Mandat til forordning om fair datadeling

Marie Bjerre: Mange data sparer energi i den energikrævende dataøkonomi

Af Claus Djørup
En bilist skal have gratis adgang til de tekniske data, så andre end producenten kan reparere køretøjet. Virksomheder skal kunne tilgå data for deres maskiner, så produktionen kan optimeres. Det samme gælder landmænd, der sender markdata til en tredje virksomhed. Fragtfirmaer skal kunne mindske brændstofforbruget ved at kigge på data om kørsel og motorens tilstand.

Disse eksempler på tilgang til data fra netværksforbundne produkter (Internet of Things-produkter og tjenester, IoT) stammer fra digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V), som gennemgik EU-kommissionens forslag til dataforordning kaldet ”Data Act” eller ”Fair Data” i europaudvalget fredag 10. februar.

Forslagets titel er ”forordning om harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen) KOM(2022) 68”.

Marie Bjerre fik næsten enstemmig opbakning til sit forhandlingsmandat, der indeholder en dansk accept af et EU-tilsyn til store eller grænseoverskridende sager.

Alene Enhedslisten voterede imod ikke mindst på grund af de delegerede retsakter, som er betegnelsen for EU-kommissionens udstedelse af bekendtgørelser..

Ryd op på serverne
EU- og klimaordfører Theresa Scavenius (AL) foreslog, at man begrænsede de energikrævende servere ved at slette data, så de ikke fylder op.

– Det er rigtigt, at det kræver mere energi, i takt med vi bliver mere datadrevne, men dette (Data Act, red.) skulle gerne også være med til at effektivisere, så man kan spare noget energi ved netop at have noget mere data, anførte Marie Bjerre.

Håndhævelse
EU-ordfører Marianne Bigum (SF) opfordrede regeringen til at lægge vægt på, at borgere og forbrugere skal stå stærkere overfor virksomheder og stat. Hun lægger ligesom Forbrugetrådet Tænk vægt på en effektiv håndhævelse, samt at forbrugere ikke skal kunne samtykkes ud af databeskyttelsesregler som i dag.

– Der kan være tilfælde, hvor det kan være svært for små medlemsstater at håndhæve over store techvirksomheder. Samarbejde mellem myndighederne er med i forordningen, bekræftede Marie Bjerre.

Iværksættere
– Når vi skal give noget data væk gratis, kan man så lægge incitamenter ind for små virksomheder, således at der bliver mulighed for at sælge data? spurgte EU-ordfører Niels Fl. Hansen (K).

Han var dog ikke begejstret for, at der lægges nye byrder på iværksættere, og den bekymring deler Marie Bjerre, om end det kan være en fordel for SMV’er at være omfattet, fordi det gør dem lige så attraktive som andre virksomheder.

– Det ville ikke være rigtigt principielt at undtage små og mellemstore virksomheder fra forordningen, fordi det er vigtigt, at man som bruger og i øvrigt som virksomhed har en adgangsret til de data, der bliver delt, svarede Marie Bjerre.

Hun lægger vægt på incitamenter til at berige data og en passende kompensation.

Berigede data undtages
EU- og it-ordfører Alexander Ryle (LA) finder definitionerne i forslaget uklare.

Marie Bjerre bekræftede ligeledes over for Liberal Alliances ordfører, at offentlige myndigheder ikke omfattes af reglerne for udbydere af databehandlingstjenester og dataindehavere.

Kost- eller markedspris? Rimelig godtgørelse!
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) bragte KL’s bekymringer ind i mandatdiskussionen om nødsituationer. KL er imod dels at betale markedspris for data, dels virksomheders ret til at afslå en dataanmodning i nødsituationer.

– Vi har lyttet til KL. I en offentlig erklæret nødsituation kan man kræve at få data fra virksomheder mod en kompensation, fastslog Marie Bjerre.

Søren Bo Søndergaard: Markedsvilkår eller …?

Marie Bjerre: … på rimelige vilkår! Det er ikke købsprisen. Det er en rimelig kompensation for omkostningerne ved at stille data til rådighed.

Lovgivning for databorgere
EU-kommissionens forslag til en dataforordning knæsætter et princip om gratis adgang for forbrugere, virksomheder og myndigheder til data på deres forbundne produkter.

Det udfylder et hul om ejendomsret, som er opstået med dataudvekslende produkter. Forbrugeren selv skal have så meget at sige som muligt om produktet bl.a. om anvendelse og reparation, fremhæver DG Connect, som er EU-kommissionens styrelse for digitalisering. Det gælder også virksomheder og erhvervsdrivende såsom landmanden, der genererer en masse data på sin traktor.

Skæv magtfordeling
For det andet sætter det en ramme for tvungen datadeling mellem virksomheder. Det er især et værn for små og mellemstore virksomheder over for store selskaber, der kun leverer data af lav kvalitet, kun tilbyder at åbne for adgang i et begrænset periode, øger prisen eller opsiger aftale.

– Ofte ligger de største virksomheder inde med meget brugbare data, og de små virksomheder er dårligt stillet for at forhandle om adgang til de data. Magtbalancen er skæv. Større virksomheder kan ofte ensidigt fastlægge vilkårene for samarbejdet, og vi vil gerne sikre, at små virksomheder ikke bliver trynet og får stillet urimelige vilkår, når de indgår kontrakter om datadeling, sagde Marie Bjerre i europaudvalget.

Nem udskiftning af sky
For det tredje bliver lettere for en kunde at skifte cloud-tjeneste, dvs. skifte it-serverleverandør, ved at dels stille minimumskrav til cloud-tjenesters kontrakter, dels udforme tekniske standarder, der gør det muligt at flytte og genanvende data på tværs af sektorer og systemer.

For det fjerde får myndigheder adgang til data fra virksomheder i offentligt erklærede nødsituationer. Marie Bjerre står på det hold i ministerrådet, der ønsker at afgrænse myndigheders adgang til virksomheders data.

Hvad landene er uenige om
Sverige har fremlagt et fjerde kompromisforslag, og herefter er de største udeståender ifølge Digitaliseringsstyrelsens politikernotat:
* hvornår der foreligger et ekstraordinært behov for data hos offentlige myndigheder
* hvorvidt mikro- og små virksomheder undtages krav om datadeling
* hvordan godtgørelse for obligatorisk datadeling beregnes
* kravene til interoperabilitet mellem databehandlingstjenester
* krav angående overførsler af ikke-persondata til tredjeparter
* styrket beskyttelse af forretningshemmeligheder

Ingen nej i EP-udvalg
Dagen før europaudvalgsmødet gjorde EU-parlamentets industri- og energiudvalg betænkningen klar til parlamentets næste plenum i Strasbourg den 13.-16. marts.

59 stemte ja, 11 stemte blankt og ingen stemte imod i ITRE den 9. februar.

De nye EU-regler om adgang og til og brug af data vil være en “game-changer” for den nye dataøkonomi ved at give tiltrængt retssikkerhed og retningslinjer, erklærer rapportøren, den konservativ-kristendemokratiske spanier Pilar del Castillo (EPP).

Derefter sætter ministerrådet repræsenteret af EU-formandslandet Sverige, EU-parlamentet og EU-kommissionen sig sammen i en trilog og forhandler den endelige udformning. (Dj/160223)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.