Artiklen omhandler de fire mandater 6. oktober angående:
1) sundhedsdata
2) glyphosat
3) CO2-krav til lastbiler
4) EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
UDBREDT BEKYMRING I EUROPAUDVALGET FOR DATABESKYTTELSE
Af Claus Djørup
Personligt ser jeg det som en tryghed ved et akut maveonde eller tandpine under en rejse, at en læge i Berlin eller Bryssel kan slå mine sundhedsdata op og på tysk, fransk eller flamsk og se, om jeg er overfølsom over for penicillin eller hvad det nu kan være.
Så nemt bliver det næppe med det første, selv om EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en forordning om et europæisk sundhedsdataområde, som på engelsk akronymiseres EHDS – European Health Data Space. Det er det første af flere lignende forslag om anvendelse af data på tværs af EU – datainfrastruktur – på andre områder.
Det vil skabe fordele for danske patienter, som får digital adgang til egne journaler i nær sagt hvilken som helst klinik i EU-lande – samt forskere og life science (bioteknologi og lægemidler) industri, der får adgang til store, anonymiserede og pseudonymiserede (data kan ikke føres tilbage til den enkelte person) datamængder på europæisk plan, fremhævede sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde (V) ved mandatforelæggelsen i europaudvalget fredag 6. oktober.
It-investeringer op til 7½ mia. kr.
Begejstringen dæmpes af økonomisk mådehold. Regeringen arbejder hårdt – ”intensiveret interessevaretagelse i den afsluttende fase”” – for at nedbringe de statsfinansielle konsekvenser, forsikrede Sophie Løhde.
Den europæisk digitalisering af sundhedsdata kan nemlig blive milliarddyr for Danmark, netop fordi den fremskredne digitalisering hertillands med et stort antal it-systemer skal tilpasses udveksling på tværs af landegrænser.
Omkostningen for stat, regioner og kommuner skønnes til mellem 1,2 mia. og 7,5 mia kr., mens de årlige driftsudgifter skønnes til mellem 343 mio. og 2.149 mio. kr. De store spænd afspejler, at man endnu ikke ved, hvor det endelige forslag lander. EU-budgettet reserverer ca. 220 mio. euro (1.639 mio. kr.) til EHDS.
Trinvis tilkobling
Sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhdes tilgang er derfor at begynde med eksisterende registerdata og så gå trinvis frem i bestræbelsen på at undgå fejlinvesteringer.
Fire partier imod
Sundhedsministeren fik som medlem af en flertalsregering selvfølgelig sit mandat, men modstanden voksede undervejs. Et mindretal bestående Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Dansk Folkeparti voterede nej.
EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF) sagde nej på grund af de delegerede retsakter, som er et instrument for EU-kommissionen til at udstede retsforskrifter, der kun kan bremses af et kvalificeret flertal i ministerrådet.
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard kritiserede sekunderet af EU- og sundhedsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), at regeringens mandat lægger mindre vægt på databeskyttelse og bevarelse af danske særregler end på de økonomiske konsekvenser.
Den bekymring for databeskyttelse var udbredt også hos partier, der voterede ja.
EU- og it-ordfører Alexander Ryle (LA) ligefrem konverterede Liberal Alliances ja til nej, fordi Sophie Løhde ikke ville skærpe forhandlingspositionen angående databeskyttelse og datasikkerhed til ”afgørende vægt’.
GDPR gælder allerede
Databeskyttelsesforordningen GDPR (General Data Protection Regulation) gælder, påpegede Sophie Løhde og opremsede forslagets øvrige databeskyttelser.
Mandatet lægger ‘stor vægt’ på datasikkerhed og databeskyttelse, der opretholder borgernes tillid til sundhedsdata, herunder at ”sundhedsdata til sekundære formål skal forblive i sikre, nationale analysemiljøer”. Det sidste betyder, at data ikke sendes ud af landet.
– Forordningen flugter med de nuværende danske regler og principper for så vidt angår deling af sundhedsdata, eksempelvis spærring af deling og, regler om ophævelse af spærringen i livstruende situationer, erklærede Sophie Løhde.
Danmark kan komme til at stramme op på flere punkter. Eksempelvis skal sundhedspersonale registrere sundhedsoplysninger elektronisk, hvilket ikke er et dansk lovkrav i dag, selv om der allerede er elektroniske patientjournaler.
