langt sigt kan se en svensk fordel heri.

24 EU-lande har ikke indre elgrænser med Tyskland som det mest betydningsfulde land, der vægrer sig mod at indføre prisområder. Disse lande har følgelig ikke flaskehalsindtægter herfra.

Danmark er inddelt to budzoner fra Elsam og Elkraft-dagene, der går ned gennem Storebælt, og de blev forbundet med et 600 MW kabel i 2010 på grundlag af en forretningsplan med et lille overskud.

En tredje budzone skæres ud af den østdanske, når Energiø Bornholm etableres og idriftsættes som et hybridprojekt med kabler til både Sjælland og Tyskland.

Sverige har fire budzoner. Det tredje og sidste EU-land er Italien med seks. EØS-landet Norge er inddelt i fem budzoner.

7-tallet fastholdes
Mette Thiesen lagde tillige op til at udelade brintprojekter fra planlægningen af grænseoverskridende energiinfrastruktur. Alle ved, at det er en total umoden teknologi, der måske aldrig bliver til noget, sagde DF’s ordfører.

Hun blev her mødt af en kold skulder til at droppe 7-tallet, som brintforbindelsen til Tyskland kaldes. 7-tallet er en vigtig del af fremtidens infrastruktur, understregede Samira Nawa og tilføjede, at det er frivilligt for landene at lægge brintrør.

Nedre støttegrænse for elektrolyse
Det ender nok med et kompromis på 150 Mega Watt som mindste kapacitet for elektrolyseanlæg, der kan få PCI-status.

Samira Nawa vurderer, at man ikke kan komme længere ned. EU-kommissionen foreslog oprindeligt en forøgelse fra 50 MW til 500 MW.

Tyskland lægger knap 10 mia. brintkroner i Danmark
De store aktører er ved at indrette sig på dette minimum. Dagen før – den 9. juni – meddelte danske European Energy og franske Engie, at de samarbejder om et netop 150 MWe elektrolyseanlæg i Åbenrå Kommune nær Kassø. Anlægget skal kobles på den dansk-tyske brintinfrastruktur.

Kassøprojektet og to andre projekter, der ligger ved 7-tallet og dermed koblet til det tyske brintnet, har vundet støtte fra Tysklands “Auction-as-a-Service” under EU’s brintbank.

Det samlede beløb er 1,3 mia. euro (9,7 mia. kr.). De to andre er Everfuels projekt ved Vejen på 200 MWe (elektrolysekapacitet) og CIP’s projekt ved Esbjerg på 240 MWe, fremgår det af en orientering fra energiministeriet om Forbundsministeriet for Økonomi og Energis afgørelse.

Biometan holdes ude
EU-ordfører Jacob Jensen (V) ønskede den ny minister “god vind”. Han bakkede op om den kritiske tilgang til flaskehalsindtægter og tilføjede, at det også er sikkerhedspolitik at kunne sende energi rundt til hinanden i en samlet og styrket energiinfrastruktur.

Jacob Jensen ønskede biometan inddraget. Her refererede Samira Nawa EU-kommissionens forklaring om, at man ikke har set mange store nok projekter, som er grænseoverskridende.

MANDATET – stor vægt på Energinets behov
Samira Nawa støtter overordnet revisionen af forordningen om energinet, der kan øge udbygning og udnyttelse af vedvarende energi og elektrificering.

Mandatet lægger stor vægtpå, at:
1a) bestemmelserne om øremærkning af flaskehalsindtægter tilgodeser TSO’er (systemansvarsselskaber) i medlemsstater med høj interkonnektivitet, dvs. mange forbindelser med mange lande og flere budzoner, og
1b) øremærkningen ikke påvirker investeringer i interne net.

2) der i den forbindelse indføres betingelser, der muliggør undtagelser af højt forbundne lande

Videre lægges vægtpå, at:
3a) det centrale scenario indeholder hyppigere opdatering af data og
3b) flere scenarioer udarbejdes til projektudviklingen som supplement til den europæiske 10-årige netudviklingsplan (TYNDP, Ten-Year Network Development Plan).

4a) de nye bestemmelser om omkostningsfordeling fastholdes og
4b) hvor muligt øges ambitionsniveauet i forhold til fordeling efter nettofordele, involvering af ikke-værtslande og inklusion af hybridprojekter. (Dj/130626)
—

FACILITATOR LUGES UD I FORSLAG OM VE- OG KABELTURBO

‘Stiltiende accept’ sætter frister for myndigheder

Af Claus Djørup
EU-kommissionen blander sig for meget i nationale forhold, når den foreslår en facilitator i forslaget om turbo på miljøtilladelser for energiinfrastruktur og VE-projekter.

