Klimaforskere hægtes af europæisk overvågningsprogram

Pengemangel slår hul i tidsdata om drivhusgasser

Af Claus Djørup
Måling af det konkrete indhold af CO2 og andre drivhusgasser i Danmark og måske også Grønland nedlægges på grund af pengemangel hos det internationale program ICOS (The Integrated Carbon Observation System) til måling af drivhusgasser.

– Den oprindelige bevilling udløb i februar 2022. Vi fik en skrabet bevilling fra klimaministeriet til at klare os gennem 2022, og nu har vi ikke penge til at føre overvågningsprogrammet videre, siger professor Charlotte Scheutz og professor emeritus Kim Pilegaard, begge DTU Sustain.

De var i foretræde hos Folketingets klima- og energiudvalg den 2. februar for at fortælle om konsekvenserne for klimaforskningen, hvis finanslovforslaget ikke indeholder en bevilling på 6 mio. kr., so m gerne måtte udvides til 15 mio.

De henvises til forskningsreserven, hvilket langtfra giver garanti for en ny bevilling, da ICOS har karakter af monitering, om end der laves masser af forskning på det, påpeger Kim Pilegaard.

– Man har programmer, der måler luftforurening og kvælstof i havet, så bør vi også have et program, der måler drivhusgasser, og det er ICOS velegnet til.

De fem danske stationer koster ca. 6 mio. kr. om året. Dertil ønsker de en yderligere bevilling på 9 mio. kr. til opsætning af måleudstyr på to master i 100-200 meters højde til brug for validering af satellitmålinger, dels et viden- og formidlingscenter, dels de grønlandske stationer, i alt 15 millioner.

De grønlandske stationer finansieres år for år af GEM (Greenland Ecosystem Monitoring).

Fundamental viden om CO2-optag
På højkant står detailviden om konkret kulstofbinding i økosystemer.

– Vi kan ikke sige noget specifikt om Danmark uden stationer. Teoretisk kunne man bruge stationer i Sverige og Tyskland til at gætte, hvad det er i Danmark, men det ville blive ret usikkert, pointerer Kim Pilegaard.

Politisk og økonomisk regner man med, at drivhusgasser fordeler sig jævnt over hele kloden, hvilket er en forudsætning for den internationale CO2-kvotepris. Imidlertid er det ikke så enkelt for klimaforskere. Der er forskel på årstiderne og vejrliget.

– Man kan ikke bare overføre tal fra Hawaii (Mauna Loa Observatory) til Danmark. Det er vigtigt for klimaindsatsen og det politiske system med detailviden om, hvor meget kulstof der faktisk bindes i økosystemer, siger de.

ICOS har mere end 140 jordbaserede målestationer i 14 lande i Europa, herunder Storbritannien og Schweiz. Det danske konsortium består af Københavns Universitet, Århus Universitet samt DTU.

WMO foreslår globalt netværk af klimamålestationer
Den internationale meteorologiske organisation WMO opfordrer til at etablere et globalt netværk af CO2-målestationer, der kan understøtte satellitmålinger.

EU vil gerne have, at landene kan verificere deres emissioner, som kan ske ved hjælp af ESA-satellitter og stationer. ICOS spiller en central rolle i EU-kommissionens rapport fra 2019, fremhæver Kim Pilegaard. Satellitmålinger fordrer stationer på jorden for at vide, hvad satellitterne måler. Jo flere jordmålinger, desto mere detaljeret bliver det totale overblik ved hjælp af satellitmålinger.

WMO’s perspektiv er bredere med GCOS (Global Climate Observation System), der med Kim Pilegaards ord er en global version af ICOS plus klima. WMO ønsker også målinger ved jorden

DCE: ESA-projekt kræver flere jordmålinger
„DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi“ (tidligere DMU) under Århus Universitet har netop udgivet en rapport med titlen „Kortlægning af interesser og potentialer i forbindelse med satellitdata til overvågning af drivhusgasemissioner“, der tager afsæt i , der tager afsæt i DMI’s (Danmarks Meteorologiske Institut) workshop for snart et år siden om ESA’s Copernicus CO2-mission, som udgøres af to satellitter, der opsendes i 2026.

En af de største udfordringer i at kunne udnytte satellitdata til fulde er mangler i det nuværende in situ netværk, fremgår det af EU-kommissionens rapport.

Heri påpeges blandt andet, at der ikke er en stabil finansiering af de nuværende målenetværk som f.eks. ICOS, og at dette udgør en stor risiko for anvendelsen af satellitdata.

„Det angives også, at der er brug for flere målestationer ud over de nuværende i Europa, herunder målestationer ved byer og med kulstof-14 analyse,“ hedder det i DCE-rapporten.

Fra ren luft i Høvsøre til forurenet over Øresund
Det danske klimaregnskab bygger på beregning af udledningen fra et stort antal kilder.
ICOS-stationerne måler det konkrete indhold af drivhusgasser. Det kræver atmosfæriske målinger fra master, hvis Energistyrelsens regnskab med udledning og ICOS-målinger af koncentrationen skal kunne sammenlignes.

Den ene mastemåler ønskes opsat på DTU’s prøvestation for vindmøller i Høvsøre, hvor uforurenet luft blæser ind fra Nordsøen. Risø er den som den anden lokation, og så har svenskerne en mast i Skåne. Derved får man et billede af tilførsel eller afsætning af drivhusgasser hen over landet.

ICOS måler primært CO2, metan og lattergas, som er de tre største eller værste drivhusgasser. Videre måles på parametre, der afdækker, om oprindelsen er eksempelvis er industriel

For det første svigter Danmark ICOS, hvor de fleste lande lægger et større bidrag. Eksempel har Sverige et datacenter og Finland ICOS’ hovedkvarter .

2018-tørken hæmmede skovens CO2-optag
Det smerter enhver videnskabsmand at opleve, at en dataserie afbrydes.
En af de truede målestationer står for verdens tredje længste måleserie, der blev påbegyndt i juni 1996.

– Det er vigtigt med lange tidsserier, for klimaændringer kan man ikke se år for år, siger Charlotte Scheutz.

Ved den ekstreme hændelse med tørken i sommeren 2018 kunne man ud fra den lange måleserie ekstrapolere, hvad det burde have været, hvis der ikke havde været tørke.

– Vi fandt ud af, at skoven bandt 25 procent mindre kulstof det år under tørken end den skulle have gjort.

Fem naturtyper
DTU står for driften af to stationer, der står i en gammel bøgeskov og en plantage med energipil. Københavns Universitet driver målestationerne i et landbrugsområde, en nåleskov og en våd eng.

Klima- og energiudvalget har rutinemæssigt anmodet klima-, og energiminister Lars Aagaard (M) om en kommentar til ICOS-deputationens materiale. Svaret kan ventes omkring 1. marts – samtidig med finanslovforslaget. (Dj/150223)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.