Data til forskning bliver hjemme
EU-ordfører Marianne Bigum, (SF) udvirkede en bekræftelse fra Sophie Løhde om, at regeringen lægger stor vægt på, at den sekundære anvendelse af sundhedsdata er i overensstemmelse med EU’s charter om grundlæggende rettigheder, GDPR og en række principper om data- og privatlivsbeskyttelse.
Løsgængeren Theresa Scavenius konstaterede, at der er tale om en kommercialiseret tilgang til vores data. Hun tog afsæt i, at Dansk Industri taler om innovation og sekundære formål og sundhedsdata som nøglen til en konkurrencedygtig sundheds- og life science industri.
Det beror på en misforståelse. Der er tale om salg af it-systemer og lægemidler. Man kan ikke sælge eller købe data. Der skal være et samfundsformål, replicerede Sophie Løhde. Data til forskning vil forblive i Danmark.
Nødbremse for it-skandaler
– Det er svært at dele data på tværs af Danmark, og derfor bliver det endnu sværere at dele det på tværs af andre lande, bemærkede EU- og forskningsordfører Karin Liltorp (M).
Ihukommende diverse it-skandaler rejste hun bekymringen for den praktiske gennemførelse. Hun ønsker at kunne stoppe udvikling af systemet, hvis det eksempelvis viser sig, at det ikke lykkes med dataudveksling mellem Danmark og Sverige.
Administrative bøder
Mandater lægger afgørende vægt på to forhold, dvs. trussel om at stemme nej.
Det ene gælder som sagt udgifterne. Det andet er som set ved mange andre forslag, at Danmark ikke forpligtes til at indføre administrative bøder, som betragtes i strid med grundloven.
Sundhedsdatastyrelsen, som netop har fået ny direktør (Styrelsen for It og Lærings hidtidige direktør Thomas Fredenslund) bliver det nationale kontaktpunkt.
Lovforslag
Sundhedsministeren fremsatte 5. oktober et lovforslag om ”smidigere rammer for sundhedsforskning og mere information og selvbestemmelse til patienter og forsøgspersoner”, der bl.a. indfører gennemsigtighed om økonomiske interesser i forskningsprojekter.
En arbejdsgruppe om barrierer for klinisk forskning, der blev nedsat i forbindelse med S-regeringens Life Science-strategi fra 2021, udgav sine anbefalinger den 10. oktober om effektivere administrative processer og udnyttelse af nye teknologier og data i forskningsprocessen. Sundheds-, erhvervs- og forskningsministerierne samt Danske Regioner står ”Anbefalinger til at styrke klinisk forskning i Danmark”.
GLYPHOSAT-TILLADELSEN FORLÆNGES MED BEGRÆNSNINGER
Christian Friis Bach (R) bundet til nej-votum af sin folketingsgruppe
Af Claus Djørup
Sprøjtning med glyphosat forbydes nær vandløb og naturområder, hvis EU-landene ellers vedtager EU-kommissionens forslag om 10 års forlængelse af aktivstoffets tilladelse.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) støtter afstandskravet på 5-10 meter alt efter dosering, som indføres af hensyn til vandplanter på baggrund af en konkret vurdering. Danmark har allerede bufferzoner omkring § 3-arealer.
– Det er centralt for mig, at medlemslandene skal stille krav om at der holdes afstand med sprøjten på 5-10 meter til vandløb og naturområder. De skal sikre, at der ikke sker skade på landplanter i naturområder og vandplanter i søer og vandløb, der grænser op til markerne, siger Magnus Heunicke.
Forbud mod tvangsmodning
En anden stramning i forslaget er forbud mod tvangsmodning eller høsthjælp med glyphosat, som bruges til nedvisning af afgrøder lige før høst for at optimere et ensartet høsttidspunkt.
For det tredje skal mus og andre små, planteædende pattedyr beskyttes. Risikobegrænsende foranstaltninger kan være lavere dosering eller tidspunkt for sprøjtning.
Der stemmes om forslaget i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 12. og 13. oktober, forventer han.
Totalforbud ville øge klima- og naturkriser
Et forbud mod glyphosat vil i Danmark øge dels udvaskning af kvælstof med 6.748 ton, dels udledning af klimagasser med 170.000 ton CO2-ækvivalenter.