Den brede danske modstand i europaudvalget mod en projekthjælper er indarbejdet det forhandlingsmandat, som energiminister Samira Nawa (R) hentede onsdag 10. juni til “tilladelsesdirektivet”, der hører sammen med forslaget om grænsekrydsende kabler og flaskehalsindtægter.

Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne voterede imod mandatet, men det var med garanti ikke i modstand mod den kritiske holdning til dette element.

To ja-partier – Konservative og Venstre – ønskede at skærpe vægtningen (punkt 12) om, at landene selv skal bestemme sin model for indflydelse og kompensation.

Samira Nawa afslog at ændre vægtningen, selv om hun er skeptisk over for forslaget om en facilitator. Der er i øvrigt udsigt til, at Danmark imødekommes, oplyste hun.

I den situation kan det tilføjes fra den redaktionelle sidelinje, at så er der normalt mindre grund til en større vægtning.

Koalitionsspørgsmål om nabokompensation
To regeringspartnere borede i mandatets første tre pinde om naboer og miljø.

Randusianeren Charlotte Broman Mølbæk (SF) debuterede som EU-ordfører med et spørgsmål, der handlede om begrænsninger på nabokompensation og fuld implementering af det nuværende VE-direktiv (se mandatpind 2).

Samira Nawa henviste til regeringsgrundlaget (side 19) om mere inddragelse og økonomiske incitamenter samt belønning af lokale borgere i form af medejerskab.

Eva Borchorst Mejnertz (S) debuterede som europaudvalgsmedlem med at være undersøgende på, hvad der menes med, at det ikke må føre til en væsentlig reduktion i miljøbeskyttelsesniveauet, og hvad det betyder for lokale interesser (se mandatpind 3). Den socialdemokratiske vestjyde anmodede om et skriftligt svar.

Der skal komme afbødende og kompenserende tiltag, så der ikke sker en forringelse af miljøet over all, forsikrede Samira Nawa.

Atomkraftneutral
Amanda Heitman (V) debuterede i udvalget med et så svært spørgsmål, at energiministeren måtte ty til at love et skriftligt svar på, om begrebet “alle relevante forsyningskilder” lægger sig op ad EU’s taksonomi (kategorisering af grønhed) eller har et andet udgangspunkt.

EU-ordførerne Mette Thiesen (DF) og Thorbjørn Jacobsen (LA) hæftede sig ved, at regeringen ikke nævner kernekraft.

– Jeg vil gerne undgå diskrimination mod verdens sikreste og grønneste energiform, begrundede Thorbjørn Jacobsen sit spørgsmål om, hvorvidt der er lignende tiltag på vej, som kan give kernekraft samme vilkår.

Samira Nawa holdt sig til det nærværende forslag og forklarede, at det handler om rammer for grænseoverskridende infrastruktur til el og brint, og et forslag om smidigere kernekrafttilladelsesprocesser skulle i givet fald være et andet forslag.

– Forordningen forholder sig ikke til, om strømmen er lavet af VE eller atomkraft – det er alene infrastrukturen og ikke energikilden, sagde Samira Nawa.

Hævd på godkendelse
Mette Thiesen faldt over “stiltiende accept”, der hende bekendt ikke eksisterer i dansk ret. Hun frygter, at et vindmølle- eller solcelleprojekt på landet på den måde kan få grønt lys, når myndighederne overskrider en frist for sagsbehandling og godkendelse.

– Det er noget af det mest uhyggelige, jeg længe har læst, erklærede Dansk Folkepartis EU-ordfører.

– I forhold til stiltiende accept har vi arbejdet for, at det er frivilligt. Det eksisterer i dansk ret, og det ser ud til, at det er noget, vi lykkes med i forhandlingerne, replicerede Samira Nawa.

Så står tilbage, om stiltiende accept skal aktiveres ved VE-tilladelser, selv om det frivilligt . Thorbjørn Jacobsen udtalte som den eneste åbenlys støtte til EU-kommissionens forslag om godkendelse ved stiltiende accept i visse tilladelsesprocesser, dvs. hvis myndigheden ikke reagerer inden for en tidsfrist.

