SF roser boligministeren for grøn resoluthed
Af Claus Djørup
Det nordiske svanemærke, EU-blomsten og andre miljømærker overlever, hvis de ellers tilpasses de tekniske specifikationer i den reviderede byggevareforordning, som nærmer sig slutforhandlinger i Bryssel.
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fik sit mandat i hus i europaudvalget fredag 9. juni, hvor alene Dansk Folkeparti og Enhedslisten voterede nej.
Hun fik ros fra SF for resolut handling på det grønne område.
-Jeg er ikke bekymret for, at denne kompromistekst vil underminere Svanemærket. Jeg vil give ministeren den ros med og sige ‘fremragende godt arbejde’ også til embedsværket. Det er det bedste resultat på det grønne område, jeg hidtil har set som nyvalgt, erklærede miljøingeniør og EU-ordfører Marianne Bigum (SF).
Hun bekræftes af nogle ministersvar i, at Svanemærket skal bruge de samme vurderingsmetoder, men ikke sænkes i standard.
Genbrug
Mandatet lægger vægt på en halv snes elementer, herunder grundlag for at stille miljøkrav til byggevarer samt at højne forordningens anvendelighed for genbrug af byggevarer. Pernille Rosenkrantz-Theil støtter udformning af tekniske specifikationer, der målrettes genbrug af byggevarer, og digitalisering.
Imidlertid får Alex Ahrendtsen (DF) og byggebranchen vente svar på, hvordan et nedrivningsfirma kan dokumentere en byggevares historik. Det bliver en balance mellem tunge dokumentationskrav og rentabilitet.
-Rammerne er ikke beskrevet i forordningen. Det kommer senere, og de rammer er vigtige i forhold til genbrug, svarede Pernille Rosenkrantz-Theil.
Svensk kompromis bedre end EP-vedtagelse
Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) måtte have en ekstra bekræftelse fra boligministeren om, at der ikke lægges hindringer i vejen for Svanemærket. Han henviste til, at EU-parlamentet har vedtaget en formulering om, at restriktioner fritages for miljømærker, der følger ISO14024.
– Vi får det bedste af begge verdener med Svanemærke og de andre miljømærker og samtidig vurderingsmetoder til fælles, der gør at vi kan sammenligne, svarede Pernille Rosenkrantz-Theil.
I lyset af det svenske EU-formandskabs kompromistekst ville det være et skridt i den forkerte retning med Jens Henrik Thulesen Dahls ISO14024, som ellers er bedre end EU-kommissionens oprindelige forslag, forklarede hun.
– Der har været forskellige veje til at opnå det samme, og vi kommer længst ved at gøre det, som ligger i kompromisteksten, fortsatte boligministeren..
Andre mærker end CE-mærket kan anvendes, hvis de følger de fastsatte tekniske specifikationer.
– Andre mærker end CE-mærket skal kunne anvendes på byggevarer, men det er selvfølgelig også vigtigt, at andre mærker følger det fælles tekniske sprog, der er fastlagt via forordningen. Ellers kan der opstå handelsbarrierer, som leder til unødvendige udgifter for de danske producenter. Den linje er i høj grad afspejlet i den seneste kompromistekst fra formandskabet, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.
Alex Ahrendtsen (DF) kunne ikke støtte det bløde forhandlingsmandat alene på grund af totalharmoniseringen. Dertil kom de delegerede retsakter.
Dansk Standard frygtede forbud
Rosen fra SF står i kontrast til kritikken en uge før fra Dansk Standard/Dansk Miljømærkning, som i et foretræde den 2. juni kritiserede regeringen for passivitet i forhandlingerne om byggevaredirektivet, hvor EU-kommissionen kun vil give plads til CE-mærket.
– Hvis forslaget bliver gennemført som foreslået, så vil det betyde, at miljømærker på byggematerialer er forbudt i fremtiden, pointerede dir. Martin Fabiansen, Dansk Miljømærkning, og EU-konsulent Rina Ronja Kari, Dansk Standard.
Et par timer senere dukkede Pernille Rosenkrantz-Theil op i europaudvalget med eclat for kort at præsentere forslaget forud for mandatgivningen: Svanemærket er ikke længere i fare!
– Jeg forstår bekymringen. Den har været reel, men det skulle have løst sig, erklærede
boligministeren om den overraskende melding. (Dj/150623)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.