Miljøminister Magnus Heunicke har tallene fra det landbrugsfaglige center SEGES (palindromet er latin for afgrøde eller kornmark), som han præsenterede i europaudvalget 6. oktober, da han fik mandat til en 10-årig EU-forlængelse for sprøjtemidlet glyphosat.
Videre vil pløjefri dyrkning blive umulig at opretholde som dyrkningsmetode i konventionelt landbrug, oplyste professor Per Kudsk, Institut for Afgroøkologi ved Århus Universitet, på Miljøministeriets tekniske gennemgang for folketingsmedlemmer.
SF, Enhedslisten, Det radikale Venstre, Alternativet og en løsgænger voterede nej til den konkrete pesticidforlængelse med en politisk begrundelse, som EU- og naturordfører Marianne Bigum (SF) formulerede: – Vi vil gerne en anden vej for landbruget med langt færre kemikalier og mere økologi.
EU- og landbrugsordfører Søren Egge Rasmussen (EL) opfordrede miljøministeren til at slutte sig til de kolleger, der prøver at etablere et blokerende mindretal.
Primitiv sammenligning med mekanisk ukrudtsbekæmpelse
Han er skuffet over anvendelse af to rapporter fra SEGES, der holder Roundup (sprøjtemiddel med glyphosat som aktivstof, red.) op mod mekanisk ukrudtsbekæmpelse, for præcisionssprøjtning er et også alternativ til mekanisk ukrudtsbekæmpelse.
– Man vælger et underlødigt, ensidigt grundlag. Det bare indikerer, at regeringen er et halehæng til landbrugslobbyen og kemigiganterne i EU, sagde Søren Egge Rasmussen.
-Det er ikke et korrekt billede, at vi ikke arbejder for at nedbringe brugen af glyphosat, replicerede Magnus Heunicke. Det danske forbud mod glyphosat til høsthjælp, som ifølge en politisk pesticidaftale træder i kraft næste år, vil nedbringe forbruget med 20-30 procent
Han erklærede sig enig i SF’s forslag om at arbejde videre i EU med pesticiders indirekte effekt på den pressede biomangfoldighed.
Glyphosat er ikke et problem for grundvandet i Danmark, fastslog miljøministeren.
Radikal splittelse
Glyphosat betragtes som et af de det mindst skadelige pesticider, og det understøttede EU-og landbrugsordfører Christian Friis Bach (R), som voterede nej, fordi det havde Det radikale Venstres folketingsgruppe vedtaget.
– Som økologisk landmand og som agronom med fem års speciale i kemi og også som politiker ser jeg ikke glyphosat som et af de mest problematiske sprøjtemidler på markedet, og jeg er glad for de yderligere begrænsninger, der ligger i forslaget og regeringens linje og initiativer.
– Personligt finder jeg regeringens linje og mandat forsvarlig, men jeg kan meddele, at den radikale gruppe i går vedtog, at vi ikke kan bakke op om regeringens mandat, sluttede Christian Friis Bach.
Magnus Heunicke kommenterede snarere med sigte på R-gruppen, at sådan er vilkårene, men at det er vigtigt at gå ned i substansen – som Christian Friis Bach gør – og ikke blot træffe en hurtig beslutning på mavefornemmelse.
Fakta eller mistillid
EU-ordfører Karin Liltorp (M) advarede mod at så mistillid til Miljøstyrelsens vurderinger: – Mig bekendt er glyphosat det mest veltestede kemikalie nogensinde.
Eksalternativisten Theresa Scavenius bekræftede, at hun har mistillid: – Vi har en klima- og naturkrise, fordi der ikke bliver behandlet og administreret korrekt!
MANDAT OM 100 % GRØNNE LASTVOGNTOG I 2040
Lars Aagaard afviser dansk enegang om hurtigere udfasning af nye diesellastbiler
Af Claus Djørup
– Det er selvfølgelig bedre end ingenting, så jeg kan godt støtte forhandlingsoplægget, meddelte løsgænger Theresa Scavenius, da hun bakkede op om forhandlingsmandatet til CO2-reduktion i lastbiler.