Det gælder dog ikke lande, der ikke anvender administrativt stiltiende accept i national ret, fremgår det af politikernotatet. Det skal heller ikke gælde miljømæssige afgørelser.

MANDAT med større vægt på energiudbygning
Mandatet lægger stor vægt på, at
1) VE-projekter og tilhørende infrastruktur tillægges øget betydning ved afvejning mellem forskellige interesser
2) give mulighed for bedre anvendelse af undtagelsesbestemmelser og brug af tilstrækkelig afbødende og kompenserende tiltag
3) forslaget som helhed ikke må føre til en væsentlig reduktion i miljøbeskyttelse
4) processuelle krav skal bidrage til hurtigere tilladelsesprocesser
5) regler for nettilslutningstilladelser skal give fleksibilitet til at kunne imødekomme behovene i elnettet også i forhold til at sikre netstabilitet
6) mulighed for nationale kriterier for prioritering af anmodninger om nettilslutning
7) fastholde den nuværende model med delt ansvar mellem ministerium og Forsyningstilsynet for at bibeholde et politisk ansvar for godkendelse af netudviklingsplaner (TYNDP)
8) forslaget udvides til brint- og CO2-infrastruktur

Videre lægges vægt på, at
9) eventuelle ændringer angående havstrategidirektivet ikke må hindre miljøbeskyttelseshensyn eller nationale betingelser om hensyn til havmiljøet
10) eventuel mulighed for fravigelse af vandrammedirektivets krav er frivilligt for medlemslandene
11) styrke borgernes aktive deltagelse i den grønne omstilling f.eks. ved medejerskab, medbestemmelse og rimelig andel af de økonomiske gevinster ved VE-projekter
12) landene bestemmer selv sin indflydelses- og kompensationsmodel
13) samtænke krav og arbejde på tværs af forskellige områder om at accelerere tilladelsesprocesser i EU

Samira Nawa understreger, at dette forslag skal hænge sammen med forslaget om fremskyndelse af miljøvurderinger, der indgår i miljøforenklingspakken (miljøomnibussen). Naturminister Christian Rabjerg Madsen (S) forelægger dette forslag til mandat i europaudvalget fredag 19. juni.

HØRINGSPLUK

Flere grønne lastbiler
Vognmandsorganisationen ITD glæder sig over, at forslaget omfatter ladestationer, depotladning og opladning langs transportkorridorer samt nettilslutning og digitalisering. Forudsigelige og enklere procedurer vil fremme transportinvesteringer i ellastbiler og lavemissionsbiler.

Danske Havne ønsker, at landstrømsanlæg skal gives særlig prioritet. I det hele taget er der brug for hurtig tilslutning af tilstrækkelig el-kapacitet til hele havneområdet.

Facilitator hæmsko for VE-projekter
Energiproducenternes brancheforening GDP vender sig imod facilitatoren, der skal promovere dialog mellem opstillere og den brede offentlighed ved VE-projekter. Det kan reelt gøre processerne vanskeligere, da grænserne udvaskes for, hvad naboer har ret til, og hvad planmyndighederne lovligt kan stille krav om. Desuden vil projekudviklerbetaling for facilitatoren stille VE-projekter ringere.

Elnet skader ikke grundvand
Stiltiende tilladelser bør erstattes med andre håndhævelsesbestemmelse, mener Dansk Industri. Industribrancheorganisationen foreslår at udskifte den uafhængige facilitator ud med et VE-rejseholdet som hertillands.

Endelig foreslår DI en central naturgenopretningsfond samt en formodningsregel om, at elnet ikke forårsager forringelser af grundvand.

Ministerråd 26. juni
EU’s energiministerråd vedtager formentlig de to forslag den 26. juni i Luxembourg.

Folketingets energiudvalg holder den 16. juni møde med Samira Nawa og Energinet om udbygning af elnettet.

Erhvervsminister Martin Lidegaard (R) på vej med et lovforslag om prioritering af nettilkoblinger, der kunne behandles i august tillige med andre forslag, som firpartiregeringen ønsker vedtaget hurtigt.

– Jeg forventer, at vi inden for uger fremsætter en hastelov, der gør, at vi vil prioritere de folk, der står i kø til elnettet, meget bedre og mere præcist, end vi gør i dag, siger Martin Lidegaard ifølge grønkraftforeningens nyhedsbrev Dagens Energi.

Lovforslaget fremsættes muligvis den 25. juni, som er Folketingets sidste mødedag inden sommerpausen. (Dj/130626)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.