– Det er ret meget bedre end ingenting, kvitterede klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i europaudvalget fredag 6. oktober. Den tunge transport står for 15 pct. af transportsektorens udledninger i Danmark.
Mandatet skærper EU-kommissionens forslag, som flere bilproducentlande ellers anser for overambitiøst. Det spanske EU-formandskab satser på vedtagelse af sit kompromisforslag den 16. oktober.
Alene Dansk Folkeparti og Enhedslisten voterede imod mandatet. EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) ønskede, at mandatet indeholdt, at 65 % af nye lastbiler er grønne i 2030.
Dansk kamp op ad alpeveje
Lars Aagaard koncentrerer sig om 2040-målet. EU-kommissionen foreslår, at 90 % af nye lastbiler er nulemissionskøretøjer om 16-17 år. Danmark siger 100 %, mens 75 % er holdningen hos det fabrikantvenlige flertal i EU-parlamentets transportudvalg.
Forslaget om CO2-krav til nye lastbiler er et EU-pålæg til producenter, og det ville være i strid med det indre marked at indføre et særskilt krav i Danmark om en andel grønne lastbiler, påpegede energiministeren. Det er fælleseuropæisk regulering af producenter og sælgerne af lastbiler, som i kraft af typegodkendelsen er lovlig at markedsføre i hele EU.
Imidlertid kunne det gå udvandingens vej, hvis man tager varsel af dels ministerrådets Euronorm 7-vedtagelse mandag 25. september, dels delbetænkningen fra EU-parlamentets transportudvalg – TRAN – om 75 % grønne lastbiler i 2040 i stedet for 90 % for ikke at tale om totalt fossilstop.
Erhvervsforslag om max. 35 % på diesel i 2030
Forslaget om 65 % i 2030 frem for 2035 og 100 % i 2035 frem for 90 % i 2040 er fremført af DSV, Danske Fragtmænd, Mærsk, Coop, IKEA, Blue Water Shipping, Brintbranchen, Grundfos, Lantmännen Schulstad og Rådet for Grøn Omstilling, fremgår det af politikernotatet.
De anbefaler, at 1) CO2-reduktionskravet for nye lastbiler forhøjes til 65 % i 2030, og 2) at alle nye lastbiler med undtagelse af specialkøretøjer skal være nulemission i 2035.
– Med den opbakning fra erhvervslivet kunne man godt lægge stor vægt på de 65 %. Jeg forstår ikke, man går under det, medmindre man mener, at det er åbenbart fuldstændigt umuligt. Så er det virkelig, fordi vi står over for sorte kræfter, sagde Enhedslistens EU-ordfører.
Hans uopfyldte betingelse for at støtte mandatet var, at regeringen lagde afgørende vægt på (dvs. i givet fald stemme nej), at de enkelte medlemslande kan beslutte at gå foran med højere krav til CO2-reduktion til tunge køretøjer end i det reviderede direktiv.
2040-målet driver udviklingen
Den danske position for 2030 ligger i forvejen højere end EU-kommissionen, anførte Lars Aagaard, som foretrækker at kæmpe for 100 % i 2040, hvor den hårdeste kamp vil stå . Her ser han mulighed for at smede en alliance af grønt indstillede lande.
– Det er 100 procentmålet i 2040, der endegyldigt lukker døren for, at der kan være forbrændingsmotorer i Europa, sagde Lars Aagaard.
Hvis det går som med CO2-reguleringen af personbiler, vil lastbilproducenter blive tvunget til af afsætte fossilfrie lastbiler biler eller blive pålagt en bod, hvis de vil fortsætte med af producere diesellastbiler. Det vil drive udviklingen af grønne lastbiler, er ræsonnementet for ikke at sige erfaringen. Det vil øge prisen for de svinende motorer og sænke prisen for de grønne i fabrikkernes interne budgetter.
Europæiske producenter risikerer at tabe til USA og Kina
Energiministeren ville hellere end gerne bede om et nyt mandat, hvis der viser sig opbakning i ministerrådet til 65 %-målet i 2030.
Han tager Enhedslistens markering som udtryk for en krølle i forhold til det øvrige, som de er enige om, som ”konstruktiv opbakning til at bardunerne er strammet hele tiden”.
– Det er et meget vigtigt klimapolitisk tiltag. Der sker noget med den tunge transport, og jeg håber inderligt, at europæiske lastbilproducenter vil kaste sig ambitiøst ind i det. Vi har set, at de var for lagsomme til at gribe el og har tabt enorm konkurrencekraft til ikke-europæiske producenter.
Det sidste er Søren Bo Søndergaard enig i. De store lastbilproducenter lægger benhårdt pres på at få udskudt deres forpligtelse.
– Det kunne hjælpe, at en række lande havde et højere mål, så producenterne også kunne se en økonomisk fordel i at producere til de lande, sluttede Søren Bo Søndergaard.
– Det handler også om at hjælpe disse virksomheder, der skal lave nogle beslutninger nu, med et sikkert investeringsrum. Derfor er højere ambitionsmål vigtige, istemte eksalternativisten Theresa Scavenius.
EU-forslaget uden slutdato
Lars Aagaard kunne ellers godt tænke sig 65 %. Han ønsker også et 100 procent på sigt i lighed med fossilstoppet for nye person- og varebiler i 2035.
– Det er nødvendigt at fortsætte i samme retning for lastbilerne, erklærede Lars Aagaard.
Danmark foreslår 50 % i 2030, 70 % i 2035 og 100 % i 2040, dvs. højere end kommissionens forslag, som er henholdsvis 45 %, 65 % og 90 % i de tre år i forhold til niveauet i 2019.
EU-kommissionen undlader at sætte årstal for den endelige udfasning, selv om Danmark, Holland, Belgien og Luxembourg har opfordret til, at nye lastbiler skal være 100 procent emissionsfri i EU i overensstemmelse med EU’s mål om klimaneutralitet inden 2050. Det skete i et non-paper om ZEV’er (Zeo Emission Vehicles, nuludledningsbiler), der blev offentliggjort 20. januar i år.
Videre slog de fire lande på tromme for en skærpelse af 2030-målet, der bygger på frontløbende lastbilfabrikanter og flådeejeres grønne ambitioner. Endelig ville de sikre sig, at CO2-standarderne anvendes på flere køretøjskategorier, da de nuværende CO2-reduktionsmål efterlader næsten 35 % af emissionerne uden for regulering.
Der skal også være godslastbiler til at køre i Alperne, forklarede den tidligere EU-kommissær for klimaomstilling, Frans Timmermans, 2040-målet, der levner plads til fortsat produktion af op til 10 pct. dieseldrevne lastbiler.
Luk smuthul
Lars Aagaard ønsker også at fastholde emissionsgrænsen for CO2 til 1 procent for nulemissionskøretøjer og ikke 5 %.
EU-kommissionens argument er, at der findes brintlastbiler, som fordelagtigt kan startes op på diesel.
– Jeg er uforstående over for kommissionens ønske, for der findes allerede brintbiler, hvor den teknologi ikke er nødvendig. Den omgåelsesmulighed skal vi også bekæmpe, forsikrede Lars Aagaard over for Theresa Scavenius. Ud over CO2-effekten vil det også have effekt på luftkvaliteten de steder, hvor disse køretøjer startes.
Det er ikke teknisk muligt at kontrollere, om der tankes vedvarende og kulstoffattigt brændstof eller benzin og diesel på en konventionel forbrændingsmotor. Derfor modarbejder regeringen en mekanisme til at medregne det potentielle bidrag vedvarende og kulstoffattige brændstoffer.
Den tunge transport står med 1,7 mio. ton CO2 i 2022 for 15 % af transportsektorens udledninger i Danmark.
Kun el-bybusser i 2030
Mandatet indeholder tillige opretholdelse af EU-kommissionens forslag om 100 % CO2-reduktion i nye bybusser fra 2030, da eldrift er lige så konkurrencedygtig som dieseldrift.
Videre forsøger Lars Aagaard i samklang med Kommunernes Landsforening at slette en bestemmelse om energiforsyningssikkerhed i offentlige udbud for nulemitterende bybusser, da det vil fordyre og komplicere udbudsprocessen.
Nye Borgerlige har ikke ressourcer til at følge sagerne i europaudvalget. Europaudvalgets kutyme er, at man er for et mandat, medmindre der siges fra.
Lars Aagaard: Kulstoffjernelse bør omfatte biokul
Af Claus Djørup
Danmark er kåret som uofficiel EU-mester i CCS-regulering, bemærkede klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) stolt, da han fredag 6. oktober forelagde et tidligmandat til et forslag fra EU-kommissionen, der handler om frivillig certificering af kulstoffjernelse.
Den uofficielle mesterskabstitel skyldes den danske CCS-politik, som blev udbygget med 10-partiaftalen (alle bortset fra Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige) fra 20. september om ”styrkede rammevilkår for CCS i Danmark” https://kefm.dk/aktuelt/nyheder/2021/dec/ny-aftale-skal-sikre-anlaeg-til-co2-fangst-og-lagring-i-drift-i-2025
CO2-fangst – og lagring var for et årti siden en ugleset teknologi, og det gælder såmænd stadig i Tyskland. Den bekostelige metode blev forbundet med grønvaskning af kulkraft. Siden er den blevet udråbt som en central teknologi i kampen mod klimaopvarmningen.
EU’s kommende forordning om markedsregler for CO2-fjernelse passer godt til de danske planer bl.a. i forhold til bioenergi, kulstoffangst og-lagring og lagring af biokul, fremhævede Lars Aagaard ved fremlæggelsen i europaudvalget.
Biokul er også CCS
Det er en dansk prioritet, at lagring med biokul kan betragtes som permanent kulstoflagring.
Videre bør referencescenarier designes på en måde, der ikke tilskynder til udskydelse af udtagning af lavbundsjorde og andre kulstoffjernelsesprojekter.
Kategorien ‘naturlig kulstofbinding i økosystemer’ skal omfatte både optagelse og udledninger, mener regeringen.
Alle relevante aktiviteter i LULUCF-sektoren (Land Use, Land-Use Change and Forestry, dvs. arealanvendelse) skal kunne certificeres, understregede Lars Aagaard
Endelig håber han, at certificeringsrammen for kulstoffjernelse samtænkes med den næste revision af EU’s kvotehandelssystem (ETS). Dette afspejler en opfordring fra Dansk Industri, som påpeger, at de nye certifikater ikke kan bruges som overholdelsesbevis i forhold til EU’s CO2-kvotesystem.
Delegerede retsakter
Et mindretal bestående af Dansk Folkeparti, Enhedslisten og løsgængeren Theresa Scavenius voterede imod mandatet.
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) voterede nej, fordi han ikke fik lagt stor vægt i mandatet på, at de delegerede retsakter tages ud af forslaget, for – som han sagde – er det katten i sækken.
Lars Aagaard accepterer de delegerede retsakter frem for gennemførelsesretsakter, som ellers er den danske præference.
Dels vil Danmark følge den komplicerede udvikling af regler gennem to pladser i følgegruppen, dels er der ikke et blokerende mindretal mod delegerede retsakter, dels vurderer ministerrådets juridiske tjeneste, at det her er nødvendigt med delegerede retsakter, anførte energiministeren.
Bureaukrati uden garanti for effekt
Theresa Scavenius vendte sig imod bureaukratiske og dyre certificeringsordninger uden garanti for en tilstrækkelig effekt.
– Grundlæggende er det en forkert vej at lave klimapolitik på. Vi skal gå en helt anden vej, sagde hun.
Lars Aagaard var enig et stykke hen ad vejen vedrørende teknisk komplicerede systemer, hvor det gælder om at sikre effekten. Imidlertid er det et supplement i et frivilligt marked og skal være additionel.
-Det er ikke kernen i den europæiske klimaregulering. Det går ud på at bringe orden i noget, der trænger at få bragt mere orden i sig velvidende, at der er udfordringer. Jeg støtter til gengæld, at der findes markeder, hvor dette kan skabe øget omsætning i grøn omstilling, svarede Lars Aagaard.
Trækreditter
Træ- og Møbelindustrien advokerer i sit høringssvar for klimakreditter til træbyggerier og træprodukters opbevaring af CO2, som en passant mange folketingsmedlemmer er bekendt med på deres kontor i Provianthuset.
Sådanne kreditter skulle gives til 1) opbevaring og vedligeholdelse af kulstof, der fysisk er lagret i træet, eller 2) reduktionen i CO2-udledning ved at erstatte klimabelastende materialer med træ, mener TMI. (Dj/101023)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.